TEATER // ANMELDELSE – Ja, den Pamela. Anderson. Baywatch-ikonet, Playboy-pigen, sladderpressens yndling. Men også et feministisk ikon, der tiljubles for at vise sig usminket på den røde løber – lige så usminket, som hun har fortalt sin historie. Og så er det i øvrigt en horror-musical.
Pamela på Teater Sort/Hvid er teater til tiden. Det handler om, hvem vi er. Lige her og nu. Men Pamela gør det på en post-post-moderne måde. De popkulturelle referencer vælter over hinanden. De giver mening, men du kan sagtens følge med uden at forstå referencerne. Alene fordi du genkender dem som referencer.
Der kan let opstå en erindringsforskydning. Så vi Baywatch, da vi var unge, eller så vi tv-serier, hvor personerne så den. Og hvor længe cirkulerede disse serier i et endeløst loop om eftermiddagen, hvor skolebørnene slugte dem. Måske en halv generation forskudt.
Vi kommer i alle tilfælde ikke uden om, at vi alle kender Pamela Anderson.
Totalt fuckable
Spørgsmålet er, hvornår vi hver især er steget på vognen. Forestillingen tager fat på et tidspunkt, hvor Pamela får sin fjortende forside på Playboy. Hun er alle mænds våde drøm. Totalt fuckable. Et kunstprodukt både af kosmetisk kirurgi og omhyggelig markedsføring i ikke mindst Playboy. Daddy Hugh er tilfreds med sin opfindelse.
Hvis musicals, som de er flest, er som fastelavnsboller fra Lagkagehuset, så er Pamela som en fra en mere edgy, eksperimenterende bager
Selv er hun blevet i tvivl om, hvem hun er. En svamp, der suger alt til sig. Et blankt stykke papir, som andre skriver på. Hun er rent ud sagt kommet i tvivl om, hvorvidt hun findes eller ej. Den slags spørgsmål finder man kun svar på, hvis man – ligesom Alice – hopper ned i kaninhullet.
Og det er blot den første og mest gennemførte reference. Frankenstein får også en tur eller muligvis Edward Scissorhands og så går det ellers løs i gyserverdenen med referencer til Scream, Candyman og mange flere (hvor kvindelig liderlighed som regel er lig med en dødsdom). Det er festligt – og det giver mening.
Pamela – the musical
Og vel er det da en musical. Hvis musicals, som de er flest, er som fastelavnsboller fra Lagkagehuset, så er Pamela som en fra en mere edgy, eksperimenterende bager. Med lidt mere fylde, men stadig en fastelavnsbolle, som min ledsager konstaterede.
Musikken lyder også besnærende meget som kendte popsange. Jeg har selv en frygtelig fornemmelse af, at jeg har hørt ørehængeren ”Ukneppelig” før. Laus Høybyes sangtalent lader sig ikke fornægte – uanset om det er i den let syrede sammenhæng på Sort/Hvid eller i den seneste opsætning af Moulin Rouge the Musical.
Og præcis som i alle andre musicals kvitterer publikum med klapsalver efter hvert nummer.
Egentlig bruges Pamela og hendes kloner i spejlverdenen til at formidle et eksistentielt problem
Forskellen ligger i emnet. For Pamela er i allerhøjeste grad politisk teater. Vi kommer hele vejen fra kvinderoller, over kapitalismekritik og til en aktuel reference til civile dødsofre i Gaza. Det gælder om at spænde sikkerhedsselen, for det går hurtigt. Fra sjov og gys til alvor og angst.
Kun en tåbe frygter ikke Pamela
AKT1 – det kreative hold med instruktør Niels Erling i spidsen – rammer en perfekt balance mellem de svære emner og den lette underholdningstone. De fantasifulde kostumer – inklusive de mest imponerende silikonebryster, jeg har set på en dansk scene – scenografien og de medfortællende lyd- og lyseffekter er sjov og ballade. Men også referencer og undertekst.
Værsgo at tolke.
Egentlig bruges Pamela og hendes kloner i spejlverdenen til at formidle et eksistentielt problem. For som kunstproduktet Pamela begynder at betvivle, om hun er virkelig, kan vi hver især kigge i spejlet (!) og overveje, i hvor høj grad vi er os selv, og i hvilket omfang vi lader os styre udefra. Hvad er du bange for at se?
Pamela spænder smukt over generationerne (unge og ældre, ikke børn), fordi vi sagtens kan nøjes med at grine indforstået ad halvdelen af referencerne og ikke nødvendigvis de samme. Trioen Nanna Cecilie Bang, Laura Skjoldborg og Laus Høybye er charmerende og meget fysiske formidlere på scenen. Og velsyngende.
Der er simpelthen meget, der fungerer her. Om forestillingen formår at lokke det traditionelle musicalpublikum i Kødbyen på Teater Sort/Hvid, er måske tvivlsomt. Men hvis nogen har lyst til en udfordrende fastelavnsbolle …
Læs mere om aktuel scenekunst i POV Teater
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
