Libanon, Beirut

Eksplosionen i Beirut er en tragedie for det i forvejen vingeskudte Libanon

i Mellemøsten/Politik & Samfund af
MELLEMØSTEN // ANALYSE – Den nylige eksplosion i Beirut rettede verdens opmærksomhed mod Libanon. Nogle frygtede, det var et angreb, men eksplosionen skyldes formentlig snarere inkompetence fra myndigheders side. Uanset hvad, giver den tragiske hændelse et indblik i et yderst skrøbeligt land, der ikke bare er udfordret internt med store politiske og økonomiske problemer, men tillige kæmper mod ekstern indblanding i landet. Libanon er i dyb krise, skriver POV’s Mellemøsten-analytiker, Yasmin Abdel-Hak.

Tirsdag fandt en voldsom eksplosion sted i Beiruts havn, som indtil videre har krævet over 400 menneskeliv og flere tusinde sårede. 300.000 hjem menes at være blevet ødelagt som følge af eksplosionen.

Kort tid efter eksplosionen udtalte USA’s præsident Donald Trump, at det sandsynligvis var et bombeangreb. Foreløbig synes alt dog at tale for en ulykke. En dybt tragisk ulykke, som formentlig kunne være undgået.

Eksplosionen i Beiruts havn er en tragedie, der nærmest er ubærlig for et vingeskudt land, der i forvejen kæmper for at overleve en historisk krise

Tv-stationen Al Jazeera viste dagen efter eksplosionen, at myndighederne igennem seks år var opmærksom på faren ved den uforsvarlige opbevaring af ammonium nitrat i Beiruts havn, og at de ansvarlige myndigheder trods advarsler ikke fik afhjulpet faren. Hvis det vitterligt er tilfældet, er der tale om inkompetence fra myndighedernes side, som blot endnu engang vil bekræfte libanesernes vrede overfor styret. En vrede, som siden januar har givet sig til kende via demonstrationer mod styret.

Libanons premierminister Hassan Diab udtalte, at de pågældende myndigheder vil blive stillet til regnskab. Landet kæmper med korruptionsanklager, ineffektiv regeringsledelse, en høj inflationsrate, der har udhulet landets økonomi, samt udbruddet af coronavirus og de økonomiske eftervirkninger heraf.

Eksplosionen i Beiruts havn er med andre ord en tragedie, der nærmest er ubærlig for et vingeskudt land, der allerede kæmper for at overleve en historisk krise.

En skrøbelig situation

Men den usikkerhed, der fulgte i kølvandet på eksplosionen, vidner meget sigende, om den skrøbelige tilstand Libanon befinder sig. For det kunne sådan set godt have været et angreb. Libanon er et yderst sårbart land med mange politiske aktører, der hver især har en interesse i landet.

Først og fremmest Israel og Hezbollah – sidstnævnte stærkt finansieret af Iran. Libanon er på mange måder et gidsel, holdt i strakt arm mellem Israel og Hezbollah. Sidstnævnte ganske vist på lovlig vis valgt til det libanesiske parlament, og som sådan udgør en lovlig politisk aktør i landet, men som ikke desto mindre synes at udgøre den største sikkerhedspolitiske trussel for Libanon, ikke mindst i forhold til nabolandet Israel.

Israel selv har tilbudt humanitær hjælp og bistand til Libanon. En sikkerhedspolitisk artikel fra sidste år bringer imidlertid nogle interessante perspektiver på hele Libanon-scenariet. I august sidste år gennemførte Israel et droneangreb mod en forstad til Beirut. Et par dage senere viste det israelske militær en række luftfotos af en klynge af lagerbygninger i Bekaa-dalen, der angiveligt opbevarede iransk udstyr, der skulle bruges til at bygge præcisionsstyrede missiler for Hezbollah. Et projekt, som Israel i sagens natur ønsker at standse.

Libanon er et land, der har overlevet på trods – og i trods. En lille perle, som andre lande vil styre og herske over. Et lille land, som fortjener en kompetent og uafhængig regeringsledelse

Droneangrebet den 25. august sidste år skulle angiveligt have været for at hindre udviklingen af disse missiler. Andre kilder pegede dog på, at droneangrebet var et mislykket angreb mod en højtstående indenfor Hezbollahs rækker.

Uanset hvad baggrunden herfor måtte være, viste angrebet under alle omstændigheder, at Israel ser en sikkerhedsmæssig udfordring i Hezbollahs planer om præcisionsstyrede missiler. Artiklen påpegede, at man fremover burde forvente tilsvarende angreb på sådanne lagerbygninger, der menes at opbevare iransk finansieret udstyr til Hezbollah.

Allerede i 2018 påpegede Israels premierminister Benjamin Nentayahu i en tale i FN, at Hezbollah opbevarede våben i netop Beiruts havn.

Politisk gidsel

Tanken med at nævne det her, er ikke at bringe konspirationsteorier til torvs. Som nævnt tyder alt på, at der er tale om en tragisk ulykke forårsaget først og fremmest på grund af inkompetence fra myndighedernes side.

Men det giver mening at vise de mange facetter, Libanon består af, herunder det forhold at landet kæmper ikke bare med egne, interne problemer i form af korruption, ineffektiv ledelse, inkompetence og magtsyge, men tillige er en brik i en langt større regional politisk magtkamp mellem Hezbollah og dermed Iran på den ene side og Israel på den anden.

Forhåbentlig vil eksplosionen kunne bringe øget fokus på Libanons ulyksaligheder, som på mange måder synes at have undgået verdens opmærksomhed. Det er dybt tragisk

Landets borgerkrig fra 1975-1990, var ikke bare en sekterisk krig, men i lige så høj grad en krig med en lang række eksterne aktører, herunder Syrien, Israel, Iran, Irak og USA. Det er kun 30 år siden borgerkrigen sluttede. 30 år. Det er ikke lang tid. Og listen af lande med en interesse i Libanon er såmænd stadig mere eller mindre intakt.

Libanon er et land, der har overlevet på trods – og i trods. En lille perle, som andre lande vil styre og herske over. Et lille land, som fortjener en kompetent og uafhængig regeringsledelse. Et land, som fortjener at blive bygget op igen på eget grundlag og egen identitet, uden udefrakommende nationers politiske dagsordener.

Forhåbentlig vil eksplosionen bringe øget fokus på Libanons ulyksaligheder, som på mange måder synes at have undgået verdens opmærksomhed. Det er dybt tragisk.


LÆS FLERE ARTIKLER AF YASMIN-ABDEL HAK HER


Topfoto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Yasmin Abdel-Hak er jurist med speciale i menneskerettigheder og Mellemøsten samt cand.mag i Mellemøststudier med speciale i Saudi-Arabien. Yasmin har i en årrække arbejdet med asylret og flygtningeforhold, primært med flygtningestrømme fra Mellemøsten, ligesom hun har samarbejdet med UNHCR med såkaldte kvoteflygtninge fra blandt andet Irak, Iran og Syrien. Hun har tillige været projektleder på en lang række kapacitetsopbyggende EU-projekter i de tidligere tiltrædelseslande til EU, herunder Rumænien, Polen og Baltikum. Hun har endvidere været projektleder for to større kapacitetsopbyggende EU-projekter i Tyrkiet i forbindelse med tiltrædelsesprocessen mellem Tyrkiet og EU. Endelig har Yasmin arbejdet som blogger for Børsen, hvor hun har skrevet om dansk udlændingepolitik og dansk udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten. Hun er stifter af Global Migration and Politics, gmpc.dk med analyse- og rådgivningsarbejde indenfor mellemøstlige forhold, herunder flygtningeforhold, migrationsstrømme, regional politiske forhold og policy making.

Seneste artikler om Mellemøsten