FØR DNC 2024 // ANALYSE – Nu kommer vicepræsidentdebatten – Tim Walz og J.D. Vance mødes 1. oktober i duel på CBS News. Debatten blev annonceret blot få dage før, Demokraterne starter deres partikonvent mandag i Chicago. Kamala Harris og Tim Walz – og dermed partiet – surfer p.t. fortsat på en politisk tsunami af medvind. Annegrethe Rasmussen ser på, om Joe Biden har tegnet konturerne op til skabelsen af et fundamentalt nyt Demokratisk Parti.
De to vicepræsidentkandidater, Minnesotas guvernør, Tim Walz, og Ohios senator, J.D. Vance, som er Republikanernes VP-kandidat, har sagt ja til at mødes i en debat den 1. oktober på CBS News.
Det meddelte først ”Harris for President”, det demokratiske kampagneteam, der skrev, at ”guvernør Walz ser frem til at debattere med J.D. Vance — hvis han dukker op”. Walz selv slog en endnu mere friskfyragtig tone an:
J.D. Vance svarede ja under 12 timer senere. Trumps andenmand har flere gange gjort det klart, at han er mere end ivrig efter at debattere med sin demokratiske rival.
Der har aldrig været mere end én debat mellem vicepræsident-kandidaterne før præsidentvalget, så det er tvivlsomt, om der kommer flere – selvom det ikke er umuligt.
Hvad vi også ved med sikkerhed, er, at det demokratiske partikonvent starter i Chicago søndag. Her kan Harris og Walz fejre deres kampagne med partiets delegerede og indbudte gæster. Der er dømt politisk roadshow og Roskilde Festival på den helt store klinge
CBS News havde oprindeligt foreslået en vicepræsidentdebat i slutningen af juli eller begyndelsen af august, men de datoer blev skrottet, da præsident Biden trak sig som kandidat. VP-debatten vil med andre ord finde sted efter den første, og muligvis eneste, debat mellem Kamala Harris og tidligere præsident Donald Trump, som er planlagt til den 10. september på ABC News.
Det demokratiske partikonvent starter i Chicago – stemningen er euforisk
Hvad vi også ved med sikkerhed, er, at det demokratiske partikonvent starter i Chicago søndag. Her kan Harris og Walz fejre deres kampagne med partiets delegerede og indbudte gæster.
Der er dømt politisk roadshow og Roskilde Festival på den helt store klinge – nøjagtig ligesom under Republikanernes konvent i Milwaukee for få uger siden. Et hav af græsrødder og ”fringe events” vil med andre ord udspille sig, mens de delegerede vil lytte til en række demokratiske superstjerner som Obama, ægteparret Clinton og præsident Biden samt store navne fra musik- og underholdningsverdenen.
Der vil også være et rigt udvalg af nye røster i alle farver, køn og aldre – Demokraterne er ivrige efter at vise, at de er et mangfoldigt parti, uden at tabe den Midwestern wholesomeness og demonstrative ”amerikanske normalitet”, der er blevet tilført partiet ved valget af læreren, faderen, skarpskytten, patrioten og fodboldtræneren Walz, der samtidig er en trind, hvid mand, der fører en aktiv og ikke mindst meget glad og smilende kampagne sammen med den skarpslebne (og også ofte leende) prosecutor, Harris.
Den demokratiske ”ticket” har fortsat sin sejrsmarch fremad i alle meningsmålinger og fører nu over Trump … i de vigtige svingstater i Midtvesten. I svingstaterne i Syden står det nu lige i gennemsnittet af målingerne. Holder disse tal … vinder Harris valget.
Fejre, fordi man roligt kan sige, at kombien Harris & Walz ikke bare har ”vibe” og resonerer blandt de unge og de ikke-hvide vælgere (der ellers havde smidt sig på sofaen i opgivenhed over udsigten til en rematch fra 2020 mellem to gamle mænd). Nej, den demokratiske ”ticket” har også fortsat sin sejrsmarch fremad i alle meningsmålinger og fører nu over Trump, ikke bare i ”the popular vote”, som sidst jeg skrev om meningsmålingerne i sidste uge, men også i de vigtige svingstater i Midtvesten.
I svingstaterne i Syden, hvor Trump tidligere førte stort, står det nu lige i gennemsnittet af målingerne. Holder disse tal – og det er selvsagt ikke givet, dels fordi der er længe til november, dels fordi tidligere målinger i både 2016 og 2020 undervurderede Trumps tilslutning betydeligt – vinder Harris valget.
Det er stadig forventeligt, at Trump vil genfinde melodien (lige nu karter han rundt i mystiske øgenavne og fabler om Biden og om hævn og stjålne valg) og angriber Harris og Walz for at være ekstremister. I en opdatering på Truth Social i sidste uge påstod han, at den kæmpe folkemængde, der mødte op, da Harris’ fly landede i Detroit, ”ikke eksisterede”. Mødet og folkemængden, der anslås til at have været på ca. 15.000 mennesker, blev dækket af alle nyhedsmedier i USA.
Og mens den tidligere præsident nøler med at tale politik, pudser Harris sin nye midtsøgende holdning til emner som grænsesikkerhed og fracking. I Las Vegas for få dage siden stjal hun et folkeligt populært, men nationaløkonomisk meningsløst forslag fra Trump om, at drikkepenge skal være fritaget for skat, hvilket var giga-populært og medførte en nedsmeltning af Trump på Truth Social, hvor han råbte, at ”ingen kan være mere Trump end Trump”.
Forslaget er lige elendigt, uanset hvem der fremsætter det, men som de danske Socialdemokrater så effektivt har vist, kan man sagtens stjæle andre partiers populære politikker og kopiere dem med stor succes (tænk DF og udlændinge) og derved inkorporere og afmontere en populistisk bevægelse og selv komme til fadet.
Kan Trump håndtere en farvet kvinde?
Harris’ appel, og hendes begejstrede og håbefulde kampagne minder mere og mere om den bevægelse, Obama byggede i 2008. Og Trump virker ægte rystet over Bidens exit og Harris’ succes. Han er vendt tilbage til sin mest ustabile og selvoptagede adfærd, og hans angreb på Harris er ikke kun personlige, men også usammenhængende.
Det virker, som om han reelt har svært ved at håndtere at blive overstrålet af en farvet kvinde. Og det har videre ført til, at han for første gang ikke længere virker truende som politiker, men snarere energiforladt som en ”Fat Elvis”, som magasinet The Atlantic skrev i denne uge.
Med andre ord virker han mere sårbar over for latterliggørelse end over for kritik.
Det store spørgsmål op til partikonventet i næste uge må være, om Det Demokratiske Parti har ændret sig?
Når alt dette er sagt, er valget stadig en gyser. Begge parter kan vinde, men én ting kan man i hvert fald konkludere: Dynamikken har ændret sig markant. Trump-æraen kunne være ved at nærme sig sin afslutning, og mange politiske iagttagere i USA er forbløffede over, hvad de ser som en uhørt og især uhørt hurtig transformation og begejstring i, hvad der minder om en slutspurt (og her er det oftest en fordel at være ny og frisk) for Demokraternes vedkommende og en nedsmeltning af Trump-lejren, som ingen havde forudset, eftersom både kandidaten og partiet klart regnede med at vinde stort for blot en måned siden.
Nedenfor ses den erfarne republikanske pollster, Frank Luntz, hvis analyse blev retweetet på X af ”Republicans against Trump”:
Om vi vitterlig er vidner til en fundamental rekalibrering af amerikansk politik, kan vi først med sikkerhed vide den 6. november. Men det store spørgsmål op til partikonventet, DNC, i næste uge må være, om Det Demokratiske Parti har ændret sig?
Og et hermed forbundet spørgsmål, hvis svaret er ja, er, om Joe Biden har startet den proces og hermed lagt grunden for det momentum, som Harris og Walz nu surfer på. Det spørgsmål stilles ikke ofte, da alle har travlt med at fastslå, at Biden tværtimod var ved at tabe alt på gulvet, før Harris kom til og reddede partiet.
Bidens mål har haft fokus på økonomien – torsdag vandt han over ”Big Pharma”
Men måske har Biden faktisk lagt fundamentet. Da han tiltrådte embedet i januar 2021, sagde han, at han agtede at indlede en ny æra i USA ved at omstyrte ”grådigheden fra de foregående fyrre år” og erstatte den med et system, hvor regeringen ville arbejde for at ”beskytte almindelige amerikaneres evne til at trives” og give alle muligheder for at ”earn their share”. Det påpeger historieprofessor Heather Cox Richardson.
Biden sagde videre dengang, at for at forsvare demokratiet i USA krævede det, at man forsvarede ”økonomisk retfærdighed” – et koncept og en inspiration, han hentede tilbage fra den demokratiske præsident Franklin Roosevelt i 1933, har han fortalt. Bidens taler vender ofte tilbage til et løfte om at hjælpe de forældre, der ”har ligget vågne om natten og stirret op i loftet, mens de frygtede for ikke at kunne betale huslejen, ikke kunne sende deres børn på college, ikke kunne gå på pension eller betale for deres medicin”.
Dengang lovede han i sin tiltrædelsestale ”endelig at genopbygge en stærk middelklasse og vækste vores økonomi fra midten og nedad, hvilket giver hårdtarbejdende familier over hele landet lidt mere luft”.
Planen er gået ud på at skabe en stærk motor bag USA’s økonomi, og ser man på sagen med rene nationaløkonomiske briller, har den virket: USA’s økonomi er vokset hurtigere i kølvandet på pandemien end nogen anden udviklet økonomi
Under Bidens ledelse har Kongressen gennemført skelsættende lovgivning, siger Richardson: Han genopbyggede økonomien efter corona-pandemien. Den tværpolitiske infrastrukturlov, der genopbygger veje, broer, havne og lufthavne samt investerer i bredbånd i landdistrikterne, kom også igennem med bred tilslutning i kongressen. CHIPS- og videnskabsloven investerede i videnskabelig forskning; og The Inflation Reduction Act investerede i at håndtere klimaændringerne.
Det har været Bidens mål som præsident at sikre en anstændig løn til middelklassen og beskytte arbejdernes og forbrugernes rettigheder, samtidig med at monopoldannelse begrænses, bemærker professoren.
Planen er gået ud på at skabe en stærk motor bag USA’s økonomi, og ser man på sagen med rene nationaløkonomiske briller, har den virket: USA’s økonomi er vokset hurtigere i kølvandet på pandemien end nogen anden udviklet økonomi. Under Biden er der blevet tilføjet næsten 16 millioner nye job, lønningerne er steget hurtigere end inflationen, og USA har oplevet rekordlave arbejdsløshedsprocenter.
Torsdag optrådte Kamala Harris og Joe Biden for første gang sammen til et valgmøde i staten Maryland for at fejre, at Bidens regering er lykkedes med at sænke priserne på medicin. ”We finally beat Big Pharma,” lød det triumferende fra præsidenten.
Hvad har Kamala Harris bragt til det demokratiske politiske spisebord?
Man kan efterfølgende spørge, hvad Kamala Harris så rent politisk har bragt til bordet – i.e. til den demokratiske koalition?
For en ting er den nok så omtalte energi, vibe og de mange memes, som entusiastiske unge p.t. vælter sig rundt i – en ære, der hidtil eksklusivt har tilhørt MAGA-bevægelsen og Trump så meget, at der er skrevet en hel bog om den sag. Det er godt for partiet – især er det afgørende for Demokraterne at få de unge og de ikke-hvide vælgere op fra sofaen og hen til stemmeurnerne.
Men hvad med ”rigtig politik”?
Hvad er hun andet end en yngre version af sin chef? Hvad står hun for?
Det er et helt reelt spørgsmål, eftersom Harris endnu ikke har givet et længere interview, hvor hun sidder ned uden at kende spørgsmålene først. Det er også lige kommet frem, at partiets platform ikke er blevet ændret før DNC i næste uge, uanset at kandidaten nu er Harris og ikke Biden.
Så hvad er hun andet end en yngre version af sin chef? Hvad står hun for?
Richardson peger på, at Harris først og fremmest har lagt vægt på lige rettigheder for loven og i den kamp har trukket på borgerrettighedsbevægelsen. Harris har ofte fortalt om, hvordan hendes forældre (hendes mor Dr. Shyamala Gopalan, som kom fra Indien, og hendes far, Donald J. Harris, fra Jamaica) mødtes som kandidatstuderende ved University of California, Berkeley og arbejdede som aktivister sammen:
”Mine forældre marcherede og råbte op i borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne,” skrev Harris i sin bog i 2020. ”Det er på grund af dem og de mennesker, der også gik på gaderne for at kæmpe for retfærdighed, at jeg er, hvor jeg er.”
NBC News siger i en reportage, at Harrris har blødgjort Det Demokratiske Partis budskaber ved at fokusere langt mere på emner som familieorlov, børnepolitik og ældrepleje. Udtrykket er The Care Economy – på dansk ”omsorgsøkonomi”.
Mens Bidens tilgang fokuserer på økonomisk retfærdighed, og Harris’ på individuelle rettigheder, har Walz som guvernør haft sit fokus på community eller på regeringens ansvar for at beskytte samfundet mod ekstremisme, på godt naboskab og omsorg for hinanden
Oven i Harris’ og Bidens tilgang bringer Tim Walz det, man i USA kalder ”midtvestlig progressivisme”, påpeger Heather Cox Richardson i sit ”Letter from an American”.
Mens Bidens tilgang fokuserer på økonomisk retfærdighed, og Harris’ på individuelle rettigheder, har Walz som guvernør haft sit fokus på community eller på regeringens ansvar for at beskytte samfundet mod ekstremisme, på godt naboskab og omsorg for hinanden.
Den holdning inkluderer økonomisk retfærdighed og individuelle rettigheder, men går længere og minder om en ældre ”vision for government and civil society”, der i gamle dage (dvs. før Trump) faktisk hørte hjemme hos Republikanerne. George W. Bushs, compassionate conservatism var en del af samme tradition.
”Jeg kan ikke genkende mit parti”
Det kunne, hvis man skulle svinge sig lidt op i de højere luftlag, godt ligne starten på en ny æra i amerikansk historie – ikke kun pga. et muligt skift hos Demokraterne, men også fordi Republikanerne efter alt at dømme endegyldigt er endt som et højrepopulistisk parti, hvilket også har haft konsekvenser rundtomkring i USA.
Ved et Harris-Walz rally i Arizona for seks dage siden sagde borgmester John Giles fra Mesa, Arizona, der har været republikaner hele sit liv:
”Jeg genkender ikke mit parti. Det Republikanske Parti er blevet overtaget af ekstremister, der er fast besluttede på at tvinge folk i midten af det politiske spektrum ud. Jeg har noget at sige til os, der er i den politiske midte: Du skylder ikke en døjt til det politiske parti … Du skylder intet til et parti, der er ude af trit og fast besluttet på at føre vores land baglæns.”
”Og på ingen måde skylder du nogen forpligtet loyalitet til en kandidat, der er moralsk og etisk bankerot … I ånden af den store senator John McCain bedes du slutte dig til mig i at sætte landet over partiet og stoppe Donald Trump og beskytte retsstaten, beskytte vores forfatning og beskytte demokratiet i dette store land. Det er derfor, jeg står sammen med vicepræsident Harris og guvernør Walz.”
Harris: En leders styrke måles på, hvem du løfter op
Harris udtrykker det anderledes, men det bygger på samme opskrift. I en tale til den lokale afdeling af United Auto Workers i Wayne, Michigan i sidste uge, forsøgte hun at forklare, hvorfor hun og Walz har en hel del til fælles:
”… vi voksede op på samme måde, i et samfund af mennesker – han i Nebraska, jeg i Oakland, Californien – tilsyneladende ’worlds apart’. Men det var den samme type mennesker, der stod for opdragelsen af både guvernør Walz og af mig. Det var gode mennesker, hårdtarbejdende mennesker, mennesker, der følte stolthed over deres hårde arbejde.”
”Det var mennesker, der var stolte over at vide, at vi var et samfund af mennesker, der passede på hinanden; opdraget af et samfund af folk, der forstod, at den sande styrke hos en leder ikke måles på, hvem du slår ned. Den måles på, hvem du løfter op.”
Det nye makkerpar optrådte torsdag i deres første lange YouTube-video sammen som en del af partiets optakt til DNC.
Her talte de om politik og om deres liv; om tacos. ”Det stærkeste krydderi i en husholdning fra Midtvesten er sort peber,” lød det fra Walz, der i øvrigt ikke tog telefonen, da Harris ringede for at tilbyde ham VP-posten.
Vicepræsidenten fortalte, at hendes mor altid fik ”den nyeste fra Aretha Franklin” i julegave. Mere soft ball bliver det næppe, men med den dynamiske duos medvind i ryggen som political celebs blev det set af over 520.000 mennesker inden for de først 3o minutter.
Følg med i den amerikanske valgkamp. Læs Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
