SIKKERHEDSKONFERENCE // REPORTAGE – ”Trumps opbakning fra den republikanske base er på 95 %. Der er vel 2 % som er enige med mig. Jeg kan ikke svare på, hvordan fremtiden ser ud for det republikanske parti”. Mitt Romney er muligvis den ensomste mand i Washington efter sin stemmeafgivning under rigsretssagen. Hans partifæller har vendt ham ryggen og dem, der beundrer ham for hans principfasthed, er ikke nødvendigvis enige med ham politisk. Annegrethe Rasmussen har talt med den tidligere præsidentkandidat under sikkerhedskonferencen i München denne weekend. Det krævede imidlertid en del snilde, fortæller hun, for til konferencen kan journalister ikke blot kontakte deltagerne, der er godt bevogtede og afskærmede fra pressen.
MÜNCHEN – ”Nej, desværre. Mitt Romney giver ingen interviews overhovedet i forbindelse med konferencen”.
Chefen for USA’s pressedelegation fra konsulatet er den smilende hjælpsomhed selv – på bedste amerikanske vis.
Selv som journalist kan man godt forstå, at den mand, som de amerikanske medier pt. kalder for ”den ensomste mand i Kongressen”, har brug for en pause fra spotlyset
Men han har en standardbesked til de journalister, som under denne weekends sikkerhedspolitiske konference i München gerne vil tale med Mitt Romney – manden, som udover at have været sit partis præsidentkandidat i 2012 og som i dag er nyslået senator for sin stat, Utah, også har æren af at være den første politiker i USA’s historie, der har stemt for at fjerne en præsident fra sit eget parti, fra jobbet i Det Hvide Hus.
Romney har selv forlods meddelt sin beslutning, fortæller pressechefen. Og selv som journalist kan man godt forstå, at den mand, som de amerikanske medier pt. kalder for ”den ensomste mand i Kongressen”, har brug for en pause fra spotlyset.
Præsidenten har angrebet ham igen og igen, og der var nul forståelse for hans beslutning om at stemme for den ene af de to anklager mod præsidenten, nemlig den, der handlede om misbrug af præsidentembedet – abuse of power.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Den 6. februar udsendte Trump denne video på Twitter, der i skrivende stund er blevet retweetet 43.000 gange og set af 4.9 millioner mennesker; heraf har 144.600 liket den:
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) February 5, 2020
På den anden side er det lige så forståeligt, at vi i medierne gerne vil høre mere fra en politiker, som ved den nyligt overståede rigsretssag mod præsident Trump stod overfor et valg, som han ikke lagde skjul på, at han gerne ville have været foruden.
Mit livs sværeste beslutning
Romney kaldte således sin stemmeafgivning for “mit livs mest vanskelige beslutning”. Men den religiøse senator har aflagt en ed, der rækker videre end politik – den er aflagt foran hans skaber og han ønsker at kunne se både sig selv og sine børn og børnebørn i øjnene, sagde han.
Som senator har jeg sværget overfor Gud at jeg ville holde mit løfte overfor Senatet. Jeg er en dybt religiøs mand. Min tro er, hvem jeg er
Overvejelserne fortalte han om i den tale til Senatet, hvor han afgav sin stemmeforklaring: ”Som senator har jeg sværget overfor Gud at jeg ville holde mit løfte overfor Senatet. Jeg er en dybt religiøs mand. Min tro er, hvem jeg er.”
Herefter kom der en lang pause, hvor han måtte bekæmpe sine tårer.
”De konsekvenser, eden medfører, er dybt alvorlige. Jeg vidste, at det at tage en beslutning om en beskyldning mod præsidenten – beskyldninger mod mit eget partis leder – ville være den sværeste beslutning, jeg nogensinde i mit liv ville tage. Jeg tog ikke fejl.”
Romney sagde også, at ”havde efternavnet på dem, der udviste en dårlig opførsel, ikke heddet Biden, er jeg ikke i tvivl om, at præsidenten ikke havde ønsket nogen undersøgelse foretaget af Ukraine.”
Hele den ca. 8 minutter lange tale kan ses her:
Efter talen skrev magasinet The New Yorker:
“There were only four senators present in the chamber to hear Romney reveal his choice. One of them, the Democrat Brian Schatz, of Hawaii, walked off the Senate floor in tears when it was over. “He literally restored my faith in the institution,” Schatz told reporters.”
“Decades from now, Romney may be as revered as Margaret Chase Smith, who is remembered today for being the first lonely voice in the Republican Party to challenge Joseph McCarthy at the height of his powers.”
Vesten i værdikrise
Ved denne weekends sikkerhedskonference i München groft sagt er det den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske elites svar på Davos – havde arrangørerne benævnt det overordnede tema Westlessness; et nyopfundet begreb, designet til at indfange en mere grundlæggende krise for de liberale vestlige demokratier og den verdensorden, der siden Anden Verdenskrigs afslutning har bygget på idéerne om markedsøkonomi, overholdelsen af menneskerettigheder og det politiske demokrati.
Krisen har mange navne og mange konsekvenser, men en af dem er den voksende populisme og nationalisme, der har udfordret det vestlige internationale frihandelsregime.
Præsidenten meldte sig på banen i valgkampen i 2016 som frihandelsskeptiker, mens Romney vedvarende har stået fast på det republikanske partis tidligere holdning om, at frihandel alt i alt har været til gavn for USA’s økonomi
Det regime har haft flere operationelle komponenter – først og fremmest Verdenshandelsorganisationen, WTO, men også den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA (som Trump har trukket USA ud af og genforhandlet som USMCA) samt TPP (The Trans Pacific Partnership, der er en handelsaftale med Asien, som USA har forladt under Trump).
Også her spiller både Romney og Trump en rolle, eftersom præsidenten meldte sig på banen i valgkampen i 2016 som frihandelsskeptiker, mens Romney vedvarende har stået fast på det republikanske partis tidligere holdning om, at frihandel alt i alt har været til gavn for USA’s økonomi.
Fra Romney til Stiglitz – frihandel på tapetet
Det eneste panel, Romney optrådte i under konferencen (hvor hele 41 medlemmer af Kongressen deltog plus udenrigsminister Pompeo og forsvarsminister Esper) handlede netop om frihandel: Heavy Duties – Prospects of Global Trade var overskriften.
I panelet diskuterede den verdensberømte (venstreorienterede) professor Joseph Stiglitz handelspolitik med Romney, direktøren for IMF, Kristalina Georgieva, formanden for BMW Oliver Zipse samt Spaniens udenrigsminister Arancha Gonzalez Laya under ledelse af moderator Mohamed A. El-Erian, der er cheføkonom i firmaet Allianz SE.
Under sikkerhedskonferencen er det imidlertid sådan, at de mange hundrede journalister ikke blot kan overvære hverken plenum eller de mange paneldebatter uden videre. I stedet sidder pressens repræsentanter i et pressecenter 5 minutters gang fra hotel Bayerischer Hof, hvor konferencen afholdes. Og hvis man vil overvære et panel, skal man melde sig og godkendes i the press pool.
Eneste mulighed for at møde Romney var at udtænke en strategi. POV’s udsendte besluttede sig for kombinationen af tre elementer: frækhed eller mod om man vil (overfor chaperonen) samt smiger og ærlighed (overfor senatoren); og endelig at håbe på lidt held i sprøjten
Herefter bliver man eskorteret op til arrangementet, hvor man kan tage billeder og i de fleste tilfælde fulgt ud igen på ganske håndfast manér efter 10 minutter. Sikkerhedsforanstaltningerne er blevet strammet år efter år i takt med demonstrationer, protester og frygten for terrorangreb er steget blandt de delegerede (og myndighederne).
Det gør det selvsagt mindre attraktivt at gå til panelerne og mere fristende blot at se dem via sin skærm i pressecenteret (og så forsøge at lave interviews og aftaler direkte med deltagerne og delegationerne, for med en særskilt aftale kan man blive fulgt hen til et mødested inde i de hellige haller).
“Den modigste mand i Washington”
Eneste mulighed for at møde Mitt Romney var med andre ord at udtænke en strategi. POV’s udsendte besluttede sig for kombinationen af tre elementer: frækhed eller mod om man vil (overfor chaperonen) samt smiger og ærlighed (overfor senatoren); og endelig at håbe på lidt held i sprøjten.
Det virkede.
Efter at være blevet fulgt op i der Königssaal tyve minutter før tid, entrerede senatoren lokalet 15 minutter, før paneldiskussionen begyndte – her spillede heldet en rolle, eftersom han også kunne være kommet 2 minutter før.
Med chaperonen lidt i baggrunden råbte Deres udsendte ret højt et noget retorisk spørgsmål, der lød som følger: Isn’t this the most courageous man in Washington entering the room?
Det fik Romney til at stoppe og smile – og mindede POV’s udsendte om, at smiger altid virker, også når det er gennemskueligt, hvilket er en god tommelfingerregel for journalister, der gerne vil tale med mennesker, der ikke nødvendigvis har lyst til at tale med en.
”Jeg ved godt, at De ikke giver interview her, Mr. Romney, men jeg vil blot udtale min støtte til Deres principfaste tilgang til politik – det sætter vi pris på i Danmark”, fortsatte jeg ufortrødent, hvortil han svarede, ”we like the Danes very much”.
Flere amerikanske konservative medier kritiserede hånligt Romney for at være blevet hyldet af “tyske globalister” grundet sin stemme mod præsidenten
Det siger amerikanske politikere i øvrigt altid – man tager fejl, hvis man tror, at det kun er Bernie Sanders, der elsker Danmark.
Her kan man selv vælge, om man som journalist vil sende en tak til diverse danske ministre og regeringer eller blot til den overordnede aktivistiske og pro-atlantiske udenrigs- og forsvarspolitik, som føres i København uanset partifarve.
Og det er selvsagt ikke fordi, man behøver at være enig med den førte politik, men fordi den – især i Pentagon, der nok ved, hvilken nation, der trods sin lidenhed har stillet med flest soldater i de farligste områder bl.a. i Afghanistan – gør livet lettere for danske mediefolk i Washington. Der er velvilje at trække på.
Søndag eftermiddag var en tilsvarende ros nået medierne i USA. For moderatoren i panelet valgte også at rose senatoren med næsten enslydende ord. Mohamed A. El-Erian kaldte Romney for “probably the most courageous lawmaker in the United States”.
Det fik flere amerikanske konservative medier til hånligt at kristisere Romney for at være blevet hyldet af “tyske globalister” grundet sin stemme mod præsidenten.
Her en mere sober stump fra The Hill på Twitter:
WATCH: Sen. Mitt Romney applauded at Munich Security Conference after being called "probably the most courageous lawmaker in the United States." pic.twitter.com/COHBOFVOoJ
— The Hill (@thehill) February 16, 2020
Romney: Jeg fulgte min samvittighed
Romney gik imidlertid videre og her kom næste element i POV’s udsendtes strategi. For beskeden til de 3 journalister, der var til stede, var ikke til at tage fejl af: vi skulle blive siddende på bagerste række i de 10 minutter, vi måtte være til stede.
Og det får man selvsagt intet interview af.
POV’s korrespondent satte derfor i løb kursen mod paneldeltagerne, der stod og talte sammen. Og inden chaperonen var nået frem – han var ved at tale i telefon og derfor bagud på points – blev sidste missil affyret: ærligheden (det mest effektive våben, fordi overraskelsen over en journalist, der virker. som om hun ikke maser sig på, viste sig at være en vinder):
”Ja, det var mig, der råbte lige før, og jeg ved godt, at De absolut ikke giver interviews under denne konference, men jeg har prøvet i tre år – også før the impeachment trial, og jeg er også klar over, at der intet er at vinde for en senator ved at bruge tid på the non-American press, men mon jeg kan give mit visitkort til Deres stab og håbe på et interview hjemme i Washington?”.
Det var ikke en politisk afgørelse for mig
Romney ser pludselig interesseret ud. ”Well”, sagde han, ”det er rigtigt, at jeg ikke taler med pressen for tiden. Men tre år … arh, jeg kan da godt give et interview. Hvad er det, De gerne vil tale om?”
– Først vil jeg gerne høre, hvordan det er at være Mitt Romney. Berør reaktionerne efter Deres stemme i rigsretssagen Dem?
”Det er vigtigt for mig at understrege, at min stemme i rigsretssagen – og det gælder alle afgørelser i retssager, eller det bør det i hvert fald – bygger på en saglig og juridisk vurdering af bevismaterialet og lovens, i dette tilfælde forfatningens, ord.”
”Alle nævninge i en sag bør følge deres samvittighed. Det var ikke en politisk afgørelse for mig. Og fordi jeg har afvejet de hensyn og prioriteret dem, så har jeg det også fint med mig selv og med min stemme. Det er det, der tæller”.
– Burde der være mere plads til etiske eller moralske overvejelser i politik frem for at følge en partilinje?
”Generelt synes jeg, at der er både etiske og moralske hensyn at tage i politik, og det mener jeg også, at begge vore to store partier bygger på, og at det netop er en følelse af, hvad der er ret og vrang, som får mennesker til at vælge forskellige partier”.
”Men det er muligvis en udfordring, når man som i mit land kun har to partier; man kan ikke være enig i alt, ens parti foretager sig, men i det meste og så må man forlige sig med resten. Og det gør de fleste politikere også. Det er måske nemmere, når der er mange partier at vælge imellem.”
Præsidenten siger, at handelstakster er gode. Jeg kan ikke lide disse takster. Det er de fattigste, der betaler prisen
”Men det er i hvert fald med sikkerhed bedre end når der kun er ét parti, man kan vælge”, smiler han:
Kina ender som den mægtigste magt
– Men har Deres parti, Republikanerne, ikke ændret sig fundamentalt de sidste par år?
”Jo, det er er sandelig et andet parti på mange måder,” indleder han og fortsætter efter en tænkepause ,”jeg kan ikke på nogen måde forudsige, hvordan partiet vil se ud i fremtiden. Jeg kan konstatere, at præsidenten er ekstraordinært populær i meningsmålingerne. Over 90 % af den republikanske vælgere bakker op om ham, og der er vist omkring 2 %, som synes om min stemme i rigsretssagen”.
”Men når det eksempelvis gælder handel, så er jeg enig med præsidenten i, at det har været nødvendigt med en langt hårdere linje overfor Kina. Jeg er bare ikke enig i, at ekstratold eller handelstakster (tariffs) er vejen frem. Præsidenten siger, at handelstakster er gode. Jeg kan ikke lide disse takster.”
”De øgede omkostninger bliver væltet over på forbrugeren. Og det er de svageste forbrugere, der kommer til at betale gildet. Jeg er simpelt hen uenig med præsident Trump. Handel har været til USA’s enorme fordel; det mener jeg ikke, der kan være nogen tvivl om.”
Senere i paneldiskussionen uddyber han med dette:
”Jeg er heller ikke enig i den stil, der er anlagt i forhandlingerne. Jeg ville gerne skubbe hårdere på overfor Kina, men på en måde, så min modpart ikke nødvendigvis tabte ansigt udadtil. Jeg er fortaler for en mere diskret diplomatisk pres.”
Vi skal have Kina integreret ordentligt i det internationale system og den internationale orden. Handel gør alle parter til bedre spillere
”Og så mener jeg også, at internationalt samarbejde er vejen frem. De vestlige lande skal blive langt bedre til at stå sammen, end tilfældet er i dag.”
”Hvis de frie nationer, som følger reglerne, står sammen om at sikre, at Kina følger reglerne og ikke har held med at konfrontere os og angribe os – ikke kun økonomisk men også, potentielt militært, ville meget være vundet. Vi skal have Kina integreret ordentligt i det internationale system og den internationale orden. Handel gør alle parter til bedre spillere.
”Og i øvrigt vil jeg gerne sige om Kina, at de bliver jo den mægtigste magt i verden. Det er der slet ingen tvivl om. Vi taler om 1.4 milliarder mennesker. USA er et lille land i den sammenligning, vi er 330 millioner. De bliver langt større end os – økonomisk, militært og geostrategisk.”
Joe Biden kunne sikre enighed om frihandel
”Det er der overhovedet ingen tvivl om. Den fremtid kommer, og hvis Vesten vil på banen her, skal vi løse den udfordring, mens vi stadig har økonomisk magt. Og den eneste måde, vi kan gøre det på, er hvis vi står sammen i den frie verden, skulder ved skulder og siger we’re in it together. We’re working together on this”.
– Det ser ikke ud, som om der er den store enighed om den frihandelspolitik pt. – Demokraterne har også anlagt en mere skeptisk linje, og det republikanske parti følger vel præsidentens nye kurs?
”Det er jeg ikke sikker på. For det første kommer det meget an på, hvem demokraterne vælger som deres præsidentkandidat. Hvis det bliver Joe Biden og hvis han ender med at vinde, ser jeg bestemt muligheder for at genfinde den konsensus, der fandtes under præsident Obama – jeg ved det ikke, men det er en mulighed, svarer han.
I plenum uddyber Romney efter et spørgsmål fra POV:
”Hvis demokraterne ender med en mere venstreorienteret kandidat – hvis det ender med Bernie Sanders som præsident, ja så er det et fuldkommen different ballgame.”
Han siger også, at Uforudsigelighed er faktisk en af erhvervslivets største fjender; man kan godt spørge sig selv om, at nu renten er så lav, hvorfor bliver der så ikke investeret mere, hvorfor bliver der ikke bygget flere fabrikker. Det er, fordi erhvervsklimaet er uforudsigeligt p.t., usikkert. Så forsøger man i stedet at presse mere ud af det, man har. Man prøver på at højne produktiviteten med det, man i forvejen har at gøre godt med”.
”Og det er en af de faktorer, der hindrer en højere økonomisk vækst.”
”Men alt i alt er der adskillige senatorer, der mener ligesom jeg gør, at frihandel er og bliver det fundament, som USA’s eksport og økonomi skal bygge på. En frihandel, der naturligvis er fair og ikke bygger på, at den ene part underløber eller snyder den anden, her er jeg enig med præsidentens mål – men ikke med måden han forhandler på.”
Trump har et greb om de republikanske vælgere, der er indiskutabel. Hans popularitet i meningsmålingerne ligger på omkring 95 %, og det tal, er der ikke noget republikansk medlem af hverken Repræsentanternes Hus eller Senatet, som ikke har forstået
Romney erkender imidlertid undervejs i paneldiskussionen også, at hans parti “agter at følge præsidenten. Trump har et greb om de republikanske vælgere, der er indiskutabel. Hans popularitet i meningsmålingerne ligger på omkring 95 % og det tal er, der ikke noget republikansk medlem af hverken Repræsentanternes Hus eller Senatet, der ikke har forstået.”
Senatoren er imidlertid selv ganske populær i sin egen hjemstat, hvor han dels har været et højt respekteret medlem af den mormonske kirke og har fungeret som leder, der har løst utallige konflikter i både lokalsamfundet og i familiestridigheder, dels har været en populær politiker i årevis. Udover at familien Romney således er en integreret del af Utahs politiske og sociale firmament, bakkede en af Utahs største aviser, the Salt Lake Citys Tribune, også op om Romneys historiske stemmeafgivning under rigsretssagen.
Han vil derfor næppe være truet i sit eget næste valg, men det vil stort set alle andre:
”Hvis man sætter sig op imod præsidenten i et spørgsmål, der betyder noget, så får man en udfordring på de indre linjer i det næste primærvalg, før man selv er på valg. Man får en primary challenger i form af en anden kandidat fra partiet, hvis holdninger flugter mere med Trumps.”
”Men alt i alt kan jeg ikke forudse, hvad partiet vil stå for. Jeg kan kun sige, hvad jeg selv agter at kæmpe for.”
Se hele den næsten halvanden time lange paneldebat her – inklusive et oplæg fra professor Stiglitz:
Fotos: Annegrethe Rasmussen – hvis du gerne vil læse mere om amerikansk politik, kan du læse flere artikler af Annegrethe Rasmussen her.
[/expander_maker]
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og