TYRKIET // REPORTAGE – Fredsforhandlingerne for at afslutte årtiers konflikt mellem Tyrkiet og det kurdiske mindretal har gjort det nemmere at fejre “Newroz” i Istanbul, men har ikke fjernet den politiske spænding. “‘Newroz’ er stadig en protest for kurdiske rettigheder,” siger 22-årige Helin Polat, som tvivler på præsident Erdogans motiver i forhandlingerne. Mens processen har skabt håb, lever usikkerheden om dens reelle mål videre blandt kurdere i Tyrkiet, skriver Villads Tynell.
ISTANBUL – Kurdiske tørklæder og flag svinges i luften, og der er få meter mellem cirklerne, hvor hundredtusindvis af mennesker nærmest uafbrudt danser den traditionelle dans halay.
I år kulminerede den kurdiske nytårsfejring, Newroz, i en stor fejring i Istanbul under sloganet “frihed og demokrati”. Men for 22-årige kurdiske Helin Polat, der bor i den tyrkiske storby, er festlighederne langt mere end en folkefest.
For selvom hun kan mærke forskel på fejringen af den kurdiske højtid efter de igangværende fredsforhandlinger, er årets Newroz for hende også et symbol på den fortsatte kurdiske modstandsdygtighed, der ifølge hende stadig er nødvendig.
Hun oplever en tydelig forskel på Newroz-fejringen efter de igangværende fredsforhandlinger:
“Newroz er noget, vi altid har kæmpet for at kunne fejre. Det har været forbudt i mange år, og vi har ikke altid kunnet gøre det, som vi ville. I år har været en af de frieste og største Newroz-fejringer i Istanbul,” siger hun.
Mindre tilbageholdende
Mustafa Kemal Topal, der er ekstern lektor ved RUC og Aalborg Universitet og forsker i kurdiske forhold, peger også på, at fredsforhandlingerne lader til at have gjort det nemmere for kurderne i Tyrkiet at samle sig om Newroz.
“Unge kurdere har tidligere været tilbageholdende med at klæde sig i traditionelt kurdisk tøj. I takt med øget fokus på kurdisk identitet både politisk og på sociale medier, ser vi nu i højere grad, at folk fejrer Newroz i traditionelle klæder,” siger han.
Siden oktober 2024 har der været forhandlinger mellem den tyrkiske regering og udvalgte kurdiske repræsentanter, ledet af det tyrkiske parti DEM, med det formål at afslutte årtiers konflikt mellem Tyrkiet og det kurdiske mindretal.
Forhandlingerne har blandt andet ført til, at Kurdistans Arbejderparti (PKK), som står på Tyrkiets og dets vestlige allieredes terrorlister, i 2025 besluttede at opløse sig selv og efterfølgende nedlægge våbnene, forudsat at den tyrkiske stat gennemfører demokratiske reformer, der gør det muligt for tidligere PKK-medlemmer at deltage i den lovlige politiske kamp i Tyrkiet.
Den tyrkiske præsident Erdoğan omtaler selv fredsforhandlingerne som et middel til at skabe et såkaldt terrorfrit Tyrkiet
PKK har siden 1980’erne kæmpet for kurdisk uafhængighed i det sydøstlige Tyrkiet. Som led i fredsforhandlingerne diskuteres det derudover, om der skal laves forfatningsændringer. De skal sikre kurderne minoritetsrettigheder ved at anerkende kurdisk identitet gennem blandt andet undervisning på kurdisk. Disse ændringer er på nuværende tidspunkt dog stadig i proces.
Stadig en protest
På trods af de igangværende fredsforhandlinger mellem den tyrkiske stat og kurdiske repræsentanter ser Helin Polat stadig Newroz som en politisk markering.
“Selvom fredsforhandlingerne har gjort det nemmere, er Newroz stadig en protest for kurdiske rettigheder. Følelsen af, at vi skal kæmpe for at bevare vores identitet, er der stadig,” siger hun.
Mustafa Kemal Topal peger på, at PKK’s opløsning heller ikke har svækket kampen for kurdiske rettigheder, og at årets Newroz-fejringer tværtimod viser, hvordan den kurdiske kamp i Tyrkiet er voksende og i stigende grad er blevet folkelig.
Helin Polat sætter imidlertid spørgsmålstegn ved den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğans intentioner bag processen:
“Fredsforhandlingerne kommer på et meget belejligt tidspunkt for Erdoğan. Han går ikke op i kurdernes frihed. Han tror derimod, han kan vinde stemmer ved at tilfredsstille kurderne bare en smule. Forhandlingerne er stadig meget vigtige for os, men vi tror på, at vi vil opnå vores rettigheder, fordi vi selv har kæmpet for dem,” siger hun.
Reformer udskudt
Mustafa Kemal Topal mener også, at man kan sætte spørgsmålstegn ved oprigtigheden af Erdoğans visioner for fred. Han peger blandt andet på, at regeringen ifølge aftalen mellem parterne skulle have gennemført demokratiske reformer efter ramadanen i slutningen af marts, men at disse nu er blevet udskudt på ubestemt tid.
“Selvom fredsforhandlingerne er i gang, er der også tegn på, at processen bliver trukket i langdrag. Noget tyder på, at Erdoğan holder den i live i håbet om at opnå kurdisk opbakning frem mod næste præsidentvalg. Hvad han derefter gør, vil vise hans reelle intentioner for fred,” siger Topal.
Den tyrkiske præsident Erdoğan omtaler selv fredsforhandlingerne som et middel til at skabe et såkaldt terrorfrit Tyrkiet. I en tale til medlemmer af regeringspartiet, AKP, den 5. november 2025, understregede han, at fredsprocessen har nået et afgørende stadie.
“Takket være de ekstraordinære indsatser fra alle vores relevante institutioner bevæger vi os med faste skridt mod et terrorfrit Tyrkiet,” sagde han og understregede, at forhandlingsparterne må tage ansvarlige skridt og leve op til deres forpligtelser.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten. Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og