TYSK DELSTATSVALG // OPTAKT – Når vælgerne i de østtyske delstater Sachsen og Thüringen søndag går til valg vil det resultere i en flugt fra partierne på midten og mod yderfløjene til højre og venstre. Regeringspartierne i Berlin står til en alvorlig afklapsning, og det bebuder store vanskeligheder med at finde et regeringsdueligt flertal efter forbundsdagsvalget i september 2025. Og i Sachsen og Thüringen ser det ud til, at den tidligere kommunist, Sahra Wagenknecht med sit nye parti, BSW, bliver tungen på vægtskålen.
De tre regerende partier i Berlin, socialdemokraterne i SPD, De Grønne og de liberale i FDP fik et elendigt EP-valg og stod til endnu en afvaskning ved septembers landdagsvalg i tre østtyske delstater: Sachsen og Thüringen (1. september) samt Brandenburg (22. september). Nu har slemt udviklet sig til det værre.
Forbundskansler Olaf Scholz’ aftale med USA om stationering af langtrækkende raketter og droner i Tyskland har opskræmt den østtyske befolkning. Og fredagens knivangreb i Solingen, udført af en afvist asylansøger, har styrket de fremmedfjendske yderfløje i det tidligere Østtyskland: Det højreekstremistiske og til dels nynazistiske AfD og det nye yderparti, Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), der blander en socialt orienteret økonomisk politik med fremmedhad og venskab med Rusland.
Trafiklys-koalitionen er gået fra langvarig strid til langvarig strid. Det får den hjemlige SVM-regering til at ligne en festlig firmaudflugt
AfD står til et sted mellem 25 og 30 pct. af stemmerne, BSW til et sted mellem 10 og 15 pct. Det vil gøre enhver regeringsdannelse vanskelig, og det er en vanskelighed, der også vil ramme Berlin efter forbundsdagsvalget 26. september 2025. Der vil komme en stor blok, der skal regeres udenom, og det vil kræve, at de etablerede partier indgår fornuftsægteskab med partier, der står dem fjernt.
Offentligheden har fået en forsmag under den nuværende ’trafiklys-koalition’ i Berlin, de røde socialdemokrater, De Grønne og de gule i det økonomisk liberale FDP. Koalitionen er gået fra langvarig strid til langvarig strid. Det får den hjemlige SVM-regering til at ligne en festlig firmaudflugt.
Østtyske vælgere er præget af utilfredshed
Når stemmerne er talt op i Sachsen og Thüringen, vil man kunne se resultatet af en stærk utilfredshed. Ossierne i Østtyskland synes, at Wessierne i det gamle Vesttyskland får for stor en del af kagen. 77 pct. af østtyskerne mener, at vesttyskerne har urimeligt store fordele.
Når tyske tv-stationer spørger østtyskere om AfD’s nynazisme bliver det typisk fejet af banen med en bemærkning om, at ’partiet kæmper for de ting, der er vigtige for os’
Det står i rimelig modstrid med løfterne før genforeningen, hvor daværende forbundskansler Helmut Kohl lovede østtyskerne ’blomstrende landskaber’. Det modsiges af statistik over indkomstfordelingen. Pr. person udgør indkomsten i gennemsnit 48.750€ i Tyskland, men kun 37.814€ i Brandenburg, 35.911€ i Sachsen og 35.715€ i Thüringen. Det skal noteres, at både Sachsen og Thüringen har været førende industriområder. Men i 1945 løb russerne med fabrikkernes maskiner. Og i 1990 blev nedslidt maskineri hugget op.
Valgresultatet i øst vil også blive påvirket af en udbredt fremmedfjendtlighed. En forskergruppe forelagde vælgere følgende udsagn: ’Forbundsrepublikken bliver på en farlig måde fremmedgjort på grund af mange udlændinge’. 38,4 pct. i øst tilsluttede sig udsagnet, kun 22,7 pct. i vest.
Det fremmedfjendske Alternative für Deutschland, (AfD), har stærke forbindelser til nynazistiske kredse. Formanden i Thüringen, Björn Höcke, er dømt for nazistiske udsagn. De civile efterretningstjenester (forfatningsbeskyttelsen) i Sachsen og Thüringen stempler AfD som højreekstremistisk og dermed et overvågningsobjekt. Det generer ikke alle vælgere. Når tyske tv-stationer spørger østtyskere om AfD’s nynazisme bliver det typisk fejet af banen med en bemærkning om, at ’partiet kæmper for de ting, der er vigtige for os’.
Nej til våben, ja til fred
En anden grund til særskilt østtysk utilfredshed er håndteringen af Covid-19. Både i Sachsen og Thüringen har der været store demonstrationer. De har været svære at forstå, især fordi befolkningen i DDR accepterede at blive gennemvaccineret. Forskere peger på, at en generel utilfredshed med det politiske system har været drivkraften, og utilfredsheden er blevet udnyttet af AfD.
Den østtyske offentlighed har reageret med uforstand og vendt sig mod SPD, der i forvejen er tæt på spærregrænsen i Sachsen og Thüringen
Endelig giver Ruslands krig mod Ukraine drivkraft til de yderligtgående partier, så stærk at der både i Die Linke (efterfølgere af det østtyske kommunistparti, men ved regeringsmagten i Thüringen) og i CDU (ved regeringsmagten i Sachsen) og i SPD (ved regeringsmagten i Brandenburg) er stemmer mod våbenleverancer til Ukraine. Kravet om fredsforhandlinger præger valgkampene, selv om det er svært at se, hvad der kan forhandles med Putin om. Et medlem af forbundsregeringen siger, at ’den russiske propaganda har stor gennemslagskraft i øst’.
Sachsen
Regeringen er en koalition under ministerpræsident Michel Kretschmer, CDU, der er sammen med SPD og De Grønne. Seneste meningsmåling giver AfD 32,0 pct, CDU 30,0 pct., BSW 15,0 pct., SPD 6,0 pct., De Grønne 5,0 pct. Hvis den tidligere kommunist Sahra Wagenknecht i BSW går i koalition med AfD har de flertallet. CDU kan ikke fortsætte i regering uden at tage BSW med.
Thüringen
Regeringen er en koalition under ministerpræsident Bodo Ramelov, Die Linke, der er sammen med SPD og De Grønne. Seneste meningsmåling giver AfD 29,6 pct., CDU 22,2 pct., BSW 18,2 pct., Die Linke 13,8 pct., SPD 6,2 pct., De Grønne 3,3 pct., og FDP 2,8 pct. Hvis AfD skal holdes uden for en regering er CDU nødt til at gå i et regeringssamarbejde med Sarah Wagenknechts BSW. Og hun var en af de sidste stalinister i det gamle DDR.
Scholz i tysk raketkrise
Som om regeringskoalitionen i Berlin ikke havde nok at slås med, indgik forbundskansler Olaf Scholz den 10. juli en aftale med USA om stationeringen af amerikanske langtrækkende raketter og droner i Tyskland. Det er våben, der eventuelt kan udrustes med atomvåben. De skal ikke opstilles i det tidligere Østtyskland, det forbyder genforeningstraktaten mellem fire stormagter og de to tysklande. Trods stationeringen i vest vil våbnene kunne nå mål så langt som til Uralbjergene.
Den østtyske offentlighed har reageret med uforstand og vendt sig mod SPD, der i forvejen er tæt på spærregrænsen i Sachsen og Thüringen. Den offentlige tv-sender, MDR, har spurgt 24.000 vælgere i tre østtyske delstater. 18.000 savner en debat om stationeringen. 16.000 frygter, at den gør Tyskland til et angrebsmål.
Olaf Scholz har ikke gjort det nemmere for sig selv. Da han blev spurgt om beslutningen, sagde han med sædvanlig arrighed i stemmen: ’Denne beslutning har længe været forberedt og for alle, der beskæftiger sig med sikkerheds- og forsvarspolitik ingen virkelig overraskelse’. Hvad behager: Da forbundsregeringen i juni 2023 udgav en sikkerhedspolitisk redegørelse på 74 sider, stod der godt gemt, at der er et behov ’for at forbedre den langtrækkende kapacitet’. Så mange var ordene.
Olaf Scholz skal til at finde flere ord efter søndagens valg. SPD har aldrig rigtig opnået tilslutning i det tidligere Østtyskland. Nu skal han til at forsvare socialdemokratiske valgresultater tæt på den tyske spærregrænse på 5 pct. Koalitionspartnerne, De Grønne og FDP, risikerer at ryge ud af begge lokale parlamenter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
