Kongressen indleder rigsretsundersøgelse mod Trump – udskrift af telefonsamtale frigivet

af i USA

NYHEDSANALYSE // USA – Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus har indledt formelle undersøgelser af muligheden for en egentlig rigsretssag mod præsident Trump. Anklagen mod præsidenten er, at han har forsøgt at overtale en udenlandsk magt, Ukraine, til at intervenere i det amerikanske præsidentvalg til næste år. Det meddelte formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi tirsdag aften. Bag beslutningen om en rigsretsundersøgelse ligger et komplekst forløb, og det kan tage lang tid, før der kommer noget konkret ud af undersøgelserne. Dertil kommer, at Senatet, som skal være enig i en eventuel rigsretssag, har et spinkelt republikansk flertal. Annegrethe Rasmussen fulgte med hele dagen og natten under dramatiske 24 timer i den amerikanske hovedstad. 

Opdateret onsdag den 25. september med den frigivne udskrift af Trumps telefonsamtale med Ukraines præsident (red).

WASHINGTON D.C. – Den amerikanske hovedstad er blevet vant til hektiske dage siden præsident Donald Trump startede sin embedsperiode i januar 2017, men ingen dag har budt på flere nærmest samtidige begivenheder og overraskelser end tirsdag den 24. september 2019.

Først meddelte formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at hun, og hermed det demokratiske flertal i Huset, nu indleder en undersøgelse af muligheden for at rejse en egentlig Rigsretssag mod præsidenten grundet dennes angivelige ”brud på forfatningen”.

Præsidenten har forrådt Amerikas sikkerhed og vore nationale valghandlinger. Han må stilles til ansvar. Ingen er hævet over loven

“Præsidenten har forrådt alle idealer om, hvad Amerika står for, vores sikkerhed og vore nationale valghandlinger. Præsidenten må stilles til ansvar. Ingen er hævet over loven,” lød det fra Pelosi, efter at det i sidste uge kom frem, at præsidenten opfordrede Ukraines præsident til at undersøge Joe Bidens familie for korruption. Biden er p.t. favorit i kampen om at blive demokraternes kandidat ved valget næste år.

Se Pelosis meddelelse om rigsretsundersøgelsen her:

Trump: Jeg lægger alt frem – og alt er i skønneste orden

Blot få timer senere meddelte Trump selv, at han torsdag agter at give Kongressen fuld adgang til både en formel klage over ham fra en anonym efterretningsagent, en såkaldt whistleblower, og til referatet af en telefonsamtale, som præsidenten kaldte for “vældíg positiv og venlig” og som Trump førte i juli med Ukraines nye præsident.

Samtalen udgør en del af selvsamme whistleblowers klage til den tilsynsførende med efterretningstjenesterne i USA, Michael Atkinson, Inspector General of the Intelligence Community. Her er det værd at bemærke sig, at Atkinson er udnævnt af Trump, og at det er den tilsynsførende, som har vurderet klagen fra den anonyme whistleblower til at være ‘troværdig’. Herefter informerede han senatets efterretningsudvalg i begyndelsen af september om sagen.

Trumps meddelelse om, at han intet har imod at udlevere samtalen med Ukraines præsident, tyder på, at han ikke mener, at der er noget at komme efter

To timer senere tirsdag aften indledte Trumps genvalgskampagne så en storstilet fundraising netop på grund af udsigten til en rigsretssag.

I meddelelsen til the Trump Supporters lød det, at præsidenten intet ulovligt havde gjort, men at demokraterne ikke kan vinde på andet end ”grundløse, hadefulde og modbydelige anklager” samt som det ordret lød i e-mailen, der blev sendt til præsidentens ”mest loyale støtter”:

silencing and intimidating his supporters, like YOU. They want to take YOUR VOTE away. We won’t stand for this any longer, and neither should YOU. Which is why President Trump is launching the Official Impeachment Defense Task Force. This task force will be made up of only President Trump’s most LOYAL supporters, the ones committed to fighting for him, re-electing him, and taking back the House.”

Intet tyder på, at der rent faktisk findes en sådan Task Force af loyale ’forsvarere mod en rigsretssag’, men kampagnen meddelte natten til onsdag, at den havde indsamlet adskillige hundredetusinde dollar på baggrund af tiltaget.

Fundraisingen og  den overraskende kovending om full disclosure mere end antyder, at præsidenten selv ser udviklingen som ganske gavnlig for ham, hvis man antager, at han ikke er ude på at begå politisk selvmord. ”Det er klart, at Trumps meddelelse om, at han intet har imod at udlevere samtalen tyder på, at præsidenten ikke mener, at der er noget at komme efter,” sagde eksempelvis Fox News’ politiske chefanalytiker, Brit Hume og her var der for en gangs skyld overensstemmelse mellem de ellers ofte stærkt farvede amerikanske kabel-tv-stationer.

Se udskriften her:

En telefonsamtale med Kiev

Meddelelsen om den såkaldte ”impeachment inquiry” satte øjeblikkelig hovedstaden – og samtlige amerikanske medier – på den anden ende, og udvirkede i øvrigt noget, som ikke er sket en eneste gang i Trumps embedsperiode, nemlig at senatets republikanske flertal stemte sammen med demokraterne i det øvre kammers efterretningsudvalg.

En enig komité stemte således for at beordre Joseph Maguire, direktøren for den nationale efterretningstjeneste (DNI) til at udlevere whistleblowerens klage til udvalget og selv at aflægge vidneudsagn torsdag i denne uge. Det havde han først nægtet. Ikke desto mindre er det værd at holde tungen lige i munden, for sagen er både mere speget og mere dobbelttydig, end man måske skulle tro.

Lad os prøve at rede nogle af trådene ud og se på udviklingen og emnerne et ad gangen.

Konkret ønsker Trump en undersøgelse af Burisma Group, der er et ukrainsk energiselskab, hvor Hunter Biden var medlem af bestyrelsen samtidig med, at hans far var vicepræsident og havde en rolle som særlig tilsynsførende med Ukraine

Baggrunden for Pelosis beslutning er som følger:

I forrige uge kom det som nævnt frem, at præsident Trump i en telefonsamtale 25. juli med den nyvalgte ukrainske præsident Volodimir Zelenskij gentagne gange havde opfordret Zelenskij til at undersøge om den tidligere vicepræsident Bidens søn, Hunter Biden, havde været med til at udøve korruption i landet.

Konkret ønsker Trump en undersøgelse af Burisma Group, der er et ukrainsk energiselskab, hvor Hunter Biden var medlem af bestyrelsen samtidig med, at hans far var vicepræsident og havde en rolle som særlig tilsynsførende med Ukraine. Mere konkret anklager Trump og hans advokat Guiliani Joe Biden for at have fået fjernet en ukrainsk statsanklager, der undersøgte Burisma Group for korruption.

Eftersom Biden pt. er favorit til at blive den demokratiske udfordrer til Trump ved præsidentvalget i 2020 kunne den samtale – hvor Trump ifølge flere amerikanske kilder nævnte muligheden af en undersøgelse mod Hunter Biden hele 8 gange – dårligt tolkes på anden måde, end at Trump forsøgte at overtale Ukraine til at bidrage til at tilsværte den tidligere vicepræsident. Det uanset, at adskillige undersøgelser siden viste, at den fyrede statsanklager faktisk blokerede for undersøgelserne rettet mod energiselskabet, så hvis fyringen bidrog til noget var det til at fremme anklagerne  – altså det modsatte af, hvad Trump & co. påstår.

En yderligere begrundelse for whistleblowerens klage (og demokraternes beslutning om at indlede rigsretsundersøgelserne) er, at Trump angiveligt også legede med tanken om enten at forsinke eller helt trække USA’s militære hjælp på 391 millioner dollar til Ukraine, hvis Zelenskij ikke efterlevede Trumps opfordring. Landet er afhængig af den amerikanske hjælp, der især går til at forsvare sig imod den permanente trussel fra naboen i øst, Rusland. Pengene, der var bevilget af Kongressen, blev da også forsinket, men udbetalt senere.

Vildt interview med Trumps advokat

Forud for demokraternes beslutning lå et virkelig opsigtsvækkende interview i CNN med præsidentens private advokat, Rudy Giuliani, der udover at beskylde Joe Biden for “alvorlige og chokerende forbrydelser” i løbet af 32 minutter præsterede på en gang at afvise og derefter bekræfte formodningerne om, at Trump havde opfordret Ukraine til at blande sig i det foranstående præsidentvalg.

Hele det højrøstede skænderi kan ses her:

Giuliani har siden også optrådt flere gange i Fox News om sagen, ligesom advokaten har været på besøg i Ukraine flere gange på vegne af præsidenten. ”Hvad tror du, jeg lavede der?”, spurgte Giuliani retorisk på Fox tirsdag aften og svarede selv: ”Jeg var der på vegne af min klient, jeg er forsvarsadvokat!”

Trump sagde selv under en pause i møderne under FN’s generalforsamling i New York, at det for det første var aldeles relevant at se nærmere på Bidens søns handlinger – ikke kun i Ukraine, men også i Kina, hvor Hunter Biden også har været involveret i en kapitalfond, mens hans far var vicepræsident – og at hjælpen til Ukraine nok blev forsinket, men af andre grunde end dem, medierne antyder:

”Jeg har flere gange sagt, og det står jeg gerne ved, at de europæiske lande bør gøre mere for at hjælpe Ukraine. Jeg kan ikke se, at USA skal bære så stor en byrde alene,” lød det fra Trump, der enten ikke lader til at vide eller bevidst ignorerer den betydelige støtte, som EU har og fortsat giver til det trængte store land mod øst.

Trump tror rigsretsundersøgelse gavner ham

Ud fra fremgangsmåden fra præsidenten og dennes advokat tegner der sig en relativ klar strategi om, at præsidenten rent faktisk kan overbevise sine vælgere om, at Biden er korrupt og utroværdig.

Der ses en tydelig parallel til de mange anklager mod Hillary Clinton under valgkampen i 2016, både når det gjaldt ’e-mail-gate’, og ’Clinton Cash’ (’Clinton Cash’-udtrykket stammer fra en bog af Peter Schweizer, der anklager familiens Clinton fond ved groft sagt at påstå, at det tidligere præsidentpar gjorde sig afhængig af foreign money, ved at tage imod betydelige donationer til fonden samt overbetalte foredrag, som Bill Clinton holdt, mens Hillary Clinton var udenrigsminister – en underafdeling af denne konspirationsteori, der er uunderbygget og aldrig har ført til formelle anklager, trods flere FBI-undersøgelser, var den såkaldte Uranium One kontrovers).

Republikanernes rigsretssag mod Bill Clinton i forbindelse med Monica Lewinsky-affæren ledte ikke til andet end Clintons genvalg

Tilbage til Speaker Nancy Pelosi, der i månedsvis har modsat sig et voksende pres fra det demokratiske partis venstrefløj om at indlede forarbejdet til en rigsretssag.

En rigsretssag fungerer på den måde, at forfatningen tillader Kongressen at fjerne en præsident fra embedet, hvis han eller hun har begået “high crimes and misdemeanors” (f.eks. højforræderi, bestikkelse eller misbrug af politisk magt).

  • Begge kongressens kamre deltager i en rigsretssag. I Repræsentanternes Hus kan et simpelt flertal rejse selve anklagen (i øjeblikket har Demokraterne flertallet).
  • Det er kongressens øvre kammer, Senatet,  der fører selve rigsretssagen – her er det chefen for Højetsret, the chief justice, der styrer processen, hvor de 100 senatorer kommer til at fungerer som et nævningeting (anklagerne findes blandt Husets medlemmer).
  • For at blive dømt skal minimum 67 stemmer i Senatet stemme for (Republikanerne har pt. flertallet i Senatet med 53 pladser, hvilket med andre ord betyder, at minimum 20 af dem skal stemme for en domfældelse over Trump).

Grunden til, at Pelosi tidligere har været skeptisk skyldes for det første, at der er nul opbakning til rigsretsundersøgelsen fra præsidentens egne i Senatet. De fleste er tavse, men den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, har beskyldt demokraterne for at ‘politisere en uafklaret sag’. Senator Rand Paul kalder rigsretsprocessen for ‘et kalkuleret politisk angreb på præsidenten’, der blot vil ramme det demokratiske parti selv.

For det andet husker Pelosi, at republikanernes rigsretssag mod Bill Clinton i forbindelse med Monica Lewinsky affæren ikke endte med at skade Clinton politisk (også her afviste det daværende demokratiske flertal i Senatet at rejse sagen).

Og ndelig tyder meningsmålinger fortsat på, at vælgerne ikke sætter pris på retssager mod siddende præsidenter, med mindre der – som i Watergate-skandalen – er klokkeklare beviser på ulovligheder og brud på forfatningen. Ikke flere end tre amerikanske præsidenter er nogensinde blevet anklaget i rigsretssager.

Det vil stå klart i løbet af torsdagen, hvad substansen i den aktuelle sag er, og her vil man også mere tydeligt kunne se, om demokraterne har meget eller lidt at løbe med.

En ting er sikker: vi har næppe hørt det sidste til rigsretsundersøgelsen, der først lige er startet.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan en rigsretsundersøgelse og en rigsretssag foregår i USA og hvad der skal til i undersøgelserne mod Trump, så læs med her, hvor avisen Washington Post forklarer processen.

Opdateret 25.9.2019 kl 14:22


Hvis du er glad for Annegrethe Rasmussens artikler fra USA, kan du donere til hendes arbejde på POV International – både som skribent og som chefredaktør – på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international


Topillustration: Screenshot, YouTube.

Vil du gerne følge med i debatterne og journalistikken i POV, så sørg for, at du får vores digitale weekendavis hver fredag morgen – POV Weekend kommer ind ad din digitale dør – altså indbakken i din e-mail – hvis du bestiller den her. Og det koster ikke noget.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om USA