Næsten hundrede års is er brudt. Og det ser ikke ud som om, temperaturerne nogensinde kommer ned på frysepunktet igen.
For 96 år siden fik amerikanske kvinder stemmeret. I alle de år har de aldrig kunnet stemme på en kvindelig præsidentkandidat. Allerhøjst en kvindelig vicepræsidentkandidat. Det skete, da Walter Mondale i 1984 valgte Geraldine Ferraro som sin running mate. Og det var historisk.
Men torsdag aften i Philadelphia var mere historisk. Uanset hvem, der vinder til november, er ånden ude af flasken. Katten ude af sækken. Og hvad vi ellers kan finde på af udtryk, der basalt set betyder, at der nu ikke findes nogen vej tilbage.
Hillary Clintons tale, der afsluttede demokraternes konvent natten til fredag, kommer ikke til at gå over i historien som den bedste tale nogensinde afholdt ved en sådan begivenhed. Den kommer formentlig ikke engang til at kunne tåle sammenligning med den tale, præsident Obama holdt aftenen før, når det gælder politisk poesi, komposition og udførelse. Hillary Clinton nåede måske kun 80 procent af de højder, som tidligere talere på konventet nåede, såsom Michelle Obama, Joe Biden og som sagt, den siddende præsident.
Men det var nok. Det var faktisk rigeligt.
For det, der skete torsdag aften handlede om noget helt andet. Der var lagt i kakkelovnen til en opvågnen, som kom bag på mange. Og Hillary Clintons eneste mission var ikke at fucke det op. Det gjorde hun ikke. Hun leverede det, hun skulle og mission blev fuldført.
https://www.youtube.com/watch?v=edoF9yYHLP8
Et kampsignal til USA’s kvinder
Missionen gik ud på at sende politisk, elektrisk energi fra Philadelphia ud til de kvinder, der sad klar til at lytte til, hvad Clinton havde at byde på. Allerede under introduktionsfilmen begyndte der at ske noget ganske særligt. Det kunne man se på sociale medier – og endda ret tydeligt.
Introduktionsfilmen, der var produceret af den afrikansk-amerikanske hit-tv-producent Shonda Rimes (der bl.a. står bag serien ’Scandal’), portrætterede nemlig for en gangs skyld Hillary Clinton som en kvinde. En helstøbt kvinde, der ikke er defineret af en mandsdomineret verden. Det var ikke, som Bill Clinton ellers gjorde sit til under sin tale onsdag aften, Bill Clintons hustru, der blev portrætteret. Det var ikke en kvinde, der var lykkedes med sit forehavende, fordi mænd hjalp hende på vej eller tillod hende at blive en succes. Det var en kvinde, der helt selv, uden indblanding fra det modsatte køn, havde leveret 40 års politisk arbejde i offentlighedens tjeneste, fra hendes start i børnevelfærds-organisationer hele vejen op til hendes varetagelse af USA’s interesser som udenrigsminister.
Når mænd – heriblandt den siddende præsident – talte om hende, var det undtagelsesfrit. De talte om hende fuldstændig, som de ville tale om en mand i samme situation. Det burde ikke være en særlig fantastisk præstation. Men det var det.
Introduktionsfilmen portrætterede Hillary Clinton som en kvinde. En helstøbt kvinde, der ikke er defineret af en mandsdomineret verden. Det var ikke, som Bill Clinton ellers gjorde sit til under sin tale onsdag aften, Bill Clintons hustru, der blev portrætteret. Det var ikke en kvinde, der var lykkedes med sit forehavende, fordi mænd hjalp hende på vej eller tillod hende at blive en succes. Det var en kvinde, der helt selv, uden indblanding fra det modsatte køn, havde leveret 40 års politisk arbejde i offentlighedens tjeneste.
Det fik kvinder på sociale medier til at reagere mere frit fra leveren, mere hæmningsløst, end de endog selv havde regnet med. Xeni Jardin, en af nettets allermest respekterede kvindelige bloggere var en af dem, hvis egen reaktion kom bag på hende. Som en af personerne bag websitet Boing Boing anses hun for at være en af nettets mest progressive, anti-establishment bloggere rent politisk. Hun har været en klokkeklar Bernie Sanders-støtte under primærvalgkampen.
Men da Clintons introduktionsvideo rullede over skærmen, gik det op for Jardin, hvad der var ved at ske: ”Det her er vildt. De er i gang med at introducere det mytologiske narrativ om Første-heltinden. En kvindelig præsident. Min sjæl eksploderer!” tweetede hun.
Hun fulgte op med ”Det er som om, en del af min identitet, der har været trådt under fode hele mit liv, er ved at hele”. Senere kaldte Jardin det for ”En månelanding for kvinder. Vi har aldrig været her før. Aldrig set det før.”
Ashley Esqueda, en af værterne på tech-websitet CNETs web-tv-show Tomorrow Daily, sagde det mindre floromvundet og direkte på Twitter: ”Det var ikke gået op for mig, hvor stort et øjeblik, det her er for mig som kvinde indtil lige nu”.
Og det var bare under introduktionsvideoen.
https://www.youtube.com/watch?v=I0fHRt7fgDI
I løbet af den tale, der fulgte, flød sociale medier nærmest over med lignende reaktioner fra kvinder over hele USA i forskellige miljøer. Akademikeren Laine Nooney, der også har været på Sanders-holdet det meste af primærvalget, tweetede, at hun havde svært ved at forklare hvorfor, men hun var spontant brudt ud i gråd.
Det var som om, det først blev synligt, hvad det er, der er ved at ske, torsdag aften. Det var først, da Hillary Clinton blev introduceret uforbeholdent på samme måde som alle mandlige præsidenter før hende, uden at nogen antydede, at det var godt gået ”…for en kvinde at være”, og først da hun leverede en tale under samme betingelser, at det begyndte at stå klart. Det var først, da de så det med egne øjne og hørte det med egne ører, at amerikanske kvinder indså, at det var virkeligt.
Denne fornemmelse af katarsis, af opvågnen, gik igen, da kvindelige kommentatorer fra begge sider af de politiske fløje skulle vurdere talen. Uanset, om de var enige om indholdet eller ej, var de fleste enige om, at det historiske øjeblik var større for kvinder, end de lige havde regnet med. Den republikanske kommunikationsstrateg og tidligere medarbejdet i Det Hvide Hus, Nicolle Wallace, der har arbejdet på adskillige republikanske præsidentkampagner, sagde for eksempel til MSNBC, at hun ikke syntes, talen i udførelse byggede videre på det momentum, der var skabt aftenen før. Men at missionen var lykkedes, og at det uanset hvad var et større øjeblik for amerikanske kvinder end forventet.
Nåede hele vejen ned ad checklisten
Når det gjaldt selve talen, så handlede det som nævnt om ikke at fucke op. Og Hillary Clinton lykkedes med langt mere end at holde skuden i vandet. Man kommer ikke uden om, at den præsident, hun håber at afløse, er et af de største talenter i amerikansk præsidenthistorie, når det gælder levering af taler. Måske er han endda den bedste i de elektroniske massemediers tid. Han er svær at komme efter, og det handler ikke om køn, det handler om rent talent og om stil. Hillary er simpelthen af en anden skole, når det gælder taler, og fordelene ved hendes mere afdæmpede, kontrollerede stil blev udnyttet til fulde i hendes tale.
Denne fornemmelse af katarsis, af opvågnen, gik igen, da kvindelige kommentatorer fra begge sider af de politiske fløje skulle vurdere talen.
Som folkene ovre på Nate Silvers politiske datanørde-site, FiveThirtyEight.com, bemærkede, så var talen nærmest en tjekliste. Clinton ramte alle hovedpunkterne i partiets politiske platform og især var der en del nik til de elementer, Bernie Sanders har bidraget med – det fik dog ikke nogle urolige Bernie-fans fra Californien til at udvise tilstrækkelig respekt og pli og holde kæft, mens hun talte.
Hillary lovede at gå efter økonomisk ulighed. At forsøge at begrænse pengenes indflydelse på den amerikanske valgproces ved at få omstødt den såkaldte Citizens United-højesteretsdom. At sikre, at flest mulige amerikanere får en uddannelse uden at være lænket til en gigantisk studiegæld efterfølgende. At alle fire-årige kan komme i børnehave eller tidlig børnehaveklasse. Her var den varme, emotionelle og håbefulde Hillary, vi så. Men så snart snakken faldt på national sikkerhed, kom den stærke, rationelle og alvorlige Hillary frem.
Den tidligere udenrigsministers blik i øjnene, da hun svor at beskytte nationen og nedkæmpe dens fjender lod intet tilbage at ønske fra tidligere præsidenter. Tidligere høge i jobbet, som Reagan, Johnson, Truman, Nixon og Eisenhower fremkaldte næppe mere respekt end Hillary Clinton i aften inden for samme område.
Decimering af modstanderen
Og så var der naturligvis den uundgåelige nedgørelse af og afstandstagen fra den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump. Et af de citater, folk var allermest begejstrede for på sociale medier, var da den demokratiske præsidentkandidat satte Trumps tyndhudethed i perspektiv: ”En mand, der lader sig gå på af en tweet er ikke en mand, vi kan overlade vores atomvåben til”. Men Trumps temperament var langt fra det eneste, Hillary Clinton angreb. Hun understregede, hvorfor hendes kampagneslogan – der ifølge hende selv også er en politisk ledesnor – er ”Stronger Together”.
Fordi, som hun sagde, USA har aldrig været et land, hvor man gjorde alting selv. Det har altid været et land, hvor stærke individer fandt sammen for at løse problemer, der krævede ekstraordinær styrke. Det er, som Hillary Clinton udlagde det, aldrig været særlig amerikansk at sige, at man er den eneste, der kan løse et problem, eller at man kører solo. Som Trump gjorde, da han i sin dystopiske tale ved republikanernes konvent sagde, at ”han alene” var den person, der kunne skabe den nødvendige lov og orden i USA.
En mand, der lader sig gå på af en tweet er ikke en mand, vi kan overlade vores atomvåben til – Hillary Clinton om Donald Trump.
Hun angreb også Trumps forretninger, lige fra hans mislykkede projekter til de anklager, der er kommet frem om, at han i mange tilfælde ikke har betalt sine underleverandører det aftalte beløb. Og så ikke mindst, at han får lavet Trump-brandede produkter fra slips til billedrammer alle andre steder i verden end i USA. ”Er det en mand, der sætter USA først, som han påstår?” spurgte Clinton retorisk.
Tidligere på dagen var Trump også kommet under angreb fra andre talere. Selv republikanske kommentatorer som den ellers ultrakonservative Erick Erickson blev rørte, da et muslimsk ægtepar stillede sig op og fortalte om deres muslimske søn, der havde givet sit liv for USA i militær tjeneste. Andre konservative og republikanske stemmer på Twitter antydede, at det var et budskab, der bliver svært at slå til november, med henvisning til Trumps anti-muslimske retorik.
Det kan der være noget om. I USA skal man selv skrive sig op for at blive registreret som vælger (noget Clinton i øvrigt vil gøre automatisk ved det fyldte 18 år), og netop da det muslimske ægtepar var færdige med deres tale, skød Google-søgninger på “Register to vote” i vejret.
At der er mange republikanere, der vil stemme på Hillary i år, blev tydeliggjort, da der var en hel afdeling i eftermiddagens talerække, som bestod af republikanere, der fortalte, hvorfor de lige præcis i år ville stemme på en demokrat. I Hillary Clitons tale var der også indlagt en hel del forsikringer til republikanerne, som f.eks. ”Jeg har ikke tænkt mig at tage jeres skydevåben fra jer. Jeg vil bare gerne sørge for, at I ikke bliver skudt af nogen, der ikke burde have haft et skydevåben til at starte med”.
Hvis det lykkes for Clinton at kapre de moderate republikaneres stemmer uden at miste sit demokratiske bagland, er hun uovervindelig til november. Men det sidste kan netop også blive udfordringen. Der skal skræves over en meget stor ideologisk kløft, hvis man skal hente stemmer fra både Bernie Sanders-vælgere og folk, der i 2012 stemte på Mitt Romney. Bukserne kan sagtens sprække, når man forsøger at skræve så bredt.
Mere positiv modtagelse end Trump
De første indikationer ser dog ud til at give Clinton vind i sejlene. CNN lavede en lyn-meningsmåling blandt folk, der havde set talen, lige efter den havde fundet sted. Det skal siges, at det naturligvis primært er demokrater, der har set talen, og ligesom det var tilfældet, da nyhedsorganisationen gjorde det samme under Trumps tale i sidste uge, er der en vis bias til stede. Der er naturligvis overvægt af folk, der er positive overfor budskabet.
Og dog. For da det demokratiske konvent begyndte, var der splid i partiet. De højlydte proteststemmer lød klarere og larmede mere mandag end de gjorde tirsdag, og onsdag var de skruet ned i volumen til et lavpunkt. Hillary Clintons tale så ud til at samle folk endeligt, med meget få undtagelser ude på gulvet. Og vigtigst af alt ser det ud som om (med et vist forbehold for at disse tal er tidlige og unøjagtige), at Hillary Clinton allerede nu har nedbragt den mistillid, der generelt er til hende, selv blandt demokratiske vælgere.
For amerikanske kvinder er valget lige gået fra at være en intellektuel sejr til at blive en emotionel fuldendelse af en næsten 100 år lang mission. Præsidentvalget er hermed blevet et spørgsmål om identitet og en klokkeklar kønskamp, som alle kvinder kan deltage i ved simpelt hen at gå ned og stemme. Det er et historisk lokomotiv, man skal passe på med at stå i vejen for.
CNNs måling viste nemlig, at 60 procent sagde, at de nu var mere tilbøjelige til at stemme på hende end før talen. 33 procent tilkendegav, at talen ikke havde ændret noget, mens kun 6 procent meddelte, at de nu var mindre tilbøjelige til at stemme på hende. 86 procent af alle, der så talen, opfattede den positivt. 71 procent sagde endda, at de var meget positive stemt overfor talen.
Det er essentielt, for om Donald Trumps tale sagde kun 51 procent af et tilsvarende, republikansk publikum, at de var meget positive stemt. Det er den første indikation af, at Clinton skaber mere begejstring i sit bagland, end Trump gør. Kan hun fortsætte denne tendens, er hun godt på vej til at få mobiliseret sine tropper og skabt den stærkt nødvendige begejstring, der skal til for at vinde.
Hillary Clinton afsluttede sit partis konvent med bravour. Det lader til, at hun har tændt en ild hos kvindelige vælgere, som kan blive kraftigere, end hverken politiske eksperter eller de kvindelige vælgere selv havde regnet med.
For amerikanske kvinder er valget lige gået fra at være en intellektuel sejr til at blive en emotionel fuldendelse af en næsten 100 år lang mission. Præsidentvalget er hermed blevet et spørgsmål om identitet og en klokkeklar kønskamp, som alle kvinder kan deltage i ved simpelt hen at gå ned og stemme.
Det er et historisk lokomotiv, man skal passe på med at stå i vejen for.
//Hovedfoto: Twitter/@HillaryClinton
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
