FV26 // KOMMENTAR – TV2’s nye debatformat Højskolen samler 12 partiledere til et døgn på Ryslinge Højskole. Tanken er en ny og mere menneskelig politisk samtale. Resultatet bliver snarere et reality-klippet portræt af de danske toppolitikere, der virker mere enige og mere indspiste, end programmet selv lægger op til, skriver Ole Blegvad.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danskerne findes i mange modeller
og stadig kommer der nye til.
Er vi et folk, når det virkelig gælder?
Og hvem kan bestemme, hvad folket vil?
Lad os tale om det frit,
lære, hvor vi står
TV2’s nye politiske debatformat Højskolen: 24 timer. 12 partiledere. En samtale om Danmark begyndte med en højskolesang af Ebbe Kløvedal Reich og Erling Lindgren. Eleverne fra Ryslinge Højskole på Fyn, hvor programmet er optaget, sang for. Næsten karakteristisk for programmet blev der klippet inden sangens to sidste linjer, der ellers meget præcist rammer stemningen i forbindelse med et folketingsvalg. De to linjer lyder nemlig:
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.
I stedet klippes der til programmets vært, Natasja Crone, som først byder velkommen og fortæller om programmets præmis. Landets 12 partiledere er samlet et døgn på Ryslinge Højskole. “De skal debattere Danmarks fremtid og tilbringe uvant meget tid sammen med kollegaerne, også dem de er allermest uenige med,” lyder det.
Det fine ved debatten mellem de fire er, at de faktisk lytter til hinanden, så man fornemmer en samtale og en politisk respekt for hinanden
Herefter bruges der 7-8 minutter på, at politikerne ankommer til den sneklædte og smukke højskole. “Det bliver spændende, det bliver sjovt, alle er nok nervøse, det bliver rørende” er en sammenskrivning af de interviewbidder, man hører fra politikerne. De kommer alle i biler, undtagen Pelle Dragsted, der kommer i rutebil. Ligesom alle kommer alene, undtagen Inger Støjberg, der har taget sin hund med.
Ude på parkeringspladsen tager Natasja Crone imod. “Velkommen”, lyder det fra værten. “Hej Natasja”, lyder det fra politikerne. Indenfor er to af politikerne allerede i gang med at spille billard. Her mødes de 12 politikere til goddaw-krammere og lidt drillerier, blandt andet fra Mette Frederiksen til Inger Støjberg, som allerede står med en Coca-Cola Zero i hånden. “Du drikker allerede cola?,” mens nogle af mændene må indrømme, at de drikker vand, da spørgsmålet lyder: “Nå, I har nok allerede været i baren?”
Herefter er der en mini-velkomst. Men lige da Natasja Crone skal til at tale, sidder Pia Olsen Dyhr og Lars Løkke Rasmussen og pludrer løs, så værten må trække højskoleforstander-minen på for at bede om ro. Derefter appellerer hun til, at de 24 timer vil foregå i ånden på Ryslinge Højskole: Mennesket først, brug traditionerne og tag ansvar.
Politik som reality-tv
Nu er programmet efterhånden ved at være klar til at tale politik. Formatet har fire elementer. Med højskolen som ramme vil hvert program have fokus på forskellige partiledere og politiske emner. Alle 12 partiledere kommer til at debattere med og mod hinanden: i firemandsgrupper, i én-til-én-dueller og i samtaler med Natasja Crone. Det sidste element kan man kalde hygge og social interaktion.
Efter velkomsten klipper programmet nu rundt mellem de fire elementer, præcis som de fleste realityprogrammer gør. Der klippes mellem flere personer og situationer, så handlingen virker mere dramatisk og intens. Ligesom der ofte klippes i korte, hurtige sekvenser, så der konstant sker noget nyt, og seerne forhåbentlig ikke begynder at kede sig.
I programmet hopper vi nu direkte ind i en firemandsgruppe med Mette Frederiksen, Inger Støjberg, Lars Boje Mathiesen og Martin Lidegaard. De trækker i løbet af hele udsendelsen to spørgsmål: et om forskellen på land og by, primært hvordan man hjælper de små samfund, og et spørgsmål om “den største pris ved at være i politik”.
Der kommer faktisk en relativt god samtale ud af det politiske spørgsmål. De fire får hver især markeret nogle af deres synspunkter, og man aner, hvor der er twists mellem de fire. Men der bliver kun kradset i overfladen, inden der klippes videre til en gåtur i sneen med Mona Juul og Troels Lund Poulsen, der taler om noget helt andet, inden man igen klipper tilbage til firemandsgruppen, der taler om Udkantsdanmark.
Det fine ved debatten mellem de fire er, at de faktisk lytter til hinanden, så man fornemmer en samtale og en politisk respekt for hinanden. Til gengæld savner jeg modet til at vise stille øjeblikke og til at lade sekvensen fylde lidt mere.
Det var pænhed med pænhed på. Ikke den mindste snert af oprigtig uenighed
For der klippes hele tiden efter en meget struktureret fortællestruktur. I forskelligt tempo klippes der nu til Natasja Crone, der taler med Martin Lidegaard, tilbage til firemandsgruppen, til Alex Vanopslagh og Pelle Dragsted, der dyrker karate mod hinanden, til Pelle Dragsted, der taler med Natasja Crone, til Pelle Dragsted, der taler med Mona Juul, til Mona Juul, der taler med Natasja Crone, tilbage til Pelle Dragsted, der taler med Mona Juul, til Inger Støjberg og hendes hund, der taler med Lars Boje Mathiesen, til Lars Boje Mathiesen og Natasja Crone, tilbage til firemandsgruppen, der taler om personlige konsekvenser ved at være i politik, til Inger Støjberg, der taler med Natasja Crone, tilbage til firemandsgruppen, til Morten Messerschmidt, der spiller klaver i en stue, hvor Martin Lidegaard kommer ind og sludrer, til et slutbillede og en cliffhanger for andet program, hvor Morten Messerschmidt siger: “Stilheden før stormen.”
En pæn familie uden uenigheder
Hvis du blev forpustet af denne opremsning, så skulle du bare se programmet. Inden Højskolen er der talt meget om, at “vores toppolitikere selvfølgelig godt kan finde ud af at være i stue sammen, selvom de er uenige om rigtig meget.” Det skal jeg love for, at de kunne. Det var pænhed med pænhed på. Ikke den mindste snert af oprigtig uenighed. I perioder virkede de politiske ledere nærmest, som om de har mere tilfælles, end de er uenige om. Som om det er en stor indspist familie. Ikke én maske faldt.
TV2 spænder også ben for sig selv ved at kalde det et anderledes politisk format, når man samtidig lader TV2-stjernen Natasja Crone være vært. Hun har været vært på utallige politiske debatter, vært på Nyhederne, Go’ Aften og senest var hun vært på partilederdebatten. I min optik udstråler det hverken nytænkning, nyt format eller nysgerrighed på en ny politisk samtale. Til gengæld udstråler det et lukket miljø, desværre.
Hvis intentionen er, at man skal blive klogere på politik, så mislykkes missionen. Hvis intentionen var at give lidt bidder af politikerne, som vi ikke kendte i forvejen – sådan lidt Billed-Blads-agtigt – så lykkes det. For eksempel at der er en karateklub på Christiansborg, og at Lars Boje Mathiesen kommer fra et hjem med meget alkohol og mange stoffer.
På trods af den hæsblæsende reality-klipning ender programmet i bedste fald med at være ufarligt, i værste fald direkte kedeligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og