DAGENS POV // POV BUSINESS – Når nu Jakob Ellemann-Jensen sikkert bliver ny V-formand, skal han finde noget politik. Herfra et godt råd. Gå til angreb på regeringens økonomiske lederskab. Danmark står med det svageste opsving i fire årtier, og regeringen vil end ikke diskutere, hvor pengene skal komme fra, eller hvordan vi skal skabe fremtidens velstand, kritiserer erhvervspolitisk kommentator, Thomas Bernt Henriksen.
Pinligt og flovt må være de ord, som skal hæftes på traditionen om, at nye regeringer gennemfører kasseeftersyn for at finde huller i statsfinanserne efter forgængerne.
– Løkke har efterladt en ubetalt regning af uløste opgaver på 3,5 milliarder kroner, lød det igen og igen fra den nye finansminister Nicolai Wammen (S), da han i denne uge fremlagde sit kasseeftersyn og sit syn på dansk økonomi.
Kvikke journalister fandt hurtigt ud af, at Socialdemokratiet har et medansvar for tre fjerdedele af det påståede hul i statsfinanserne, fordi partiet selv har deltaget i forligene om eksempelvis genopretning af Skat, om politiet og om energi.
Helt fjollet blev det, da regeringen samtidig opjusterede det faktisk overskud på statsfinanserne med 46 milliarder kroner i 2019 og med knap 13 milliarder kroner i 2020. Pengene vælter ind.
Det er selvsagt ikke kun Wammen, som skal have røg for sit kasseeftersyn. I 2015 var det tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der var på spil. Det var dumt dengang og det er dumt nu
Til overflod blev det finanspolitiske råderum – et mål for hvor meget det offentlige forbrug i teorien kan øges (eller skatten sættes ned) uden at sætte den finanspolitiske stabilitet over styr – opjusteret med fem milliarder kroner til 29 milliarder kroner i 2025.
Det er selvsagt ikke kun Wammen, som skal have røg for sit kasseeftersyn. I 2015 var det tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der var på spil. Det var dumt dengang og det er dumt nu.
Det er oven i købet sikkert præcis de samme embedsmænd i Finansministeriet, som i 2015 skrev, at den tidligere SR-regering “gik helt tæt til grænserne for den økonomiske politik”, som nu gentager øvelsen for Wammen.
Med den dybe og langvarige politiske tradition, vi har i Danmark for at ministrene skiftes ud, mens embedsapparatet består, burde kasseeftersynet være noget, der reserveres til tidspunkter, hvor de ydre vilkår for at føre økonomiske politik ændres radikalt som under dybe kriser – ikke til pjat og drilleri.
Dansk erhvervsliv har imens i månedsvis efterspurgt en diskussion om de virkelige problemer i dansk økonomi – ikke de imaginære.
Man skal ikke længere end til side 15 i Økonomisk Redegørelse for at finde et solidt bud på, hvad vi burde tale om. Her finder man nemlig en graf over væksten i bnp pr. indbygger i Danmark siden 1980. Grafen viser, at Danmark i dette opsving har haft den ringeste evne til at skabe ny velstand i over 40 år – måske i hele efterkrigstiden.
Der er gode forklaringer på, at debatten om, hvor velstanden skal komme fra, er trådt i baggrunden. Danmark har oplevet et langt og robust opsving, hvilket efterlader plads til andre bekymringer, end hvordan vi skal finansiere fremtidens velstand. Derfor er klimaet rykket op på den politiske dagsorden.
Den gennemsnitlige vækst i bnp pr. indbygger i opsvinget siden 2014 har været på blot 1,25 pct. i gennemsnit. Under opsvinget i 00’erne var væksten 2 pct., i 90’erne ca. 3 pct. og i fattig-firserne ca. 4 pct.
Der er gode forklaringer på, at debatten om, hvor velstanden skal komme fra, er trådt i baggrunden. Danmark har oplevet et langt og robust opsving, hvilket efterlader plads til andre bekymringer, end hvordan vi skal finansiere fremtidens velstand. Derfor er klimaet rykket op på den politiske dagsorden.
Danmarks grundlæggende problem med at skabe ny velstand underbygges af kommende analyser fra tænketanken Axcelfuture.
Investeringerne i maskiner, it-udstyr eller intellektuel kapital, som er fundamentet for fremtidens velstand og job, ser ved første øjekast ud til at være kommet ud af finanskrisens skygge. Graves der lidt dybere ned i tallene, er billedet mindre lysegrønt.
Ses der bort fra den stærke danske medicinalindustri – altså eksempelvis Novo-Nordisk og Lundbeck – er der ti år efter finanskrisen stadig tegn på en investeringskrise i Danmark.
Hvornår begynder politikerne mon så at ville diskutere vækst, velstand og fremtidens job?
Man kan godt beklage, at vi skal vente på den næste krise, før politikerne og vælgerne igen begynder at interessere sig for, hvor pengene skal komme fra
Et kig på signalerne fra den nye regering og uroen i den blå blok peger på en nedslående konklusion. Der skal efter alt at dømme en kraftig økonomisk opbremsning til at vække politikerne, ligesom Thorning og Corydon med et skub fra Vestager blev vækket i 2011.
Frustration over den manglende interesse for fremtidens velstand, skal ikke få nogen til at håbe på en krise. De gode tider er gode for Danmark. Derfor kan man godt beklage, at vi skal vente på den næste krise, før politikerne og vælgerne igen begynder at interessere sig for, hvor pengene skal komme fra.
Topillustration: Pixabay.
Indlægget har også været bragt i fyens.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
