NETDEBAT // KRONIK – Velkommen til internettet! Home of the webligans. På denne ekspansive, demokratiske platform, denne triumf for oplysningsprojektet, flokkes enhver, der er i besiddelse af et tastatur, en nobel sag, og 5000 kilowatt ureguleret raseri at kæmpe for den med. Mette Kopp har set nærmere på fænomenet, der bl.a. kan kendes på, at man kan svine hinanden uhæmmet til, så længe man bare forklæder det som “omsorg for andre”.
Internettets korsfarere kan genkendes på, at de er hidsige over mangt og meget, på langt de fleste, og lever og ånder for at slå fremmede mennesker i hovedet med alt fra mikroaggressioner til personangreb og trusler.
“Få så de mundbind på! I stedet for kun at tænke på jer selv, så prøv for en gangs skyld at tænke på nogle andre!!!!” er det hotteste hotte på det vrede net
De finder særlig glæde i at udøve vold på andres vegne, for der er næsten ingen grænser for hvor vred og uforskammet, man kan tillade sig at være, når det gælder “omsorgen for andre”.
Iblandt nettets vrede horder finder vi fx de ætsende feminister, de hvidglødende #metoo-hadere, det selvbestaltede mundbinds-politi og de frelste konspirationsteoretikere
***
“Få så de mundbind på! I stedet for kun at tænke på jer selv, så prøv for en gangs skyld at tænke på nogle andre!!!!” er det hotteste hotte på det vrede net.
Det giver afsenderen mulighed for på én gang at blæse selvretfærdigt raseri ud over platformen for fuld skrald, henkastet glorificere sig selv og positionere sig som meget mere “god” og “rigtig” end alle andre.
“Samfundssind” er det sidste nye modeord her.
Det lyder uselvisk og heroisk, og giver carte blanche til at bruge al sin tid i det offentlige rum og på internettet til fjendtlig overvågning af andre, samt til at skælde vildt fremmede mennesker huden fuld.
Dagligt ser vi nye, pinefulde forsøg på at konstruere mænd som ofre, i håbet om at få skabt den retfærdiggørende “svage gruppe”, korstoget så inderligt mangler
Det slår næsten alle fluer med ét smæk.
Jo mere hidsig, man er, jo mere upåklagelig fremstår man selv, og dem, man angiveligt beskytter, kender man heldigvis ikke nogen af, så man behøver faktisk aldrig at tale pænt til nogen.
“Hold op med at klynke og tænk lige på de rigtige ofre for rigtige overgreb!!”, råber mænd, der aldrig i deres liv har tænkt på rigtige ofre for rigtige overgreb, ind i enhver debat, der har respekt og ligeværdighed mellem mænd og kvinder på dagsordenen.
Om end de prøver bravt, er kvindehaderne det internetfællesskab, der har sværest ved at finde nogle gode martyrer at gøre sig til forkæmpere for.
Dagligt ser vi nye, pinefulde forsøg på at konstruere mænd som ofre, i håbet om at få skabt den retfærdiggørende “svage gruppe”, korstoget så inderligt mangler.
Ét forkert ord, så stormer alle de mest “woke” feminister frem og hvæser: “Hvis din feminisme ikke inkluderer sydperuvianske tusindben og hulahopringe, der kun findes i lyserød …. forstår du intet om feminisme
Kunne man blot henvise til en “omsorg for de mande-andre”, ville det bibringe det ædle skær af aktivisme, der er så svært at etablere med grænseløst had alene.
Ét forkert ord, så stormer alle de mest “woke” feminister frem og hvæser: “Hvis din feminisme ikke inkluderer sydperuvianske tusindben og hulahopringe, der kun findes i lyserød, og hvis du ikke har tænkt over, at du skal også skal kæmpe for kvinder, der går med snorkeludstyr, biseksuelle albinopygmæer, hunkøn i fallocentriske lejlighedskomplekser samt advokere for mere anerkendelse til fugleklatter fra trans-duer, forstår du intet om feminisme.”
“Du er et ekskluderende, priviligeret svin, der bare skal klappe i! Godt, at alle de stakler har os, de rigtige feminister, til at tale deres sag.”.
***
Kan du huske hooligans’ene?
Når en gruppe hooligans kastede sig over deres modstandere med knytnæver og køller, var det mon så fordi de elskede deres hold særligt højt – mere end alle de fredelige fans – og således ofrede sig i en højere sags tjeneste?
De betragter enhver, der har afvigende perspektiver som uvidende idioter, der bare skal holde kæft, og hvis de nogensinde kommer til magten, lukker de nok munden på dem som det første
Skal vi formode, at hvis deres fodboldhold ikke havde eksisteret, ville de have været veltilfredse, pacifistiske, omgængelige mennesker, der gik til akvarelmaling?
Nej, De kunne lide at slå på andre.
Hvad havde deres adfærd så med fodboldholdet at gøre?
Intet.
***
For en umiddelbar betragtning forekommer disse vrede grupperinger på nettet at være afgrundsdybt forskellige. Det understreger de ved på kryds og tværs at lukke sig sammen om sig selv og kalde de andre for fascister, feminazier, mandschauvinister, sølvpapirshatte, regelryttere og meget, meget andet.
Men faktisk har amatør-evangelisterne langt flere fællestræk end forskelligheder. De er ganske vist uenige om deres ideologier, men de er rørende enige om, hvordan man taler til, med og om andre mennesker. De er lige uhøflige, aggressive, nedladende, mistænkeliggørende, selvforherligende, bedrevidende og stivnakkede.
De kan ikke blive enige om, hvem, der skal have magten i samfundet, men de er helt enige om, hvordan magt skal udøves i praksis.
De ser sig selv som de eneste rationelle mennesker, der er tilbage i verden. De betragter enhver, der har afvigende perspektiver som uvidende idioter, der bare skal holde kæft, og hvis de nogensinde kommer til magten, lukker de nok munden på dem som det første.
Siden du er her for at promovere en mere human verden, det fælles bedste og omsorg for andres ve og vel, hvordan kan det så være, at raseri, personangreb og arrogance er det eneste, der kommer ud af dig?
Processen med at forsøge at etablere eller forsvare den sociale orden, de ønsker, består i at overfuse andre, lukke munden på dem med aggression og utrætteligt positionere sig selv som intellektuelt og moralsk overlegne. Typisk uden at kunne redegøre for hverken eller. Som regel bare ved at sige, at de er det.
***
Lad mig lige spørge dig engang, Internet Moder Teresa…
Siden du er her for at promovere en mere human verden, det fælles bedste og omsorg for andres ve og vel, hvordan kan det så være, at raseri, personangreb og arrogance er det eneste, der kommer ud af dig?
Den “omsorg for andre”, du bryster dig sådan af, udspiller sig tilsyneladende konsekvent et ANDET sted end dér, hvor du er, og overfor nogle andre mennesker end dem, der er til stede.
Så ville det være korrekt at sige, at den er mest “teoretisk”?
Eller fiktiv?
Hvis man ikke vidste bedre skulle man næsten tro, at det bare var en undskyldning for at tyre ukontrollerede vredesytringer i hovedet på andre, med omkostningsfri selvforherligelse som ekstra bonus.
Der findes ikke nogen sag, der er så “nobel”, at den giver carte blanche til at efterlade respekt, medmenneskelighed og integritet på dørtrinnet
I hvert fald er det noget forbløffende, at korsfarerne konsekvent udtrykker deres politisk korrekte bløde værdier såsom “omsorg” og “empati”, i form af hæmningsløs aggression og nedladenhed. Og aldrig i form af fx … du ved … omsorg eller empati.
***
Efterspil:
Det vrede net responderer instinktivt med en tsunami af personangreb, mikro- og makro-aggressioner, hån, irritation, anklager, projektioner og mere. Midt i stormen lyder der måske et spørgsmål, der kan bruges:
– Nå, men kan ingen da nogensinde være fortørnede eller vrede på andres vegne?
Jo, det kan de sandelig, og modne mennesker formår at tackle disse følelser uden at gå i regression og ty til diskursiv vold overfor alt og alle omkring sig.
Vi har eksempelvis kollektiv anledning til at være endda meget vrede og fortørnede over det magtmisbrug og den kvindemishandling, der har fundet sted overalt i vores samfund i flere år, end nogen af os kan holde ud at tænke på.
Vi har også god grund til at tale usminket sandt om det, og give dem, der har begået fortrædelighederne, de korrekte betegnelser, på samme måde, som vi kalder opkast for opkast og lort for lort.
Tiden er inde til at sige tingene som de er. Ja, det gør ondt. Kønt er det heller ikke.
For den brede befolkning udviklede internettet sig langt om længe videre fra barndom og pubertet, og blomstrede ind i det venligtsindede og kommunikative projekt, vi i dag kender som dets voksenalder
Men.. én ting er klar tale, konsekvenser for handlinger og oprigtige forsøg på at samtale eller skabe bevidstgørelse.
En anden er at storme internettet rundt og kalde gud og hvermand, der er uenige med én, eller som man tror er uenige med én – mennesker, man overhovedet ikke kender, intet ved om og aldrig har mødt – for utilstedelige ting, være grov, ubehøvlet, mistænkeliggørende, hovmodig og ondskabsfuld.
Det er ikke hverken ærlighed eller ytringsfrihed. Det er bestemt heller ikke heroisme eller “omsorg for andre”. Det er bare bærme og uafklaret barnligt raseri.
Hvis du ikke formår at tale pænt, så lad være med at foregive, at du prøver på at skabe en bedre verden, for det gør du ikke. Der findes ikke nogen sag, der er så “nobel”, at den giver carte blanche til at efterlade respekt, medmenneskelighed og integritet på dørtrinnet.
***
Internet-miraklet i 2020
Vi ved ikke helt, hvordan det skete. De fleste historiebøger beskriver det som udslaget af en pludseligt opstået modkultur, der favoriserede “gammeldags” værdier som respekt og anstændighed.
Det menes, at mange socialmedie-brugere simpelthen nåede et mætningspunkt for, hvor meget infantil aggression, de ville finde sig i.
En periode fulgte, hvor samtaler blev forsøgt, og dér, hvor det var umuligt, erkendte man, at der ikke var tale om kommunikation, men om vold.
Så mange mennesker blokerede så mange andre mennesker, at de vrede korsfarere endte med at bo i deres helt egen afdeling af internettet, “Ilternettet”, hvor de fortsat menes at trives i et miljø af non-stop raserianfald og konstante knytnævekampe, heraf navnet webligans.
For den brede befolkning udviklede internettet sig langt om længe videre fra barndom og pubertet, og blomstrede ind i det venligtsindede og kommunikative projekt, vi i dag kender som dets voksenalder.
LÆS FLERE TEKSTER AF METTE KOPP HER
Topillustration: Internettets korstog. Der er en køllesvingende digital kriger på lur overalt. Foto: Unsplash.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
