MIDTVESTLIV // KLUMME – TikTok, Instagram, Snapchat. De sociale medier bliver flere og flere og fylder mere og mere. For Julie Bendtsen er det en balancegang at finde ud af, hvornår de er sikre nok for hendes datter – som trods utallige forespørgelser stadig får et blankt nej til egne profiler.
CHICAGO – Et af de helt store virale hits i USA lige nu er sangen Fancy Like med countrystjernen Walker Hayes. Ikke kun fordi sangen er en ualmindelig catchy og uforpligtende ørehænger (med en ret sjov og virkelig ærkeamerikansk tekst), men i lige så høj grad fordi der til sangen hører en dans, som i varighed og format er perfekt til det sociale medie TikTok.
Et af de opdragelsesområder, der giver mig den allerstørste følelse af at komme til kort, er mine børns tilstedeværelse (eller mangel på samme) på nettet. Mere specifikt på de sociale medier
Efter at have set dansen danset i stort set alle reklameblokke på amerikansk tv – ikke reklamer for Hayes eller TikTok, men for restaurantkæden Applebee’s, der spiller en altoverskyggende hovedrolle i sangteksten, og som med sangens popularitet har set sig kaldet til at putte en ellers ikke længere udbudt milkshake tilbage på deres menu – besluttede min 11-årige datter, at vi skulle lære den. Vi som i hun og jeg.
Som sagt så gjort, og nu danser vi den, hver gang vi hører den – hun med lidt mere sikkerhed i trinnene end jeg. Men sådan skal det jo være, når en gammel hund skal lære nye tricks sammen med en frisk og fleksibel hvalp.
Nej, nej og atter nej
Næste oplagte skridt ville selvfølgelig være at dele vores video på TikTok. Lige som alle de andre. Men det kan vi ikke. Der er nemlig ingen af os, der har den populære app, og der er heller ingen af os, der får den lige foreløbig. Jeg, fordi jeg ikke vil – min datter, fordi hun ikke må.
Et af de opdragelsesområder, der giver mig den allerstørste følelse af at komme til kort, er mine børns tilstedeværelse (eller mangel på samme) på nettet. Mere specifikt på de sociale medier. Den 8-årige har endnu ikke vist noget behov for eller nogen interesse i det, men den 11-årige spørger tit. Og hun får hver gang det samme svar: Nope. Ok, der bliver sat lidt flere ord på, men konklusionen er den samme: Nope.
TikTok blev slettet, og datteren fik – igen – et klart nej
Jeg er selv på Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter og Snapchat (omend jeg er en total kegle til sidstnævnte). Min mand har sin professionelle LinkedIn-profil, og så har han, hvad man vel nærmest kan kalde en proforma-Facebookprofil. Forstået på den måde, at han har en profil (med et profilbillede fra en dykkerferie, han og jeg var på i 2007), men det eneste tidspunkt han er aktiv på den, er den ene dag om året, hvor han takker sine Facebookvenner for fødselsdagshilsnerne.
Og det er dét. Min mand er indædt modstander af sociale medier. Jeg bruger dem flittigt.
Det er ikke noget, vi bliver enige om indbyrdes, men vi er til gengæld enige om én ting: At vores datter ikke skal have adgang til dem endnu.
Tyk og til grin på TikTok
Lige da TikTok kom frem med allermest fart, spurgte hun, om hun måtte få app’en. Vi havde på det tidspunkt sagt nej til både Instagram og Snapchat, men eftersom TikTok – i hvert fald til at begynde med – lød relativt harmløs og mest af alt som et sted, man kunne lave sjove danse, lavede vi en aftale med hende: Både hendes far og jeg ville downloade app’en og lave lidt research.
Der gik cirka 30 sekunder fra min mand havde downloadet den, til han fik det første autogenererede forslag til en video, han burde tjekke ud. Det var en video, der med al tydelighed gjorde grin med en overvægtig pige. TikTok blev slettet, og datteren fik – igen – et klart nej.
Grundene til, at vi også siger nej til Instagram – ud over, at man helt principielt skal være fyldt 13 for at oprette en profil – er nærliggende, men ikke helt de samme.
Her handler det mere om, at mediet flyder over med skamredigerede glansbilleder fra influencere og andre helt almindelige usikre piger, og i bund og grund er et medie, der – i mine øjne – kan være selvværdsnedbrydende og decideret skadeligt for mennesker, der ikke er klar til at navigere, sortere og skille fra.
Hun må også gerne være med på deres Snapchats. Helt Amish skal det jo heller ikke være. Men indtil videre bliver det et nej til egne profiler
Måske havde vores holdning været anderledes, hvis vi stadig boede i Danmark, hvor det er mit indtryk, at en stor del af min datters jævnaldrende har profiler på diverse sociale medier. Og her føler jeg faktisk, at det er mig aldeles magtpåliggende at understrege en vigtig pointe: Jeg kritiserer på ingen måde de forældre, der har taget det valg.
Faktisk har jeg helt oprigtigt overhovedet ikke nogen mening om, hvorvidt andre forældre vurderer, at sociale medier er ok for deres børn. Jeg tror på, at forældre sådan helt overordnet set er klar over, hvad der er bedst for deres børn – og handler i overensstemmelse med dét.
Ejendomsmæglere og tørre fodlæger
Men nu bor vi altså ikke i Danmark, vi bor i USA, i Midtvesten i en forstad til Chicago. Og her virker det ikke nær så udbredt, at pre-teens har sociale medier.
Et par af min datters veninder har det, og hun må gerne være med i deres TikTok-videoer. Hun må også gerne være med på deres Snapchats. Helt Amish skal det jo heller ikke være. Men indtil videre bliver det et nej til egne profiler. Og det gælder altså alle sociale medier, som på hver deres måde efterhånden virker mere problematiske end nyttige.
I det hele taget fylder sociale medier slet ikke så meget her, som det er mit indtryk, at de gør i Danmark. I Danmark har det i årevis for mange været en nem og guilty pleasure lige at smutte hjem og SoMe-stalke folk, man mødte i byen, på job, gennem venner. Og jeg kan ikke huske ikke at have fundet en eller anden form for SoMe-profil.
Herovre er det ofte en søgning, der ender blindt, eller – i de virkelig tørre tilfælde – med en ikke-opdateret-siden-2017-virksomhedsprofil som eneste resultat. Selviscenesættelse og sjove danse er bare ikke rigtigt store i amerikanske forstæder, for ejendomsmæglere og fodlæger skal ikke have noget klinket.
Ulykkelig på Instagram
En rapport fra september i år (2021) viste, at 32 % af teenagepiger fik det dårligere med deres krop og udseende på grund af Instagram. Det er et helt chokerende tal i mit hoved. Og helt chokerende trist. Jeg brugte selv langt størstedelen af mine teenageår (og længe derefter) og alt, alt for meget af min energi på at have komplekser over min krop og mit ydre generelt helt uden “hjælp” fra andet end at kigge på mine slankere, mere glathårede og mere populære klassekammerater.
Når alt kommer til alt, vil jeg så meget hellere have, at vi sammen kan grine af mig, end at hun skal være bange for, at folk på nettet gør det af hende
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor dårligt jeg ville have haft det, hvis en daglig tidsrøver som Instagram skulle have lagt ekstra oven i den følelse. Og selv om usikkerhedsfølelsen måske ikke øges helt så meget i dag, er det stadig tankevækkende og måske endda lidt foruroligende, at jeg i en alder af 43 stadig pauser, inden jeg lægger et billede op.
Ser jeg for tyk ud? Skulle man lige hurtigt glatte de der rynker ud med en af de utallige hjælpe-apps til formålet? Skjule de sorte rande?
Min mand – som på en ret typisk mandemåde vist aldrig rigtig har bekymret sig om hverken hoftebredde, lårstørrelse eller hårtekstur – har lidt andre grund til sit klare nej. Det er den formålsløse, uendelige og fuldstændig tidsslugende scrollen, der giver ham knopper. Han mener ganske enkelt ikke, at dét at bruge tid på sociale medier bringer noget som helst konstruktivt med sig, og at de minutter, timer og dage man bruger på det, kunne være brugt så inderligt meget bedre.
Dét er svært at argumentere imod.
Lidt dans, lidt hest – lidt endnu
I alt det ovennævnte lyder jeg vist meget sikker i min (vores) sag og på, at vi gør det rigtige. Det er jeg overhovedet ikke. Som sagt er sociale medier et af de områder, der kan få mig til at ryste på morhånden, og en dag er vi jo nødt til at lade vores nej blive til et ja.
Indtil da prøver vi at lægge vægt på, hvor mange andre sjove ting man skal beskæftige sig med, og jeg glæder mig både indeni og udenpå over, at hun, når alt kommer til alt, stadig elsker, når vi laver noget sammen.
Måske bilder jeg mig også lidt ind, at hendes store hesteinteresse – som til tider nærmer sig en form for besættelse, som jeg selv kun husker alt for tydeligt – er et sundt anker i det virkelige liv.
Og selv om hun jævnligt spørger til dét der med Instagram og alle de andre, virker fraværet af egne sociale medier heldigvis ikke som noget, der holder hende søvnløs, så mon ikke vi kan udskyde behovet lidt endnu.
Indtil da gør jeg hjertensgerne mig selv til grin i forsøget på at lære den seneste virale dans, så længe vi ikke behøver lægge det op nogen steder. Når alt kommer til alt, vil jeg så meget hellere have, at vi sammen kan grine af mig, end at hun skal være bange for, at folk på nettet gør det af hende.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
