SYRIEN // REPORTAGE – Med et både insisterende og berettiget håb slår de i Maaloula højlydt på tromme for religiøs sameksistens i et nyt Syrien. I fredags tog byens indbyggere forskud på fejringen af landets nye uafhængighedsdag den 8. december. Det er årsdagen for Assad-regimets fald.
MAALOULA – Der er lagt op til både festligheder og knyttede næver i oldtidsbyen i Maaloula, en times kørsel nordøst for Damaskus. Med dirigerende pegefingre, oprørsflag og hjemmelavede skilte råber højfrekvente børnestemmer ud over byens torv: ”Ét, ét, ét, det syriske folk er ét.”
Selvom optrinnet åbenlyst er opsat og velkoreograferet, efterlader det ikke tilhørerne med en følelse af forstillelse. Opråbene begejstrer. Det årelange al-Assad-åg er løftet i både Syrien og i Maaloula, der i 2013 uforvarende blev inddraget i borgerkrigen i kampe mellem Assad-regimet og tungt bevæbnede islamistiske fraktioner.
Den 28. november sidste år indledtes begyndelsen på enden for Bashar al-Assads despoti, da oprørsgruppen Hay’at Tahrir al-Sham, HTS, påbegyndte deres lynoffensiv mod Assad fra Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien. Dagen markeres landet over, og her i Maaloula kombineres fejringen med en demonstration for religiøs pluralisme.
Inden bysbørnene synkront gjalder samlingssange, er torvet, byens samlingsplads, affolket. En betydelig del af Maaloulas indbyggere er i færd med at afslutte deres henholdsvis kristne og muslimske fredagsbøn. Byen er kendt for fordragelighed mellem religiøse grupper, og derfor vil den undseelige plet på landkortet vise vejen for resten af Syrien.
”Nu kæmper vi for retfærdighed, ikke mod hinanden”
Bag torvet er sandfarvede huse bygget op ad en monstrøs og forreven bjergskråning. Nogle af dem har altaner, som er prydet af staffering og balustrader, andre har tagrygge, hvorfra et hvidt kors rækker op. I Maaloula taler flere, som nogle af de sidste i verden, aramæisk, som var Jesus’ modersmål.
Før både fejring og demonstrationer løber af stablen, fortæller syreren Mohamed Alkateb, der trisser rundt på bytorvet, hvorfor han er troppet op i dag.
Den skæggede og bebrillede mand erklærer, at han ikke havde set dagens begivenheder udspille sig for et år siden, da Assad stadig tyranniserede syrerne. Men Mohamed Alkateb mener, at der lige siden ”revolutionen”, som han kalder opstanden under det arabiske forår, har været håb for den frihed, de nyder i dag.
Om friheden kan vare ved, og om syrerne kan leve som en samlet nation, siger han:
”Vi kæmpede sammen mod Assad-regimet og dets vold, og nu kæmper vi for retfærdighed, ikke mod hinanden.”
Syrernes ”kulturelle, religiøse og etniske diversitet” er og bør være deres styrke
Han påskønner, at dagens demonstrationer kan finde sted. Ifølge ham beskytter den nuværende overgangsregering fra HTS dem, der vil demonstrere mod det, de anser som uretfærdigheder. Meget ulig Assad-regimet, der undertrykte enhver form for regeringsbespottende virksomhed.
Mohamed Alkateb både håber og tror på, at Syriens mange minoriteter kan leve, om ikke i forbrødring, så i fordragelighed, sammen. Det har i årevis været målet for borgerkrigens revolutionære, og det er ligeledes løftet fra HTS og gruppens leder, Ahmed al-Sharaa, fortæller han.
Uagtet hvad fremtiden måtte byde, bliver det næppe værre end under Assad, hvor ”ethvert hus” på den ene eller anden måde led, mener han.
Borgmesteren vil vise vejen med Maaloula
I takt med en tiltagende større menneskemængde øges sikkerhedsopbuddet ved bytorvet. Før talerne griber mikrofonen, giver Maaloulas borgmester, Maha al-Shaar, sit perspektiv på dagens demonstration, frihedsfejringen og Syriens nuværende tilstand.
Borgmesteren forklarer, at de fremmødte demonstrerer imod adskillelse mellem syrerne. Syrernes ”kulturelle, religiøse og etniske diversitet” er og bør være deres styrke, mener hun.
I Maaloula, fortæller Maha al-Shaar, sameksisterer muslimer og kristne. Efter ”befrielsen” i december sidste år bevæger Syrien sig mod mere ”korruptionsbekæmpelse og ytringsfrihed”, siger hun og tilføjer, at ”landet bevæger sig fremad”.
At være syrer skal i mindre grad dreje sig om etniciteter. Man skal i stedet stræbe efter en ”fælles civil identitet”, lyder det.
Syriens nye officielle flag i de panarabiske farver grøn, hvid og sort var landets nationalflag før Assad-dynastiet
I utallige år før borgerkrigen og Assads propaganda formåede forskellige grupper af syrere at bo side om side. Løsningen på de splittelser, man har set de seneste år, finder man i dag her i Maaloula, hvor ”kristne og muslimer mødes i kampen mod adskillelse og for sameksistens”, afslutter borgmesteren.
Ny begyndelse, nyt flag
Et niveau højere oppe i byen cirkulerer en bil rundt med et flag over kølerhjelmen. Halvvejs ude af bagsædets sidevinduer hænger børn og lader selvsamme flag vejre i vinden. Flagenes øverste horisontale stribe er rød og ikke grøn, som det var tilfældet for nationalflaget under Assad-regimet. Den midterste hvide stribe er prydet af tre røde, femtakkede stjerner og ikke længere to grønne.
Syriens nye officielle flag i de panarabiske farver grøn, hvid og sort var landets nationalflag før Assad-dynastiet. Et flag, som oprørere hev frem fra gemmerne under det arabiske forår i en protest mod Assads Baath-styre. Efter 13 års blodudgydelser vandt oprørerne, og det præger gadebilledet i syriske byer.
Et stenkast fra bilens kredsen rundt ekspederer Sami Abo Skander fra sin kiosk et fåtal, der ikke tager del i begivenhederne ved bytorvet.
Under kioskens røde markise fortæller han om sin tilværelse i Maaloula før, under og efter borgerkrigen. Med undtagelse af enkelte afstikkere har den 56-årige kioskejer brugt hele sit liv i byen.
Allerede før borgerkrigen var livet under Assad ”rigtigt dårligt”, siger han. Men krigen gjorde det betydeligt værre. I fredstid, før marts 2011, svarede én amerikansk dollar til 40 syriske pund, erindrer Sami Abo Skander. Nogle år inde i krigen gik der 15.000 syriske pund på den grønne seddel med George Washingtons kontrafej. Samtidig steg arbejdsløsheden stødt, og elektriciteten forduftede nu og da.
Længe lykkedes det Maaloula ikke at blive en del af de militære frontlinjer, men efter et par år blev byen trukket ind i borgerkrigen. I september 2013 ankom den salafistiske og jihadistiske Al-Qaeda-gren, Jabhat al-Nusra, til byen.
Maaloula som gidsel i krigen
Jabhat al-Nusra vanhelligede kristne symboler og klostre og kidnappede 13 nonner. Efter et par måneders kampe generobrede Assad-regimet med støtte fra Hizbollah Maaloula i december – under påskud af at beskytte minoriteter, i dette tilfælde de kristne.
Med kamphandlingerne fulgte betydelige materielle tab. Særligt hårdt gik det ud over et engang højtbeskattet turistmål øverst på Maaloulas bjergskråning. På en ramponeret endegavl hænger stadig fire gyldne stjerner som en reminiscens på, at den nu lidt ubestemmelige ejendom engang var det mondæne Hotel Safir. Jabhat al-Nusra plyndrede og belejrede hotellet, før Bashar al-Assad greb til sit militære isenkram og fik vinduerne til at blæse ud af rammerne og forvandlede alt til nuancer af grå.
Syrien skal være en stat, der omfatter og omfavner alle. Ikke kun kristne, muslimer eller alawitter
Af lokale kan Assads indgriben læses som en mindre selvopofrende aktion, end hvad den blev lanceret som. Hans regime foregav at være minoriteternes beskytter, så de militante islamister skulle partout fordrives fra Maaloula, der med sin symbolske betydning kunne sikre diktatoren en vis form for legitimitet udadtil.
De væbnede kampe rømmede Maaloula for indbyggere. Også Sami Abo Skander og hans familie drog bort. De skulle ikke have noget klinket med hverken Assad-regimet eller Jabhat al-Nusra. Efter kampene sluttede, vendte de dog tilbage, men det var kun omtrent hver fjerde indbygger, som tog hjem. Mange er immigreret, fordi de fandt livet for svært i byen, og de kommer kun tilbage som gæster i et par uger hvert år.
Fortrøstningsfuldhed i en skændet by
Sami Abo Skander laver et smalt mellemrum mellem hans tommel- og pegefinger. Håbet for fremtiden er der. Mens det utvivlsomt er større end under Assad, er håbet imidlertid ikke uforbeholdent.
Omvendt konstaterer han, ”skal det fungere”. Der er ingen anden udvej. ”Syrien skal være en stat, der omfatter og omfavner alle. Ikke kun kristne, muslimer eller alawitter.”
Af denne grund finder han ræson i at praktisere en moderat form for decentralisering, hvor magthaverne i Damaskus slipper grebet lidt i nogle provinser. Dog ønsker han ikke dediceret føderalisme, siger han smilende.
Massakrer som i Latakia og Sweida er påmindelser om fortsat opdeling og stridigheder mellem minoritetsgrupper
Det, kioskejeren nyder mest, er den nyvundne frihed. ”Tiden under Bashar al-Assad,” siger han og holder en pause. ”Mafia, mafia, mafia, mafia. Mere end i Italien, Rusland og Colombia,” tilføjer han. Den vigtigste ændring siden Assad er, at man nu kan sige, hvad man vil.
Begejstringen for ytringsfriheden deles af enhver syrer, man møder. Det åg, det var, at skolebørn blev formanet om, at de aldrig måtte videregive, hvad der blev sagt mellem hjemmets fire vægge, er løftet med Assads flugt. Væggene har ikke længere ører, og naboen mistænkes ikke længere for at være en velbetalt angiver, siger almuen.
Under HTS’ styre føler Sami Abo Skander sig sikker, selvom han anerkender, at massakrer som i Latakia og Sweida er påmindelser om fortsat opdeling og stridigheder mellem minoritetsgrupper.
I Maaloula er der også lidt uforrettet sag. Da HTS greb magten i december, var der nervøsitet at spore i byen. Flere drog til Damaskus, i frygt for voldsudgydelser, der ville vække mindelser om borgerkrigen.
Alligevel har der længe hersket fred i byen. Der er optimisme, og sekteriske kampe og bekymringer kommer ikke til at fylde på mandag, på landets nye uafhængighedsdag d. 8. december, hvor Sami Abo Skander skal tage del i den officielle fejring i Maaloula.
Esben Okholm Friis skrev også i sidste uge en reportage fra Syrien. Den og flere andre artikler finder du her.
Og her kan du læse mere om Maaloula og Jesus’ sprog
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og