KUNSTKRITIK // ESSAY – Banksy er i New York – igen og stadigvæk, men ikke fordi der igen er en udstilling i hans navn, som i lighed med forudgående udstillinger ikke er autoriseret af Banksy selv og dermed fremviser “fake” og værdiløse værker. Nej, Banksy er til stede i New York, fordi hans kunst – og kunst generelt – ifølge ham eksisterer i vores bevidsthed i lige så høj grad som på de offentlige steder, hvor vi – ganske kortvarigt eller måske slet ikke – oplever den fortæller Bibs Carlsen fra New York
NEW YORK – Få kunstnere, om nogen, har et så multifacetteret og allestedsnærværende og samtidig fysisk ikke-eksisterende repertoire som Banksy. Og få om nogen har en så kontroversiel karriere. Med så mange etiketter – graffitikunstner, muralist, vandal, geni, spøgelse, konceptualist, provokatør, aktivist, satiriker, spøgefugl, plattenslager.
“I’ve learnt from experience that a painting isn’t finished when you put down your brush – that’s when it starts. The public reaction is what supplies meaning and value. Art comes alive in the arguments you have about it.” – Banksy
Og hvis “arguments”, diskussioner og debatter, om Banksys kunst er, hvad der giver den mening og værdi, rangerer hans kunst højt. Han er muligvis den mest omdiskuterede nulevende kunstner. Og få steder har han udløst mere furore end i New York.
“Theft is bringing street art inside and then charging an admission fee.” – Banksy
Og det mest exceptionelle ved ham er, at den almindelige befolkning ikke ved, hvem han er – hvilket er forfriskende i en tid, hvor narcissisme og optagethed af berømtheders personlige liv er en sociologisk pandemi. Banksys anonymitet er et stykke konceptkunst i sig selv.
Hvem er Banksy?
Det er ham med pigen og den hjerteformede ballon – billedet, som selvdestruerede på Sotheby-auktionen.
Hvad tror vi ellers, vi ved? Den generelle opfattelse er, at Banksy er af hankøn, hvid, britisk og opvokset i Bristol, England, hvor han i 90’erne var en del af graffitikulturen. Og det er nok egentlig mere, end han synes, vi bør vide, så det bør man måske respektere.
Hans stencils er skåret ud i pap. Hans intentioner … ikke nødvendigvis
Et citat fra hans hjemmeside, hvor der er et Q&A-afsnit, lyder således:
“I believe I have worked out who Banksy really is.
Great, Banksy hugely appreciates any suggestions and is currently struggling with that very question. Please write ‘Existential Crisis’ in the email heading.“
Han skilte sig tidligt ud fra de mere traditionelle “taggers” ved at arbejde konceptuelt med motiver, genkendelige tegn og symboler og ved at placere sine værker, hvor de opnåede optimal synlighed. Hans primære temaer er kapitalisme, imperialisme, grådighed og krig, i reglen sidestillet med eller i modsætning til uskyldighed, kærlighed og optimisme. Han inkorporerer eksisterende stationære objekter i sine værker som fx brandhaner og planter. Og garnerer tit med satiriske, kryptiske kommentarer og aforismer.
Ofte er Banksys budskab indlysende, andre gange udløser det forvirring og forundring og er genstand for mange fortolkninger. Hans stencils er skåret ud i pap. Hans intentioner … ikke nødvendigvis. Men man er ikke i tvivl, når han anbringer en Burger King-hat på hovedet af et sultende barn og skriver:
“Sometimes I feel so sick at the state of the world I can’t even finish my second apple pie.” – Banksy
Men da han lavede et billede af en ældre dame, der står og betragter en piedestal, hvor det, der stod på den, er “buffed”, malet over, så betyder det …?
Premiere i New York
I 2005 gik en herre med fuldskæg og hat ind på The Metropolitan Museum of Art i New York og hængte ubemærket et maleri op. Det var et klassisk oliemaleri af en overklassekvinde iført en gasmaske.
Det er uvist, hvem der oprindeligt malede kvinden, men Banksy havde malet gasmasken, og det var ham, der hængte billedet op. Han udførte lignende stunts på MoMA, Brooklyn Museum og The Museum of Natural History.
“Nobody ever listened to me until they didn’t know who I was.” ― Banksy
I et sjældent interview med Banksy – altså med en person, der formentlig var Banksy, men som ikke kunne garantere det – blev han spurgt, hvordan det kunne lade sig gøre at hænge billeder op på overvågede institutioner uden at blive opdaget og eskorteret ud af sikkerhedsvagter, hvortil han svarede, at han benyttede sig af, at folk gennemgående ikke er særlig opmærksomme. Desuden havde han konsulteret Houdinis biografier under forberedelserne.
Månedlang klapjagt i New York
I oktober 2013 orkestrerede Banksy et månedlangt arbejdsophold i New York City kaldet “Out is better than in” (inspireret af et citat af Paul Cézanne). Det var en uortodoks gæsteoptræden, hvor han leverede et dagligt kunstværk.
Dagens værk blev annonceret på en til lejligheden oprettet hjemmeside og på Instagram uden opgivelse af beliggenhed. Der var også et telefonnummer, man kunne ringe til og få oplysninger og forklaringer, ofte i den for Banksy karakteristiske sardoniske tone.
Projektet repræsenterede en logistisk udfordring. Selvsagt for Banksy, som ud over at konceptualisere og eksekvere værker i alle New Yorks fem bydele også skulle unddrage sig politiets vandal squad, som drev klapjagt på ham.
Men også for fans, journalister og TV-hold, som iværksatte en skattejagt af hidtil usete dimensioner for ikke blot at lokalisere værkerne, men også at nå frem til dem, før de blev malet over, “buffed”, tagged, konfiskeret, stjålet eller, som det var tilfældet med det sidste, pågrebet af politiet. (Balloner, hvorpå der stod “BANKSY”, blev kørt bort i et salatfad, efter at nogle havde forsøgt at stjæle dem.)
“Graffiti is not the lowest form of art. Despite having to creep about at night and lie to your mum it’s actually the most honest art form available.” – Banksy
New Yorks daværende borgmester Bloomberg udtalte, at “Graffiti does ruin people’s property and it’s a sign of decay and loss of control … Nobody’s a bigger supporter of the arts than I am. I just think there are some places for art and some places where — no art.”
Det kom ikke som nogen overraskelse, at denne kunstsamler og milliardær, som kaldte New Yorks politi sin private hær, var i opposition til offentligt tilgængelig gratis kunst og satte hæren ind, men han skred ikke ind over for den visuelle forurening i form af de massive reklamer, som hans medsammensvorne inden for den korporative verden udsætter borgerne for. “GET BANKSY” stod der efterfølgende på forsiden af New York Post.
“The people who truly deface our neighbourhoods are the companies that scrawl giant slogans across buildings and buses trying to make us feel inadequate unless we buy their stuff. They expect to be able to shout their message in your face from every available surface but you’re never allowed to answer back. Well, they started the fight and the wall is the weapon of choice to hit them back.” ― Banksy, Wall and Piece
Hovedparten af værkerne var stencil spray-billeder, mange med et politisk budskab, men andre var mobile og multimedie-drevne.
På femtedagen kørte en lastbil rundt i The East Village med et paradisisk diorama, der forestillede et tropisk landskab med vandfald, regnbue og sommerfugle. Værket hed “Calm”, men ikke overraskende udløste det kaos i gaderne.
Jo mere æterisk og flygtig han er, og jo hurtigere hans kunst bliver “buffed” og konfiskeret, jo mere populær bliver han, og jo mere debat afstedkommer hans aktiviteter
Et værk kaldet Sirens of The Lambs refererede til fødevareindustriens inhumane behandling af dyr. En dyretransport-lastbil med tøjdyr, der stak hovederne ud gennem tremmerne, akkompagneret af et brægende, muh’ende soundtrack kørte rundt på tolvtedagen og parkerede foran slagterforretninger.
Den 16. oktober anbragte Banksy et udvalg af sine billeder uden for The Metropolitan Museum og satte en ældre herre til at sælge dem for $60 stykket, desuagtet at de hver kunne have indbragt 32.000. Kontekst-kunst. I sammenhængen blev billederne betragtet som værende værdiløse, og kun syv blev solgt. En kvinde fra New Zealand lugtede lunten, købte to og solgte dem senere for £125.000.
Mesterværk
Sidste måneds mesterværk var efter min mening, da Banksy gik ind i en genbrugsforretning tilhørende Housing Works, en Brooklyn-baseret velgørenhedsorganisation til fordel for hjemløse HIV/Aids-ramte, og købte et idyllisk landskabsmaleri for $50.
Han malede herefter en naziofficer siddende på en bænk oven på maleriet og kaldte det The Banality of the Banality of Evil, refererende til den jødiske tysk-amerikanske politiske teoretiker Hannah Arendts bog Eichmann in Jerusalem: A report on the Banality of Evil, hvori hun beskriver, hvordan krigsforbrydelser bliver begået af almindelige mennesker, der bare gør, hvad de får besked på.
“The greatest crimes of the world are not committed by people breaking the rules, but by people following the rules. It is the people who follow orders who drop bombs and massacre villages.” – Banksy
Banksy returnerede billedet til forretningen, hvor det blev solgt på organisationens månedlige auktion for $610.000. Alle pengene gik til organisationen.
Glimrer ved sit fravær
Det mest fascinerende ved Banksy er, hvordan både han og hans kunst bogstaveligt talt glimrer ved hans fravær. Jo mere æterisk og flygtig han er, og jo hurtigere hans kunst bliver “buffed” og konfiskeret, jo mere populær bliver han, og jo mere debat afstedkommer hans aktiviteter.
Et eksempel er, da Banksy i forbindelse med et parlamentsvalg lavede et murmaleri i Clacton-on-Sea i England. Politikeren, der stillede op, var en højreorienteret populist og medlem af et parti, der gik til valg på anti-immigration og britisk nationalisme. Banksys murmaleri viste fem fede duer placeret foran en svale. Duerne holdt skilte, hvor der stod “Du er ikke velkommen her”, “Tag tilbage til Afrika” og “Bliv væk fra vores orm”.
Banksy er formentlig verdens mest plagierede og finansielt udnyttede nulevende kunstner. Og via sin insisteren på anonymitet, kan han dårligt sagsøge de ansvarlige
En forarget borger klagede til bystyret og kaldte maleriet “stødende”, og det blev malet over, inden Banksy nåede at poste det på sin hjemmeside. Men overmalingen udløste et ramaskrig, der gav ekko globalt og foranledigede debatter, diskussioner og publiceringer om censur, racisme og immigration så forskellige steder som Mexico, Tyrkiet, Italien og USA.
Var værket bevaret, havde det formenlig kun fået lokal opmærksomhed. Det blev mere populært og omtalt, da det ikke længere eksisterede. I fysisk form. Det bekræfter, at Banksy ved, hvad han taler om, når han siger, at et kunstværk begynder, når kunstneren lægger penslen.
En lignende situation opstod i forbindelse med opholdet i New York. Banksy skrev en meget kritisk artikel om The Freedom Tower, det nye World Trade Center, som han kaldte en “shyscraper”.
Han er blevet kritiseret for at være plat, talentløs, teknisk usofistikeret. Og på vanlig selvironisk vis, giver han kritikerne ret – inklusive dem, der ikke engang ulejliger sig med at se det, han laver, men blot desavouerer ham, som kritikere nu engang gør
“The attacks of September 11th were an attack on all of us and we will live out our lives in their shadow. But it’s also how we react to adversity that defines us. And the response? 104 floors of compromise?“ – Banksy
Han sammenlignede bygningen med en meget høj kejtet teenager, der forsøger at gøre sig usynlig.
Banksy sendte kronikken til The New York Times, som nægtede at trykke den. Han lagde den så på sin hjemmeside, og afvisningen gav artiklen mere reklame, end hvis den var blevet udgivet. Det kan man mistænke Banksy for at have forudset.
Banksy og kunstverdenen
“Going, going, gone” skrev Banksy på sin hjemmeside efter den delvise selv-makulering af Girl with Balloon på Sotheby’s i London 2018, nok det mest kendte – men ikke det mest bemærkelsesværdige – stunt fra Banksys side.
“The art world is the biggest joke going. It’s a rest home for the overprivileged, the pretentious, and the weak.” – Banksy
I betragtning af Banksys kritik af kunstverdenen – og det, at han var holdt op med at sælge sine billeder, da de blev en mainstream handelsvare, hvorved hans kunst var blevet accepteret og ufrivilligt blevet en del af en verden, han opponerer mod – er det mærkeligt, at Sotheby’s ledelse ikke var skeptiske, da Banksy satte billedet til salg.
Sotheby’s har afvist, at de var vidende om, at der var en makuleringsmaskine installeret. Billedet blev solgt for det dobbelte af, hvad det var anslået til, $1,4 millioner. Umiddelbart efter makuleringen blev det defineret som et nyt selvstændigt værk. Og værket er nu anslået til igen at have fordoblet sin værdi. “It worked during rehearsal”, skrev Banksy og insisterede på, at hele billedet skulle have været destrueret.
Men det er Banksy, vi taler om: Man kan ikke udelukke, at han havde planlagt den delvise makulering og havde forudset konsekvensen. Hvad kunne være en mere virkningsfuld måde at illustrere, hvor hyperinflateret og absurd kunstverdenen er?
Man kan spørge, om han plagierer sig selv, når han tager fotos af sine egne værker og masseproducerer dem? Man kan i hvert fald godt blive forvirret
Banksy er formentlig verdens mest plagierede og finansielt udnyttede nulevende kunstner. Og via sin insisteren på anonymitet kan han dårligt sagsøge de ansvarlige. Han er blevet kritiseret for at være plat, talentløs, teknisk usofistikeret.
Og på vanlig selvironisk vis, giver han kritikerne ret – inklusive dem, der ikke engang ulejliger sig med at se det, han laver, men blot desavouerer ham, som kritikere nu engang gør, hver gang en nytænker har den frækhed at sprænge den etablerede stencil.
”If you think my graffiti is overrated, you’d be right. I only hope that one day I get the lack of recognition I deserve.” – Banksy
En frustreret fan
Nu siger Banksy jo, at hans kunst kun giver mening i sin oprindelige form og lokalitet, og at den primært eksisterer i tilskuerens bevidsthed.
Men hvad nu, hvis man som jeg havde fast arbejde i 2013 og ikke havde mulighed for at rende rundt og lede efter hans daglige opfindelse? Hvad nu, når man ikke havde mulighed for at se hans parodi på en forlystelsespark, Dismal Land, som kun eksisterede i et par uger? Eller et eneste af de billeder, der er blevet “buffed”, hvilket udgør hovedparten af Banksys oeuvres?
Jeg havde fornøjelsen i det år, jeg boede på Upper West Side, af at have en næsten ægte Banksy som nabo, Boy with Hammer. Næsten ægte fordi bygningen, der blev sprayet på, er ejet af Mr. Zabar, som dækkede den med en plexiglasplade kort efter, den blev lavet, så den er måske ikke helt jomfruelig.
Men her er et par ideer: Køb hans egne bøger eller gå direkte ind på hans hjemmeside www.banksy.co.uk. Der er billeder og citater, Q&A. Og man kan spørge, om han plagierer sig selv, når han tager fotos af sine egne værker og masseproducerer dem? Man kan i hvert fald godt blive forvirret.
På Banksys hjemmeside finder man endvidere en henvisning til hans administrations- og autentificeringshjemmeside:
“For all enquiries, complaints, threats and hate mail visit www.pestcontroloffice.com“
Ellers kan man, hvilket jeg er overordentligt fristet til, tage til Betlehem i Israel og opleve Banksys mest ambitiøse og permanente projekt: The Walled Off Hotel.
Navnet, som er en parodiering af luksushotellet The Waldorf i New York, betegner et fuldt funktionelt hotel på Vestbredden, få meter fra den ti meter høje mur, der adskiller Israel fra Palæstina. En protest og et kunstværk, man kan bo i.
Hotellet tjener som en påmindelse om det, Banksy kalder “the world’s largest open-air prison”. Det reklamerer, på vanlig Banksy’esque vis med ‘verdens værste udsigt’, muren.
Der er et museum dedikeret til Palæstinas historie, et galleri, der viser nutidig kunst af palæstinensiske kunstnere og en forretning, Wall*Mart, hvor man kan købe maling og stencils og lave sin egen graffiti på muren – hvis man tør – der er bevæbnede soldater i et vagttårn ved siden af.
Banksy har tilføjet redningsveste efterladt af flygtninge, murbrokker der vælter ud af pejsen, og en buste med bandana over næsen, indhyllet i tåregas, alt sammen i skærende kontrast til de bekvemmelige omgivelser.
Hotelbygningen er dekadent indrettet med velourdraperinger, plysmøbler og krystalkarafler, så man kan føle sig som en britisk kolonist.
Hvis man ikke lige tager højde for kunsten på væggene, modificerede landskabsbilleder, hvor Banksy har tilføjet redningsveste efterladt af flygtninge, murbrokker der vælter ud af pejsen, og en buste med bandana over næsen, indhyllet i tåregas, alt sammen i skærende kontrast til de bekvemmelige omgivelser.
Alle ansatte er lokale, og overskuddet går til palæstinensiske børn og unge. Hotellet er i øvrigt det eneste sted i verden, hvor man kan købe autoriseret Banksy-kunst. Et besøg i Betlehem er ikke lige i mine planer i den nærmeste fremtid. Men jeg tænker over det. Og så længe jeg gør det, er Banksy i New York.
Med hensyn til fotos i artiklen henvises til følgende bekendtgørelse fra Banksys hjemmeside:
You are welcome to use Banksy’s images for non-commercial, personal amusement.
Print them out in a colour that matches your curtains, make a card for your gran, submit them as your own homework, whatever.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
