FILM // ANMELDELSE – Reboot-udgaven af politifilmsparodien The Naked Gun havde premiere i vores filmredaktørs sommerferie, men han ville se, om den nu var så dårlig som ventet og som traileren lod ane. For intet er bedre end at få opfyldt sine forventninger.
Den gamle joke må trækkes af stalden nu. Det tillader jeg mig selv. For jeg var på forhånd klar til at anmelde filmen – til politiet. Og det vil jeg stadig, altså anmelde den til Police Squad – ikke fordi den ikke er morsom, for det er den – men fordi det er tyveri. Nærmest en kopi. Selv titlen, The Naked Gun er den samme – ikke noget firetal bagefter. Hvordan kan man få lov til det?
Det spørger en af mændene bag de tre gamle The Naked Gun-film – der kom tre i perioden 1988-92, baseret på tv-serien Police Squad fra 1982 – David Zucker også om, men det er altså rent mediejuridisk en del af den samme gamle franchise, som filmselskabet Paramount ejer.
Men ingen af de tre personer, kaldet ZAZ tilsammen, der opfandt universet er involveret, også selvom de selv i 2018 skrev et manus til en fjerde film i serien, der tager tykt gas på alt og alle og altså især politifilm.
Gamle bagmænd og anmelderen er sur på forhånd
Så Zucker er sur – eller måske endda bitter – og han har faktisk lavet et helt kursus eller masterclass, der skal basere sig på, hvad folkene bag denne nye film har gjort galt. Jeg får hans mails, hvor han blandt andet fortæller, at ”if you want to try your luck at comedy, there’s a right way – and a wrong way to do it”.
Selvom jeg ikke har meldt mig til kurset, var jeg helt tilbøjelig til at give ham ret på forhånd, for jeg er jo ret stor fan af de gamle film og ikke mindst forgængeren, katastrofefilmparodien Airplane fra 1980. Og traileren gjorde det sidste, for alle jokes i den nye forfilm virkede umusikalske, platte og uden timing og hvorfor i alverden dog lave et opkog på noget, der virker? Også selvom den nye instruktør og manusforfatterne har en baggrund på sketch-tv-showet Saturday Night Live.
Det er ikke originalt, men rigtigt mange af både de visuelle og verbale – ja, selv mange af de platte – jokes er morsomme
Så jeg sad der i biffen og forventede at blive fornærmet. Men se om jeg så ikke kom til at grine allerede efter få minutter, for sjov, det er den faktisk, filmen. Ikke hele tiden og ikke så jeg måtte skifte underbukser bagefter, men sjov nok til at jeg måtte skuffe mine egne forventninger, som dårligt kunne være lavere.
Nuvel, det er ikke originalt, men rigtigt mange af både de visuelle og verbale – ja, selv mange af de platte – jokes er morsomme. Det som virker utimet og umotiveret i traileren fungerer i den større sammenhæng i The Naked Gun. Sådan er det i øvrigt ofte med forfilm. De tror selv, de fanger essensen, men det koster at klippe i noget, som er klippet færdigt.
Liam og Pamela er fremragende i ‘The Naked Gun’
Først og fremmest er det godt set, at lade Liam Neeson spille den tidligere hovedpersons søn, Frank Drebin Jr., idet Neeson jo i de senere år er kendt som actionskuespiller. Han er ikke så deadpan, som sin forgænger i rollen, Leslie Nielsen – der altså spillede faren, men det er den samme rolle – og det varer også flere minutter af filmen, før hans karakter falder på plads. Det sker, når de indledende actionscener afløses af dialog, så Neeson er ikke Nielsen, og det skal han heller ikke være. Og så er Pamela Anderson aldeles fortræffelig, og hendes syngescene i en afledningsmanøvre er ganske forrygende morsom.
Selve plottet er i filmparodier ofte temmelig dumt og kommer i vejen for den egentlige komik, og det skal i virkeligheden bare være rudimentært og letforståeligt, så man kan hænge jokes op på det. Det skete i Airplane og de gamle The Naked Gun-film, og jeg synes faktisk også det lykkes her. Derudover er der mange jokes, der spiller, selvom de virker som kopier – de evindelige kaffekopper, at rummet med cold cases er et fryserum og så videre – men efter min bedste overbevisning bibringer de nye manusforfattere også noget nyt.
Udover Pamela Andersons syngescene er det som om, at den elongerede, verbale komik har fået mere plads i The Naked Gun, og Drebins lange peptalk for at få overskurkens håndlanger til at afsløre den overordnede og ondsindede plan er noget af det morsomste i hele filmen. Dén scene åbner sig i øvrigt også meget skægt i en slags kinesisk æske, hvor alle overvåger og snører alle. Uden at det betyder ret meget for filmens fremdrift, men hvor filmens indre komik-logik alligevel overholdes, og som netop kendetegner de bedste scener i en klassisk komedie.
Intet mesterværk, men sjov
Men nej, det er ikke noget mesterværk, og der er også lidt tungere passager undervejs. Klimaksscener i både actionfilm og ditto parodier er altid lidt for lange og idiotiske, selvom det her er sjovt, at overskurken bliver sur over at blive slået i maven. Det afmonterer vittigt det endelige opgør, men jeg vil da – at naked gunpoint – alligevel vælge de gamle film fremfor denne her.
Men at se den var som at høre et coverband over et gammelt favoritorkester, et coverband, der stort set bare spiller sangene, som de skal lyde og med et par frontpersoner, der simpelthen gør det godt og rigtigt. Dét kan man godt få nogle gode minutter ud af, og jeg gik glad ud af biografen. Humor er på den måde meget svigefuld, så husk: never give a Zucker an even break.
Som omtalt i anmeldelsen er instruktøren af de gamle film, David Zucker, utilfreds. Her er et 80 minutter langt og godt interview med ham, hvor han fortæller om sin karriere og også om tilblivelsen af den nye film.
Klik dig videre til mere kulturstof på POV International her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og