POLITIK // ANALYSE – Skænderierne i Venstre om en SV-regering er en gave til Mette Frederiksens socialdemokratiske regering, og nu er der også lagt op til et stort rivegilde hos Liberal Alliance.
Ingen regering er i nyere tid kommet så stille og problemløst fra start, som den regering, der 27. juni kom ud fra besøget hos dronningen. Det skyldes et for regeringen usædvanlig heldigt sammentræf af flere forskellige ting: Den største og næsten altdominerende er selvfølgelig de politiske og personlige stridigheder i Venstre, som har fyldt i alle medier hen over sommeren (mere om det senere).
Men hertil kommer, at regeringen tiltrådte på et heldigt tidspunkt: De politiske journalister og kommentatorer stod foran en periode, hvor de både skulle holde sommerferie og afspadsere den pukkel af overarbejde, som var skabt af den langstrakte valgkamp og næsten tre ugers lange forhandlinger om regeringsdannelsen. Endelig har politikere fra de borgerlige partier været meget stille hen over sommeren – er der nogen, der f.eks. kan huske en eneste længere kommentar – endsige et udspil – fra Det Konservative Folkeparti siden valget?
Snakken om en mulig SV-regering gør det sværere for Venstre samtidig at føre en stejl oppositionspolitik, hvor Socialdemokratiet beskyldes for være økonomisk uansvarlig, at slække på den stramme udlændingepolitik og så videre
Normalt plejer en ny regering fra dag et at blive bombarderet med spørgsmål fra journalister, blive analyseret på kryds og tværs af kommentatorer og blive mødt med en byge af kritik fra oppositionen. Tænk bare på den katastrofale start, Helle Thorning-Schmidts regering fik, hvor man fra første dag måtte forsvare sig mod alvorlige anklager om løftebrud, og hvor regeringen lige fra starten var dysfunktionel og præget af voldsomme, indre kampe.
Modsat er det lykkedes den nye regering at komme gennem de første halvanden måned uden nævneværdige skrammer og uden at blive involveret i tidskrævende debatter og ”skandaler” i offentligheden. De få gange, der har været optræk til noget, er det løbet ud i sandet (mere om det senere).
SV-debat er en foræring til regeringen
Det er altid godt for et politisk parti eller en regering, når ens politiske modstandere er optaget af indre slagsmål, hvad enten det drejer sig om den politiske linje eller det er mere personbårne opgør. Men diskussionen i Venstre om, hvorvidt partiet også efter valget skal søge at få indflydelse på S-regeringens politik i form af regeringsdeltagelse, er i den grad vand på Mette Frederiksens mølle.
Snakken om en mulig SV-regering gør det sværere for Venstre samtidig at føre en stejl oppositionspolitik, hvor Socialdemokratiet beskyldes for være økonomisk uansvarlig, at slække på den stramme udlændingepolitik og så videre. Ved at holde liv i muligheden for en SV-regering skubber Lars Løkke samtidig de øvrige partier i blå blok fra sig og skaber vrede og splid.
Vi kom med over i den gamle borgerlige cigarkasse, hvor det var de lidt for småsure løsninger, som blev svarene på tingene. Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde” – Simon Emil Ammitzbøll-Bille om Liberal Alliance
Det er i det hele taget svært at se, hvad formålet for Lars Løkke er med at holde fast i SV-muligheden. Hvorfor han ikke gør som Kristian Jensen lagde op til: ”Vi foreslog muligheden, men Mette Frederiksen smækkede døren i, og derfor er det ikke længere aktuelt”? Det ville ikke forhindre Løkke i at slå til og tale om ”en ny situation”, hvis muligheden skulle opstå om et par år.
Knivene er trukket hos Liberal Alliance
Efter at have brugt sommeren på at få den nye leder, Alex Vanopslaugh, præsenteret for vælgerne, er knivene blevet trukket til et større opgør i Liberal Alliance, der gik voldsomt tilbage ved valget fra 13 til kun fire 4 mandater. Det skete søndag i en kronik og en længere nyhedsartikel i Berlingske, hvor den tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille og den tidligere politiske ordfører, Christina Egelund, konkluderede, at katastrofen skyldes en forfejlet værdipolitik, hvor partiet opgav de liberale principper ved at støtte smykkeløven, burkaforbuddet etc.
”Vi kom med over i den gamle borgerlige cigarkasse, hvor det var de lidt for småsure løsninger, som blev svarene på tingene. Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde,” som Simon Emil Ammitzbøll-Bille sagde til avisen.
Mere end turen i trætoppen med ultimative krav og ”stålsatte blå øjne”, udnævnelsen af Thyra Frank til ældreminister og andre af de ting, der også fyldte meget i medierne, kostede det ifølge de to opbakning fra vælgerne.
Ellers har de nye ministre haft held med at afværge de få tilløb til kritik for i stedet at bruge tiden på at sætte sig ind i deres nye ressortområde og sætte gang i diverse initiativer. Spørgsmålet er så, om det er stilhed før stormen.
Det er en direkte krigserklæring i forhold til ikke mindst Henrik Dahl, der igen og igen markerer sig med ”småsure” og nationalkonservative meldinger, senest i debatten om, hvorvidt Isam B’s ramadansang har en plads i højskolesangbogen. Det ser Simon Emil Ammitzbøll-Bille overhovedet ingen problemer i, har han meddelt på Facebook.
Henrik Dahl har derimod som en af de få borgerlige politikere sommeren igennem været endog særdeles aktiv. Mange gange med værdipolitiske meldinger, der har været mere nationalkonservative end klassisk liberale. Det bliver spændende at følge det opgør.
Kun små skvulp i medierne
Der har de første halvanden måned kun været små skvulp i form af kritiske artikler om regeringen i medierne. Ekstra Bladet forsøgte at rejse en shitstorm mod fødevareminister Mogens Jensen, der meldte afbud til et landbrugsminister-møde i Bruxelles, da han holdt ferie. Et par Venstre-politikere hoppede med på den, men sagen døde hurtigt ud.
Beslutningen om at gøre det muligt for flygtninge at blive i Danmark, hvis de har haft arbejde i to år indenfor samme branche, blev selvfølgelig mødt med beskyldninger om løftebrud, men de forstummede hurtigt, da det viste sig, at det maksimalt omfatter 750 flygtninge – og arbejdsgiverne skriger efter mere arbejdskraft.
Ellers har de nye ministre haft held med at afværge de få tilløb til kritik for i stedet at bruge tiden på at sætte sig ind i deres nye ressortområde og sætte gang i diverse initiativer.
Spørgsmålet er så, om det er stilhed før stormen. Nu er der gang i de politiske sommermøder, hvor de forskellige partier skyder sæsonen i gang, og om et par måneder skal regeringen og dens støttepartier i gang med at forhandle om næste års finanslov. Det bliver den første store hurdle, hvor samarbejdet og sammenholdet skal testes.
Topfoto: Collage af POV International, Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
