mm

Sebastian Dorset

Sebastian Dorset (født 29. september 1970 i Aalborg) er standupkomiker, foredragsholder og skribent. Dorset blev student fra Odense Katedralskole i 1990 og debuterede som standupkomiker i 1995 på Britannia i København. Han er uddannet journalist fra DJH i 1997. I 2003 medvirkede han i standuptourneen Fem på flugt med Mikael Wul Mikael Wulff, Omar Marzouk, Lasse Rimmer og Carsten Bang. Har flere gange deltaget i TV2 Zulu programmet Stand-up.dk. Han har medvirket i det årlige standupshow til fordel for Unicef, Talegaver til Børn i 1997 og i årrækken 2003-2008, hvor han var vært sammen med Anders Fjelsted i 2006. Fra 2003 til 2007 var han bagsideskribent på gratisavisen Urban. Fra 2003 til 2009 arbejdede han som redaktør på DRs satireredaktion Tjenesten, der sendte på både P3 og DR2. Sebastian Dorset blev brugt som vært på 6'erens komiske talentshow "Danmarks næste Comedy-stjerne". Han har desuden skrevet materiale til Mette Lisby, Jarl Friis Mikkelsen, Jan Gintberg og Tobias Dybvads program Dybvaaaaad! på TV 2 Zulu, ligesom han i 2008 var medskribent på taler for Villy Søvndal (SF).
Hvis man vil honorere Sebastian for hans arbejde på POV kan man donere til ham på hans Mobile Pay: 22 13 11 62

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Sebastian Dorset
på Mobile Pay: 22 13 11 62

Jeg er Whistleblower for Patriarkatet™

TILSTÅELSE – Jeg kan ikke bære det mere – jeg bliver nødt til at bryde broderskabets ed om tavshed. Plaget, som jeg er, af dårlig samvittighed og podagra. Sagen er, at jeg er medlem af en hemmelig klub af hvide, midaldrende mænd, der styrer medierne, debatten og samfundsordenen i al almindelighed. Når vi altså har tid, midt i vores travle hverdagspligter med at uddele kunststøtte, bestyrelsesposter og prestigefyldte jobs til os selv og vores nærmeste netværk.

Ja, nu har jeg sagt det. Og jeg skal love for, at der er gang i den på de ugentlige møder, men det sidste års tid er det blevet stadig sværere for mig at holde bare en neutral mine til dette møgbeskidte spil. Så nu er jeg nødt til at afsløre vores hemmeligheder, selvom det trækker tæppet væk under mine kammerater og medsammensvorne.

Men de lander vel blødt, ovenpå nogle stakler fra en eller anden udsat gruppe, så jeg fortæller bare sandheden:

I årevis har vores lille loge holdt den danske debat i et absolut jerngreb og forhindret væsentlige sager i at komme på dagsordenen, og vores trick har været lige så enkelt, som det er effektivt:

Hver uge på mødet har vi lagt en underbetalt, HF-studine på vores store egetræsbord, og under muntre tilråb snurret hende rundt, og den deltager, som hendes stiletklædte fødder pegede på, skulle offentligt sige noget helt igennem tåbeligt og afstumpet inden næste møde.

Helst om kvinder og kønsroller, men bare dumt nok til at tage fokus fra alle de andre ting, vi render og laver. Nej, hvor vi dog grinede, da hælene pegede på Peter Aalbæk tre uger i træk, og han blev nødt til at begynde at spæne nøgen rundt, fordi han ikke havde fantasi til at finde på flere fjollede ting at sige.

Jeg har det dårligt med at sladre, for hvor har vi haft det sjovt! Der gik sport i at finde på det dummeste at sige, og tit har vi næsten ikke kunnet forstå, at folk ikke gennemskuede, vi gjorde det med vilje

Det lyder måske selvpinerisk at udsætte sig selv for de raseriudbrud, den slags bemærkninger medfører, men det er derfor, jeg bliver nødt til at blive whistleblower og forklare, hvorfor det har virket så godt:
Hvis man kan sige noget retarderet i den trygge forvisning, at ens heteronormative makker vil dække det af med en endnu dummere udtalelse næste uge, så ved man, det lynhurtigt bliver glemt.

Jeg har det dårligt med at sladre, for hvor har vi haft det sjovt! Der gik sport i at finde på det dummeste at sige, og tit har vi næsten ikke kunnet forstå, at folk ikke gennemskuede, vi gjorde det med vilje. Men som sagt begyndte champagnen at smage bittert, når jeg skålede med de andre midaldrende herrer for at fejre, at der endnu engang var opretholdt status quo dybest nede i de patriarkalske oceaner, efter endnu en uge med voldsom bølgegang på overfladen.

Det er den helt bevidste taktik, jeg vil afsløre. Vores afledningsmanøvre. Og jeg har beviser!

Vi tackler næste regeringsomdannelse ved, at Hans Bonde melder sig på banen i Politiken ved at fortælle, at kvinder kun er i politik for at imponere deres fædre, og at de ikke kan koncentrere sig om det vigtige, fordi de sidder og tænker på at flytte rundt på møblerne

Et par af de vigtigere ting er planlagt på forhånd, så HF-studinen kan få fred til at blande drinks den uge. Næste gang, der skal uddeles de livsvarige legater fra Statens Kunstfond, så smutter Ole Bornedal lige indenom og siger i ALT for Damerne, at ”kvinder ikke har de intellektuelle dybder til at lave ordentlig kunst”, mens vi tackler næste regeringsomdannelse ved, at Hans Bonde melder sig på banen i Politiken ved at fortælle, at ”kvinder kun er i politik for at imponere deres fædre, og at de ikke kan koncentrere sig om det vigtige, fordi de sidder og tænker på at flytte rundt på møblerne”.

Og vi har også aftalt med Thorkild Thyrring, at hvis det virkelig brænder på, så skynder han sig at sige, at kvinder skulle fratages deres kørekort, fordi deres små, kønne hoveder ikke kan overskue trafikken.

Det lyder dumt, og alt for enkelt, men kig på samfundet og fortæl mig, metoden ikke virker hæmmende på enhver forandring. Så derfor bryder jeg med Patriarkatet ™, og eftersom jeg nu falder i unåde hos de mænd, der styrer verden, så kan jeg lige så godt fortælle, hvordan det kom så vidt:

Vi sad en aften rundt om kaminen, med fødderne hvilende på hver sin til lejligheden importerede nigerianer, og talte om hvordan unge, kvinder og LGBTQI+ personer (ja, vi kaldte dem noget andet) ikke fattede, hvor hårdt, vi hvide, voksne mænd render og har det, og så sagde Jørgen Leth kodeordet. ”Kvinder”, sagde han: ”Alle kvinderne, de er så kvindelige. Det er de altså!”

Så kiggede vi på hinanden, som vi så ofte gjorde, når Jørgen sagde noget, men denne gang var det med et lys i øjnene, som om vi lige havde gjort en stor opdagelse. (Hvis du er kvinde, skal du bare forestille dig, du lige har set en ny håndtaske med rabat, så kender du følelsen).

Hvis man konstant forstyrrer feministerne med tåbelige udmeldinger, kan de ikke skelne mellem, hvad der er vigtigt at ændre, og hvad der er en tom provokation. Hvis man hele tiden slukker lyset på badeværelset, så opdager de aldrig, at man glemmer at slå brættet ned, lidt forenklet

Feminismen er lavet af kvinder,  for kvinder, havde Jørgen lige mindet os om. Og som et 100 procent kvindestyret fænomen er den naturligvis ”all talk, no action”, indså vi.

Det gik op for os, at feminismen aldrig fortæller, hvad vi skal gøre. Kun, hvad der nu er skidt. Lidt, som når ens kvinde råber: ”Der er ikke noget lys på badeværelset”, og forventer, at vi kommer løbende, i stedet for at råbe: ”hvor har vi elpærer henne” og selv skifte dem. Og tjekke, hvad det er for nogle pærer. Og huske typen. Og købe flere. Og selv betale.

Feminister råber bare, hvad de godt kunne tænke sig, og forventer så, at nogen ændrer det for dem, indså vi, og drog så den logiske konklusion, at hvis man konstant forstyrrer dem med tåbelige udmeldinger, kan de ikke skelne mellem, hvad der er vigtigt at ændre, og hvad der er en tom provokation. Hvis man hele tiden slukker lyset på badeværelset, så opdager de aldrig, at man glemmer at slå brættet ned, lidt forenklet.

”Kvinder kan ikke sætte kommaer”. ”Kvinder bøjer ikke i knæene, når de løfter tunge ting”. ”Kvinder kan ikke tage imod kritik”. Ingen madding er for lille til, at feminister ikke bider på

Jeg aner ikke hvorfor, det er sådan. Måske fordi feminismen er en bekendelses-religion. Man skal ikke gøre andet for at være med, end at hævde, man er det.

Prøv selv. Skriv ”Jeg er feminist” et eller andet sted, og se begejstringen strømme ind.

Måske skal du være klar til at fortælle hvorfor, du lige har set lyset (indtil pæren sprænger), men det kan klares med enkel udenadslære. Hvorfor, du er feminist? Jamen, du vil jo gøre op med det undertrykkende, heteronormative samfund. Du vil give lige muligheder for piger og drenge, og sørge for at de vokser op og får den samme løn.

Men hvordan vil du gøre det? Dét spørgsmål er der aldrig nogen, der stiller. Det er underforstået, at de, der står i vejen, skal holde op med at gøre det, og eftersom det er ret svært at holde op med at stå i vejen, når det nu er der, man er placeret, så fandt vi ud af i mandelogen, at vi bare skulle opfinde nogle grimme vindmøller, det var nemme at kæmpe imod, så ville vores samfundsorden vare tusind år mere. Ingen madding er for lille til, at feminister ikke bider på.

Selvfølgelig kan det føles hårdt, når en masse feminister kaster sig over en, fordi man har sagt noget meget dumt, men det rammer ikke så dybt, fordi feminismen mest har regler om, hvad man ikke må sige, og meget færre regler for, hvad man bør gøre

”Kvinder kan ikke sætte kommaer”. ”Kvinder bøjer ikke i knæene, når de løfter tunge ting”. ”Kvinder kan ikke tage imod kritik”. Jamen vi kunne bare starte fra en ende af, og der var ikke særlige krav til i hvilket medie, det skulle stå, for feminister har en sjette sans for at opstøve den slags. Eller også bruger de bare meget tid på det.

Og selvfølgelig kan det føles hårdt, når en masse feminister kaster sig over en, fordi man har sagt noget meget dumt, men det rammer ikke så dybt, fordi feminismen mest har regler om, hvad man ikke må sige, og meget færre regler for hvad man bør gøre. Man kan blive skoset for sin dumhed, men man bliver ikke bedt om at handle på en bestemt måde. Hvis man bare holder kæft et par uger, kan man max bliver bedt om ikke at gøre noget.

Vores gæt er at det er fordi, feminismen er en ideologi, der siger, kvinder kan leve deres liv, præcis som de har lyst til. Og har kvinder lyst til at understøtte patriarkatet ™ med al deres adfærd, så må det være sådan.

Som Ole Bornedal sagde på et møde:
”Hvis en dame gerne vil forsørges af sin mand og gå hjemme og male akvarel for hans penge, så er det sgu hendes feminisme, åbenbart, og hvis en eller anden dulle føler sig frigjort ved at give sin venindes kæreste et blowjob i en baggård, så ’reclaimer hun sin luderhed’, og det skal hun sgu da være så velkommen til”.

Jeg håber, jeg kan få whistleblower-status, så jeg ikke skal overlades til resten af logen. Den er nemlig rigtig stor, især fordi, der er mange med, der ikke anede, at de deltog, så jeg vil gerne søge asyl som feminist

Og nu er vi ikke eksperter på kvinder ovre i logen, men det virker som om, at man ikke kan forbyde folk at leve på en måde, der understøtter os undertrykkere, men kun forbyde os at udtale sig negativt om andre. Så nogle i logen anså det nærmest som en service, at vi leverer dumme citater til feministerne, så de har noget at kæmpe imod.

Så, nu har jeg afsløret os…

Jeg håber, jeg kan få whistleblower-status, så jeg ikke skal overlades til resten af logen. Den er nemlig rigtig stor, især fordi, der er mange med, der ikke anede, at de deltog, så jeg vil gerne søge asyl som feminist.

Jo, det er sandt! Jeg har set lyset. Næh, nu gik det. Lyset er gået!

Forbrugeroplysning: Teksten er satire.

Topillustration: https://en.wikipedia.org/wiki/Cynicism_(philosophy)

Kategorier