BØRNECHECK // KOMMENTAR – Det er direkte umenneskeligt først at føre en politik, der direkte og indirekte er med til at ødelægge børnenes trivsel og engagement i skolen samt forældrenes samarbejde med skolen, for derefter at straffe børnene og forældrene ved at inddrage børnechecken på grund af børnenes for høje fravær i skolen, skriver Dino Copelj.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det giver på ingen måde mening og er efter min mening udtryk for en politik, der diskriminerer og stigmatiserer visse grupper af mennesker uden at have nogen reel effekt.
Nogle af de konkrete tiltag eller politikker hviler på den evige dæmonisering af etniske minoriteter med den såkaldte “ikkevestlige” baggrund og kan virke som symbolpolitik snarere end en faktisk indsats for at forbedre børnenes trivsel og skolegang. Som for eksempel en politisk idé om, at især familier med etnisk minoritetsbaggrund ikke tager skolen alvorligt og ikke har styr på deres børn.
De eneste, der får noget ud af disse tiltag, er selve politikerne og visse politiske grupper, der har brug for “stærke ledere”, der kan demonstrere handlekraft ved at straffe og gøre livet mere besværligt for visse grupper af mennesker.
Børnene og forældrene er de store tabere i denne situation, da der slet ikke bliver taget højde for deres individuelle behov og livssituation.
Børnecheck og straf
Hvis et barn har mere end 15 procents ulovligt fravær i folkeskolen, skal det koste forældrene børnechecken.
Straffen for højt fravær blev vedtaget af VLAK-regeringen i 2018. Det skete sammen med DF og Socialdemokratiet som led i den såkaldte ghettopakke.
I Ishøj Kommune ser man det ligefrem som en værdi, at det koster ved kasse ét for forældrene, hvis deres børn har over 15 procents ulovligt fravær i skolen.
Der en form for etnisk diskrimination i de her regler, selv om den også rammer etnisk danske familier
Laura Gilliam, forsker i børn, skole og etnicitet på DPU på Aarhus Universitet
“Her har man nemlig i det seneste skoleår frataget forældrene børnechecken i samtlige af de tilfælde, hvor en folkeskoleelev har haft over 15 procent ulovligt fravær i løbet af et kvartal,” skriver dr.dk.
I andre kommuner er man ikke lige så konsekvent som i Ishøj, hvilket provokerer både Morten Messerschmidt og Inger Støjberg. De kræver stramninger og sanktioner.
“Jeg tror, at loven skal justeres. Formålet er jo, at vi skal have nedbragt fraværet i folkeskolen, så vi øger trivslen og indlæringen. Den rigtige metode har vi ikke ramt endnu, det må vi bare sige,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der senere på året vil indkalde de øvrige partier til forhandlinger om en lovændring.
Der skal åbenbart strammes og straffes – igen.
Forskning og viden
I deres iver for at straffe især familier med etnisk minoritetsbaggrund valgte politikerne at se bort fra forskning på området samt eksperternes råd og anbefalinger. Lovgivning blev igen præget af holdninger frem for viden.
“De nye fraværsregler skader skolens samarbejde med især de socialt udsatte familier – for det er særligt dem, de nye fraværsregler rammer,” skrev Information i 2020.
Laura Gilliam, der forsker i børn, skole og etnicitet på DPU på Aarhus Universitet, mener, at fraværsreglerne bygger på en politisk idé om, at især familier med anden etnisk baggrund ikke tager skolen alvorligt og ikke har styr på deres børn, og at man ved at true dem på børnepengene får dem til at tage hånd om det:
“Der en form for etnisk diskrimination i de her regler, selv om den også rammer etnisk danske familier.”
Børn med massivt fravær får det ikke bedre af, at forældrene mister næste kvartals børne- og ungeydelse
Mette With Hagensen, landsformand, Skole og Forældre
Ifølge Christine Hemme, lektor på VIA University College, så er der især børnesager i familier med komplekse sociale problemer. Det kan være alt fra fattigdom, misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet eller forældre, der har svært ved at magte forældrerollen af mange forskellige årsager.
Mette With Hagensen, landsformand, Skole og Forældre, skrev: “For mange børn og forældre handler det imidlertid ikke om sjusk, slendrian og manglende vilje, når børnene bliver væk fra skolen. Fra Skole og Forældres forældrerådgivning ved vi, at nogle børn eksempelvis kæmper med angst og skolevægring.
Børn med massivt fravær får det ikke bedre af, at forældrene mister næste kvartals børne- og ungeydelse. Det er jo ikke, fordi de er ude at snolde børnepengene op sammen med forældrene, at de ikke kommer i skole. Der er meget andet og mere på spil i disse børns liv end børnecheck og fraværsprocenter.
Et træk i børne- og ungeydelsen vil ikke få disse børn til at komme mere i skole, deres problemer kan endda vokse sig endnu større, ved at de indirekte kan være med til at gøre familiens økonomi endnu mere stram.”
En lærer fra Byskovskolen i Ringsted, fortalte mig følgende:
“Jeg ved, at mange lærere går langt for at ”udligne” uligheden. Så sent som i sidste uge oplevede jeg en lærer, der købte tre fødselsdagsgaver, for at et barn kunne komme med til 3 x fødselsdag. En heltegerning i mine øjne.”
Det kan jeg kun være enig med læreren i. Lærerne og pædagogerne er helte, der rent faktisk kæmper for børnenes trivsel og indlæring, og ønsker det bedste for børnene. Det kan politikerne lære meget af.
Mit forslag
Lad os se bort fra al den symbolpolitik, der betragter det enkelte individ som en ensartet masse, der er uforenelig med majoriteten af befolkningen. Lad os i stedet se på, hvordan børnenes trivsel og indlæring kan forbedres.
“Den rigtige metode har vi ikke ramt endnu, det må vi bare sige,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Jeg tror på, at ministeren er interesseret i at finde en holdbar metode, som vi ved virker, og som både kan forebygge og løse udfordringer med sygefraværet hos en del børn med komplekse sociale problemer.
Her kommer forslaget:
- Genindfør modersmålsundervisningen for alle tosprogede børn, uanset hvor de eller deres forældre kommer fra.
- Genetabler statens tilskud til modersmålsundervisning for alle børn.
Retten til modersmålsundervisning, der skal tilbydes af kommunerne, skal gælde alle børn og ikke kun børnene, der stammer fra et EU/EØS-land, som det er tilfældet i dag.
Loven, der fjernede kravet om modersmålsundervisning, blev indført i 2002. Forslaget blev dengang fremsat af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs) og vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF). S, SF, RV, EL og KRF stemte imod forslaget.
Vi ved nu med sikkerhed, at modersmålsundervisning har en række positive effekter, heriblandt en klar effekt på børnenes trivsel og engagement og på forældrenes samarbejde med lærerne
Forslaget og derefter loven trodsede al logik, fornuft og al forskning i modersmål. Selv undervisningscenteret UC2, som netop var oprettet under Undervisningsministeriet til at forske i undervisning af tosprogede børn, afviste forslaget.
Modersmålsundervisning kan uden tvivl være med til at sænke børnenes fravær i skolen. Selvom det ikke er løsningen på alle udfordringer, kan det langt hen ad vejen hjælpe en del børn og familier.
Vi er blevet endnu klogere og ved nu med sikkerhed, at modersmålsundervisning har en række positive effekter, heriblandt en klar effekt på børnenes trivsel og engagement og på forældrenes samarbejde med lærerne, samt at børnene også bliver dygtigere til dansk på længere sigt.
En ren win-win for alle!
Børnekonvention
Og lad os sikre os, at alle børn i Danmark bliver behandlet som individer med rettigheder uagtet den fremherskende tidsånd og politikernes holdninger.
Bogen Incorporating the UN Convention on the Rights of the Child på Cambridge University Press dokumenterer, at barnets rettigheder og børns ret til at blive hørt respekteres mere af administrative myndigheder og af domstole, når konventionens bestemmelser er inkorporeret i den nationale lovgivning.
Lad os inkorporere FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) direkte i den danske lovgivning.
Lad os i højere grad respektere barnets rettigheder og børns ret til at blive hørt.
Alle børn er frie og lige individer med egen fornuft og samvittighed.
Alle børn har ret til at trives, at lære, at uddanne sig og vokse op uden stigmatisering, diskrimination og andre former for krænkelser.
En fair chance for alle børn i Danmark er ikke meget at forlange.
Et barn er et barn!
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her