SYRIEN // KOMMENTAR – Danmarks Radio svigter sit public-service-ansvar ved en mangel på kritisk og undersøgende journalistik om de magthavere, der styrer de syriske mindretals skæbne lige nu, skriver Jakar Mnla.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Når jeg tænder for DR og ser de nyeste dokumentarer om Syrien, bliver jeg ramt af en dyb frustration over mediernes enormt blinde vinkel. DR svælger i fortiden. De genudsender de samme billeder af Assads kemiske angreb, torturfængsler og tidslinjer, der slavisk starter i marts 2011.
Forstå mig ret: Assads forbrydelser må aldrig glemmes. Men for os syrere – og især for os, der tilhører landets etniske og religiøse mindretal – er Assads regime historie. Diktatoren er væk. Det, der betyder noget for vores overlevelse lige nu, er det nuværende regimes tilgang til tingene. Alligevel vælger DR at kigge den forkerte vej og ignorere den akutte virkelighed.
Historien gentager sig
Mens DR genopfrisker historier, vi har kendt i femten år, overser de fuldstændig det politiske og militære magtspil, der udspiller sig i Syrien netop nu. Landet ledes i dag af en ny overgangsregering under Ahmed al-Sharaa – manden, verden kender som Abu Mohammad al-Jolani. Han startede sin karriere i al-Qaeda, men efter Assads fald har han forsøgt at kaste sit ekstremistiske image af sig ved at klæde sig i jakkesæt og præsentere sig som en moderat statsmand for omverdenen.
Syrerne har ikke brug for flere arkivbilleder; vi har brug for kritisk og undersøgende journalistik om de magthavere, der styrer vores skæbne lige nu
Hans styre forsøger udadtil at fremstå som moderat teknokratisk, men på jorden ser vi en helt anden og farlig virkelighed. Den dybe diskrimination og mistillid over for Syriens mindretal – kurdere, drusere og alawitter – fortsætter under det nye regime. Men det foregår i skyggen af DR’s larmende tavshed, fordi det ikke passer ind i mediernes forsimplede fortælling om “Syriens befrielse”.
Når DR insisterer på, at alt startede i 2011, usynliggør de også mindretallenes lange kamp. For mig og millioner af andre kurdere klinger mediernes tidslinje utrolig hult. Jeg gik kun i 5. klasse, da mit folk rejste sig under Qamishlo-opstanden i 2004. Jeg var kun et barn, men jeg husker frygten og lyden af skud, da Assads styrker dræbte, fængslede og torturerede vores naboer og familier. Dengang sendte DR ingen dokumentarhold.
Vi stod fuldstændig alene. Ved at klippe historien over og lade som om, konflikten først opstod i 2011, sletter medierne også mindet om den systematiske undertrykkelse og det kulturelle folkedrab, vi voksede op med, hvor vores sprog var forbudt, og hundredtusindvis af kurdere var gjort statsløse.
Nu gentager historien sig, og DR overser det igen. Efter Assads fald har vi minoriteter oplevet en tilsvarende usikkerhed og politisk marginalisering.
Vi kurdere har allerede mærket det nye regimes sande ansigt; i januar 2026 blev vi efter voldsomme kampe tvunget ud i svære militære og administrative aftaler med overgangsregeringen. Det står smerteligt klart, at aftalerne fra januar ikke handlede om ligeværdighed, men om at tvinge de kurdiske områder til underkastelse. Men hvor er DR’s kritiske dækning af Jolanis nuværende pres på vores selvforvaltning? Den findes ikke.
Ingen sikkerhedsgarantier
Kurdere, alawitter og drusere står i dag over for repressalier, kollektiv mistænkeliggørelse og et totalt fravær af klare sikkerhedsgarantier under det nye regime. For alawitterne har forbindelsen til det tidligere regime betydet, at hele lokalsamfund i dag bliver straffet og behandlet som medansvarlige for historiske forbrydelser, uanset den enkeltes holdning.
De drusiske områder oplever på samme vis et massivt pres for politisk tilpasning og tab af lokal autonomi, hvis de ikke entydigt indordner sig den nye magtstruktur.
Fælles for alle os mindretalsgrupper er, at det nuværende regime reducerer os til sikkerhedspolitiske risici snarere end at anerkende os som borgere med rettigheder. Det peger på det virkelige og aktuelle problem i Syriens nye orden: At stabilitet fortsat opfattes som ensretning.
DR har som Danmarks største mediehus et tungt public service-ansvar for at oplyse danskerne om verden, som den rent faktisk ser ud i dag – ikke kun som den så ud for ti år siden. Det er på tide, at DR stopper med at agere passive historikere, der trygt fokuserer på fortidens veldokumenterede synder under Assad.
De bliver nødt til at løfte det journalistiske ansvar i nuet, rykke ud i virkeligheden og holde det nuværende overgangsregime i Damaskus direkte ansvarlig for de systematiske overgreb, den politiske udrensning og det militære pres, som landets mindretal udsættes for i dette øjeblik.
Syrerne har ikke brug for flere arkivbilleder; vi har brug for kritisk og undersøgende journalistik om de magthavere, der styrer vores skæbne lige nu. Hvis de danske medier fortsætter med at lukke øjnene og ukritisk acceptere fortællingen om “det befriede Syrien”, svigter de fundamentalt. Syrien er ikke blevet frit, bare fordi ansigtet på magten er skiftet ud. Hvis verden kigger væk, har vi blot udskiftet ét brutalt diktatur med et nyt, mens mindretallene betaler prisen i absolut stilhed.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og