USA // ANALYSE – Donald Trump stirrer en rigsretssag i øjnene. Efter to års spekulationer om at afsætte præsidenten har demokraterne sat handling bag ordene og igangsat en såkaldt ‘impeachment inquiry’, hvilket er det teoretiske første skridt i en lang, splittende og nedslidende process om at tvangsfjerne Trump fra Det Hvide Hus. Men hvorfor, ud af alle Trumps belastende og halvkriminelle skandaler, er det Ukraine-skandalen, der har udløst demokraternes beslutning – især når man betænker, at sagen, som den står nu, næppe vil kunne føres til ende i Senatet, hvor republikanerne sidder på flertallet? Det skyldes dels, at indholdet af anklagerne er nemt at forklare vælgerne, hvorfor sagen er en gave til demokraterne i den kommende valgkamp i 2020; dels at Trumps forseelse om at bede Ukraine om politisk hjælp til at grave skidt frem om Joe Biden, simpelthen ligner det klassiske brud på forfatningen, der kræves i en rigsretssag.
Udviklingen går hurtigt i den amerikanske hovedstad i disse dage, hvor Donald Trump står i midten af en politisk orkans øje, der har potentialet til at blæse hans præsidentskab omkuld.
Efter en offentliggjort klage fra en whistleblower stod det i denne uge klart, at Trump – blot én dag efter at den særlige anklager Robert Mueller havde leveret et vidnesbyrd til Kongressen, som effektivt tog pusten ud af det, Trump kalder “The Russia Hoax” – i det skjulte var i gang med at skabe indholdet til en ny, og mere letforståelig, politisk skandale.
I den nu offentliggjorte whistleblower-klage har en anonym CIA-officer beskrevet, hvordan Trump efter whistleblowerens mening har misbrugt præsidentembedet til egen politisk gevinst. Klagerens fokus er, at Trump i et telefonopkald med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, forsøger at grave snavs frem om sin indenrigspolitiske modstander, demokraternes frontløber, tidligere vicepræsident, Joe Biden.
Det er ifølge den amerikanske forfatning forbudt at anvende nogen form for udenlandsk bistand under en valgkamp
Som POV beskrev tidligere på ugen, udgav Det Hvide Hus en rekonstruktion af den omtalte telefonsamtale. Formentlig var forhåbningen var, at den usædvanlige manøvre ville lægge låg på en situation, der var ved at koge over, men i stedet for at dæmpe presset på præsidenten, eksploderede det. Til manges overraskelse bekræftede rekonstruktionen af telefonsamtalen med den ukrainske præsident den centrale del af whistleblower-klagen.
I would like you to do us a favour though, lød det fra den amerikanske præsident, der lidt senere i samtalen kom nærmere ind på, hvilken tjeneste han vil have. “There’s a lot of talk about Biden’s son, that Biden stopped the prosecution and a lot of people want to find out about that so whatever you can do with the Attorney General would be great.
Ordene illustrerer sort på hvidt, at Trump beder en udenlandsk leder om hjælp til at efterforske en politisk modstander, og kernen i rigsretsundersøgelsen vil være, at de ord illustrerer en villighed til at bruge præsidentembedet til politisk fordel. Ydermere er det ifølge den amerikanske forfatning forbudt at anvende nogen form for udenlandsk bistand under en valgkamp.
Anklagerne fra det demokraterne underbygges af, at Trump, kort tid før opkaldet, havde tilbageholdt ca $400 millioner i økonomisk støtte til Ukraine. Penge, som Kongressen allerede havde bevilget i støtte til landet til hjælp i kampen mod russiske aggressioner. Kort sagt ændrer telefonopkaldet dermed karakter fra en ulovlig vennetjeneste til et endnu mere ulovligt forsøg på at indhente hjælp fra en udenlandsk magt til den kommende valgkamp.
Pengene blev senere udbetalt, uden at Ukraine havde foretaget sig noget, og uden at præsidenten havde bedt sit politi eller sin efterretningstjeneste undersøge Biden, forklarede Zelenskij i et pressemøde under FN’s generalforsamling i forrige uge.
På den baggrund lancerede demokraterne den 24. september en officiel ‘impeachment inquiry’ – på dansk, en rigsretsundersøgelse – med et simpelt budskab. ‘Den amerikanske præsident har søgt at afpresse en udenlandsk leder for at finde snavs om dén politiske rival i USA, der ifølge meningsmålingerne har den bedste chance for at vinde over ham i 2020’.
Vejen til ‘impeachment’ er lang
Bevægelsen mod en rigsretssag har været længe undervejs, og der har været en konstant kamp mellem en ivrig venstrefløj, der især under Mueller-undersøgelsen kom med højlydte krav herom, alt imens den moderate og magtfulde leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har modsat sig – både fordi rigsretssager har det med at splitte befolkningen og fordi sagen med sikkerhed ville falde i Senatet, hvor Republikanerne sidder på magten og hvor hele 20 senatorer fra partiet skal ændre holdning, før det krævede 2/3 flertal er hjemme.
Det har dog ikke hindret venstrefløjen i at kræve ham fjernet og allerede før Trump blev indsat som præsident i januar 2017, krævede flere demokrater hans afsættelse. I de. 1.000 dage, Trump har siddet som præsident, har der to gange været afstemninger i Repræsentanternes Hus herom: I januar 2018 stemte kun 66 demokrater for impeachment.
Mange amerikanske kommentatorer og analytikere regner med, at Trump også overlever denne omgang … Alligevel er der en stemning af, at Ukraine-sagen kan ende anderledes
I sommeren 2019 var tallet steget til 95. Efter Ukraine-skandalen er tallet steget til 224 demokratiske medlemmer af Repræsentanternes Hus samt republikaneren Mark Amodei fra Nevada og den nu uafhængige libertarianer (tidligere republikaner) Justin Amash fra staten Michigan.
Men betyder disse tal også noget i sidste ende? Det er spørgsmålet. Indtil nu har Donald Trump uden at blinke overlevet flere skandaler og mulige ulovligheder end nogen anden politiker i nyere tid; fra fyringen af daværende FBI-direktør James Comey, der stod i spidsen af en efterforskning af Trump-kampagnen til bestikkelsen af en pornostjerne.
Og mange amerikanske kommentatorer og analytikere regner også med, at han overlever denne omgang.
For Trumps greb om det republikanske parti er så fast, at han dels både har børstet ting af sig, der havde væltet de fleste andre politikere, dels har formået at ændre politikker, der tidligere har været hellige sandheder for republikanerne, især når det gælder handel.
Alligevel er der en stemning af, at Ukraine-sagen kan ende anderledes. Både fordi demokraternes lederskab for første gang har lagt deres fulde vægt bag indsatsen og fordi Ukraine-sagen er en unik skandale, som er enkel, letforståelig og direkte involverer både præsidenten og forfatningen. Den er dermed også langt mere anvendelig i den forestående valgkamp.
Demokraterne ved dog godt, at chancerne er små. Bettingfirmaet Betfair vurderer fx, at der er 62 pct. sandsynlighed for, at Repræsentanternes Hus og demokraterne igangsætter rigsretssagen mod Trump, men blot 22 pct. sandsynlighed for, at han rent faktisk bliver dømt i Senatet eller forlader embedet af sig selv.
Impeachment fører derfor højst sandsynligt ikke til andet end en langvarig politisk proces med megen mediedækning. Ser man bort fra det moralske argument om, at man skal holde den udøvende magt ansvarlig for dennes handlinger, kunne man se hele rigsretsprocessen som en stor spinkamp om det nationale politiske narrativ op til valget.
Vejen til demokraternes beslutning om at igangsætte en ‘impeachment inquiry’ er derfor nok mere sandsynligt brolagt med overvejelser om, hvordan man overtaler amerikanerne, end med overvejelser om, hvorvidt Donald Trump rent faktisk har brudt loven.
Watergate, Lewinskygate og Zelenskijgate
Demokraternes ledere har længe kigget på historien som ledestjernen, der skal vise vejen ud af det politiske mørke, partiet mener, Trump har fremkaldt i USA. Man har for alt i verden villet undgå en ‘clintonsk’ proces, som den republikanerne anførte, da partiet i 90’erne forsøgte at afsætte og miskreditere præsident Bill Clinton efter Monica Lewinsky-skandalen.
Alle målinger viste efterfølgende, at processen havde givet bagslag – bortset fra, at Clintons ambitioner om at ende i Højesteret som dommer der, fortonede sig. Men præsident Clintons ‘approval ratings’ forblev stort set uændrede gennem hele processen, fra ca. 65 pct. før til ca. 64 pct. efter Senatet havde afvist sagen. Befolkningens syn på republikanerne blev derimod værre.
Demokraterne håber, at de kan efterligne ‘Watergate’-processen fra 70’erne, hvor præsident Richard Nixons ‘approval rating’ dalede fra over 60 pct. til under 25 pct. i takt med, at afsløringerne også fik de republikanske senatsmedlemmer til at svigte partiets leder
I stedet håber Demokraterne, at de kan efterligne ‘Watergate’-processen fra 70’erne, hvor præsident Richard Nixons ‘approval rating’ dalede fra over 60 pct. til under 25 pct. i takt med, at afsløringerne også fik de republikanske senatsmedlemmer til at svigte partiets leder. Sagens karakter resulterede i både en bred folkestemning mod præsidenten og en politisk isolation. Som bekendt flyttede Nixon derfor som den eneste præsident i amerikansk historie ‘frivilligt’ ud af Det Hvide Hus – han blev derfor ikke dømt ved en rigsret (ligesom Clinton og Andrew Johnson, de to eneste præsidenter, der har gennemgået en rigsretssag heller ikke blev, idet Senatet i begge tilfælde afviste at dømme de to præsidenter).
Med det in mente har demokraternes ledelse ventet med at trykke på impeachment-knappen (selvom der har været mange fristelser), indtil de fik den ‘perfekte’ skandale serveret på et sølvfad i form af en sag, der som nævnt ville være let at forklare, men svær at forsvare.
Impeachment, der er til at forstå
Selve sagen kom som en overraskelse for mange politikere i Washington. For selvom rygterne om uregelmæssigheder i Ukraine florerede i efterretningskredse allerde i forsommeren, havde partitoppen reelt lagt idéen om en rigsretssag på hylden. Men som så mange andre ting i Trump-æraen kom Ukraine-skandalen flyvende ind fra højre, efter direktøren for den nationale efterretningstjeneste vurderede, at whistleblowerens klage skulle nyde fremme og fremlægges for kongressen.
I disse dage lægger demokraternes partitop derfor deres kommunikations- og spinstrategi for processen, og rygraden i demokraternes forsøg er som nævnt at skabe en bred folkelig modstand mod præsident Trump, der minder om den, der blev skabt mod Nixon under Watergate.
Her skal anklagerne om ulovlighederne derfor være lige så grelle og nemme at forstå som Watergate var.
Vurderingen er, at det er tilfældet og at Ukraine-skandalen hermed repræsenterer en golden opportunity for demokraterne.
Ukraine-sagen er nem at forstå og helt anderledes end den komplekse og tvetydige Mueller-undersøgelse. Det let forståelige narrativ har givet demokraterne et færdigt budskab, der er lige til at spise: ‘Præsidenten har misbrugt sit embede ved at foreslå en udenlandsk leder, at denne skulle grave skidt op om en politisk rival’
Dels fordi Ukraine-sagen er nem at forstå. Her adskiller den sig fra undersøgelsen af russisk indflydelse ved det amerikanske valg i 2016 og den deraf følgende 450+ siders ‘Robert Mueller rapport’. FBI-efterforskningen af Trump-kampagnens mulige sammensværgelse med russerne varede for lang tid og havde for mange aktører. Forbindelserne mellem Trump og Rusland er muligvis mere alvorlige, men demokraternes narrativ var simpelthen for kompliceret til politik og derudover var Muellers konklusion alt for tvetydig til at danne basis for en rigsretssag.
Med Ukraine-skandalen er der for første gang en stærk indikation for, at Donald Trump direkte er involveret i ulovlig aktivitet og har misbrugt sit embede. Dertil kommer, at der som det fremgår af videoen ovenfor er endnu en sag på vej om præsidentens handlinger i Kina – og endnu en mulig whistleblower i sagen om Ukraine, angiveligt en embedsmand fra det føderale skattevæsen, IRS (Internal Revenue Service).
Demokrat og medlem af Repræsentanternes Hus David Cicilline, der spiller en afgørende rolle i partiets overordnede kommunikationsstrategi, har sagt til New York Times, at man skal fokusere på et simpelt budskab: This is not complicated. This is misconduct that the president has admitted to. Et budskab, folk kan forstå, er nøglen til succes.
Det let forståelige narrativ i Ukraine-skandalen har givet demokraterne et færdigt budskab, der er lige til at spise: ‘Præsidenten har misbrugt sit embede ved at foreslå en udenlandsk leder, at denne skulle grave skidt op om en politisk rival’. Med én sætning håber demokraterne, at de effektivt og simpelt kan overbevise de fleste amerikanere.
Sheryl Gay Stolberg, som er amerikansk journalist fra New York Times har delt et billede af demokraternes nuværende ‘talking points’ på Twitter. Ingen er hævet over loven,” lyder overskriften markeret med fed – hvilket også er en sætning og et budskab, som Nancy Pelosi brugte flere gange i sin officielle meddelelse om indledningen af rigsretsundersøgelsen.
Det demokratiske parti står nu med de bedste forudsætninger nogensinde i Trumps præsidentskab for at skabe et gunstigt og forståeligt narrativ for sig selv
Budskabet er skåret ind til benet, talepapiret består kun af tre bulletpoints. Ét, der kort forklarer, hvordan Trump har brudt sin ed til det amerikanske folk. Ét, der kort udreder Ukraine-skandalens alvor. Og ét, der kort fokuserer på, hvad demokraterne vil gøre. Kort og konsekvent og samlet på under en side:
Dem talking points on impeachment. pic.twitter.com/cUsqOuSown
— Sheryl Gay Stolberg (@SherylNYT) September 27, 2019
Meningsmålingerne viser stigende opbakning til rigsretssag
Hermed er det ikke at tage munden for fuld at konkludere, at demokraterne har været heldige med Ukraine-skandalen. Selv whistleblower-klagen, der startede det hele, er blot syv sider lang og nem at læse. Partiet står dermed med de bedste forudsætninger nogensinde i Trumps præsidentskab for at skabe et gunstigt og forståeligt narrativ for sig selv.
Og amerikanerne har allerede flyttet sig: I de sidste to og et halvt år har der ikke været en eneste måling, hvor et flertal af amerikanerne var åbne over for en rigsretssag.
Nu støtter et beskedent, men dog klart flertal, nemlig 55 pct. af alle amerikanere, demokraternes ‘impeachment inquiry’, og det gælder også en tocifret andel af republikanerne. Befolkningen er dog fortsat splittet med 45 pct. imod:
Trumps mange tidligere skandaler kan også langsomt have været med til at gøde jorden for de ændrede tal.
Og hvor man kan sige, at Trumps præsidentskab har bidraget til en erodering af de normer, som USA har stået for i efterkrigstiden som klodens ledende supermagt, har Ukraine-skandalen potentialet til at sende som en steppebrand i form af en rigsretssag.
Det er dog mere sandsynligt, at dommen over Trump vil blive afsagt af vælgerne end af det republikansk dominerede Senat. Her kan en effektiv kommunikation fra den demokratiske valgmaskine være dråben, der får amerikanernes Trump-glas til at flyde over ved valget i 2020.
Topfoto: Flickr.
Artiklen er en redigeret og opdateret version af en tidligere artikel med samme indhold, der blev offentliggjort i KForum den 3. oktober 2019.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her