Ny forskning: Forældre på barselsorlov koster ikke virksomheder dyrt

i POV Business/Arbejdsmarked af

POV BUSINESS // BARSELSORLOV – Myten om at danske virksomheder ofte bliver presset i knæ pga. udgifter i forbindelse med medarbejderes barselsorlov er hårdnakket. Men det er og bliver en myte. I virkeligheden er det ikke særlig dyrt for virksomhederne, når en ansat er væk på barsel, fordi virksomhederne er gode til at kompensere for den manglende ansatte, viser helt ny forskning fra Københavns Universitets Økonomiske Institut.

Hvis man er virksomhedsejer og har ansat kvinder i den fødedygtige alder, er der stor sandsynlighed for, at en eller flere af disse på et tidspunt kommer ind på kontoret og fortæller, at hun er gravid og derfor skal på barsel. Men for nogle arbejdsgivere drukner det glædelige budskab om familieforøgelsen i bekymringer om, hvad kvindens fravær i forbindelse med barselsorloven kommer til at koste virksomheden.

Det er en hyppig antagelse, at især små virksomheder kan blive alvorligt økonomisk udfordret af medarbejderes barselsfravær, men i virkeligheden er det ikke særlig omkostningsfuldt at have en medarbejder på barsel, viser et nyt forskningsstudie lavet af økonomer på Københavns Universitet i samarbejde med University of Zurich, University of California og American University of Beirut.

I debatten om forældreorlov hører man igen og igen, at ret til barsel er meget dyrt især for små virksomheder. Men vores resultater peger i en helt anden retning”
– Nikolaj Harmon

Når en kvinde går på barsel, er hun typisk væk i mere end ni måneder, og det fravær efterlader både arbejdsgiveren og kvindens kollegaer med opgaver, der ikke bliver løst. Man hører derfor ofte kvinders langvarige barselsfravær omtalt som en tung forpligtelse, der helst skal begrænses, hvilket kan få arbejdsgivere til at fravælge at ansætte kvinder, som de forventer inden for kort tid vil gå på barsel.

Men ingen forskere har tidligere undersøgt danske virksomheders præcise omkostninger i forbindelse med medarbejdernes barsel, før et forskerteam fra KU besluttede systematisk at undersøge, hvad der sker i en virksomhed, når en kvindelig ansat går på barsel. Forskerne fokuserede på små virksomheder med under 30 ansatte – hvor man ville forvente at bare en enkelt ansat på barsel ville ramme særligt hårdt – og undersøgte en lang række nøgletal for virksomhederne og deres ansatte i perioden 2001 til 2013.

Omkostningerne så små, at de næppe kan måles

Ved at sammenligne udviklingen i en gruppe virksomheder, der oplevede en kvindelig ansat gå på barsel med udviklingen i en lignende gruppe af virksomheder med kvindelige ansatte, som ikke gik på barsel, var forskerne i stand til at måle effekterne af barselsfravær. Resultaterne overraskede lektor i økonomi Nikolaj Harmon: De negative effekter af at have en ansat på barsel var alle sammen så små, at de slet ikke kunne findes i tallene.

“I debatten om forældreorlov hører man igen og igen, at ret til barsel er meget dyrt især for små virksomheder. Men vores resultater peger i en helt anden retning. For den typiske virksomhed i vores undersøgelse er omkostningerne i forbindelse med en medarbejder på barsel ganske små”, siger Nikolaj Harmon.

Når vi måler på det samlede antal arbejdstimer, som er lagt i virksomheden, kan vi slet ikke spore en ændring, når en ansat går på barsel. Vi kan heller ikke se nogen ændringer i virksomhedernes omsætning”
– Anne Ardila Brenøe

I stedet ser det ud til, at virksomhederne håndterer det lange barselsfravær ved at hente ekstra arbejdskraft på to måder. Dels ansætter nogle virksomheder barselsvikarer. Dels fastholder virksomhederne lidt flere af den fraværende medarbejders nærmeste kollegaer, end de ellers ville have gjort og øger samtidig deres arbejdstid og dermed også deres løn. Hermed er virksomhederne i stand til at få dækket de opgaver, som skulle have været varetaget af kvinden på barsel.

“Det viser sig, at virksomhederne er enormt gode til at håndtere barselsfravær ved at finde ekstra arbejdskraft andre steder. Når vi måler på det samlede antal arbejdstimer, som er lagt i virksomheden, kan vi slet ikke spore en ændring, når en ansat går på barsel. Vi kan heller ikke se nogen ændringer i virksomhedernes omsætning”, fortæller adjunkt i økonomi på Universität Zürich, Anne Ardila Brenøe, der arbejdede på projektet under sin ph.d.-afhandling på KU.

Offentlig lønkompensation beskytter bundlinjen

I forhold til lønomkostninger viser økonomernes analyse, at de samlede lønudbetalinger stiger, når en ansat går på barsel. Dette skyldes, at de fleste virksomheder ender med både at udbetale løn til den ansatte på barsel og til barselsvikarer eller eksisterende ansatte, som arbejder ekstra. Men når man tager højde for, at barselsfondene og det offentlige refusionssystem dækker næsten alle virksomhedernes omkostninger i forbindelse med løn under barsel, viser det sig, at virksomhedernes faktiske lønomkostninger stort set er uændrede. Alt i alt bliver virksomhedernes bundlinje hverken ramt af mærkbart højere lønomkostninger eller lavere omsætning, når en ansat går på barsel.

“Ud fra vores statistiske analyser, kan vi se, at den gennemsnitlige virksomheds omsætning højst falder med 1,8 procent, hvis 10 procent af de ansatte går på barsel. Samtidig kan vi se, at lønomkostningerne maksimalt stiger med 0,10 procent, når vi korrigerer for udgifter til løn under barsel. Samlet set må vi derfor konkludere, at for den gennemsnitlige virksomhed er en periode med barselsfravær ikke nogen stor belastning”, siger Nikolaj Harmon.


De danske barselsregler

Danske forældre har tilsammen ret til 52 ugers barsel med understøttelse eller løn:

  • Mødre kan gå på barsel 4 uger inden fødslen
  • De første 14 uger efter fødslen er reserveret til barnets mor
  • Fædre har ret til 2 ugers orlov lige efter fødslen
  • De sidste 32 ugers forældreorlov kan deles mellem moderen og faderen
  • I praksis tager danske kvinder hovedparten af barselsorloven
  • Dertil kommer retten til fravær på grund af sygdom i forbindelse med graviditet
  • Alle forældre har ret til barselsdagpenge under barselsfraværet og ca. 75 procent af danske medarbejdere er ansat med barselsrettigheder, der sikrer dem fuld løn under barsel.
  • I foråret 2019 vedtog EU-parlamentet nye barselsregler, der betyder, at otte af de 32 ugers betalt forældreorlov øremærkes til fædre. Dvs. hvis barnets far fravælger at holde orlov bortfalder disse ugers orlov helt (de nye regler skal implementeres senest i 2022).

Forskningsprojektet: Is Parental Leave Costly for Firms and Coworkers?

  • er blevet til i samarbejde mellem Københavns Universitet, University of Zurich, University of California-Santa Barbara og American University of Beirut
  • er støttet af Carlsbergfondet
  • og offentliggjort i den prestigefyldte amerikanske NBER working paper serie

Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner, Københavns Universitet.

Foto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Seneste artikler om POV Business