AI // INTERVIEW – ”Filosofien har 2.400 års erfaring med at forholde sig til de spørgsmål, som hverken videnskaben eller teknologien nogensinde kommer til at svare tilfredsstillende på. Det forpligter,” siger bogaktuelle Pia Lauritzen. ”Især nu, hvor kunstig intelligens har pustet nyt liv i de store spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor det er vigtigt, at vi lærer at leve med disse spørgsmål frem for at udlicitere dem til maskiner, der er designet til at foregive, at de kan svare på alt.”
Pia Lauritzen er foredragsholder, forfatter og filosof. Hun har gjort spørgsmål til sit filosofiske forskningsfelt. Hendes nye bog, Når livet bliver kunstigt, der udkommer i dag, går derfor også sidelæns og spørgende frem mod den udfordring, som kunstig intelligens er blevet for os.
I den forholdsvis korte bog møder vi to karakterer: den unge ”Fremtid” og den ældre ”Visdom”. De taler om teknologiens væsen, hvem vi er som mennesker, og hvordan vi både kan blive bedre til at spørge om de rigtige ting og måske endda kan tænke lidt klarere. Det lyder måske lettere højpandet. Men det er det ikke.
Det er ikke AI, der bringer samfundet og det gode liv i krise, det er den stædige tro på, at der lige om lidt kommer en teknologi, der kan opløse alle kriser og ophæve al eksistentiel usikkerhed én gang for alle
Bogen er ikke action packed. Det er nuancerne, argumenternes forskydninger og udvikling, der er afgørende. Men samtidig med tekstens bevægelser holder forfatteren fokus på forholdet mellem menneske, teknik og tænkning.
POV har talt med forfatteren om bogen og tankerne bag den.
Bogen er skrevet som en dialog mellem to generationer. Hvordan mener du, at generationernes forhold til og anvendelse af AI adskiller sig fra hinanden?
”Jeg tror, den unge generation, repræsenteret ved ’Fremtid’ i bogen, har et langt mere realistisk forhold til AI end deres forældre og bedsteforældre. De er ikke lige så nemme at imponere og forføre med løftet om, at kunstig intelligens kan fikse alt fra mental sundhed til klimakrise. Det er en væsentlig grund til, at jeg har skrevet bogen, som jeg har, hvor ’Fremtid’ er lige så reflekteret og indsigtsfuld som ’Visdom’ (i modsætning til Platons dialoger, hvor det altid er Sokrates, der er den kloge).
I min bog er der ikke én karakter eller én generation, der har fat i den lange ende – med hensyn til AI og alt andet – kun i samtalen og samspillet mellem generationerne kan vi modstå det løfte fra teknologien, der siden tidernes morgen har truet vores evne til at tænke selv.”
Filosofien er stadig meget relevant
Du bruger i høj grad Heidegger til at tænke med og mod teknologien. Har filosofien en særlig rolle eller forpligtelse i forbindelse med teknologidiskussioner?
”Ja, det mener jeg i den grad, den har. Filosofien har 2.400 års erfaring med at forholde sig til de spørgsmål, som hverken videnskaben eller teknologien nogensinde kommer til at svare tilfredsstillende på. Det forpligter. Især nu, hvor kunstig intelligens har pustet nyt liv i de eksistentielle, etiske og epistemologiske spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor det er vigtigt, at vi lærer at leve med disse spørgsmål frem for at udlicitere dem til maskiner, der er designet til at foregive, at de kan svare på alt.”
Hvorfor er det egentlig den temmelig vanskelige Heidegger, der er din bogs motor?
”Jeg tror aldrig, Heidegger er blevet formidlet på den måde, som han er i den her bog. Jeg er heller ikke stødt på noget internationalt. Så nu tager jeg, hvad der formentlig er det 20. århundredes vanskeligste tekst om det 21. århundredes vigtigste emne – nemlig teknologiens indflydelse på os mennesker – og så insisterer jeg på, at den skal kunne læses af en student. Altså, det projekt er nok vildt, men det er ikke desto mindre det, jeg har prøvet på. Og jeg ville elske, hvis der kom flere forsøg af denne type. Blandt andet for at få de unge til at læse og tænke selv, som jeg oplevede, da jeg for længe siden kom på højskole.”
De store spørgsmål findes i Livgarden og mange andre steder
”Man kan få den tanke, at kunstig intelligens på nogle måder har givet en form for eksistentielt elektrochok til et samfund, hvor mange er kommet i tvivl om fremtiden og måske ligefrem frygter den. Selve det at tænke om samfundsudviklingen og det gode liv er muligvis også i en form for krise. Hvad kan og bør filosofien gøre i disse år, hvor AI vælter frem?”
”’Eksistentielt elektrochok’ er et godt og rammende udtryk for den effekt, AI har haft på den offentlige debat. Og hvis vi holder fast i det som et billede på, hvad der sker i samfundet i øjeblikket, så er filosofiens opgave at afbøde chokket. At minde os alle sammen om, at bare fordi vi har været i eksistentiel dvale i mange år, så betyder det ikke, at vi ikke er rustet til at tage den eksistentielle opgave på os, som AI stiller os over for. Tværtimod kan og bør filosofien insistere på, at vi som mennesker er født til at håndtere den eksistentielle usikkerhed, som AI er en påmindelse om, snarere end årsagen til. Sagt med andre ord: Det er ikke AI, der bringer samfundet og det gode liv i krise. Det er den stædige tro på, at der lige om lidt kommer en teknologi, der kan opløse alle kriser og ophæve al eksistentiel usikkerhed én gang for alle.”
Men der er jo også andre steder, man kan gå hen for at få hjælp, når man har ondt i livet. Er filosofien ikke for kompleks til for alvor at kunne hjælpe?
”Vi har været igennem mindfulness og meget andet. Men det er også en jagt på den nemme løsning. Så jeg siger, at hvis man i stedet læser Heidegger eller en dialog om Heidegger, så er det noget andet. Det er en anden vej. Da min bog bare var et lille manuskript, spurgte jeg mine børn, om de ville læse den.
Min søn var i Livgarden, og pludselig var der fem andre unge derinde, som helt uopfordret i deres pauser, hvor de kunne have lavet alt muligt andet, havde læst min tekst, diskuteret og talt om den. Det er jo lige før, at det er nok for mig i sig selv.”
AI er en invitation
Så dit projekt handler om meget mere end AI i Danmark i 2026?
”Projektet handler for mig om at tage den her diskussion af kunstig intelligens og sætte den ind i den størst mulige eksistentielle, menneskelige diskussion. Fordi det er det, der er på spil. Så i stedet for at tale om kunstig intelligens som en trussel er det vigtigt for mig at kunne tale om kunstig intelligens som en invitation til at påtage os en eksistentiel opgave. Det er nu, at vi bliver konfronteret med nogle af de spørgsmål, som vi har forsømt alt for længe.”
Martin Heidegger fokuserer bl.a. på, at teknologi aldrig er neutral, og kan man sige, at det, der er i fokus for Pia Lauritzen, bl.a. er, at enhver kan skærpe sin tænkning med filosofi, og at det faktisk er både godt og nødvendigt at gøre?
”Ja, det kan du godt sige. Jeg støder tit på folk, der siger, at det ikke er alle, der kan tænke, og at der også er mange, der slet ikke gider. Det er bare ikke min erfaring. Hvis udgangspunktet er de allermest fundamentale filosofiske spørgsmål, som vi alle sammen tumler med fra tid til anden, så kan vi ikke bare alle sammen være med. Vi kan også alle sammen lære noget af hinanden – og ja, det er både godt og nødvendigt for, at vi bliver ved med at se hinanden som mennesker.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og