MILJØ // BAGGRUND – Omstillingen fra kul til et mere klimavenligt system går ikke let, for Polen er afhængig af kul, som bruges i de kæmpemæssige kraftvarmeanlæg, i industrien og til rumopvarmning, skriver Niels Freese. Men Kullenes andel af energiforbruget er stærkt faldende, og regeringen har indgået en aftale fra 2025 med kulindustrien om nedlukning af miner samt økonomisk støtte til afskedigede minearbejdere og regionens omstrukturering. Danmark spiller en stor rolle i skiftet.
Skiftet til en mere klimavenlig energiforsyning i Polen kommer langsomt, for det er svært at opgive kul, som har været en væsentlig krumtap i polsk økonomi og selvforståelse i de seneste 150 år. Alligevel har en hastig omstilling været i gang i de seneste 10 års tid, hvor kullets andel af energi-input til elproduktionen er faldet mere og mere.
De nyeste tal viser, at kulforbruget til elproduktion udgjorde 53 % i 2025. I 2020 var denne andel 70 %. For 20 år siden var 92 % af Polens elproduktion baseret på kul. I Danmark benyttes kul til ca. 5 % af elproduktionen.
Det er på tide, at der sker noget i Polen, som er den tredjestørste CO2-udleder i EU, den største producent af brunkul, som er stærkt forurenende, og det eneste tilbageværende land, der producerer stenkul. EU’s største enkelte kilde til CO2-udledning er kraftanlægget Belchatow i det centrale Polen, hvor brunkul udvindes i en åben mine og føres direkte til forbrænding i Europas største kulbaserede kraftanlæg.
Vedvarende energi er indført i et øget tempo de seneste 10 år, og de fleste erkender behovet for egne renere energikilder, men der er modstand i kuldistrikterne og fra højrefløjen.
Midlerne til Polens omstilling fra kul og brunkul har især været vedvarende energi og gas, godt understøttet af energieffektivitet og fjernvarme. Et atomkraftanlæg er desuden under etablering ved Østersøkysten, og flere planlægges bygget.
Mindre afhængighed af kul
Omstillingen fra kul til et mere klimavenligt system går ikke let, for Polen er afhængig af kul, som bruges i de kæmpemæssige kraftvarmeanlæg, i industrien og til rumopvarmning. Størstedelen af kullene graves op i dybe miner i Katowice-området i Sydvestpolen, hvor 75.000 personer er ansat i sektoren.
Kulminerne er ikke konkurrencedygtige, så Polen importerer kul fra bl.a. Indonesien og Colombia for at kunne forsyne sit energisystem. Samtidig understøtter regeringen årligt driften af minerne med mere end 10 mia. kr. for at undgå for mange lukninger og dermed arbejdsløshed og protester.
Kullenes andel af energiforbruget er stærkt faldende, og regeringen har indgået en aftale fra 2025 med kulindustrien om nedlukning af miner samt økonomisk støtte til afskedigede minearbejdere og regionens omstrukturering.
Omstruktureringen går langsomt og mødes af protester i mineområderne. Store dele af højrefløjen er stadig loyale over for kulminerne og er uforstående over for lukningen af denne traditionelle polske energikilde.
For præsident Nawrocki, som er støttet af PiS, er kul det samme som ”sort guld”. I 2025 benyttede præsidenten desuden sit veto over for en lov, der ville moderere restriktionerne for anlæg af landbaserede vindmøller.
Vasketøj og samfundsøkonomi
Polen har været Europas mest kulafhængige land, og omkostningerne var høje. Grundvandet i kuldistrikterne blev forurenet, folkesundheden blev påvirket, minerne blev gravet dybere, og kullene blev mindre konkurrencedygtige. Perioden 1980-2000 var kullenes storhedstid, hvor antal ansatte i minerne var ca. 400.000. Dengang var det ikke muligt i Katowice-området at tørre vasketøj ude, fordi det tog farve og lugt fra industriens afbrænding af kul.
Kullene var et vigtigt input til sværindustrien i samme område, som i planøkonomiens tid var det økonomiske lokomotiv. Kullene blev via jernbane kørt til fx den lille by Hajnowka i det nordøstlige skovrige hjørne af Polen, hvor de blev brugt på det lokale varmeværk eller brændt af i husstandene. Dette irrationelle arrangement er nu afsluttet, og varmeværket i Hajnowka benytter renere energikilder, såsom affald fra den lokale træindustri.
Polens energisystem er bestemt af PEP2040 fra 2021, som blev udarbejdet af den daværende nationalkonservative PiS-regering (Lov og Retfærdighed). Dengang var parlamentet enige om PEP2040, som nu, med nogen forsinkelse og modstand fra kullobbyen, realiseres.
Den nuværende brede koalitionsregering fra 2023 havde som oprindeligt mål at gøre en større indsats for vedvarende energi, men det har været forhindret, dels af den nationalliberale præsidents vetoer, dels har elnettet ikke haft kapacitet til at modtage decentralt produceret energi.
Målene for PEP2040 er, at Polen bliver mere selvforsynende med energi, og at CO2-emissionerne nedsættes. Vedvarende energi, atomkraft og gas er de store nye elementer i den polske energiplan.
Elementerne i Polens fremtidige energisystem
Vedvarende energi er i Polen især landbaseret vindkraft og solceller. På niveau af husstandene er der i stort omfang installeret varmepumper og biomasse. Vedvarende energis andel er dog stort set uændret mellem 2024 og 2025, hvilket skyldes, at elnettet endnu ikke har kapacitet til en decentral udbygning, så mange solcelleparker har været uudnyttede. Desuden har politisk bestemte rigide regler modvirket etableringen af landbaserede vindmøller. Fremover udbygger Polen offshore vindkraft.
Omstillingen af energisystemet er ikke blot store anlæg, men foregår også på husstandsniveau, hvor man i stor stil installerer varmepumper og solceller. Tilskudsordninger fremmer husstandenes investeringer, og de høje energipriser er også en tilskyndende faktor. Elpriserne i Polen er ganske høje i forhold til husstandsindkomsten.
Polens første atomkraftværk er under opførelse ved Østersøkysten. Det nyeste herom er, at regeringen har oplyst, at idriftsættelsen er udsat til 2040. Opførelsen af flere atomkraftværker er planlagt.
Nu får Polen store mængder norsk gas, der siden 2022 føres gennem Danmark via Baltic Pipe-ledningen, samt komprimeret gas (LNG) fra især USA. Tidligere købte Polen store mængder gas fra Rusland, som kom ind via den store rørledning fra kommunismens tid, ”Broderskabslinjen”. Denne gasimport er stoppet definitivt efter Ruslands angreb på Ukraine, og et ”broderskab” med Sovjetunionen/Rusland har i øvrigt aldrig eksisteret.
Dertil kommer, at alle dele af det polske energisystem effektiviseres, fra kraftvarmeanlæggene over det store fjernvarmenet til slutbrugerne.
Danske virksomheder
Danske virksomheder har i mange år haft en god indtjening i Polen, både ved salg af udstyr og konsulentydelser samt som investorer. Et helt nyt eksempel på den danske medvirken i omstillingen er opførelsen af en kæmpe havvindmøllepark i Østersøen, Baltica 2, som i 2027 begynder at levere strøm til 2,5 millioner husstande. Ørsted investerer i, anlægger og vil drive denne megapark sammen med Polens største energiproducent PGE. De 107 møller er også danske, fra Siemens Gamesa i Brande.
EU’s rolle i omstillingen
Det er i høj grad EU, der fyrer op under omstillingen af det polske energisystem. EU har haft kvoter til Polen om indførelse af vedvarende energi siden landets optagelse i 2004, men de er ikke blevet nået. EU’s CO2-kvotesystem gælder selvfølgelig også i Polen, som betaler store beløb, fordi kvoterne er utilstrækkelige i et energisystem, hvor kul stadig er en hovedkilde.
Til gengæld yder EU tilskud til investeringer i de mere klimavenlige energianlæg og overfører store beløb til kuldistrikterne, som rammes af omstillingen.
Polen har ikke tiltrådt EU’s plan om klimaneutralitet i 2050, men har dog i PEP2040 en målsætning om, at kulproduktionen er udfaset i 2049. Det bliver gradvist bedre og renere i Polen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og