EU’S ØSTUDVIDELSE #2 // SERIE – Krigen i Ukraine gør den næste EU-udvidelse afgørende for Europas udvikling de kommende årtier. Georgien, Moldova og Ukraine samt en række Balkanlande er kandidater til EU. Morten Kvistgaard gennemgår i denne serie de enkelte kandidatlande og vurderer deres fremskridt og udfordringer. Den albanske regering taler om medlemskab i 2030, men reformtempoet gør målet usikkert.
Det albanske landbrugsministerium har til huse i smukke, men nedslidte bygninger opført i italiensk stil i det centrale Tirana tæt ved Skanderbeg-pladsen. Jeg ankom til ministeriet første gang i juli 2012 for at stå i spidsen for udarbejdelsen af den første EU-tilpassede strategi for udvikling af landbruget.
Adgangsområdet til ministeriet var under renovering. Gammel, hullet asfalt blev i adstadigt tempo under høj sol udskiftet med smuk, albansk stenbro. Entreprenøren var rekrutteret fra en lille landsby i den nordlige del af landet. Samme landsby, som landbrugsministeren kom fra. Var det tilfældigt? Nej, slet ikke. Det var det første eksempel på vennetjenester, som jeg stødte på. Senere dukkede sagerne med tyveri, korruption og bedrag op. De prægede landet dengang, og de er stadig en svøbe.
Albaniens vej mod EU
Efter afslutningen på det italienske fascistiske herredømme fra 1939 til 1943 blev Albanien forvandlet til et internationalt isoleret kommunistisk diktatur under ledelse af den berygtede Enver Hoxha. Kommunisterne påførte landet en ekstrem atomisering uden uafhængige institutioner, uden civilsamfundsorganisationer, uden offentlig tillidskultur, uden frihed, men med 173.000 små cementbunkere strøet ud over landskabet for at modstå ethvert angreb.
Albanien udtrykker fuld politisk opbakning til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til alle restriktioner mod Rusland
Kommunisterne fastholdt magten indtil 1991. Landet har siden gennemgået betydelige transformationer med opbygning af demokrati og liberalisering af samfund og økonomi. Frihed har været et nøglebegreb for den albanske befolkning efter kommunismen, som det fremragende er beskrevet i Lea Ypis roman Fri.
EU-medlemskabet kom på den politiske dagsorden i løbet af 2000-årene, og efter ansøgning om medlemskab i 2009 blev Albanien officielt kandidatland i 2014. Forhandlingerne om tiltrædelse begyndte i 2022, og forhandling om alle 33 forhandlingskapitler i EU’s regelsæt (Acquis Communautaire) var startet i november 2025. Samme måned udgav Kommissionen sin seneste fremskridtsrapport for Albanien, hvor Kommissionen gennemgår årets forbedringer.
Samlet viser rapporten, at Albanien er moderat forberedt og har opnået en score på 58 %, hvor 100 % svarer til fuldt forberedt. Fra 2024 til 2025 er forberedelsen styrket med en score på 38 ud af 100. Altså blot en beskeden forbedring på et år, hvor den politiske italesættelse af succes med forberedelserne er tiltagende. Kommissionen gentager i rapporten anbefalingerne fra 2024. Den albanske regering forventer alligevel at afslutte forhandlingerne i 2027 med medlemskab i 2030. Er det realistisk?
Albanien og EU’s udvidelsesstrategi
EU’s udvidelsesstrategi hviler på tre søjler. Den første er fred og sikkerhed. Den anden er økonomisk vækst og velstand, mens den tredje er opbygningen af demokratiske institutioner, retsstat og sikring af frihed for den enkelte i henhold til EU’s værdigrundlag. Albanien skal gøre sig fortjent til medlemskab gennem meritter. Det vil sige, at landet skal opfylde de betingelser for medlemskab, der er indeholdt i den tredelte strategi.
Fred og sikkerhed
Albanien udtrykker fuld politisk opbakning til EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder til alle restriktioner mod Rusland. Det er et kerneområde for EU (kapitel 31), hvor Albanien er godt forberedt med en score på 80 ud af 100 og et fremskridt fra 2024 på 80 ud af 100.
Selv om den politiske tilslutning er maksimal, er den institutionelle og administrative kapacitet på området endnu ikke fuldt udbygget. Aftalen om sikkerheds- og forsvarspartnerskab med EU fra november 2024 bliver nu implementeret. Albanien har været medlem af Nato siden 2009 og forbereder værtskabet for Nato-topmødet i 2027.
Albanien besidder ikke særlige militære kapaciteter, men den geografiske placering giver landet kontrol over kysten og forhindrer konkurrerende magters adgang til Middelhavet via Balkan. Den store rigdom af naturressourcer er attraktiv for EU og er en betydelig bidragyder til EU’s grønne omstilling med store reserver af krom, nikkel og kobber. Den geopolitiske troværdighed i en usikker verden er en af de vigtigste faktorer bag EU’s positive vurdering af Albaniens forberedelser.
Økonomisk vækst og velstand
Den anden søjle i EU’s strategi er økonomi. Hvis man ser på de nye medlemslande i EU, for eksempel fra udvidelserne i 2004, 2007 og 2013, er det uomtvisteligt, at EU-medlemskab bidrager til vækst og velstand. EU kan derfor stimulere den økonomiske udvikling i Albanien gennem adgang til det indre marked for kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. Men medlemskabet giver naturligvis også adgang til struktur- og landbrugsfondene, og det kan tiltrække udenlandske investeringer. Landets potentialer inden for landbrug, turisme og grøn energi kan udnyttes bedre med EU-støtte, og samtidig vil levevilkårene forbedres for borgerne.
EU er i dag afgørende for, at Albaniens reformproces drives frem med økonomisk og teknisk assistance. Siden 2021 har Albanien modtaget 680 mio. euro fra EU til kapacitetsopbygning, så landets lovgivning kommer i overensstemmelse med EU’s regler. Hertil kommer udsigten frem mod 2027 til yderligere 922 mio. euro i subsidier og lån under den nye Reform- og Vækstpakke. Midlerne er betinget af fremskridt inden for erhvervsrelaterede politikområder og inden for grundlæggende rettigheder og retsstat. Reform- og Vækstpakken styrker EU’s transformative kraft i tiltrædelsesprocessen og afventer ikke fuldt medlemskab.
Oppositionens leder er fængslet for korruption og førte valgkamp fra en fængselscelle
Som et konkret eksempel trådte en ny roaming-ordning i kraft den 1. januar 2026, så albanerne kan ringe og bruge mobildata i EU uden ekstra omkostninger. Sammen med SEPA-tilslutningen om hurtige og omkostningsfrie internationale pengeoverførsler fra oktober 2025 giver det håndgribelige fordele og fremmer den gradvise integration i EU’s indre marked allerede før medlemskab.
Det er også forventningen, at EU-medlemskabet kan vende migrationsprocessen. I 2007 havde Albanien 3,6 mio. indbyggere. Siden har 800.000 primært unge ressourcestærke mennesker forladt landet for at bosætte sig og arbejde i udlandet, især i EU. Der er dog nu en vis optimisme i befolkningen. I 2025 er det 44 %, der vil bo og arbejde i udlandet permanent eller midlertidigt, mens det tal i flere år har ligget på omkring 50 %. I 2025 ser 86 % af befolkningen også positivt på EU-medlemskab mod 77 % i 2024.
Befolkningen i Albanien har med andre ord genvundet troen på EU og ser især EU-medlemskab som mulighed for økonomisk fremgang. 43 % af befolkningen forventer medlemskab i 2030, og dermed er albanerne det mest optimistiske folk på Vestbalkan.
Den demokratiske proces
Parlamentsvalget den 11. maj 2025 gav premierminister Edi Ramas socialistiske partis fjerde sejr i træk og sikrede politisk kontinuitet for EU-tiltrædelsesprocessen. Edi Rama har investeret sin samlede politiske kapital i EU-medlemskab senest i 2030 og har opbygget stærke personlige relationer til EU-ledere, herunder kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Imidlertid påpegede internationale valgobservatører, at valget var plaget af regeringens misbrug af offentlige ressourcer i kampagneøjemed, utilstrækkelig gennemsigtighed i finansieringen af partiernes kampagner og ikke mindst ulige medieadgang. Der er mange eksempler på, at regeringspartiet og dets allierede har presset eller købt offentligt og privat ansatte til at stemme på Socialistpartiet. Valgresultatet var ikke fair, men alligevel forventeligt, også fordi oppositionens leder er fængslet for korruption og førte sin valgkamp fra en fængselscelle. For EU-processen giver valgresultatet naturligvis politisk kontinuitet, men valgproblemerne fra 2021 er gentaget ved valget i 2025, og det udgør et demokratisk underskud, der skal adresseres politisk og af EU.
Verdensbankens indikator for governance, Voice & Accountability, belyser befolkningens vurdering af regeringens inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces (Voice) og af institutionernes troværdighed og ansvarlighed (Accountability). I 2024 havde Albanien blot en score på 57 ud af 100, mens EU27 har en score på 77. Det seneste valg har næppe gjort det bedre. I 2025 havde kun 46 % af den albanske befolkning tillid til egen regering, og blot 32 % havde tillid til de afholdte valg, mens tilliden til EU lå på 80 %.
Retsvæsen og korruption
En anden af Verdensbankens indikatorer er Rule of Law (retsvæsen). Her er Albanien kravlet op fra en score på 46 ud af 100 i 2005 til en score på 55 i 2024, hvor EU27 ligger på 75. Ifølge EU’s fremskridtsrapport ligger Albanien på 55 % i forberedelsesniveau. Verdensbanken er helt på linje med Kommissionen, men der er et stort behov for forbedringer, før EU-niveauet nås.
Retssystemets fundamentale uafhængighed er dog politisk begrænset. Det viser flere verserende korruptionssager, hvor Edi Rama offentligt har kritiseret domstole og anklagemyndigheder for at agere politisk. Han har senest udtalt, at bekæmpelse af korruption gør mere skade for Albanien end korruptionen i sig selv. Hvorfor mon han siger det? Lad mig se nærmere på et par af sagerne.
Den første sag er fra mit eget fagområde. I 2022 blev jeg tilbudt at blive personlig rådgiver for landbrugsminister Frida Krifca. Et fristende tilbud, men efter at have rådført mig i det akademiske miljø i Tirana afslog jeg. Frida Krifcas tilnavn var Frida 25 %. I 2023 blev hun anklaget af EU for at have bedraget for 70 millioner euro i landbrugsstøtte beregnet til albanske landmænd. Og det viste sig at være langt mere end 25 %. EU har anklaget regeringen for at være ansvarlig for bedraget, for ikke at reagere på Kommissionens advarsler og for at beskytte korrupte embedsmænd.
Samlet vurderet ser retsvæsenet dog ud til at fungere uafhængigt på trods af et stærkt politisk pres, og det værdsættes også af EU
I september 2023 fjernede Edi Rama så Frida Krifca fra embedet, men det var ren kosmetik. I stedet udnævnte han hende til sin egen landbrugsrådgiver, mens hendes tidligere medsammensvorne blev placeret i nye stillinger i andre ministerier. Siden har hun fået en prestigefyldt direktørpost for en regional mellemstatslig organisation inden for landbrugsforskning, hvor hun er Albaniens repræsentant. Hun er gemt af vejen, men straffet? Ikke det mindste. Den særlige anklagemyndighed for korruption og organiseret kriminalitet (SPAK) er end ikke gået ind i sagen.
EU-delegationen i Tirana har nu efterladt Edi Rama med en regning på 70 millioner euro, som skal tilbagebetales inden fire år. Når 60 % af beløbet er tilbagebetalt, vil Kommissionen låse op for ny landbrugsstøtte. Årsagen til, at der ikke er sket arrestationer hverken af landbrugsministeren eller hendes medarbejdere, er tydeligvis politisk beskyttelse på højeste niveau. Rygterne siger, at Edi Rama personligt har haft økonomisk fordel af sagen, og det kan forklare regeringens tøven.
Et andet eksempel handler om Tiranas socialistiske borgmester, Erion Veliaj. Han blev arresteret i februar 2025 for en kommunal korruptionssag, der minder om Frida Krifcas model. SPAK anklager Veliaj for uretmæssigt at kanalisere offentlige tilskud til kommunale projekter ind i private virksomheder under hans hustrus kontrol. Byretten i Tirana har frataget Veliaj borgmesterposten, sat ham i fængsel og beordret udskrivelse af et nyt borgmestervalg. Men Edi Rama bragte sagen for den albanske højesteret ved at hævde, at SPAK var ude i et politisk ærinde og overskred sine juridiske beføjelser. Højesteret omgjorde byrettens afgørelse, men Veliaj er fortsat fængslet, indtil sagen afgøres. Edi Rama har erklæret, at Veliaj kan fortsætte som borgmester fra sin fængselscelle til kommunalvalget i 2027.
Det tredje eksempel er Belinda Balluku, vicepremierminister og infrastrukturminister. Hun blev i efteråret 2025 anklaget af SPAK for at have manipuleret udbudsprocedurerne på flere infrastrukturprojekter. I samarbejde med medsammensvorne har hun forudbestemt, hvem der skulle vinde projekterne, og har skabt ulovlige fordele for vinderne, for sig selv og for vennerne.
Balluku tiltrådte Edi Ramas kabinet i 2019 og har siden haft tilsyn med en af regeringens største investeringsporteføljer: Mere end 400 mio. euro fra EU siden 2020 til infrastruktur. Hun er nu den højest rangerede embedsperson anklaget af SPAK, som både har forlangt hende suspenderet fra sin post og forlangt ophævelse af hendes ministerimmunitet, så hun kan retsforfølges. Balluku nægter sig skyldig og kalder anklagerne politisk motiverede. Edi Rama har beskyttet hende, selv om der er beviser for anklagerne. Som et modsvar mod SPAK’s anklager varslede Edi Rama i februar 2026, at han ville stille forslag i parlamentet om en ny lov, der skal garantere politikere og topembedsmænd immunitet.
Men den 4. marts vendte Edi Rama på en tallerken. Han afskedigede Balluku og stillede forslag i parlamentet om ophævelse af hendes immunitet som minister. Parlamentet godkendte den 6. marts den formelle afsættelse af Balluku, men udsatte på Ramas anbefaling afstemningen om både ophævelsen af Ballukus parlamentariske immunitet og den generelle immunitetslov. Den 12. marts afviste parlamentet med Socialistpartiets flertal at ophæve Ballukus immunitet.
Timingen for Edi Ramas kovending er bemærkelsesværdig: Balluku blev afskediget dagen før en EU-konference, hvor Albanien skulle forhandle sin status netop på politikområdet Retsvæsen. Det ligner et klassisk forsøg på at behage EU, mens den generelle immunitetslov – det strukturelle modtræk mod korruptionsbekæmpelsen og SPAK – holdes tilbage, til støvet har lagt sig. Samtidig er Balluku fortsat fredet mod SPAK med sin parlamentariske immunitet.
Albaniens to processer
Vi ser to parallelle processer i Albanien. En ekstern proces, hvor Edi Rama arbejder diplomatisk og med stor charme for at imødekomme EU’s krav og betingelser, mens han i en intern proces opretholder sin magt gennem udemokratiske tiltag, der underminerer retsstatsprincipperne og gør det vanskeligt for retsvæsenet at arbejde politisk uafhængigt.
SPAK leverer gode resultater i arbejdet mod korruption på højt niveau. Men det kan se ud til, at der måske er et selektivitetsproblem: At SPAK primært forfølger oppositionspolitikere, mens sagerne mod Socialistpartiets kerne tager længere tid på grund af Edi Ramas manøvrer eller slet ikke rejses.
Samlet vurderet ser retsvæsenet dog ud til at fungere uafhængigt på trods af et stærkt politisk pres, og det værdsættes også af EU. Sagerne afslører også et dybt korruptionsproblem i den politiske elite.
For at Albanien kan komme videre, må EU kræve konkrete resultater: uafhængige domstole, reelle straffe for korruption, fri presse og demokratiske og fair valg med støtte til den EU-positive og utålmodige ungdom
For EU-processen sender det et tvetydigt signal: SPAK’s resultater fortæller om en styrket retsstat, men omfanget af korruption understreger reformunderskuddet og behovet for en radikalt ændret kultur i landets elite. Og det er ikke lige gyldigt, at korruptionskulturen bliver nedbrudt. Det har store omkostninger for den menige albaner, at Edi Rama og hans regering igen og igen tager politiske skridt, der kan udskyde tiltrædelsen. Det er en kendsgerning, at medlemskab af EU genererer en ekstra vækst i indkomst pr. indbygger. De nye medlemslande af EU har i gennemsnit opnået en højere vækst i indkomst på 1,5 % per år siden 2005, end hvis de ikke var blevet medlemmer. Gælder det samme for Albanien, mistes mellem 1,5 % og 2,0 % i årlig vækst hvert år, hvor medlemskabet forsinkes.
I 2025 var bruttonationalproduktet 26 mia. euro. Det betyder, at tabet per år er 450 mio. euro. Det svarer til mellem 150 og 200 euro per albaner. Hvert eneste år. Med en indkomst pr. indbygger på 9.000 euro synes det ikke af meget, men der er andre og betydeligt større tab i sigte: Adgang til EU’s struktur- og landbrugsfonde, adgang til EU’s indre marked og tilstrømning af direkte udenlandske investeringer. Disse tab skønnes at være fire til fem gange højere. Dermed bliver tabet for hvert år, EU-medlemskab trækker ud, på mellem 750 og 1.000 euro, eller op mod 10 % af indkomsten per indbygger. Det er ikke uden betydning.
Vejen frem
Albaniens medlemskab af EU forudsætter konsistent forberedelse med sammenhæng mellem form og indhold. Kommissionen erklærer, at Albanien er på vej til at afslutte forhandlingerne senest i 2027, forudsat at tempoet fastholdes. Den politiske kontinuitet, den fulde tilpasning til EU’s udenrigspolitik, NATO-medlemskabet og retssystemets og SPAK’s forbedrede evne til at udfylde sine roller også under politisk pres er centrale positive faktorer.
Der er dog store udfordringer, som Kommissionen gentager. Reformindholdet og den administrative kapacitet halter bagefter den formelle tilpasning af love og regler. Internationale eksperter, inklusive mig selv, har eksempelvis i 2023 skrevet hovedparten af Albaniens forhandlingspapirer for landbrugssektoren. Ytringsfrihed og mediefrihed er under pres. Valgbetingelserne er problematiske. Offentlig forvaltning er præget af politisering og korruption, og den politiske proces er stærkt centraliseret omkring Edi Rama med svagt parlamentarisk tilsyn og civilsamfundsdeltagelse.
Kan de udfordringer løses på de få år, der er frem til 2030, og med det reformtempo, Albanien udviser? Nej. Det er ikke realistisk, og det ved Kommissionen godt. Alligevel fremhæves landet som et foregangsland. Hvorfor? Fordi den sikkerhedspolitiske pålidelighed fra albansk side vejer tungere i vægtskålen hos EU end de andre målsætninger. Og det er risikabelt. Et Albanien uden styr på retsstat og korruption vil kun give mere negativ centrifugal energi til et presset EU, hvor der er brug for mere sammenhængskraft, mere positiv centripetal energi, så EU’s kerneværdier styrkes.
Albanien har krydset en formel tærskel for medlemskab, men endnu ikke den indholdsmæssige tærskel. For hvert initiativ, Edi Rama tager, og som kompromitterer EU’s betingelser og svækker retsstaten, korruptionsbekæmpelsen mv. udskydes tiltrædelsen. Tabet er kontant for den enkelte albaner og frarøver vedkommendes indkomst- og fremtidsmuligheder. Hvis 2026 skal være året, hvor institutionerne ikke blot lever op til EU’s regler på overfladen, men også fungerer efter hensigten, skal der mere til, end hvad Edi Rama har præsteret hidtil, men det vil kun finde sted, hvis Kommissionen yder det nødvendige pres.
For at Albanien kan komme videre, må EU kræve konkrete resultater: uafhængige domstole, reelle straffe for korruption, fri presse og demokratiske og fair valg med støtte til den EU-positive og utålmodige ungdom. Uden dette pres bliver Albanien fanget i en formel reformproces, der ikke skaber reel forandring for borgerne. Og det dur ikke. Den albanske befolkning har i dag større tillid og forventninger til EU end længe. Derfor skal EU også levere det nødvendige tryk på eliten i landet.
Transformationen frem mod medlemskab skal have substans på det institutionelle niveau, så den kommunistiske magtarv fra Hoxha med korruption og vennetjenester i det albanske statssystem kan elimineres, og de skyldige kan blive straffet. Høj som lav. Det fortjener den albanske befolkning.
Læs også første artikel i serien her.
-
- EU’s økonomiske støtte til Albanien: 1.600 mio. EUR fra 2021 til 2027
Albanien
-
- Areal: 29.000 km² (DK: 43.000 km²)
-
- Geografisk placering: I Sydøsteuropa med Montenegro, Kosovo og Nordmakedonien som naboer mod nord og øst, Grækenland mod syd og med Adriaterhavet mod vest
-
- Økonomi: 9.200 EUR i BNP/capita (2025) mod 30.000 i EU27 og 68.000 EUR i DK
-
- Befolkning: 2,8 millioner
-
- Politisk ledelse: Premierminister Edi Rama fra Socialistpartiet har haft magten siden 2013 og har i dag absolut flertal i det albanske parlament
-
- EU’s økonomiske støtte til Albanien: 1.600 mio. EUR fra 2021 til 2027
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og