DIGITAL KUNST // KOMMENTAR – Kunstige intelligenser og neurale netværk har længe været brugt i alt fra musikproduktion til sundhedssystemer. Nu er de godt i gang med at gøre deres indtog i grafik- og kunstverdenen. Maskinen Midjourney blev offentligt tilgængelig tidligere på måneden, og brugerne har lige siden oversvømmet internettet med det ene mageløse billede efter det andet. At dømme efter resultaterne synes mulighederne nærmest uendelige, og den potentielle kvalitet er svimlende. Men hvor er mennesket i hele processen, og hvordan omstiller vi os til de nye visuelle redskaber? Morten Skovgaard er sprunget ned i kaninhullet og fortæller om oplevelsen med at lade en maskine overtage en del af den kreative proces.
”AI” er en forkortelse af Artificial Intelligence – kunstig intelligens – som er en teknologi, der i årevis har været anvendt til udvikling af systemer, der i det daglige berører os på alle tænkelige måder, helt uden at vi mærker det. AI’er bruges til alt fra udvikling af algoritmer til sociale netværk og analyse af menneskers adfærd til ”smart” teknologi og håndtering af store mængder data.
AI’erne er overalt omkring os, men som oftest arbejder de i det skjulte, hvor de konstant fortolker og tilpasser sig til vores adfærd for enten at gøre vores liv lettere eller sælge os ting mere effektivt. De påvirker vores relationer, fællesskaber, samfund og kultur i en sådan grad, at der er god grund til at være skeptisk over for, hvordan de vil påvirke os på længere sigt. Men AI’erne er også enestående redskaber, der brugt på den rette måde lader os skabe helt nye ting – ting, vi normalt ikke ville være i stand til at skabe.
Bemærk allerede her, at brugen af ordet ”intelligens” i forbindelse med maskinlæringen er misvisende
AI’ernes effektivitet er et spørgsmål om rå computerkraft: Hvor mange udregninger pr. sekund, de kan foretage. Der bliver i dag brugt uhyrlige summer på at udvikle computere, der kan foretage så mange beregninger i sekundet, at vi almindelige dødelige må opgive at holde styr på antallet af nuller i de svimlende tal.
Bemærk allerede her, at brugen af ordet ”intelligens” i forbindelse med maskinlæringen er misvisende, for stor regnekraft kan naturligvis ikke sidestilles med intelligens i klassisk forstand. Vær derfor opmærksom på, at AI-begrebet bruges i meget bred forstand i denne artikel.
En teknologirevolution
Den teknologiske/digitale vækst er eksponentiel og foregår i et rasende tempo, som kun få af os kan følge med i og forstå. Men vi kan altid nyde resultaterne af denne udvikling, når de bliver lagt i hænderne på os.
AI’en Midjourney er bare en af de nye maskiner, der retter sig mod produktion af grafik og kunst. Maskinen DALL-E-2 er et af de bedst kendte alternativer, men den er der stadig kun adgang til for en begrænset gruppe personer.
AI-redskaber til grafisk produktion har eksisteret længe, men har indtil nu ikke været tilgængelige for den brede offentlighed. Det ændrede sig, da Midjourney tidligere på måneden åbnede deres betatest af maskinen for alle på Midjourney.com.
Det tager normalt adskillige timer og dage for en grafiker, kunstner eller designer at producere digital kunst og grafik af god kvalitet, men det ændrer Midjourneys AI radikalt på: Nu er det ikke længere nødvendigt at have nogen til at producere materialet for dig, hvis du sidder med en masse gode idéer, der skal omsættes til visuel form.
Det lyder som ren science fiction, og sådan føles det også, når du producerer dine første billeder med Midjourney
Nu kan alle og enhver, helt uden behov for grafiske færdigheder, få maskinen til at lave deres egne billeder ved hjælp af simple tekstbeskeder. Der er ikke længere nogen barrierer for den kreative visuelle produktion.
Det lyder som ren science fiction, og sådan føles det også, når du producerer dine første billeder med Midjourney. Teknologien er så forbløffende effektiv, at det i starten næsten kan virke som at have fået superkræfter – særligt for dem, der ikke selv kan tegne og illustrere, men som går rundt med et hav af idéer, de gerne vil have visualiseret.
Hvordan foregår det?
AI’en kræver ikke kendskab til hverken programmering eller særlige computerfærdigheder. Når du melder dig til den åbne betatest, får du adgang til maskinen via kommunikationsappen Discord. Herinde lægger du ud med at hoppe ind i en af Newbie-kanalerne og dyppe tæerne, indtil du efter kort tid kan springe ind i en af alle de primære kanaler og arbejde løs.
Det hele foregår ved hjælp af ”prompts” – engelsksprogede tekststrenge – som indledes med teksten ”/imagine”. Hvis du skriver for eksempel ”/imagine a big robot with a house for a head”, vil maskinen stå og arbejde i et minuts tid for at producere fire forskellige billeder af en robot med et hus i stedet for hoved.
De første resultater vil typisk være mærkelige og usammenhængende, så det kan godt betale sig at arbejde lidt videre med informationen til maskinen. Hvis tekststrengen uddybes med for eksempel ”/imagine a big robot with a house for a head in style of Leonardo da Vinci”, bliver stilen pludselig meget mere specifik og vil sikkert ligne noget fra opfindergeniets gamle skitsebøger.
Kollaborativ kunstproduktion med en kunstig intelligens er på dén måde lidt som en digital swingerklub: Der er brug for meget klare regler, hvis det hele ikke skal gå rigtigt galt meget hurtigt
Er det ikke lige sagen, kan du altid prøve med art deco, akvarelmaling eller tegneserietegneren Frank Millers karakteristiske stil. Eller hvad som helst andet, du lige kan finde på. Måske vil du i virkeligheden bare gerne have, at robotten med hushovedet lufter en sød lille hund på Mars’ røde overflade?
Der er med andre ord ingen grænser for kreativiteten. Ud over, naturligvis, de specifikke ord, som det er forbudt at anvende, fordi hele det eksperimenterende visuelle miljø ellers ville blive forpestet af hæmningsløst blod, vold, sex, splat og alle mulige tænkelige og utænkelige grænseoverskridende motiver. Kollaborativ kunstproduktion med en kunstig intelligens er på dén måde lidt som en digital swingerklub: Der er brug for meget klare regler, hvis det hele ikke skal gå rigtigt galt meget hurtigt.
Samarbejdende kunstudvikling
En stor del af charmen ved måden, Midjourney bruges på, er det fællesskabsorienterede miljø. Alle og enhver kan se de tekststrenge, du arbejder med – og du kan se alle andres. Det er en fuld demokratisering af produktionen, hvor ingen sidder med hverken ophavsret eller andre immaterielle rettigheder i gængs forstand (lige netop dette er et helt selvstændigt emne, som denne korte kommentar ikke kommer nærmere ind på).
AI’er som Midjourney ved i udgangspunktet ikke, hvad det vil sige at tage fejl
Det står alle og enhver helt frit for at låne andre brugeres tekststrenge og arbejde videre med dem – eller bare downloade de billeder, andre brugere skaber, og bruge dem. Der er på den måde ikke én specifik skaber af et billede i systemet. Det bliver i stedet til i et samspil mellem i første instans de personer, der har udviklet AI’en, og i sidste instans den person, der indsætter tekststrengen og kuraterer billederne.
Arbejdet med billederne foregår i iterationer, hvor man hele tiden producerer en ny version ud fra nye tekstvariabler i forsøget på at nå frem til et slutresultat, der rammer den vision, man ser for sit indre øje. Nogle gange rammer AI’en plet efter kun et par versioner – andre gange skal man arbejde i timevis med at justere parametre igen og igen i forsøget på at fortælle maskinen, hvad man vil have.
Ulempen her er, at man ikke kan forklare maskinen, hvad den gør forkert, for AI’er som Midjourney ved i udgangspunktet ikke, hvad det vil sige at tage fejl. De lærer gennem konstant input fra både brugernes itereringer hen over versioner og udviklernes arbejde med at afbalancere vægtningen mellem alle de forskellige parametre, AI’en arbejder ud fra.
Det er nærmest umuligt at ignorere den enorme fascinationskraft, når man først kommer i gang
Det betyder, at det ikke er muligt at få AI’en til at lave for eksempel en tegneserie med figurer, der skal se helt ens ud fra tegning til tegning. Den kan kun lave endeløse variationer over de temaer, man giver den at arbejde med. Den menneskelige brugers skaberrolle er dermed i højere grad at være den, der prikker til en vild digital underbevidsthed for at se, hvad der sker, snarere end at være instruktør eller designer i gængs forstand.
Det er en vild og spændende proces, som alle med appetit på ny teknologi og brændende skabertrang med det samme vil blive dybt fascinerede over. Det er nærmest umuligt at ignorere den enorme fascinationskraft, når man først kommer i gang.
På den måde minder det om, hvordan 3D-printerne inden for de seneste år for alvor har gjort deres indtog i hjem overalt i verden og lader mennesker uden særlige forudsætninger skabe de mest fantastiske genstande af blot en filamenttråd eller en bøtte resin.
Nye produktionsroller
AI’erne tvinger os til at genoverveje vores traditionelle produktionsmetoder og måden, vi opfatter vores roller i dem på. I oversætterbranchen har de været i brug i årevis, og mange oversættere har slået sig i tøjret over den dystre udsigt til at miste deres levebrød inden længe på grund af den omfattende disruption.
De fleste firmaer, der har behov for at få oversat projekter på flere hundrede tusind ord, er for længst begyndt at anvende maskinoversættelse, som afhængigt af sproget rammer et nogenlunde læsbart resultat. Særligt på store oversættelsessprog som tysk, fransk, spansk og italiensk, hvor maskinerne er blevet fodret med langt mere materiale end til for eksempel dansk.
Herefter sættes mennesker til at arbejde med teksten og rette den til, så den bliver brugbar. Oversætterne får dermed mere en rolle som redaktører og copy editors, som er ansvarlige for, at det maskinoversatte materiale ligner den ægte vare så godt som muligt. Lidt på samme måde som med AI-produceret grafik skal den person, der bearbejder en AI-produceret oversættelse, lære maskinlæringens specifikke begrænsninger at kende og blive dygtig til at rette den effektivt.
Realistiske billeder af mennesker resulterer som oftest i grusomt maltrakteret anatomi og ansigter, der ved første øjekast næsten ligner den ægte vare, men som ved nærmere eftersyn er dybt frastødende
Det samme vil med stor sandsynlighed ske for kunstnere, grafikere og illustratorer, som ikke længere er nødvendige for at komme i gang med den grafiske produktion, men ikke desto mindre er vigtige for at bearbejde billederne med henblik på at skabe visuel konsistens og et godt slutresultat. Lidt på samme måde, som når man i musikkens verden anvender AI-assistenter til mixing og mastering af albummer, men altid har et menneske til at kvalitetssikre det hele i sidste ende før udgivelse.
Maskinernes begrænsninger
AI-produceret grafik er særligt effektiv i de tidlige faser af visuelle produktioner, hvad enten der er tale om storyboards til store filmprojekter, moodboards til fysiske installationer, konceptskitser til computerspil eller udvikling af stil og stemning til fx tegneserier og andre grafiske værker.
Alle, der vil beskæftige sig med visuel historiefortælling, får med Midjourney og lignende systemer et reelt revolutionerende redskab at arbejde med. Men ikke et redskab uden begrænsninger. AI’en er via maskinlæring trænet med billeder fra kendte kunstnere og designere og er derfor bedst til at efterligne specifikke illustratorer og kunstneriske stilarter, mens den har svært ved at ramme mindre kendte kunstnere og temaer præcist.
Vis mig et billede af en smuk bjergsø med spejlblankt vand, som spejler solnedgangen, og med høje grantræer i baggrunden.
AI’en er også bedst til at skildre meget generiske motiver som for eksempel bymiljøer, landskaber, organiske strukturer, universet, sand og andre ting. Realistiske billeder af mennesker resulterer som oftest i grusomt maltrakteret anatomi og ansigter, der ved første øjekast næsten ligner den ægte vare, men som ved nærmere eftersyn er dybt frastødende – den såkaldte uncanny valley-effekt fra robotforskningens verden.
Det er med andre ord endnu ikke muligt at bede AI’en om at generere et perfekt fotorealistisk billede af en specifik person til for eksempel en magasinforside. Men igen er det kun et spørgsmål om relativt kort tid, før alle og enhver vil kunne sidde og producere overbevisende deepfakes, som kan bruges – og misbruges – i alle mulige sammenhænge.
Det er heller ikke usandsynligt, at vi om kun få år vil kunne sidde og arbejde på vores motiver og få AI’en til at udskifte specifikke elementer i dem løbende, mens vi sidder og detalje-designer – og her er stemmestyring helt oplagt: ”Vis mig et billede af en smuk bjergsø med spejlblankt vand, som spejler solnedgangen, og med høje grantræer i baggrunden. Tak. Tilføj lige et par heste ved søens højre bred. Nej, fjern dem igen. Lav et gåsetræk på himlen direkte hen over solen i stedet. Behold. Forstærk farver og kontrast. Behold. Gør skyggerne mørkere. Glimrende. Send til print.”
Men hvor er skaberen i hele den her proces? Hvor er mennesket? Og ikke mindst – hvor er værdierne?
AI-produceret video-indhold bliver det næste store skridt. Faktisk er det allerede nu muligt at skabe grafik med for eksempel Midjourney og animere den med et program som Adobe After Effects – alt sammen på en tiendedel af den tid, det ellers ville have taget, og med aldeles blændende resultater. Når AI’er, der selv kan både skabe og animere grafik, bliver bredt tilgængelige for os alle sammen, står vi med helt nye muligheder og problemstillinger.
Skaberroller og værdier
Men hvor er skaberen i hele den her proces? Hvor er mennesket? Og ikke mindst – hvor er værdierne? Det er blot nogle af de mange interessante spørgsmål, der må stilles i forbindelse med computerproduceret indhold af enhver art.
Når vi bruger kunstig intelligens til indholdsproduktion, overlader vi en meget stor del af den kreative proces til ren matematik
Skaberrollen er i forbindelse med AI-grafikken skubbet et led tilbage i kæden og ligger nu hos personen med idéen, der nu selv kan oversætte sine tanker til illustrationer. Personen fungerer i denne rolle som både producent og kurator – men er underlagt det bias og de værdier, selve AI’en indeholder.
Det skaber et mudret billede af, hvem der egentlig har størst indvirkning på de motiver og deres værdier, der bliver produceret: Brugeren, der med sine tekststrenge skaber, udvikler og forfiner illustrationerne – eller de personer, der har udviklet selve redskabet, og de afbalanceringer af værdier og temaer, computernetværket foretager ud fra deres programmering?
Det er kompliceret at svare på, for vi mennesker har ikke indsigt i de bagvedliggende processer, der styrer maskinernes billeder. Når vi bruger kunstig intelligens til indholdsproduktion, overlader vi en meget stor del af den kreative proces til ren matematik, som vi har meget lidt indflydelse på – eller som vi i hvert fald ikke ved, hvor meget vi som individer reelt påvirker.
Hvor det i traditionel kunstproduktion er det enkelte menneske, der som produkt af sit liv, sin kultur og sine personlige inspirationskilder direkte skaber et værk, er skabelsesprocessen her kollaborativ, flydende, uigennemsigtig og ophavsretligt kompleks – og den vil kun sjældent munde ud i et reelt færdigt værk, som ikke kræver yderligere bearbejdning.
Hvis der for eksempel er en stor overvægt at teknologibegejstrede nørdmænd i 40’erne, vil maskinens resultater begynde at afspejle dette
Samtidig er maskinlæringsbias også et velkendt problem i særligt den amerikanske teknologibranche: Hvide mænd har i årevis domineret i de tunge teknologiske brancher i fx Silicon Valley, og det skaber helt naturligt en værdi- og repræsentationsmæssig skævvridning i de systemer, de udvikler.
Tilsvarende vil AI’en i Midjourney også blive påvirket af tendenser blandt brugerne. Hvis der for eksempel er en stor overvægt at teknologibegejstrede nørdmænd i 40’erne (som mig), vil maskinens resultater begynde at afspejle dette – og udviklerne skal bag kulisserne forsøge at kompensere for det, hvis de kan.
Billederne har uden tvivl æstetisk værdi. Men hvordan skal vi definere den?
Det fører i sidste ende også til nogle brændende spørgsmål om, hvorvidt de AI-producerede værker siger noget om os som mennesker og samfund, eller om de til forskel fra værker skabt af specifikke personer skal opfattes som sjælløse konstruktioner, der ikke er skabt med specifikke hensigter. Billederne har uden tvivl æstetisk værdi. Men hvordan skal vi definere den?
Hvordan begriber vi teknologien?
Det helt store spørgsmål er, om vi i højere og højere grad bare overlader vores kreative evner til maskinerne og gør os selv til dårligere skabere, eller om maskinerne bare skal opfattes som nye kreative redskaber, der demokratiserer processer, der ikke før har været tilgængelige for os alle sammen, og gør flere af os til bedre skabere.
Uanset hvilken skole man bekender sig til, eller om man står et sted midt imellem, vil AI’erne kræve, at vi som mennesker og samfund udvikler helt nye ord for og forståelser af, hvad vi egentlig foretager os med dem. En maskine som Midjourney kræver, at vi fuldstændigt revurderer vores syn på kunst og grafik både æstetisk, kulturelt, juridisk og moralsk.
AI-produceret grafik er et spændingsfelt, der i højere grad end før vil kræve samarbejder mellem algoritmeudviklere og dataeksperter på den ene side og samfundsforskere og humanister på den anden. Vi skal i langt højere grad end før beskæftige os bredt og tværfagligt med maskinernes indflydelse på vores måder at skabe ting og begribe vores verden på.
Vil man ligefrem begynde at tale om AI art fatigue inden længe
AI-teknologi eksisterer ikke i et vakuum og er ikke i sig selv god eller dårlig for os som mennesker. Det er vores brug af den, der afgør dens rolle i samfundet. Ud over alle de moralske og etiske implikationer vil hele brancher og fag blive udfordret af de nye muligheder. I nogle tilfælde vil særlige specialer blive overflødige. I andre tilfælde vil de gavne på helt nye måder. Og i rigtigt mange tilfælde vil AI’erne kræve omfattende omskoling af mennesker, ganske som det har været tilfældet med for eksempel robotstyret fabriksproduktion.
Endelig er det fundamentale modsætningsforhold mellem mennesker og computere også interessant i forhold til de skabte produkter: AI-illustrationerne er sammensat af et hav af impulser og inspirationskilder, og det er kun de allerbedste billeder, som brugerne har været meget omhyggelige med at finpudse med deres kommandoer, der ikke kan skelnes fra menneskeproduceret grafik. Men hvad sker der, når vi ikke længere kan se forskel?
Midjourney sætter nye standarder
Allerede nu rykker de AI-skabte billeder ved vores forståelse af, hvad der betragtes som ”normalt”. Vores forventninger til kvalitet og kunstnerisk værdi vil ændre sig i en lang række visuelle sammenhænge – særligt i takt med, at det bliver endnu sværere for os at skelne AI-produceret grafik fra billeder, der er frembragt af mennesker.
Hvad gør denne oplevelse ved vores opfattelse af traditionel kunst og grafik – og ikke mindst vores forventninger til, hvordan alt fra museumskunstværker til storfilm skal se ud fremover? Bliver vi eksponeret for så meget ny kunst og grafik, at vi ender med at blive visuelt udmattede? Vil man ligefrem begynde at tale om AI art fatigue inden længe?
Den rå mængde af fantastisk smukke billeder fra Midjourney er så voldsom, at den næsten er kognitivt overbelastende. Samtidig er det hele sært dragende, vanedannende og uendeligt inspirerende.
Lad os endelig blive vildt berusede over al skønheden og idérigdommen. Så længe vi bare husker hele tiden at reflektere over, hvordan teknologien former os som mennesker og omvendt.
Alle illustrationer i denne artikel er lavet af forfatteren i Midjourney i løbet af den seneste halvanden uge. Højreklik på billederne, og download dem for at se, hvilke prompter der har været brugt til dem. Artiklens hovedbillede er lavet på få minutter, efter artiklen var skrevet færdig. Her blev Midjourney bedt om at forestille sig menneskehjernen som et neuralt netværk med forbindelse til hele verden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her