KUNSTIG INTELLIGENS // KLUMME – Når vi overlader sproget, kunsten og relationerne til kunstig intelligens og redskaber som ChatGPT, mister vi mellemregningerne og nuancerne. Det går ud over omsorgen, skriver Louise Juhl Dalsgaard.
I en artikel på dr.dk læser jeg om en ukrainsk kvinde, der er flygtet til Danmark med sine børn. Hun er bange og forvirret, og da hun senere får besked om, at hendes mand er blevet dræbt i krigen, bryder hun sammen.
Naboer bemærker hendes ustabilitet, og henvender sig til kommunen med deres bekymring, ikke mindst for børnenes vel. Det hele resulterer i, at en socialrådgiver fra kommunen gennem kvindens brevsprække og med hjælp fra google translate lader hende vide, at de ikke finder, hun er i stand til at tage vare på sine børn, og at de derfor vil anbringe dem uden for hjemmet.
Gennem brevsprækken? Ved hjælp af Google translate?
Kvinden, der i forvejen er voldsomt traumatiseret af først flugt og siden tabet af sin mand, forstår ikke, hvad der foregår. I den maskingenererede oversættelse, bliver begrebet “anbringelse uden for hjemmet” til noget i retning af “arrangement i et andet hjem”.
Det lyder mere af fest end af tvangsfjernelse, og da de tager hendes børn, er hun således uvidende om, hvad det betyder. At kommunen så at sige har frataget hende sit eget kød og blod, sin eneste tilbageværende relation til fortiden, Ukraine, sin afdøde mand.
Kollaps af kommunal indsats
Lad mig slå fast med det samme: Det er muligt, at kvindens tilstand gjorde, at det var nødvendigt med en midlertidig placering af børnene. Der kan være tilfælde, hvor et menneske slås med så mange dæmoner, at det ikke magter også at tage sig af verden, virkeligheden.
Det jeg opponerer imod er måden, det sker på. Gennem en brevsprække. Og med Google translate som budbringer? For mig er det et fuldkomment kollaps af kommunal indsats, et totalt fravær af empati.
Det er respekt for døren imellem det menneske, der har mistet alt, og den ansatte, der mener at vide, hvad det skal have af konsekvenser
Ord er ikke en bon, man kan lange over disken som en slags opsummering af et netop overstået indkøb. Ord er vores relation til verden: Tak. Undskyld. Hjælp. Sproget er som astronautens linje til jorden: Can you hear me, major Tom?
Når man overlader så livsindgribende og specifikke samtaler som dem, der handler om anbringelsen af børn, til et generisk og unuanceret værktøj som Google translate, ja så er råheden og umenneskeligheden (bogstavelig talt) til at tage og føle på. Og når jeg ind imellem kommer til at lyde som en sur gammel og teknologiforskrækket kone, så er det den råhed, jeg frygter.
Det er ikke værktøjet som sådan – jeg anerkender til fulde dets berettigelse i mange situationer, ja jeg bruger det selv på daglig base. Det, jeg harcelerer imod, er vores naivitet, når vi tror, at vi kan overlade sproget til maskinerne.
For sprog er meget mere end ord, det er situationsfornemmelse, det er pauser, det er den tøven, der giver plads til modpartens reaktion: Placering? Arrangement? Det er interferensen mellem det sagte og det hørte, det intenderede og det konkrete, det er fornemmelsen for det, der sker i det usagte.
Det er respekt for døren imellem det menneske, der har mistet alt, og den ansatte, der mener at vide, hvad det skal have af konsekvenser.
På søndag deltager jeg i en samtale med professor i Litteratur, Mads Rosendahl Thomsen. Det skal handle om AI og litterær kunst, om man kan overlade til maskiner at skabe skønlitterære tekster.
Kunst beror på kreativitet, kreativ kommer af latin creativus, afledt af creare – ‘skabe’. Ordet kreativs betydning defineres i DDO som det at være “god til at få nye ideer og realisere dem (på en fantasifuld eller kunstnerisk måde).
Meget kan man sige om AI og de værktøjer, der beror på teknologierne, men skabende er de ikke. Tværtimod, det er plagiat på et meget avanceret plan, det er hvidvaskning af teksttyveri.
Fremragende, men ikke fuldkommen
AI og ChatGPT er fremragende som netop dét, et redskab, der som en tryllekunstner kan hive en kanin op ad hatten, når man mest behøver den: Voila. Men den kan ikke selv føde kaniner, den kan ikke opfostre dem, den har ingen mælk i sine patter.
Den er en maskine, der kan hælde andres ord ned i en hat og trække dem op, som om den selv havde fundet på dem. Det er fint og nyttigt, hvis du skal skrive en generisk mail: “Grundet vandskade i kælderen vil der i den kommende tid ikke være adgang til vaskefaciliteter. Der henvises i stedet til møntvaskeriet på Nordre Fasanvej. Viceværten vil være leveringsdygtig i poletter hertil. Vi beklager de gener, det måtte medføre.”
Der er simpelthen for mange nuancer, der går tabt. For stor en mangel på situationsfornemmelse
Men kunst er ikke generisk, kunst er ikke klokkeklare budskaber formidlet nemmest muligt og på kortest mulig plads. Tværtimod. Kunst er bøvlet, sådan som livet er det. Kunst er mellemregninger, omveje og vildveje, det er spørgsmål, der aldrig finder svar: Hvad sker der egentlig med alle de sten, der falder fra folks hjerter, for eksempel? Det er den lille sitren ved øjenlågskanten, der hele tiden får os til at gribe ud, en flaksen.
ChatGPT uden situationsfornemmelse
Ligesom man ikke kan bruge generiske værktøjer, når man skal fortælle en mor, at man vil fjerne hendes børn, lige sådan mener jeg ikke, man kan bruge ChatGPT, når man skal skabe kunst. Der er simpelthen for mange nuancer, der går tabt. For stor en mangel på situationsfornemmelse. Og ikke mindst: for få mellemregninger.
Hele pointen med sådanne redskaber er jo netop at springe den slags over. At gå direkte til facit uden al bøvlet, de grædende børn, den ødelagte mor. I mine øjne er det stik modsat, hvad tilværelsen går ud på.
Med en mildest talt klichebefængt metafor: Det er ikke målet, der er interessant, men vejen derhen. Lige sådan kan et samfund ikke måles på antallet af løste opgaver, men måden, de løses på. Omsorgen, hvormed de løses.
Og selv om de to ting ret beset ikke kan sammenlignes, vover jeg alligevel pelsen: At det samme gælder litterær kunst. Det handler ikke om antallet af bøger, deres succes, men vejen derhen. Bøvlet, mellemregningerne. Omsorgen, hvormed de skrives.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
