MELLEMØSTEN // ANALYSE – I Davos skitserede Mark Carney en værdibaseret kurs for mellemstore lande i en verden, hvor den regelbaserede orden er under pres. Men da USA og Israel indledte deres angreb på Iran, blev denne linje hurtigt sat på prøve. Den canadiske premierminister står nu over for svære valg mellem principper og realpolitik, skriver Jan Top Christensen.
OTTAWA – Mark Carney, Canadas premierminister siden marts 2025, høstede med god grund stort bifald efter sin tale i januar ved årsmødet i World Economic Forum i Davos. Det var et præcist røntgenbillede af den komplicerede geopolitiske situation, vi befinder os i. Illusionen om en regelbaseret verden er for alvor forsvundet, efter Trump har sat sig i præsidentstolen for anden gang. USA fører sig frem med en uhørt brutalitet og i en mangel på respekt for andet end egne interesser. Danske politikere som Anders Fogh Rasmussen og Rasmus Jarlov, der tidligere lagde sig loyalt i baghjulet på USA og lovpriste supermagtens styring af verden, er nu blandt de mest følelsesladede kritikere af USA’s politik.
En afgørende grund til, at premierminister Carneys tale af mange iagttagere blev kaldt historisk, er, at den ikke blot tegnede et hudløst ærligt og realistisk billede af virkeligheden, men også skitserede veje frem for, hvordan mellemstore lande kan bygge en ny orden. En ny orden, som er baseret på de værdier – respekt for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, suverænitet og staters territoriale integritet med videre – som anstændige, civiliserede lande fortsat står for.
Han forudså ikke, at det nuværende system ville blive afløst af et nyt, uniformt system
Carney talte på den ene side om en principbaseret forpligtelse over for de fundamentale værdier og kun accept af anvendelse af fysisk magt, når det er konsistent med FN’s charter og sker med respekt for menneskerettigheder.
Og på den anden side henviste han til nødvendigheden af en pragmatisk tilgang i lyset af, at der er forskellige interesser, og ikke alle lande deler de samme værdier. ”Vi må forholde os til verden, som den er, og ikke som vi ville ønske, den var,” sagde han.
Trykprøvelse af ”Davos-doktrinen”
Ikke meget mere end en måned efter sin tale blev Carney konfronteret med den virkelige virkelighed, da USA, i stedet for at fortsætte de igangværende diplomatiske forhandlinger med Iran, sammen med Israel pludselig indledte en omfattende bombekampagne mod Iran. En bombekampagne, der ser ud til at ville fortsætte mange uger frem, og som ikke synes at have et klart endemål.
Hvordan skulle Carney møde denne virkelighed? Med henvisning til fundamentale principper eller med pragmatisk eftergivenhed?
Et par dage før den nye Iran-krise indledte Carney en diplomatisk rundrejse til Indien, Australien og Japan med henblik på, i forlængelse af Canadas Indo-Pacific-strategi, at indgå nye samarbejdsaftaler med hensyn til både økonomi og sikkerhed. Dermed foregik den canadiske forholden sig til Iran-krisen i en presset periode med mange bolde i luften, hvor Carney, den tidligere succesfulde centralbankchef, er blevet afkrævet svar på politiske spørgsmål af en kompleks karakter, som han ikke har megen erfaring med. At lurepasse og afvente andre landes udmeldinger var ikke en reel mulighed og ville se mærkeligt ud i lyset af hans store Davos-tale.
Det var svært at finde den rigtige tone. Det forklarer måske den zigzag-kurs, der har præget Carneys udmeldinger indtil nu.
Carneys skiftende udmeldinger demonstrerer tydeligt, at han har haft modsatrettede interesser at tilgodese og måske også forskellige publikummer.
Carneys støtte til bombningen vel modtaget i flere lejre
Allerede på dagen, da bombningen startede tidligt om morgenen den 28. februar, blev der stillet krav til Carneys diplomatiske finesse. Af journalister, som rejste med Carney, blev han afkrævet en holdning til USA’s og Israels massive luftangreb på Iran, der allerede første dag førte til ayatollah Khameneis og andre iranske lederes død.
Carney (og hans udenrigsminister Anita Anand) udsendte samme dag en erklæring, hvor det uden forbehold bl.a. siges, at ”Canada støtter (supports) USA’s handlinger med henblik på at forhindre Iran i at opnå en atombombe og at forhindre regimet i yderligere at true international fred og sikkerhed.” Og der blev lagt vægt på Canadas langvarige støtte til det iranske folk mod teokratiets brutale undertrykkelse gennem årtier. Væk var henvisningen fra Davos til, at brugen af fysisk magt skal ske inden for international lov og ret.
Vi indtager denne position med beklagelse, fordi den aktuelle konflikt er endnu et eksempel på den internationale ordens fallit
Carney, der oplyste, at Canada ikke forud var blevet informeret eller konsulteret om angrebet på Iran, erklærede endda ærligt, at angrebene brød med international lov, men alligevel fik Canadas støtte. Begrundelsen var, at internationale institutioner havde forsøgt, men ikke kunne forhindre Irans fortsatte proces med udviklingen af atomvåben. Desuden havde Iran gennem mange år finansieret og støttet terrorgrupper i flere lande i Mellemøsten.
Om Canadas årelange uforsonlige relationer til Iran er baggrunden for den klare udmelding, er svært at vide, men de giver om ikke andet en forståelsesramme. Allerede under den konservative premierminister Stephen Harper indførte Canada i 2010 sanktioner mod Iran med henvisning til, at ”Iran udgør en større global trussel, er en statslig sponsor af terrorisme og truer Israels eksistens.”
I 2012 afbrød Harper de diplomatiske forbindelser til landet, udviste iranske diplomater fra Canada og lukkede ambassaden i Iran, og siden har Italien varetaget Canadas interesser i Iran.
Den iranske diaspora i Canada på mere end 300.000 personer er i dag en af de hurtigst voksende etniske grupper i landet og markerer sig med højt uddannelsesniveau og stor synlighed økonomisk, politisk og akademisk. Diasporaen har en lang tradition for modstand mod det religiøse rædselsregime i Iran.
Ved en demonstration mod styrets massakrer på civilbefolkningen først på året samlede der sig en demonstration på 350.000 mennesker i Canadas største by, Toronto.
Irans nedskydning i 2020 af et ukrainsk passagerfly, hvor bl.a. 85 personer med iranske rødder bosiddende i Canada var ombord, indgik også i Carneys fordømmelse af det iranske styre.
Den canadiske støtte til USA’s nye krig blev formentlig også vel modtaget i Washington, D.C. og vil ikke skade, når forhandlingerne om en fornyet handelsaftale mellem USA, Mexico og Canada kommer ind i en mere intensiv fase i de kommende måneder.
Carney trækker i land
Der skulle dog ikke gå mere end et par dage, før der blev udsendt en ny pressemeddelelse fra premierministerens kontor, som giver flere nuancer, samtidig med at Carney refererer til Davos-talens realisme-dogme: ”Canada forholder sig til verden, som den er. Vi venter ikke passivt på en verden, som vi ønsker, den skulle være.”
Men nu var der kommet forbehold med i positionen: ”Vi indtager denne position med beklagelse, fordi den aktuelle konflikt er endnu et eksempel på den internationale ordens fallit (failure)…” Og senere i erklæringen kommer der en tydeliggørelse af behovet for respekt for international lov, idet det understreges, at ”international lov forpligter alle krigsførende lande”. Videre opfordrer Canada til ”en hurtig deeskalering af fjendtlighederne og er parat til at medvirke til opnåelse af det mål”.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, havde forud fordømt (condemned) bombekampagnen og henvist til international ret, der kræver et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd ved anvendelse af militær magt.
Hvor den første erklæring formentlig er blevet vel modtaget af Trump og hans håndgangne mænd, så er den anden erklæring nok et forsøg på at berolige den hjemlige kritik, hvor eksperter i international ret havde udtrykt uforståenhed over for den første udmelding om støtte til USA’s bombardementer. Også det socialdemokratiske NDP tog afstand fra, hvad der blev set som en accept af Trumps krigsførelse.
Carney ville ”ikke kategorisk” udelukke canadisk militær involvering
Selv i Carneys Liberale Parti lød der kritiske røster. Will Greaves, liberalt parlamentsmedlem fra provinsen British Columbia, sagde på Instagram irettesættende, at ”Canada ikke kan støtte USA’s ensidige og illegale anvendelse af militær magt i Iran”, og insisterede også på, at landets suverænitet må respekteres.
Lloyd Axworthy, der var liberal udenrigsminister fra 1996 til 2000, skrev i en klumme i Toronto Star om anvendelse af dobbeltstandarder. Rusland blev fordømt for invasionen i Ukraine, mens USA får støtte til invasionen i Iran. Begge tilfælde uden retligt mandat.
Den interne koordination i den canadiske regering var heller ikke perfekt. Efter at forsvarsminister David McGuinty havde udtrykt canadisk ønske om en våbenhvile (ceasefire), blev han modsagt af Carney, der nu var nået til Australien på sin Asien-tur. Carney gav udtryk for, ”at det var for tidligt”, og argumenterede med, at ”konflikten ikke kunne blive løst, før Irans atomprogram og støtten til terrorgrupper var elimineret”.
Er Canadisk militær støtte en mulighed?
En senere udmelding fra Carney har skabt yderligere forvirring og kritik af, hvad Det Konservative Parti, som fuldtonet støtter USA’s og Israels fortsatte bombekampagne, kalder Carneys ”flip-flop-kurs”.
Anita Anand, Canadas udenrigsminister (og tidligere forsvarsminister), har offentligt sagt, at Canada ikke har til hensigt at blive involveret militært i konflikten.
Spanien var helt klar i mælet, fordømte krigshandlingerne og kaldte dem, uden omsvøb, en krænkelse af international ret
På spørgsmål fra journalister om et muligt canadisk militært bidrag til konflikten gav premierminister Carney et svar, der har skabt yderligere forvirring om Canadas position. Carney ville ”ikke kategorisk” udelukke canadisk militær involvering. Han understregede dog, at det alene ville kunne komme på tale som defensiv støtte til de af Iran angrebne Golf-lande og til beskyttelse af canadiske interesser i regionen.
På trods af de opstillede betingelser for eventuel militær involvering ligger Carneys position langt fra den klare afvisning, som Jean Chrétien, den liberale premierminister, kom med i 2003, da præsident Bush anmodede om støtte til krigen mod Irak. Canada ville dengang kun medvirke ved et nyt og klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Det kom ikke.
Mellemstore landes konstruktive rolle – realistisk?
I sin tale i Davos skitserede Carney, hvordan verden kan komme videre, efter at USA systematisk er godt i gang med en demontering af den liberale verdensorden, som den blev bygget op efter 2. Verdenskrig. Ifølge Carney skal de mellemstore lande spille en vigtig rolle for etablering af en ny orden eller måske bedre nye ordener. For han forudså ikke, at det nuværende system ville blive afløst af et nyt, uniformt system. Han talte om en verden bygget op om forskellige samarbejder på forskellige områder, hvor lande kunne blive enige, hvor de havde fælles interesser, for eksempel med hensyn til klima, handel, energi, kritiske mineraler. Dvs. en fleksibel model for det internationale samarbejde, som han kaldte ”variabel geometri”.
Mellemstore lande som Storbritannien, Frankrig, Spanien, Australien og Canada reagerede forskelligt over for Trumps nye krig mod Iran. Spanien var helt klar i mælet, fordømte krigshandlingerne og kaldte dem uden omsvøb, en krænkelse af international ret. UK’s Starmer og Frankrigs Macron havde lidt uld i mund og kritiserede uden at referere til international ret, og afviste involvering, mens Australiens og Canadas første udmelding var en støtte til USA’s og Israels angreb.
Lakmusprøven på de mellemstore landes evne og vilje til sammen i fremtiden at spille en positiv rolle til løsning af internationale konflikter i fremtiden vil de blive stillet over for, når Iran-krisen før eller siden uundgåeligt bevæger sig fra en militær til en politisk-diplomatisk fase. Israel har ingen interesse heri, og USA’s erfaringer fra lande som Afghanistan, Irak og Libyen byder, at andre aktører må på banen, hvis et nyt Iran skal hjælpes til at se dagens lys.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og