Passagerer hånede ulykkelig udvist asylansøger i fly

af

DEBAT – Asser Amdisen var øjenvidne til en deportering af en tvangsudvist asylansøger fra Tunesien. Læs om oplevelsen, der rystede den danske historiker, her.

Jeg skriver dette i et passagerfly, hvor en desperat tvangsudvist asylansøger under hele takeoff har skreget sin desperation og smerte ud til verden.

Inden nogen får gode ideer, så lad mig straks sige, at de eskorterende politifolk virker kompetente og håndterer en uhyggelig svær situation professionelt og med minimal anvendelse af vold.

Vi sidder og er tvunget til at overvære en menneskelig tragedie. Mandens panik, smerte og angst er virkelig nok

På trods af det er det meget ubehageligt. Hvis man tager den udvistes historie for pålydende, er manden tuneser og via Paris på vej tilbage til Tunesien. Han kom til Danmark for to år siden uden papirer og har været indespærret siden. Mens han var fængslet, er hans bror blevet dræbt af tunesisk politi, og han er bange for, at samme skæbne venter ham, når han kommer hjem.

Nu ved jeg selvsagt ikke, om mandens beretning er sand. Man kan muligvis også argumentere for, at det er nødvendigt at udvise en sådan mand, selvom jeg personligt ikke kan forestille mig, hvordan et sådant argument skulle se ud. Og jeg er helt overbevist om, at det, der foregår, er i overensstemmelse med loven.

Men uanset det så sidder vi og er tvunget til at overvære en menneskelig tragedie. Mandens panik, smerte og angst er virkelig nok – vi er konfronteret med et menneske, som er bange, desperat og føler sig (og er) komplet magtesløs.

Mange griner, kommer med hånlige bemærkninger og råber, at staklen skal tie stille. Flyveren og flertallet af passagererne er franske, men alle ubehagelige bemærkninger er på dansk

Hvordan reagerer man så på det? De fleste lader som ingenting og tager hovedtelefoner på. Nogle få har et udtryk af afsky i ansigtet (sådan ser jeg nok ud), men mange griner, kommer med hånlige bemærkninger og råber, at staklen skal tie stille.

Flyveren og flertallet af passagererne er franske, men alle ubehagelige bemærkninger er på dansk. Selvom vi sikkert er mange, som skammer os over vore medpassagerer og har medlidenhed med fyren, så er det eneste, der høres, småracistiske og smålige kommentarer og tilråb.

Det er nemt at forstå, hvordan Danmark er blevet et småligt land, som tramper på de svageste både ude og hjemme. Et land, hvor vi kryber i ly bag ligusterhækkene og håber, at verdens problemer som ulighed, sult og krig bliver på den anden side af hækken, så vi kan se Den Store Bagedyst i fred.

Hvordan kan det være anderledes, når det eneste, der høres, er fladpandetheden?  Solidariteten, afskyen – og medynken tier.

Mens jeg har skrevet dette (og tænkt mig om) er staklen sunket hen i afmagt og resignation, men skulle det hele begynde igen ved landingen, så håber jeg, at jeg (denne gang) har mandsmod og hjerte til at bede stemmen fra det danske folkedyb om at lukke røven og i det mindste udvise lidt respekt over for et medmenneskes smerte og angst.

Jeg skammer mig over mig selv

Update fra hotellet: Set i bakspejlet skammer jeg mig over min egen reaktion. Ikke, som mange allerede har kommenteret på, fordi udvisningen burde være stoppet. Jeg har ingen viden, som fortæller mig, at udvisningen ikke var helt lovlig. Og selvom jeg er dyb og inderlig modstander af den danske udvisningspolitik, så er jeg også et demokratisk menneske, som (endnu) mener, at man må overholde loven.

Skammen kommer over, at jeg ikke sagde fra i forhold til kommentarer og tilråb. Det burde jeg have gjort. I situationen kiggede jeg væk og gik endda så langt, at jeg skrev et opslag til Facebook (så moderne er jeg – suk), men jeg sagde ikke noget.

I flyveren var der de tavse. Måske er det ikke kun i flyveren, at det er tilfældet. Måske er vi nødt til at lade den danske blufærdighed og høflighed falde, for ellers er det kun larmen fra pøbelens råberi, der kan høres. Og det er sådan, det starter – fra landingsbane til forståelse.

Foto: Privatfoto

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Asser Amdisen
Historiefortæller |

Asser Amdisen (f. 1972) er historiker, forfatter, højskolemand, direktør og generelt højtråbende. Født på Als, opvokset på Tåsinge, uddannet i København og med karrierestop i Odense, Bellinge, Randers, Aabenraa og Ryslinge og Sandager. Hans verden er bygget på Kierkegaard, Marx og Frankl og opfatter kritisk tilgang til magten som demokratiets egentlige fundering, så han er altid klar til et godt slagsmål. Som historiker har han udgivet bøger om bl.a. Struensee og senest ”En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie”, som underholdende fortæller hele Danmarks historie på 256 sider. Som museumsmand har han været ansat hos kongehuset, på Frederiksborg Slot, på Gammel Estrup og en del andre steder. I 2005 lod han sig lokke ind på chefkontoret på Aabenraa Museum og bidrog i den forbindelse i Danmarkshistoriens største museumsfusion ved dannelsen af Museum Sønderjylland i 2006. I 2009-2011 var han højskoleforstander i Ryslinge og har både før og efter lavet utallige korte kurser på en lang række danske højskoler. I dagtimerne er han direktør for fonden bag skoleskibet Georg Stage, men skriver bøger, holder foredrag, fungerer som konsulent og bestyrelsesmedlem - samt meget andet - ved siden af.

Seneste indlæg fra

Gå til Top