LEDELSENS DAG // ANALYSE – Aktivistisk ledelse var det ord, der vendte tilbage i min tanker igen og igen, da jeg sad til Ledelsens Dag 2023 afholdt af Lederne – Danmarks største lederorganisation. Aktivistisk ledelse forstået som det lederskab, hvor topchefen engagerer sig i sociale og politiske emner, der ligger uden for virksomhedens kerneforretning.
Jeg registrerede en rød tråd, der handlede om ledernes ansvar for at passe på verden og forandre den til det bedre. Eller det, som nogen vælger at kalde bæredygtig ledelse, ESG-ledelse eller måske endda regenerativ ledelse. De fleste talere, hvis ikke alle, tog et ansvar for verdens gang.
Årets leder er både aktivistisk og social
Årets leder var Jens Bjørn Andersen, CEO i DSV. Han blev selvfølgelig skamrost for den enorme vækst, han havde stået i spidsen for, og beskrevet som en vellidt og autentisk leder af Bodil Nordestgaard Ismiris, CEO hos Lederne.
Men så lagde jeg mærke til, at Ismiris fra scenen straks tog prisvinderen i forsvar og fremhævede Andersens fokus på klimaet til trods for, at han repræsenterede en kulsort branche.
Og i magasinet Lederstof kunne man også læse om, hvordan DSV havde trukket sig hurtigt ud af Rusland, hvorfor et samarbejde med Saudi-Arabien kan forsvares, og hvordan Andersen har fejlet i ligestillingssagen, men alligevel sikret en pipeline af yngre kvinder, så der var håb. Altså en klar proaktiv kommunikation om de emner, som tillægges den aktivistiske leder.
Vi skal ikke mange år tilbage, før en del direktører hverken havde profilbillede eller baggrundsbanner på LinkedIn
Læg så her til, at Jens Bjørn Andersen er meget aktiv på sociale medier, har godt 26.000 følgere på LinkedIn, skriver alle sine opslag selv og får i tusindvis af reaktioner. Så har vi cocktailen på ikke bare en aktivistisk CEO, men også en social CEO.
Mange følgere og stor traction
Og der var nemlig også et andet fællestræk på Ledelsens Dag. Alle oplægsholdere – uden undtagelse – var såkaldte “Social CEOs”, altså topchefer, der er aktive på sociale medier. De fleste med relativ stor traction på LinkedIn.
Kokken Claus Meyer skilte sig ud ved at være stærkest til stede på Instagram med over 30.000 følgere, og EU-kommissær Margrethe Vestager er ikke rigtig aktiv på LinkedIn, men til gengæld stor på både Instagram og X (Twitter).
Det her entydige billede af aktivitet på sociale medier for topchefer er nyt for mig. For bare få år siden ville langtfra alle have været repræsenteret professionelt, endsige været aktive med opslag. Vi skal ikke mange år tilbage, før en del direktører hverken havde profilbillede eller baggrundsbanner på LinkedIn. Der er sket noget både med form og indhold.
CEO-aktivisme
Tilbage i 2018 skrev Aaron K. Chatterji og Michael W. Toffel en artikel i Harvard Business Review med titlen “CEO activism”. Det var første gang, jeg selv faldt over begrebet, og jeg har med interesse fulgt den stille aktivistiske udvikling blandt både offentlige og private topchefer i Danmark. Her på Ledelsens Dag var det første gang, jeg oplevede den sådan for fuld udblæsning.
Braw Bakir fra Netto fokuserede på diversitet og ligestilling og lave priser, så alle havde råd til mad. Katrine Sperling fra Novo Nordisk fokuserede på det sunde arbejdsliv med pauser og mental restitution med udgangspunkt i egne barske erfaringer.
Sammen med ledelsesrådgiver Pia Hauge slog hun et slag for “langsom ledelse”, som gør os klart mere effektive og sundere.
Klima var selvsagt et centralt tema for flere. Både Mette Lykke fra Too Good To Go og madaktivisten Claus Meyer talte passioneret om sammenhængen mellem vores forhold til mad og verdens fremtid. Og Tommy Ahlers pointerede, at 25 % af den grønne omstilling vil komme fra ændret adfærd, resten skal komme ved hjælp af nye teknologiske løsninger
Jesper Theil Thomsen fra SOUNDBOKS havde fokus på generation Z og god ledelse og har involveret sig i en ny demokratibevægelse for unge.
Der er brug for aktivistisk ledelse
Satiregruppen Magt underholdt på dagen og havde en morsom parodi på verdens “aktivistiske” ledere: Biden, Putin og Jinping med omkvædet “Du’ på røven igen”. Men bag morskaben var der en ildevarslende alvor, og jeg tænkte på, hvor vigtigt det er, at der er mange, der tager et ansvar for klodens fremtid og ikke overlader det til nogle enkelte magtfulde personer på den globale scene.
Jeg er sikker på, at ledelse i fremtiden kommer til at handle mere og mere om den store samfundskontrakt
Det underholdende indslag gjorde kun behovet for, at flere og andre ledere tager ansvar, endnu større.
Tommy Ahlers, som var dagens sidste taler, sagde direkte, at profit måtte vige for samfundsansvaret her og nu – ellers vil vi alligevel ikke kunne tjene penge i fremtiden. At verden havde brug for at kunne mærke, hvordan det er at drive virksomhed. Og at danske topchefer også skulle løfte den opgave.
Jeg er sikker på, at ledelse i fremtiden kommer til at handle mere og mere om den store samfundskontrakt, og at vi i stadig højere grad vil vurdere topledere på deres evne til at tage det ansvar på sig. Det betyder også, at topchefens ølkasse for alvor har flyttet sig fra kantinen og ud på sociale medier.
Her foregår samtalen i dag, og jeg tænker, at det fremover mere bliver reglen end undtagelsen, at direktøren deltager. Så ja, for at svare på mit eget spørgsmål i overskriften af denne tekst: Det er ikke blot The social CEO, der snart er den nye normal, men faktisk The social CEO activist.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her