EU50 // ITALIENSKE TILSTANDE – Ulovlige aborter og krænkelser på hospitaler er hverdag i Italien. Under den nye regering vil det formodentlig blive værre i landet, som er en tung medspiller i det europæiske fællesskab.
ROM – Siden Silvia Agatone holdt op med at arbejde som gynækolog og gik på pension, har hun brugt sin tid i en NGO ved navn Laiga 194. Den er et tilbud til kvinder, der bliver svigtet af den italienske stat i forbindelse med adgangen til abort. For selvom retten til abort er garanteret i grundloven, ser virkeligheden meget anderledes ud.
”Vores borgerrettigheder er under angreb lige nu, og vi er oppe mod stærke kræfter. Vi har en højrefløj, både sekulær og religiøs, der aldrig har syntes, at man skulle tillade abort, og dertil kommer en international religiøs bevægelse ved navn Provita, der har mange ressourcer og god organisering, og som i forskellige europæiske lande står bag anti-abort kampagner. De har haft en hånd med i kampagner i Polen, Ungarn og Spanien, og de er meget stærke på lokalt plan i Italien. De har en forbindelse til højrepartiet Fratelli d’Italia (der netop har vundet parlamentsvalget), og det har givet dem adgang til det nationale sundhedssystems pengekasser.”
Derfor bliver det at være abortmodstander noget, der fremmer ens karriere, fordi kirken er imod abort. Omvendt kan det være bekosteligt for karrieren at vælge at udføre abort
Det er 44 år siden, at abort blev gjort lovlig, men i dag har Italien et af verdens laveste officielle aborttal. Se en oversigt her.
For abort er stadig kontroversielt i Italien, ikke mindst på grund af den katolske kirkes stærke indflydelse. Det har også betydet, at der eksisterer en såkaldt samvittighedsklausul i lovgivningen. Man kan som gynækolog eller sundhedsmedarbejder vælge ikke at ville være med til at udføre aborter, og gør man det, er der ikke nogen arbejdsmæssige konsekvenser af det.
Man kan få et job på en klinik, der udfører aborter og derefter erklære, at man er abortmodstander. Dermed må de kvinder, der henvender sig, når denne læge er på arbejde, gå forgæves. Ifølge nye tal er der i Italien 74 hospitalsstrukturer, hvor over 80 % af gynækologerne er samvittighedsnægtere. På 26 andre hospitaler er det p.t. 100 % af det relevante personale, der ikke vil medvirke til proceduren.
På sundhedsministeriets hjemmeside står der, at 67 % af landets gynækologer er samvittighedsnægtere, men det er usikre tal, og i nogle regioner i Italien er det reelt ikke længere muligt at få en abort.
Silvana Agatone: ”En hel generation af pro-choice gynækologer er på vej på pension. Som tingene er nu, bidrager den katolske kirke væsentligt til vores sundhedssystem både som en del af strukturen på hospitaler og med klinikker på højt niveau, der ofte tilbyder både private og offentlige behandlinger.
Desuden huser katolske universiteter nogle af de bedste steder for at studere specialmedicin, så flere og flere af overlægerne er uddannet gennem katolske undervisningssteder eller på hospitaler med en stærk religiøs indflydelse. Derfor bliver det at være abortmodstander noget, der fremmer ens karriere, fordi kirken er imod abort. Omvendt kan det være bekosteligt for karrieren at vælge at udføre abort, og det gør, at den katolske kirkes værdier bliver normerende for vores samfund.”
Forsøg på at presse den gravide ud over abortgrænsen
Der er ingen formelle registre, hvor en kvinde, der henvender sig for at få en abort, kan se, om hendes behandlere er abortmodstandere. Hvem disse læger er, finder kvinden først ud af, når hun står i situationen og beder om hjælp. Mange bliver direkte vildledt af sundhedspersonale, ofte bedt om at gå hjem og tænke over det, og så er der måske ikke en tid at få ugen efter, og imens går tiden, og når man først ud over 12 ugers graviditet, er det i princippet for sent.
Herefter er det næsten umuligt at få en abort, og alternativet er at rejse til udlandet. Det skaber social skævvridning, og de socialt eller økonomisk svage kvinder har ofte ikke ressourcerne til at kræve deres ret.
Bor man f.eks. på Sicilien er adgangen til både indgreb og abortpille forsvindende lille. At afslutte en graviditet er tabu i mange samfundslag, og at finde penge og tid til at rejse, herunder at sætte sig i kontakt med en abortklinik et andet sted, kan vise sig uoverkommeligt. Ikke mindst skal kvinden have de rigtige lægehenvisninger, statistisk set ofte udstedt af abortmodstandere, før døren åbnes til en klinik.
Der er fyldt med historier online om verbale overgreb og misbrug af læger og sundhedspersonale. Der er eksempler på kvinder, der efter en abort har haft brug for at blive tilset af en læge, der har nægtet, fordi han var samvittighedsnægter, og dermed har hun skullet vente til en velvilligt indstillet læge kom på arbejde.
POV’s udsendte har talt med en kvinde, der måtte igennem den ydmygende oplevelse at græde og tigge i døren til en abortklinik, efter at hendes private gynækolog havde givet hende en ugyldig henvisning. Gynækologen er overlæge på et af Roms største hospitaler og havde ikke fortalt hende, at hun var abortmodstander.
Og der er, præciserer Silvana Agatone, også et mørketal i forhold til aborter i Italien.
”Kvinder fra overklassen og højere middelklasse aborterer også, jeg kalder dem de guldrandede aborter. De foregår illegalt selv i de regioner, hvor det for det utrænede øje ikke er til at komme i nærheden af en abort. Ved en guldrandet abort bliver kvinderne skrevet ind på privatklinikker med en falsk diagnose og får indgrebet udført af privatlæger. Det er et dobbelt spor her i Italien. Hvis du vidste, hvor mange aborter jeg har haft at gøre med på offentlige hospitaler og aldrig, aldrig har jeg mødt en senators kone eller en berømt skuespiller. Der er steder, man kan gå hen, hvis man ikke vil have, at offentligheden skal få nys om, at man har fået en abort.”
Fremtidens adgang til abort ser ikke ud til at blive nemmere efter partiet Fratelli d’Italias valgsejr i september. Selvsamme parti har på lokalplan i flere år samarbejdet med den katolske Provita, hvis mål er at ændre abortlovgivningen internationalt.
Strategien har været at få kommunerne til at erklære sig såkaldte ”Città a favore della Vita” oversat ”Byer for livet”, hvilket fører til, at en del af sundhedsvæsenets ressourcer på lokalplan kanaliseres til såkaldt forebyggende og præventivt arbejde i forhold til abort.
Et læserbrev i et lægemagasin beskriver, hvordan Provita har fået plads på en lokal abortklinik i Torino og forsøger at presse de kvinder, der henvender sig, til at opgive at få en abort med argumenter om, at abort er mord eller ”Det kan godt være, du har været udsat for voldtægt, men du er selv ved at begå et overgreb” og ”Vi kan ikke give dig tilladelse til en abort, medmindre din partner er enig i dit valg.”
I Piemonte-regionen lykkedes det for nylig Provita at få 400.000 euro fra budgettet i et ellers presset sundhedssystem gennem et samarbejde med Fratelli d’Italia.
Hele to gange har Fratelli d’Italia forgæves forsøgt at få Rom gjort til ”Città a Favore della Vita” med forslag i kommunen i 2018 og 2021 underskrevet af partiforkvinde Giorgia Meloni.
Reddet af online chats
Når gynækologen ikke tager telefonen, eller abortklinikken beder den gravide om at ringe tilbage en anden dag, leder det for mange til en desperat søgning online for at forstå, om det, lægen har sagt, er rigtigt, og hvor man ellers kan henvende sig.
Her opfylder Laiga 194 et behov, for NGO’ens medarbejdere har brugt tid på at ringe kollegaer op på hospitaler og klinikker i hele landet for at forstå, om de reelt udfører aborter eller ej. Med denne information har man stykket et kort sammen, som kvinder kan konsultere online for at se, hvor de kan få hjælp til enten abortpille eller indgreb.
Laiga 194 er bygget på frivilligt arbejde, og ressourcerne er ingenting i forhold til det, som anti-abort-bevægelserne har til rådighed pga. af deres adgang til offentlige budgetter. NGO’en har også en nødtelefon og en chat for kvinder, der enten skal til at få eller netop har fået foretaget abort. POV har fået lov at se denne chat, der har brugere i hele landet. Man spørger hinanden og administratorerne om helt basale helbredsspørgsmål à la ”Hvor meget må det bløde, før jeg skal tage ind på hospitalet?” Der tegnes meget hurtigt et billede af mennesker, der står alene med helbredsbeslutninger, de ikke er kvalificerede til at tage.
Udhuler man landets sundhedssystem ved at kanalisere penge fra budgettet til anti-abort-organisationer, underbygger man reelt tendensen til, at flere regioner bliver abortfri
At det nuværende politiske klima kan vise sig dødsensfarligt for italienske kvinder, kan en stemme fra fortiden minde os om. I avisen La Repubblica fortalte en gynækolog i 2008 om, hvordan det var at arbejde på hospital, før aborten blev fri i 1978:
”Kvinderne kom efter midnat, når det var blevet mørkt, og ingen kunne se dem gå ud. De ankom på hospitalet med voldsomme sår, styrtblødninger og infektioner. Og det gentog sig hver nat, så vi var efterhånden godt forberedte. Disse kvinder, nogle gange helt unge piger, havde fået foretaget illegale aborter, hvem ved hvor og med hvilke instrumenter. Vi gjorde, hvad vi kunne for at hjælpe dem, og nogle af dem reddede vi, men andre døde. Rigtig mange fik mutilerede underliv.”
På trods af Fratelli d’Italias åbenlyse samarbejde med Provita-organisationen har Giorgia Meloni flere gange udtalt, at partiet ikke har tænkt sig at røre ved retten til abort. Italiens kommende statsminister vil i stedet fokusere på den del af abortloven, der handler om, at kvinden skal have nok støtte til at vælge sin graviditet til – og ikke fra.
Men udhuler man landets sundhedssystem ved at kanalisere penge fra budgettet til anti-abort-organisationer, underbygger man reelt tendensen til, at flere regioner bliver abortfri.
Og dermed kan fremtiden i Italien meget hurtigt komme til at ligne et skrækscenarie, man troede, var fortid.
Læs mere om Italien i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
