EUROPAS MINDRETAL #3 // ANALYSE – Kan verdens rigeste mands nye forsøg på at udøve indflydelse på ikke blot amerikansk, men også europæisk politik få betydning for mindretallene i EU-landene – især migranter?
I de seneste måneder har Elon Musk, verdens rigeste mand og milliardæriværksætter kendt for sine teknologiske landvindinger og rumfartsprojekter, i stigende grad involveret sig i europæisk politik – især i Storbritannien og Tyskland, der afholder parlamentsvalg 19. februar.
Musks offentlige støtte til det højreradikale parti Alternative für Deutschland (AfD) har vakt udbredt bekymring blandt europæiske ledere og mange borgere.
AfD, der blev grundlagt i 2013, har i de senere år flyttet sig fra primært at være et EU-skeptisk parti til at blive et stærkt højreradikalt parti med en tydelig nationalistisk og anti-immigrationsdagsorden
I tyske byer har der i sidste uge været store demonstrationer mod AfD og partiets ”normalisering”, hvor kritikerne hævder, at Musks handlinger ikke blot styrker radikale højrefløjspartier, men også truer med at forværre og uddybe de interne splittelser på kontinentet – en udvikling, som især kan ramme minoriteter, herunder migranter, men også jødiske, muslimske og LGBTQ+-samfund i Europa.
Musk og AfD: Fra social mediestøtte til politisk indflydelse
Musks indblanding i tysk politik blev for alvor tydelig i december 2024, da han på sin sociale medieplatform X (tidligere Twitter) erklærede: ”Kun AfD kan redde Tyskland”.
Denne støtte blev fulgt op af et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag, hvor Musk gentog sin opbakning til AfD og hævdede, at de traditionelle partier havde ”svigtet folket totalt”. Artiklen blev offentliggjort ved siden af en leder af chefredaktøren, der var delvist enig med Musks diagnose af Tysklands problemer, men som til gengæld understregede, at anbefalingen af AfD var en total ”fejldiagnose”:
Herefter fulgte en live-diskussion på X i januar 2025 med AfD’s leder Alice Weidel, hvor partiets program blev diskuteret. Under samtalen hævdede Weidel kontroversielt, at Adolf Hitler var kommunist – en udtalelse, der stod uimodsagt af Musk, og som siden har mødt skarp kritik. Se POV’s dækning her:
Den tyske kansler Olaf Scholz har kaldt Musks indblanding ”fuldstændig uacceptabel” og understreget, at Tysklands fremtid bør bestemmes af ”dets egne borgere og ikke af udenlandske aktører med social mediemagt”. Ledere fra andre tyske partier bakkede op om Scholz’ udsagn og fordømte Musks indblanding som et forsøg på at påvirke den demokratiske proces udefra.
Hvad venter der immigranter og minoriteter med øget magt til AfD?
AfD, der blev grundlagt i 2013, har i de senere år flyttet sig fra primært at være et EU-skeptisk parti til at blive et stærkt højreradikalt parti med en tydelig nationalistisk og anti-immigrationsdagsorden. Skulle partiet få mere indflydelse på tysk politik – enten gennem større vælgertilslutning eller en svækkelse af de traditionelle partier – vil det kunne føre til markante ændringer for immigranter og minoriteter i Tyskland.
Partiet er gået frem ved de seneste valg, både lokalt, nationalt og ved valget til Europa-Parlamentet.
Blandt de konkrete forslag, som AfD har fremlagt i deres partiprogram og valgstrategi, er:
- Masseudvisninger af ”uønskede” migranter: AfD ønsker en kraftig begrænsning af indvandring og har foreslået deportation af hundredtusinder af migranter, især fra muslimske lande. Dokumenter lækket fra et AfD-strategimøde i 2024 afslørede en plan om en såkaldt remigrationspolitik, der indebærer tvangsudsendelse af ikke-vestlige indvandrere, også dem med opholdstilladelse.
- Afvikling af tysk statsborgerskab for visse grupper: Partiet har talt om at fjerne statsborgerskab fra personer, der angiveligt ikke ”integrerer sig ordentligt” – en retorik, der primært er rettet mod muslimer og arabiske samfund i Tyskland.
- Forbud mod islamiske skoler og moskéer: AfD har gentagne gange udtrykt ønske om et stop for opførelse af nye moskéer samt et generelt forbud mod islamiske skoler.
- Strammere LGBTQ+-politik: AfD har også kritiseret LGBTQ+-rettigheder og ønsker at rulle eksisterende beskyttelsesforanstaltninger for seksuelle minoriteter tilbage. Partiet har argumenteret for at fjerne støtte til pride-parader og afskaffe såkaldt LGBTQ+-inkluderende undervisning i skoler.
- Øget pres på jødiske samfund: Selvom AfD’s platform ikke officielt er antisemitisk, har partiets tilknytning til yderligtgående højreradikale miljøer skabt betydelig bekymring i jødiske samfund i Tyskland og Europa. Flere AfD-politikere har tidligere nedtonet holocaust eller udtrykt støtte til revisionistiske historiefortællinger.
I januar dukkede Musk også op via en videoforbindelse til en kampagnebegivenhed for AfD. Her sagde han bl.a., at det er i orden at være ”stolt” af at være tysker: ”Jeg synes helt ærligt, at der er for meget fokus på fortidens skyld, og at vi skal bevæge os videre derfra … Børn er ikke skyldige i deres forældres eller bedsteforældres synder,” lød det med henvisning til holocaust.
Alle disse initiativer har ført til kritik fra både nationale og internationale menneskerettighedsorganisationer, der frygter, at AfD kan rykke Tyskland i en retning, hvor borgerrettigheder svækkes, og minoriteter bliver yderligere marginaliseret.
Elon Musk og USAID: En global kamp mod humanitære institutioner
Samtidig med sin voksende indflydelse i europæisk politik har Musk også kastet sig ud i en kamp mod en af USA’s vigtigste humanitære institutioner, USAID (United States Agency for International Development).
I denne uge kom nyheden om, at USAID står over for en mulig total nedlukning, efter at Musk på X hævdede, at han har præsident Donald Trumps velsignelse til at ”lukke hele den korrupte organisation”. Trump kaldte mandag USAID for en ”venstreradikal bunke ekstremister”, og amerikanske medier fortæller, at præsidenten overvejer at fusionere et langt mindre USAID med det amerikanske udenrigsministerium, State Department.
Musks rolle i fremtiden rejser spørgsmålet om, hvorvidt Teslas og SpaceX’s ejer ser sig selv som en global politisk aktør – ikke som ”blot en tech-mogul og mangemilliardær”, men en person, der aktivt forsøger at forme en ny verden efter egne værdier
USAID, som blev oprettet i 1961, spiller i dag en helt central rolle i at støtte demokrati, menneskerettigheder og økonomisk udvikling i verdens fattigste lande og regnes generelt for en af de mest effektive måder for USA at udøve sin såkaldte soft power på.
Organisationen har finansieret nødhjælp, infrastrukturprojekter og uddannelsesinitiativer i lande ramt af krig og klimakatastrofer. En lukning af USAID ville betyde, at tusindvis af projekter verden over bliver stoppet, og at millioner af mennesker mister adgang til basal hjælp – fra fattige børn, kvinder og familier til mennesker ramt af sygdom, naturkatastrofer og krig.
Musk har ikke desto mindre kritiseret USAID for at være ”ineffektiv” og ”kriminel” og har ligesom Trump argumenteret for, at ministeriet burde lukkes og lægges ind under det amerikanske udenrigsministerium.
Han bakkes ikke blot op af præsidenten, men af hele MAGA-bevægelsen, som det fx kan ses her af et Musk-retweet af præsidentens ældste søn Don Jr., der beskylder USAID for en række (kostbare) overflødige tiltag:
Trumps pressesekretær Karoline Leavitt gjorde også sarkastisk opmærksom på, hvad hun så som udskejelser mandag såsom ”$70,000 for a production of a DEI musical in Ireland, $47,000 for a transgender opera in Colombia, $32,000 for a transgender opera in Peru”.
Elon Musk er ikke den første milliardær, der har forsøgt at påvirke politiske bevægelser, men hans engagement i AfD skiller sig ud ved at give en ny dimension til en voksende højreradikal bølge i Europa
Musks holdning er ikke overraskende og kan ses som en kombination af ideologisk modvilje mod statslig bistand og en personlig kamp mod internationale institutioner, der står i kontrast til hans egen vision om en teknologidrevet globalisering, men mange i Silicon Valley er ikke desto mindre overraskede over, hvordan Musk kan nå til en så radikal vurdering af en organisation, der primært hjælper verdens mest sårbare mennesker.
Men hans angreb på USAID kan ses som en afspejling af en ny tendens i hans virke, hvor han positionerer sig som en central figur i kampen mod traditionelle politiske institutioner – både i Europa og USA.
AfD, Musk og Europas fremtid
Elon Musk er ikke den første milliardær, der har forsøgt at påvirke politiske bevægelser, men hans engagement i AfD skiller sig ud ved at give en ny dimension til en voksende højreradikal bølge i Europa. Hvis AfD vinder større politisk indflydelse, kan det få alvorlige konsekvenser for migranter og minoriteter i Tyskland, samtidig med at en sådan udvikling ville kunne forstærke en igangværende og eksisterende splittelse på det europæiske kontinent.
Samtidig rejser Musks rolle i fremtiden for USAID spørgsmålet om, hvorvidt Teslas og SpaceX’s ejer ser sig selv som en global politisk aktør – ikke som ”blot en tech-mogul og mangemilliardær”, men en person, der aktivt forsøger at forme en ny verden efter egne værdier.
I så fald står verden, og Europa, over for en potentiel ny virkelighed, hvor store tech-virksomheders ejere ikke blot udvikler produkter, men også aktivt forsøger at forme demokratiets fremtid.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og