Europa må frigøre sig fra USA i Afghanistan-spørgsmålet

Viggo Fischer 05.06.2026

AFGHANISTAN // KOMMENTAR – Er tiden mon ikke kommet til en selvstændig europæisk politik over for Afghanistan, hvor europæerne frigør sig fra den for tiden nærmest uforudsigelige amerikanske udenrigspolitik?

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I disse uger fejer der beskyldninger om ”magthavernes ansvarsflugt” over de danske medier vedrørende Afghanistan. Det drejer sig om, hvorvidt beslutningstagerne om den danske krigsindsats i Afghanistan skal kunne identificeres i en uvildig historisk udredning om Danmarks krig i det mellemøstlige land.

Jeg var ikke selv beslutningstager i Folketinget om udsendelse i 2006 af danske kamptropper til den store udfordring i Helmand-provinsen.

Det var efter min tid på Christiansborg. Og lad mig tilføje, som jeg ser det: Det var ikke danske tropper, der tabte kampen mod de rabiate Taliban-krigere. Det var en forhastet og dårligt gennemarbejdet beslutning om tilbagetrækning, truffet i USA, primært af Trump-administrationen.

Den udelukkede reelt den svage og delvis korrupte afghanske regering fra indflydelse. Men en regering med en vis magt var der trods alt, og den burde have været ordentligt inddraget. Den repræsenterede en helt anden vinkel end Taliban, ikke mindst holdningsmæssigt omkring menneskerettighederne.

Tak for jeres indsats i Afghanistan

Ved mit sidste tilsynsbesøg ved sundhedsprojektet i Herat-provinsen kom en af de afghanske læger hen til mig og sagde diskret: ”Tak for det, I gør i Helmand.” Som formand for Afghanistankomiteen snakkede jeg aldrig om den militære konflikt med de lokale afghanere. Men de vidste noget. Ja, Afghanistan er et kompliceret land med stærke konflikter. I Herat var man faktisk godt klar over den danske militære indsats og værdsatte den.

Men er påstanden om dansk politisk ”ansvarsflugt” virkelig det vigtigste tema omkring Afghanistan i dag? Enhver må formulere sit svar alt afhængigt af holdning, viden og engagement. Som jeg ser det, er historiedebatten i Danmark af langt mindre betydning end holdningen til den aktuelle meget alvorlige situation i Afghanistan i dag.

Det vigtigste spørgsmål for mig at se er følgende: Kan Danmark og andre europæiske lande med erfaring fra Afghanistan civilt og militært, gennem en dialog med magthaverne, påvirke situationen i det land i dag?

Uden at kende de lokale forhold i hver enkelt af landets provinser er det min vurdering fra et vist kendskab til Herat-provinsen og til hovedstaden, at befolkningen i dette ludfattige land rettighedsmæssigt er kastet tilbage til en situation, der minder om forholdene for omkring 100 år siden, før liberaliseringen så småt satte ind.

Er tiden mon ikke kommet til en selvstændig europæisk politik over for Afghanistan, hvor europæerne frigør sig fra den for tiden nærmest uforudsigelige amerikanske udenrigspolitik og gør et forsøg på en dialog med Taliban-styret? spørger Viggo Fischer. Foto: GetArchive

Det er allerværst for kvinderne og pigerne, og det peger på en fremtid, hvor forholdene gradvist vil blive yderligere forværret. Kvinder med uddannelse, ikke mindst inden for sundhed, er enten flygtet eller er lukket inde i hjemmene uden bevægelsesfrihed, uden at kunne anvende deres kompetencer, fx til at sikre afghanske kvinder sikrere fødsler.

Jeg vil ikke forsøge at formulere et svar på mit eget spørgsmål, ud over at jeg synes, man burde prøve. Også ud fra egen erfaring. Det lykkedes rent faktisk i år 2000 at få undertegnet et forståelsespapir med Herat-provinsens daværende Taliban-guvernør, der indeholdt en vis forståelse omkring kvindernes situation.

Den pågældende guvernør måtte flygte i 2001 efter det allierede angreb på Taliban efter 9/11, men har i dag angiveligt en placering i Taliban-ledelsen, om end en underordnet placering.

Er tiden mon ikke kommet til en selvstændig europæisk politik over for Afghanistan, hvor europæerne frigør sig fra den for tiden nærmest uforudsigelige amerikanske udenrigspolitik og gør et forsøg på en dialog med Taliban-styret?

I erkendelse af, at disse kræfter – selvom de formentlig langtfra repræsenterer flertallet i Afghanistan – kan vise sig at blive siddende på magten mange år ud i fremtiden? En sådan ny dialog med Taliban kan forhåbentlig også skabe bedre arbejdsvilkår for NGO’ernes humanitære indsats og udviklingsarbejde i det hårdt ramte land.

Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international

Viggo Fischer

Viggo Fischer er tidligere medlem af Folketinget og tidligere formand for udenrigsudvalget. Mangeårig formand for Den danske Afghanistankomité. Forfatter til bøgerne "Kina", "Den truende supermagt" og "Taiwan mod kvælerslangen".