CHIKANE // DEBAT – Jeg kan godt lide Onkel Reje, og jeg kan godt lide drag queens. Jeg kan bare også godt lide J.K. Rowling, Eskimo-is, Signe Molde, Regnbuerådet og Brian Mørk. Og jeg har her lært, at mobiliseret vrede, trusler og personhetz ikke er et problem. For det er sådan, vi opfører os. Ikke sandt? Sådan spørger Christian Vinther, der undrer sig over især venstrefløjens lyst til at forsvare nogle mennesker og andre slet ikke.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Føj! Hvem kan dog finde på at true Onkel Reje! Fuld opbakning!”
Sådan skrev SF’s partiformand på sin offentlige Facebook-profil forleden i støtte til Onkel Reje, der har måttet sygemelde sig på grund af en voldsom og hadefuld shitstorm.
Pia Olsen Dyhrs reaktion er udmærket, hvis den ellers havde været nuanceret. For jeg vil foreslå, at SF og den resterende venstrefløj bør bruge Onkel Reje-sagen til en omgang selvransagelse.
Såfremt venstrefløjen oprigtigt ønsker et opgør med aggressiv adfærd og medfølgende polarisering, må de anerkende, at fundamentet for hetzen mod Onkel Reje allerede er blevet lagt af woke-bevægelsen. Kan man ikke anerkende dét, er kritikken af Onkel Reje-hetzen ikke andet end selvretfærdigt hykleri
For over de sidste par år har vi lært af diverse radikale venstrefløjsgrupper, at det er præcis sådan, vi behandler dem, vi er imod eller ikke bryder os om – med hetz, vrede, personangreb og trusler. Så hvorfor er det pludselig et problem nu?
Drag queens skal forsvares, men J.K. Rowling må hetzes – tal om hykleri og selvgodhed
”Deres hetz har alvorlige konsekvenser for deres ofre,” skriver Maia Kahlke Lorentzen om sagen i et indlæg på nærværende medie, og Lorentzen spekulerer desuden i, om en person mon bliver booket på ny, hvis arrangørerne ved, at der dukker ”højreekstreme miljøer” op for at protestere imod dem.
Det er noget sludder. Men kke fordi Lorentzen ikke har ret. Det har hun. Hetzende adfærd er ødelæggende for den offentlige debat.
Hendes indlæg er nemlig dobbeltmoralsk, fordi Kahlke Lorentzen selv spiller en rolle i en række bevægelser med tilknytning til LGBT og feminismen, der har gjort sig skyld i samme adfærd – eller som forholder sig passivt over for den.
Her et eksempel på Twitter, hvor Lorentzen taler om kønskritiske kvinder med brug af skældsordet TERF’s og sætter dem i samme bås som incels (der er mænd, som ikke har sex, og som oftest sættes i forbindelse med voldelige og af og til dødelige angreb på især kvinder):
Trusler og aktivistisk raseri
I 2020 så man, hvordan Black Lives Matter mobiliserede sine allierede til arrigt at ryge i flæsket på alt og alle, der ikke rettede sig efter og var enige i deres snævre opfattelse af ”antiracistisk” adfærd – herunder med grove og løgnagtige beskyldninger og opfordringer til at skrive falske anmeldelser af virksomheder, der ikke føjede gruppens tyranni.
I én sag blev ejeren af en chokoladebutik bombarderet med trusler, fordi hun nægtede at omdøbe Eskimo-isen, som de radikale venstrefløjsaktivister krævede. Mon Olsen Dyhr og Lorentzen kommenterede på den type hetz og de trusler?
Næppe.
J.K. Rowling må vi gerne overdynge med trusler, og på venstrefløjen er det tilsyneladende ikke problematisk, når kønskritiske kvinder udsættes for en heksejagt
Det mobiliserede pres, man kender fra LGBT-miljøet, har heller ikke bekymret hverken Pia Olsen Dyhr eller Maia Kahlke Lorentzen.
J.K. Rowling må vi gerne overdynge med trusler, og på venstrefløjen er det tilsyneladende ikke problematisk, når kønskritiske kvinder udsættes for en heksejagt.
Ej heller er det angiveligt forkert at omtale selvsamme kvinder som en ”cancercelle”, der skal ”fjernes, inden den spreder sig”, som Maia Kahlke Lorentzens venner i Normstormerne fx har gjort.
Ingen på samme fløj har fundet det nødvendigt at tale om hadet rettet mod Regnbuerådet, der ellers kulminerede, da Socialistisk Ungdomsfront – tidl. Enhedslistens Ungdomsnetværk – som et led i en længerevarende hetz, brændte en figur af Regnbuerådets formand, Marcus Dib Jensen, på bålet med henvisning til, at han jo var – ikke satanist, som Onkel Reje beskyldes for – men ”den rigtige heks”,
Frontalt angreb på kulturpersoner
Mere relevant i denne kontekst er dog, hvordan offentlige personer kan møde en mur af vrede aktivister, når de passer deres job.
Men heller ikke det, er der tilsynladende noget forkert ved – i hvert fald ikke, da det gik ud over Signe Molde efter programmet Signe Molde på Udebane eller komiker Brian Mørk.
Jeg indrømmer, at pædofilianklager er af særlig ekstrem karakter, men lige så groft og nedslående er det dagligt at møde en flok, der kalder én ”nazist”, ”farlig” eller ”victimblamer”, og som fortæller én, hvilket elendigt menneske man er. For Brian Mørk endte det endda med, at der blev begået hærværk på hans privatadresse:
”Det er bekymrende, at de (folk fra konspirationsbevægelsen) nu er organiserede og radikaliserede nok til at gå i frontalt angreb på etablerede kulturpersoner,” har Maia Kahlke Lorentzens forening Cybernauterne skrevet om Onkel Reje-sagen i et Facebook-opslag, der supplerer Lorentzens artikel på POV.
Her kan jeg altså konkludere, at Cybernauterne anerkender, at det er ”radikaliserende”, når der begås ”frontalt angreb” på ”etablerede kulturpersoner.”
Det kræver stort mod at sige fra over for sine fjender, men lige så stort mod at sige fra over for sine venner
Så langt så godt.
Mere interessant bliver det, når man læser, hvordan Maia Kahlke Lorentzen må opdigte spekulative eksempler på, at det kan føre til færre bookinger, hvis en arrangør frygter (højreorienterede) protester.
Lorentzen behøver dog slet ikke at opdigte eller spekulere for at finde et passende eksempel på netop det problem. Shitstormen mod Brian Mørk ramte ham nemlig hårdt økonomisk. Så hvorfor nævner hun ikke ham, hvis hun vil illustrere det problem, hun skulle være bekymret for? Fordi Mørk ikke blev angrebet af højreorienterede konspirationsteoretikere, men af aggressive feminister fra venstrefløjen. Derfor.
Fej for egen dør
Hvis man vil irritere J.K. Rowling-haterne – og det vil man gerne – kunne man afslutningsvis kommentere på hele Onkel Reje-sagen med et lettere sentimentalt ”after school special”-budskab hentet direkte fra Harry Potter-universet.
I første bog vælger Neville Longbottom at sige fra over for Harry, Ron og Hermione, da de vil snige sig ud af skolen. Dette vælger Dumbledore i sidste ende at kvittere for med ti point og ordene her frit oversat til dansk:
”Det kræver stort mod at sige fra over for sine fjender, men lige så stort mod at sige fra over for sine venner.”
Mennesker som Maia Kahlke Lorentzen orker kun at råbe op, når skurken står på ”det modsatte hold”. Og den slags er en del af problemet, ikke en del af løsningen
Hvis vi ser mod den borgerlige fløj, finder man i både Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti villighed til at tale imod de mest skingre stemmer i de debatter, der er opstået om Onkel Reje og drag Queens.
Vanopslagh har gjort det. Anders Storgaard og Merete Winter Hildebrandt har gjort det. Niels Peder Ravn har gjort det. Spørgsmålet er, hvem man kan finde på venstrefløjen – fx hos SF – der har kritiseret samme adfærd, når den opstår i woke miljøer?
Ikke alle i befolkningen har dog helt overgivet sig til farvet hykleri. DR’s Peter Ingemann har fx bakket op om både Signe Molde og Onkel Reje, så kram til ham.
Den slags skal bemærkes, fordi det er sjældent. Mennesker som Maia Kahlke Lorentzen orker nemlig kun at råbe op, når skurken står på ”det modsatte hold”. Og den slags er en del af problemet, ikke en del af løsningen.
Fundamentet for hetzen mod Onkel Reje er blevet lagt af woke-bevægelsen
Mindst ét andet individ i befolkningen har dog lært noget af Onkel Reje-sagen. En kvinde gik nemlig for nylig ud for at undskylde over for Brian Mørk. ”Mennesker i flok kan gøre modbydelige ting,” skrev hun på Facebook.
En sådan erkendelse er betryggende at læse for mig.
Så lad os håbe, at Onkel Reje-sagen giver anledning til refleksion hos politikere som Pia Olsen Dyhr og debattører som Maia Kahlke Lorentzen, der, såfremt de oprigtigt ønsker et opgør med aggressiv adfærd og medfølgende polarisering, må anerkende, at fundamentet for hetzen mod Onkel Reje allerede er blevet lagt af woke-bevægelsen.
Kan man ikke anerkende dét, er kritikken af Onkel Reje-hetzen ikke andet end selvretfærdigt hykleri og et forsøg på at hytte sit eget politiske eller ideologiske skind.
Læs mere om seksuel chikane i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
