Elizabeth Warrens Robin Hood-plan for amerikanske hjemløse stiller spørgsmål, men mangler også svar 

i Politik & Samfund/USA af

POLITISK ANALYSE // USA 2020 — Hjemløshed er et stort problem i USA. Den demokratiske præsidentkandidat Elizabeth Warren har fremlagt en ambitiøs plan, som vil beskatte milliardærer hårdere – bl.a. for at nedbringe hjemløsheden. Men er planen politisk spin især rettet mod de afrikansk-amerikanske vælgere, som konkurrenten Joe Biden har bedre fat i, eller vil tiltaget faktisk give fattige amerikanere tag over hovedet?

Tallene taler sit tydelige sprog: Over en halv million amerikanere sov under åben himmel minimum én nat i 2018.

Der er 17 hjemløse pr. 10.000 amerikanske borgere. Dertil er fattigdomsraten fortsat høj: Over 42 millioner amerikanere lever i fattigdom og har en høj risiko for at ende på gaden.

Et væld af amerikaneres huse blev sat på tvangsauktion som følge af finanskrisen i slutningen af 00’erne, og efterspørgslen på lejeboliger er kun steget de sidste ti år. Det gælder særlig for lavindkomstgrupperne. Det viser en rapport fra National Low Income Housing Coalition.

Det har været langt nemmere for hvide amerikanere at opbygge velstand, mens det har været sværere for afrikanske amerikanere at få adgang til at låne til en bolig

Hjemløshed og risikoen for at blive hjemløs er med andre ord et af USA’s store sociale problemer, og det fylder også for nogle amerikanske politikere, men ser ikke ud til at blive et afgørende punkt i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat.

I første omgang er hjemløshed dog på dagsordenen som et af flere vigtige emner under demokraternes primærvalg. Som sagerne står, ser problemet ikke ud til at kunne løses med den lovgivning, der eksisterer på nuværende tidspunkt i Guds eget land.

Den 70-årige eksrepublikaner Elizabeth Warren, der nu er demokrat, står ifølge meningsmålinger med nogle af de bedste kort på hånden til at slå Joe Biden i det interne opgør om, hvem der skal repræsentere partiet ved valget næste år.

Med under 100 dage til det første primærvalg i staten Iowa d. 3. februar er det således interessant at se på, hvad Warren vil gøre for at nedbringe antallet af hjemløse. Det er nemlig et politisk emne, hendes konkurrent Joe Biden ikke er synderlig optaget af.

Kampen om de sorte vælgere – hjemløsheden som nøgle

Den jurauddannede Warren har et konkret bud på, hvem hjemløsheden har ramt hårdest: Det har i særlig grad været uretfærdigt og for svært for de sorte at låne penge til en bolig. Hjemløsheden rammer dem hårdere end de hvide amerikanere.

Warren refererer til den diskriminerende praksis, der går under betegnelsen redlining.

Redlining fandtes i USA fra 1930’erne til 60’erne, og navnet stammer fra, at den føderale boligadministration farvekodede områder i landet, hvor især sorte amerikanere boede og de havde så enten meget svært ved eller blev nægtet at optage lån til boligkøb.

Warrens base er de hvide, højtuddannde vælgere, mens Biden, der for mange sorte fortsat først og fremmest er kendt som “Barack Obamas vicepræsident” har langt bedre fat i de afrikansk amerikanske vælgere

I visse tilfælde øgede “redlining’ også uligheden på anden vis fx ved, at det blev sværere at få adgang til sundhedsydelser eller sågar at opføre supermarkeder i visse områder.

 

Konsekvensen har været, at det har været langt nemmere for hvide amerikanere end sorte at opbygge deres velstand og få adgang til egen bolig.

Warren har gjort emnet til en fast del af sin kampagne, og det er nok klogt, for senatoren fra Massachusets har på intet tidspunkt været lige så populær blandt de sorte vælgere, som Joe Biden er.

Warrens base er de hvide, højtuddannede vælgere, mens Biden, der for mange sorte fortsat først og fremmest er kendt som “Barack Obamas vicepræsident” har langt bedre fat i de afrikansk amerikanske vælgere, der er et nøglesegment for demokraterne. 20 pct. af demokraternes vælgerbase udgøres af sorte vælgere.

Men blandt andet af denne grund har Warren lagt vægt på det uretfærdige i, at det fortsat er sværere for afrikanske amerikanere at tilgå boligmarkedet.

Det gælder også i South Carolina, der er en af nøglestaterne under primærvalget – staten er nummer tre i rækkefølgen lige efter Iowa og New Hampshire.

At der er rigeligt med vælgere at kæmpe om endnu viser tallene. Omtrent en snes procent af demokratiske vælgere har endnu ikke bestemt sig for, hvilken demokratisk kandidat de vil stemme på til primærvalgene.

Endvidere melder to tredjedele, at de snildt kan ændre holdning til, hvem de stemmer på.

Hvad med de hvide mænd?

Warrens henvisninger til redlining og de historiske følger af den diskriminerende praksis har imidlertid ikke et fuldstændig åbentlys fokus på sorte amerikanere i dag.

Historisk har redlining nok været med til at fremme, hvad man kan kalde ‘strukturel racisme’, der i har været med til at fremme den økonomiske ulighed i samfundet, som fortsat ikke gavner de sorte.

Planen vil ikke blot øge udbuddet af boliger, men også beskæftige 1,5 mio. mennesker i byggesektoren

Men i dag er den numerisk største gruppe af hjemløse i USA hvide mænd – om end afrikanske amerikanere er overrepræsenterede i forhold deres andel af den samlede befolkning.

En anden diagnose er ifølge Warren manglen på lejeboliger for fattige amerikanske familier.

Senatoren har kritiseret uligheden med henvisning til National Low Income Housing Coalitions rapport, som peger på, at der er mangel på lejeboliger i millionvis for lavindkomstfamilier i USA. Og “lavindkomst” er fortsat – trods stigende fattigdom for de dårligst uddannede hvide amerikanere – først og fremmes synonym med “det sorte USA”.

Warren har en plan – hvordan ser den ud?

Det problem skal hendes plan, der er fremlagt i Senatet med titlen The American Housing & Economic Mobility Act, imidlertid råde bod på.

Og hvad handler den så om?

Warren har på sine vælgermøder forklaret, at løsningen på at få bugt med hjemløsheden er gennem en kraftig forøgelse af de offentlige investeringer i at bygge nye huse i Amerika.

Lovforslaget er ifølge The Atlantic den mest ambitiøse siden The Fair Housing Act fra 1968, der skulle gøre op med racediskrimination i forbindelse med salg og udlejning af boliger i USA.

Elizabeth Warren forsøger særligt at smigre afrikansk-amerikanske vælgere. En gruppe, konkurrenten Joe Biden har bedre fat i. Foto: Flickr
Elizabeth Warren forsøger særligt at smigre afrikansk-amerikanske vælgere. En gruppe, konkurrenten Joe Biden har bedre fat i. Foto: Flickr

Helt konkret skal der ifølge loven investeres 500 milliarder dollars ved blandt andet at bygge 3,2 millioner nye huse i hele USA, som skal være tilgængelige for lavindkomstfamilier.

De 3,2 millioner nye huse er det vigtigste punkt i planen, der også består af en række mindre initiativer, som går på bevarelse og vedligeholdelse

Planen vil ikke blot øge udbuddet af boliger, men også beskæftige 1,5 mio. mennesker i byggesektoren, og vil udover lavindkomstfamilier også hjælpe handicappede og ældre med ringe økonomiske midler.

Problemet er blot, at en betydelig del af de amerikanere, som er i arbejde (især med  lavindkomstjob) fortsat ikke har råd til bo i de større amerikanske byer, der ofte har et ekstremt højt huslejeniveau.

Amerikanske medier beretter jævnligt om borgere, der fx. i San Fransisco kører Uber mange timer hver dag efter deres almindelige arbejde og alligevel har svært ved at få enderne til at mødes.

Derfor er boligerne i landdistrikter kun en god ting, hvis arbejdspladserne følger med. I dag er mange jobs i byerne og flere kommer til i årene der kommer, mens jobs i landdistrikter bliver færre. Det viser en rapport fra McKinsey Global Institute.

Planen vil, hvis den føres ud i livet, udfylde et vigtigt tomrum på det amerikanske boligmarked, men den mangler svar på et par afgørende punkter

Warren har i den forbindelse slået på, at de mange byggerier vil afstedkomme arbejdspladser, og at de nyopførte huse vil få markedspriserne til at falde med ca. 10 pct.

Det er imidlertid ikke så meget hvis man ser på, at en toværelseslejlighed i San Francisco hurtigt koster over 20.000 kroner om måneden. Der følger lønningerne slet ikke med.

Derfor er det også vigtigt ikke at se isoleret på boligproblemet. Alle demokratiske kandidater går ind for, at minimumslønnen skal hæves til 15 dollar i timen. Spørgsmålet er blot, om det kommer til at ske og det er i alle tilfælde op til de enkelte stater. I Washington kan man kun bestemme lønudviklingen for de ansatte i den offentlige, centrale (altså føderale) del af embedsværket.

En fond for middelklassen

Warrens plan vil imidlertid også investere fire milliarder dollars i en ny middelklasseboligfond, som skal sættes i verden for at støtte konstruktionen af nye boligmuligheder for middelklasseborgere i områder med alvorlig boligmangel.

Finansieringsmodellen vil uden tvivl betyde, at den vil blive nedstemt, hvis Republikanerne har flertal i Kongressen

Det kunne eksempelvis være i San Francisco eller New York, hvor huslejepriserne har nået et særdeles højt niveau.

Derudover skal faldet ses over en tiårig periode, hvilket betyder, at Warrens plan ikke vil løse de massive problemer, der skriger på løsninger nu. Det gælder eksempelvis gentrificeringshøjborge som netop New York, San Francisco og Los Angeles.

Hvorfor bygge huse på landet, hvis arbejdet er i byen?

Planen vil dog, hvis den føres ud i livet, udfylde et vigtigt tomrum på det amerikanske boligmarked, men den mangler dog at svare på et par afgørende punkter.

USA har oplevet en øget efterspørgsel på lejeboliger især efter finanskrisen.

De planlagte boliger skal ifølge Warrens plan blandt andet bygges i landdistrikter, og derfor synes det svært at se, hvordan planen skal afhjælpe den store hjemløshed, der er i mange store byer i USA, medmindre folk får tilbudt en bolig og dermed flytter fra storbyen.

Men hvorfor skal de gøre det, når det ofte er i storbyen, at jobbet er?

Veluddannede har lettere ved at flytte efter jobs, og det er sværere for lavtuddannede at gøre det samme, fordi huslejepriserne i det område, man vil søge job, ofte er for høje.

Derudover er 67 pct. af amerikanske hjemløse enlige, og derfor er Warrens syn på, hvilke typer af boliger der skal bygges også problematisk.

Det ville fx være klogt at bygge flere etværelseslejligheder frem for huse, når kun 33 pct. af landets hjemløse er familier med børn. Hendes plan tager heller ikke højde for, at omkring 70 pct. af alle USA’s hjemløse er mænd. Spørgsmålet, der blafrer i vinden, er, hvordan Warren vil hjælpe disse mennesker.

Hvordan skal planen finansieres?

The American Housing & Economic Mobility Act skal finansieres ved øgede ejendomsskatter.

Amerikanske arvinger betaler ikke inheritance tax, før de arver en formue over 22 millioner dollars. Denne grænse skal sænkes til 7 millioner dollars og på den måde få penge ind i statskassen, der skal finansiere The American Housing & Economic Mobility Act.

Derudover skal skatten hæves for milliardærer.

Den beskatning kommer til at ramme 14.000 familier i USA, og vil ifølge Warren fuldt ud finansiere planen. Finansieringsmodellen vil uden tvivl betyde, at den vil blive nedstemt, hvis Republikanerne har flertal i Kongressen.


Foto: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lauritz Korfix Schultz, født 1989. Er cand.mag. i dansk og historie og arbejder som gymnasielærer og freelancejournalist.
Kan du lide hvad du læser? Så støt Lauritz' skrivekløe på Mobile Pay 60691117.

Kontakt: lauritzkorfix snabela gmail.com

Seneste artikler om Politik & Samfund

Vesterbro

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel