Det republikanske parti er ude i en nedsmeltning, der ikke tidligere er set i partiets nyere historie, efter det nu er afgjort, at byggematadoren, realitystjernen med hentehåret og de mange koner, den skamløse populist Donald Trump står til at blive partiets kandidat ved novembers præsidentvalg. Det stod endnu mere klart torsdag i denne uge, da den mest betydningsfulde republikaner i den amerikanske kongres, formanden for repræsentanternes hus, Paul Ryan, meldte ud i et interview med CNN, at han ikke “for nærværende” kan anbefale sit eget partis kandidat til præsidentposten.
Ryans udmelding fik amerikanske nyhedsmedier op i et gear, som ikke tidligere er set i denne valgsæson. Selv ikke valget af Trump tidligere på ugen udløste samme måben og ordvalg som interviewet, der efter alt at dømme, også overraskede CNN’s erfarne studievært Jake Tapper (se det fulde interview længere nede i artiklen).
Kommentatorerne stod i kø og talte om et “splintret”, “ødelagt” og “sønderrevet” parti i åben borgerkrig med sig selv, og konservative kendisser på stribe brændte deres medlemskort til partiet af på Twitter og kom i verbale slagsmål for åben skærm, mens den ene republikanske mediepersonlighed, chefredaktør, radiovært og blogger efter den anden hovedrystende undsagde Trump som “ikke konservativ”, “ikke republikaner,” “gammel ven af Hillary,” “populistisk bigot,” “skamløs fortaler for sig selv,” “kvindehader” og – gys – slet og ret “demokrat.”
Romney og 2 x Bush siger nej tak til Trump
Listen er kun blevet længere efterhånden som ugen er skredet frem. Det stod allerede klart, at Mitt Romney, der er den republikaner, som ved en tale i marts sidste år gav den indtil videre mest negative analyse og vurdering af Trump nogensinde, ikke vil stemme på partiets kandidat. Og ej heller vil anbefale ham. “Fusker, falsk, svindler og kvindehader” var blot nogen af ordene, som Romney tog i anvendelse i talen, betegnelser som vi med sikkerhed vil få at se i de demokratiske valgvideoer til efteråret. Hillary Clinton tog da også forskud på glæderne i en efter min mening brilliant og velturneret web-video, der netop udelukkende anvendte republikanske politikere, i denne uge:
Hverken George W.H. Bush eller sønnike George W. Bush agter at støtte Trump heller. Bush-familien har også meddelt, at den ikke møder op ved partikonventet til sommer og det gør Mitt Romney heller ikke. John McCain vil bakke op om partiets kandidat, sagde han i denne uge, men ikke møde op på konventet. Dermed vil ingen nulevende republikansk præsidentkandidat eller præsident være til stede for at støtte partiets kandidat.
Ryans udmelding fik amerikanske nyhedsmedier op i et gear, som ikke tidligere er set i denne valgsæson. Selv ikke valget af Trump tidligere på ugen udløste samme måben og ordvalg som interviewet.
En anden tidligere håbefuld republikansk kandidat, den libertære Ron Paul, fortalte også de amerikanske medier i denne uge, at han ikke vil stemme på Trump. Hans søn, Rand Paul, har ikke sagt noget endnu, men det er svært at se ham vælge en anden vej end sin far.
I det lange interview, der ses nedenfor, sagde Ryan bl.a. at:
“I’m just not ready to do that at this point … I’m not there right now. I think what a lot of Republicans want to see is that we have a standard bearer that bears our standards.”
Han uddybede med henvisninger til såvel Abraham Lincoln som Ronald Reagan og sagde videre: “I think conservatives want to know, does he share the values and our principles and the government and the role of the executive. It’s the Constitution. There are a lot of questions that they’re going to want answers to and myself included. I want to be a part of this process. I want to help to unify this party.
Ryan understregede endvidere, at ansvaret for den enighed, der just i denne uge fortonede sig i horisonten, først og fremmest hviler på kandidaten, som formanden mener må gøre mere: “I think the bulk of the burden on unifying the party will have to come from our presumptive nominee, he must do more to unify this party, to bring all wings of the Republican Party together.”
Ryan har tidligere undsagt Donald Trump flere gange i vendinger, der ikke var til at tage fejl af. Især efter et interview, hvor kandidaten ikke tog klart afstand fra Ku Klux Klan og da Trump sidste år meddelte, at han agtede at indføre et midlertidigt indrejseforbud mod alle muslimer, der ikke var amerikanske statsborgere, når det gjaldt besøg i USA. Dengang sagde Ryan, at det ikke var en tale, som hørte hjemme i partiet og at han “håbede at dette er den første og sidste gang, jeg skal tale om race under dette valg.”
Paul Ryan – favorit som præsidentkandidat i 2020
Ryan er selv i vide kredse favorit som republikansk kandidat til posten som præsident i 2020 og han var, som de fleste vil vide, vicepræsidentkandidat i 2012, udvalgt af Mitt Romney; en personkombination, der endte med at tabe til præsident Obama og vicepræsident Joe Biden.
Senere blev han overtalt af partiledelsen til at påtage sig hvervet som Speaker of the House, altså formand for Repræsentanternes Hus, da John Boehner gik af, nedbøjet og frustreret efter års armlægning med partiets rebelske højrefløj, der effektivt blokerede for det meste af den lovgivning, som formanden mestendels forgæves baksede med at få igennem.
Ryan blev også helt indtil midten af april i år set som den mest sandsynlige “dark horse” for partiledelsen, hvis denne skulle ende med at beslutte sig til at stille med en modkandidat til Trump på selve konventet i juli.
Den mulighed afviste Ryan imidlertid selv håndfast i april, men man skal ikke være blind for, at hans tøven med at anbefale Trump alligevel godt kan bunde i hans egne ambitioner, når det gælder præsidentvalget i 2020.
For det er åbenlyst ikke en fordel for en kommende kandidat at have været bundet op på Trumps kandidatur, når denne alligevel – lyder analysen fra partiapparatet – ender med at tabe med et brag til Hillary Clinton til november. Dertil kommer, at Trump tabte Ryans hjemstat, Wisconsin, under dette års primærvalg til Ted Cruz, der endte med 36 ud af statens 42 delegerede. Trump fik seks. Ryan kan med andre ord også selv blive upopulær på sin egen hjemmebane, hvor han skal genvælges, hvis han bliver set som en alt for varm støtte for reality-stjerne-favoritten.
Hele Jake Tappers interview med Paul Ryan på CNN, kan ses nedenfor i denne video fra Newsmax:
https://www.youtube.com/watch?v=EXIxs688UZk
Trumps frydefylde spark i rumpetten til partiapparatet
Men Trump ville naturligvis ikke være Trump, hvis han ikke fyrede tilbage med en dobbelt så stærk ordlyd.
Det skete samme eftermiddag, da han køligt meddelte, at han sådan set heller ikke for nuværende kan bakke op om Paul Ryans politiske dagsorden.
Trump ville naturligvis ikke være Trump, hvis han ikke fyrede tilbage med en dobbelt så stærk ordlyd.
Og de ord var – som altid med The Donald – formentlig velvalgte. For Trump ved for det første, at hans vælgere elsker hans macho eller strong man image, og for det andet ved han, hvad der sikkert i dette tilfælde er endnu vigtigere: at et betydeligt flertal af USA’s vælgere ikke kan fordrage det republikanske parti, der er mere upopulært som institution end demokraterne. Så længe Trump kan føre kampagne som rebellen, er det tæt på at være en fordel for ham. Hans svar lød sådan:
“I am not ready to support Speaker Ryan’s agenda … Perhaps in the future we can work together and come to an agreement about what is best for the American people. They have been treated so badly for so long that it is about time for politicians to put them first!”
Præsidentkandidatens kampagnechef Corey Lewandowski sagde tingene endnu mere lige ud (og endnu mere irriterende for partiledelsen) senere torsdag ved et vælgermøde, da han blev spurgt om, hvordan det føltes for Trump ikke at kunne få en officiel anbefaling fra det menneske, der på papiret er den højest placerede politiske leder af det republikansk parti. Ifølge netmediet The Hill pegede Lewandowski op på scenen, hvor Trump var ved at holde tale, med ordene: “That’s the leader of the Republican Party.”
Nedenfor ses den store TV-station NBC’s dækning af torsdagens chokerende meddelelse fra Ryan, som kanalen kalder for den “mest usædvanlige udmelding i moderne amerikansk politisk historie”:
Trumps retoriske stil: Jeg elsker alle, jeg hader
Indtil videre opfører Trump sig imidlertid nøjagtig som han plejer. Hans retorik og politiske stil handler ikke kun om at give fingeren til hele systemet – uanset om dette system indbefatter banker, Fox News eller eget partiapparat – men også om en helt særegen klippefast tro på, at man kan tale såvel problemer, kritik eller modstand væk ved simpelt hen at benægte eller sige det modsatte af det, han bliver kritiseret for. Således lød det i hans sejrstale i tirsdags, at han agtede at samle hele nationen:
“Dette land, der er splittet på så mange måder, vil blive til et smukt, kærligt land. Vi kommer til at elske hinanden,” lød det stort set samtidig med at lyden af et parti, der gik i tusind stykker, blev stedse højere.
På samme måde har han under valgkampen bedyret, at han “elsker Kina,” “elsker kvinder” og vil være “langt den bedste kandidat for kvinderne” – to grupper, der ellers begge har været under angreb fra den protektionistisk indstillede Trump, som tidligere har rost sin hustrus udseende som “det vigtigste ved hende” og har angrebet andre kvinder for at være “fede,” “grimme” eller “bedst positioneret på knæ foran mig” – en slet skjult henvisning til den foretrukne position ved et blow job må man formode – ligesom han i starten af primærvalget afviste Carly Fiorinas muligheder som præsident med en henvisning til hendes udseende.
Trumps retorik og politiske stil handler ikke kun om at give fingeren til hele systemet – uanset om dette system indbefatter banker, Fox News eller eget partiapparat – men også om en helt særegen klippefast tro på, at man kan tale såvel problemer, kritik eller modstand væk ved simpelt hen at benægte eller sige det modsatte af det, han bliver kritiseret for.
Hans episk langvarige fejde med Fox News’ stjernestudievært Megyn Kelly, som han har kaldt for “udygtig” og en “bimbo, der skulle finde sig noget andet at lave,” kulminerede, som mange, der følger primærvalget, vil vide, da han talte om at hun måtte have været utilregnelig under en tv-debat, hvor hun stillede ham en række kritiske spørgsmål, netop om hans syn på kvinder, fordi hun havde “blod fossende ud af hendes hvor-som-helst.” Trump ivrede senere, at han henførte til næseblod og ikke til Kellys menstruationscyklus. Den var der ikke mange, som ikke var på lønningslisten hos byggemagnaten, der købte.
“Jeg elsker spansktalende vælgere”
Og torsdag var det så de spansktalende amerikanere, der for det meste afskyer Trump, men som er en vigtig vælgergruppe, der fik kærligheden at føle. Det skyldtes, at dagen, 5. maj, er den helligdag, hvor store dele af USA’s spansktalende befolkning fejrer CincoDeMayo en festdag, der er større i USA end i dens oprindelsesland, Mexico.
Cinco de Mayo festligholder sejren over Frankrig – ikke kolonimagten Spanien – fordi Frankrig i 1862 havde invaderet Mexico, som ikke kunne betale sin gæld til det europæiske land. Slaget ved Puebla 5. maj 1862 repræsenterer således Mexicos modstand mod “udenlandsk imperialisme og indgriben”, lyder det fra Raul Ramos, der er er assisterende professor i historie ved University of Houston ifølge NBC.
Dagen betyder meget for USA’s latinoer og Trump fejrede dagen på Twitter, på Facebook og på Instagram med beskeden: “Happy #CincoDeMayo!” Og med tilføjelsen: “I love Hispanics!
At man godt nok ifølge flere amerikanske medier slet ikke kunne købe tacos i Trump Tower Grill torsdag (men nok en Taco fiesta i Trump Tower Café), afficerede naturligvis ikke rigmanden, der har vist sig forbløffende resistent overfor argumenter, som bygger på fakta. Og at Trump samme dag fastholdt, at han agter at deportere samtlige USA’s formodet 12 millioner illegale indvandrere og bygge sin efterhånden verdensberømte mur mellem USA og Mexico, som sidstnævnte kommer til at betale for, syntes ikke at stå i nogen modsætning til kærlighedserklæringen i Trump-land.
Og imens blev listen over kendte republikanere og konservative, der undsiger Trump, blot længere som dagen skred frem. Fredag morgen kunne man finde denne liste i amerikanske medier:
Bill Kristol
Redaktør af det konservative magasin, Weekly Standard. “Kampen om nomineringen for 2016 er forbi. Kampen om det republikanske partis sjæl (eller dets efterfølger) er først lige begyndt, ” lød det fra redaktøren.
Mitt Romney
Den tidligere guvernør for Massachusetts sendte et tweet tirsdag aften, hvor han takkede Ted Cruz for “at kæmpe for konservatismen og for amerikansk lederskab og frihed.”
Ted Cruz
Trumps sidste rival kaldte vinderen for “fuldstændig umoralsk, “en “narcissist” og “patologisk løgner” blot timer før stemmerne blev talt op i Indiana.
Ron Paul
Den libertære bevægelses grand old man sagde tirsdag til Fox Business, at han agtede at “stemme på et alternativt parti. En stemme på det mindste af to onder gør ingen forskel.” Man må gå ud fra, at Paul vil stemme på libertarianeren Gary Johnson.
Lindsey Graham
Senatoren fra South Carolina har været en af Trumps hårdeste kritikere i månedsvis, også efter han selv sluttede sin egen fejlslagne præsidentkampagne. Graham forudser en “katastrofe for Republikanerne i november med Trump. På Twitter meddelte senatoren tirsdag blot få timer før Ted Cruz smed det politiske badehåndklæde i ringen, at “hvis vi udnævne Trump, vil vi blive ødelagt ……. og vi vil fortjene det.”
Karl Rove
Bushs tidligere spindoktor og nu top-analytiker for Fox News har sagt, at Trump “ikke altid har været republikaner” og at han “ikke får det nemt” i partiet. Han har endnu ikke udelukket at bakke kandidaten op.
Erick Erickson
Den konservative kommentator og grundlægger af det populære og indflydelsesrige Teaparty-site, redstate.com, har ført en principfast og højlydt kampagne mod Trump fra starten. Websitet som sådan, hvor han ikke længere er chefredaktør, bærer fanen videre og har intet til overs for mangemillionæren heller.
Hertil kan jeg lægge:
Jamie Weinstein
Politisk reporter fra det konservative Daily Caller og lejlighedsvis kommentator for CNN siger, også at han ikke kan støtte Trump. Men heller ikke Clinton. Han vil lede efter en tredje kandidat, sagde han i går til tv-stationen.
Philip Klein
Klein er Senior Writer for konservative Washington Examiner og han erklærede også i går, at han ikke vil stemme for Trump, ligesom hans kollega fra et andet hæderkronet konservativt medie, National Reviews Dana Loesch i månedsvis har undsagt den republikanske præsidentkandidat. Lige som mediet som sådan har. Det samme gælder en stribe tidligere toprådgivere for såvel Bush, Romney som John McCain.
ABC News begik endvidere også en underholdende video med titlen “Republicans who refuse Trump,” hvor en lang række konservative navne optræder, som man kan se her.
Trump-kampagnen kan blot satse på, at alle – hele eliten, inklusive journalister, lobbyister, donorer, spindoktorer, folkevalgte og andre kandidater – har taget fejl og vil tabe når de bliver stillet over for den faktor, som The Donald satser på: folket.
Det ser med andre ord ud til, at det absurde reality-show, som jeg forudsagde tidligere på ugen, vil fortsætte med at spille for fulde gardiner. Og Trump-kampagnen kan blot satse på, at alle – hele eliten, inklusive journalister, lobbyister, donorer, spindoktorer, folkevalgte og andre kandidater – har taget fejl og vil tabe, når de bliver stillet over for den faktor, som The Donald satser på: folket.
Spørgsmålet er selvfølgelig om dette folk, summen af de amerikanske vælgere, virkelig befinder sig der, hvor Trump er.
Eller om det snarere drejer sig om et højtråbende og såmænd betydeligt, mindretal på en 30-40 procent af amerikanerne. Men at resten, som immervæk er et betydeligt flertal, trods alt vil stemme imod populismen og vælge en anden virkelig upopulær politiker til november: Hillary Clinton.
Der kun er marginalt mere (eller rettere: mindre) elsket end Trump. Men som til gengæld virker ganske fredelig, driftssikker og stabil som leder af verdens fortsat dominerende supermagt.
Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler. Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.
Holder du særligt af det jeg skriver? Så kan du betale mig for mit arbejde. Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. Eller lad være, det er ganske frivilligt. Jeg modtager beløb direkte via Mobile Pay: 93 85 05 85
Topfoto: Vælgermøde – New Hampshire, Donald Trump. Wikimedia Commons – Marc Nozell – https://www.flickr.com/photos/marcn/23418926494
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her