mm

Bo Jensen

Cand.comm. og forfatter. Har udgivet “Skøgernes Danmarkshistorie” - anmeldt på POV International - Han skriver på en fremtidskrimi, som handler om sexrobotter. Bo er 64 år og bor i Odsherred sammen med sin kone Susanne Seneca. Kontakt: bojensen.denmark@gmail.com

Se alle skribentens artikler

Sexrobotterne kommer – måske

ROBOTSEX – Der tales en del om sexrobotter og fortalerne drømmer om den ultimative elsker, der kan hjælpe ikke bare enlige mænd og kvinder, men også mennesker, der gerne vil udleve fantasier, som de enten er generte over at have eller ikke ønsker at fortælle deres partnere om. Men foreløbig er de store Tech-firmaer tilbageholdende og jævnt hen sex-angste. Og de firmaer, som findes på markedet i dag, er langt fra kapitalstærke nok til at løfte forskningsindsatsen, som er stærkt påkrævet, hvis der nogensinde skal komme noget intelligent på markedet, skriver Bo Jensen, der anbefaler alle at slå koldt vand i blodet: Singulariteten er aflyst – indtil videre.

Der er ingen grænser for, hvad sexrobotter kan – en gang i fremtiden. Sådan lyder det ofte i netdebatter og for nogle måneder siden bragte britiske Channel Four en hel dokumentarserie om emnet. Som det hedder i traileren: “Det er ikke fantasi længere – sexrobotterne kommer.” I december 2017 lød det i Kristelig Dagblad, at nogle mennesker “i fremtiden vil foretrække sex med robotter“, mens MetroXpress allerede i 2016 skrev, “så vildt bliver det at gå i seng med sex-robotter.” Og i sommer advarede eksperter i Politiken om, at sex med robotter ville kunne føre til flere overgreb.

Men i virkeligheden er vi langt fra fantasierne – både de positive og de skeptiske. For virkeligheden er, at de såkaldte “sexrobotter” man kan købe her og nu, ikke er pengene værd. Og at ingen for alvor er ved at opfinde den ultimative elskerrobot.

Det kan man imidlertid ikke umiddelbart udlede af medieomtalen – herunder er traileren til den føromtalte TV-serie:

De firmaer, som påstår, at de arbejder på at opfinde sexrobotter, har også travlt med at forudse den fage nye robotsex-verden. Firmaerne har en slags lobbyorganisation eller talerør, som kalder sig FutureOfSex, der har udgivet en rapport, som forsøger at spå om fremtiden. I rapporten kan man bl.a. læse, at: “Robotter vil blive de ultimative elskere” og “i 2045 vil en ud af 10 unge voksne have haft sex med en menneskelignende robot”.

Hvis man læser med i onlinekataloger kan man se, at en 165 cm. høj sexdukke, der vel og mærke ikke er en egentlig sexrobot, i dag kan købes for mellem 600-2000 dollar.

Spådommene og realiteten
En sexrobot er med andre ord langt fra et produkt for alle,  men pt. en endog meget dyr vare, som henvender sig til den mest velstående del af jordens befolkning. Desuden henvender sexrobotter sig i sagens natur til mennesker, som er eventyrlystne på det seksuelle område. De 10 procent i 2045 er med andre ord et optimistisk gæt – så optimistisk, at man rolig kan sige, at så må markedet i hvert fald være mættet.

Man kunne sammenligne med markedet for mobiltelefoner: Den første mobiltelefon kom på markedet i 1984. Det tager tid for et nyt produkt at trænge ind på markedet. Først skal prisen ned, så alle, som er interesseret i produktet, kan være med. For mobiltelefonerne skete det i 1995, hvor salgskurven knækkede og salget af mobiltelefoner steg med raketfart. Prognoserne siger, at markedet for mobiltelefoner er ved at være mættet i 2020. Mobiltelefonens indtrængen på markedet tog således 35 år.

Lad os sige, at den teknologiske udvikling er speedet op, så den samme proces for sexrobotter kun vil tage 25 år – selv om sexrobotter er et mere kompliceret produkt end en mobiltelefon. Det vil sige, at den første sexrobot, der faktisk fungerer som en “ultimativ elsker” skal sendes på markedet i 2020, hvis markedet skal ende med at være 10 procent af alle unge voksne i 2045.

Branchen, som fremstiller livagtige sexdukker, består i dag af 40 små firmaer, som alt i alt sælger ca. 10.000 sexdukker om året. Disse dukker kan ikke bevæge sig ret meget og de er ikke eksperter i sex. Alt, hvad de kan, er at foretage enkle bevægelser og føre en samtale ved hjælp af en ret ubehjælpsom chatbot

I absolutte tal tilsiger spådommen, at i 2045 vil 100 millioner unge mennesker have prøvet en sexrobot mindst én gang. Hvis vi forudsætter, at langt de fleste vil leje en sexrobot for at prøve den en enkelt eller nogle få gange, skal branchens årlige produktion være på 4-5 millioner sexrobotter i 2045 for at kunne opfylde forventningerne. Hvis alle kunderne vil eje deres egen robot, skal produktionen formentlig op på 20-30 millioner stykker om året.

Kan den gå?
Hvordan ser det ud med udsigten til at producere en sexrobot, som er den ultimative elsker, og som er klar til at erobre markedet i 2020? En ultimativ robot-elsker eller elskerinde må velsagtens kunne præstere tæt på det samme som en levende partner. Ja David Levy, forfatter til Love and Sex with Robots fra 2007 mener endda, at sexrobotter med tiden vil blive bedre til sex end mennesker. Hvad dét så end betyder. De vil komme til at elske os, og de vil kunne lære os mere om sex, end alverdens sexmanualer tilsammen siger Levy.

Branchen, som fremstiller livagtige sexdukker, består i dag, ifølge Kate Devlin fra University of London af 40 små firmaer, som mine beregninger tilsiger alt i alt sælger ca. 10.000 sexdukker om året. Disse dukker kan ikke bevæge sig ret meget og de er ikke eksperter i sex. Alt, hvad de kan, er at foretage enkle bevægelser og føre en samtale ved hjælp af en chatbot. Chatbotten er tilmed ret ubehjælpsom, hvilket man fik et indtryk af for nylig på DR2 temalørdag, hvor sexolog Jakob Olrik prøvede at tale med en sexdukke.

De 40 små firmaer i branchen står med en kæmpe udfordring, hvis de skal have en sexrobot klar, som er lige så god i sengen som et levende menneske, inden 2020 . Husk på, at forudsætningen for at markedet vokser så hurtigt, som spådommen forudser, er at produktet virker fuldt og helt som en ultimativ elsker M/K allerede i 2020 – ligesom de første mobiltelefoner i 1984 rent faktisk virkede, så man kunne ringe til andre  mennesker og føre en samtale.

Hvis forudsigelserne skal gå i opfyldelse, skal sexdukkerne som minimum forbedres på to punkter: De skal kunne gå og bevæge sig naturligt med bløde og sensuelle bevægelser, herunder have en naturlig ansigtsmimik. Og de skal have installeret en software, som gør dem til sexeksperter.

De mange motorer skal  erstattes med kunstige muskler af elektroaktive polymerer, som skal styres af en computer, så der skabes bløde, naturlige og sensuelle bevægelser. Det lyder i bedste fald som noget, der kan klares på måske 10-15 år men næppe ikke inden 2020

Udviklingen af androider, der kan gå og bevæge sig, er imidlertid godt i gang. Når man ser på robotter som Geminoid F,  Mark1, Hondas Asimo  eller dem fra Boston Dynamics, må man erkende, at det er en mulighed, som er indenfor rækkevidde.

Opgaven består derfor i at få de robotter, som kan gå, skaleret ned i størrelse, så de kan være i en kunstig menneskekrop. Derefter skal de mange motorer erstattes med kunstige muskler af elektroaktive polymerer (MHP),  som skal styres af en computer, så der skabes bløde, naturlige og sensuelle bevægelser. Det lyder i bedste fald som noget, der kan klares på måske 10-15 år men næppe ikke inden 2020.

Så er der nok flere muligheder i Virtual Reality udsigterne:

Er den klog – et BDSM-eksempel
Den største opgave er imidlertid at give disse sexrobotter et ekspertsystem med noget, der ligner seksuel intelligens. Den ultimative elsker har naturligvis en ekspertise, som omfatter alle sexlivets krinkelkroge. For en sexrobot skal kunne følge med – og endda kunne føre an i – kundens seksuelle udvikling, uanset hvilken retning denne tager.

En stor del af markedet for sexrobotter handler dertil om avanceret sex. Hvis robotterne kun kan være med til almindelig hverdagssex, bliver de aldrig den succes, som FutureOfSex forudser.

Hvor skal sexrobotten få feedback fra? Hvis den masochistiske mand råber ‘nej, nej’, hvordan skal robot-dominaen kunne gennemskue, om han mener det, eller om det bare er ophidsende at stritte imod?

Lad mig give et eksempel. Det antages ofte – uden at der er megen videnskabelig evidens herfor – at der er flere mænd, som er masochister i forhold til antallet af kvindelige dominaer. Sexrobotter ville kunne være med til at udligne denne eller andre typer skævheder, så det for eksempel bliver nemmere for masochistiske mænd at skaffe sig en domina.

En god domina – og dermed også en sexrobot som kan leve op til betegnelsen den ultimative elsker – skal kunne håndtere alle de mærkværdige og avancerede discipliner indenfor BDSM. For eksempel skal en robot-domina kunne ydmyge sin partner og dominere ham eller hende med ord. Når man dyrker BDSM foregår der alle mulige “spil” og magtkampe mellem deltagerne, og den kloge narrer den mindre kloge.

Hvis en domina-robot skal kunne ydmyge en moderne mand, ville det eksempelvis kræve en betydelig indsigt i sprog, psykologi og mande-kultur, som hele tiden ændrer sig. Hvordan skal en sexrobot kunne holde sig ajour med disse emner?

Et ekspertsystem vil med de kendte teknologier kunne rumme et neuralt netværk men et sådant er fuldstændig afhængigt af feedback. Hvordan skal det fungere? Mange mænd er ofte ikke særligt verbale og de er dårlige til at udtrykke deres følelser, siger folkeviddet. Hvor skal sexrobotten få feedback fra? Hvis den masochistiske mand råber ‘nej, nej’, hvordan skal robot-dominaen kunne gennemskue, om han mener det, eller om det bare er ophidsende at stritte imod?

Skal en sexrobot være styret af en målsætning? Hvad er målet med sex? Hvis målet er kundens udløsning, bliver det hurtigt til wham bam, thank you ma’am og overstået på tre minutter. Det er næppe attraktivt for kunderne i længden. En stor del af flirt og erotik handler om “jagten”, og god erotik betyder, at du ikke kender udfaldet. Det er uklart, hvordan en sexrobot vil kunne håndtere en sådan dobbelthed.

Kan alle de subtile, psykologiske spil og dobbelttydigheder, som god sex med andre ord også består af, genskabes ved hjælp af digital programmering? Kan en robot ydmyges? Kan en robot bringes til at spille et spil, der f.eks. indbærer en “påtvunget orgasme”, fordi hun føler religiøs skam ved sex? Kan man få en sexrobot til at udløse følelsen af at smerte og nydelse går op i en højere enhed?

Men hvad gør en sexrobot, som får besked på at være iført en kjole? Vil den automatisk udføre ordren til punkt og prikke og herved ødelægge et tiltænkt spil. Er det med andre ord muligt at lege “opdragelse” med en sexrobot – vil den ikke altid gøre sig maksimal umage?

Et eksempel på et subtilt seksuelle “spil”: En kvinde får besked på at være iført en kjole. Når den seksuelt dominerende mand opdager, at hun har trusser på indenunder, så kan hun straffes for ikke at have udført ordren til punkt og prikke. En levende partner vil vide, at næste gang kan hun vælge at adlyde eller hun kan vælge at tage trusser på igen, hvorved hun lægger op til straf. Sex med elementer af dominans og underkastelse er fuld af den slags psykologiske “spil”, og hos et opfindsomt par kan det afstedkomme meget sjov og ballade.

Men hvad gør en sexrobot, som får besked på at være iført en kjole? Vil den automatisk udføre ordren til punkt og prikke og herved ødelægge et tiltænkt spil. Er det med andre ord muligt at lege “opdragelse” med en sexrobot – vil den ikke altid gøre sig maksimal umage?

Uden sex ingen intelligens
Nu tænker læseren måske, at mindre vel kan gøre det. Hvis en sexrobot ikke kan være med til at dyrke BDSM, skal fremtidsudsigten måske blot nedjusteres fra 10 til 8-9 procent? Men sådan kan man ikke ræsonnere. For de spil og narrestreger, som der leges med i BDSM, er de samme spil og narrestreger, som vi leger med i hverdagssex og når vi flirter – bare i mindre målestok. Så sådanne psykologiske “spil” skal den ultimative robotelsker kunne være med til.

Og det er næppe realistisk, at kunderne på længere sigt vil stille sig tilfredse med det næstbedste. De 10.000 kunder, der køber de sexdukker, som er på markedet lige nu, stiller sig tilfredse med lidt. David Levy forklarer i førnævnte bog, at det skyldes det faktum, at de nuværende kunder er enlige mænd, som ikke får noget sex, og at en sexdukke er bedre end ingenting. Han nedvurderer kunderne og kalder dem tabere, men dén går ikke, hvis der skal sælges mange millioner sexrobotter om året – til mænd, kvinder og par.

Spørgsmålet er, hvornår branchen har et ekspertsystem klar, som kan styre en sexrobot gennem situationer, som dem, der er antydet ovenfor. Hvornår er den “ultimative elsker” klar til første kunde? Som sagt er det næppe i 2020.

Uden en eller anden form for kunstig seksuel intelligens, kommer branchen aldrig op på de mange millioner af robotter, som spådommen forudsiger

Nogle vil sige, at en robot med en ‘sexet intuition’ og som forstår sprogets tvetydigheder, må afvente, at den generelle kunstige intelligens bliver opfundet. “Generel” betyder, at robotten tænker som et menneske. Og nogle vil sige, at dét sker aldrig.

Man kunne omvendt sige, at den der opfinder den ultimative domina-robot har opfundet generel kunstig intelligens. Det kunne være den nye Turing-test på kunstig intelligens: Når en masochist ikke kan mærke forskel på, om han eller hun bliver domineret og ydmyget af en sexrobot eller af en levende domina, har vi den generelle kunstige intelligens på det område.

Og netop dét må være branchens mål, hvis spådommen skal opfyldes, og de går ikke efter de lavthængende frugter. De har tværtimod sat sig det sværeste mål, der kan tænkes for kunstig intelligens, når de siger “den ultimative elsker”. Det vil være langt nemmere at udvikle et ekspertsystem, der kan erstatte en læge eller deltage i rumforskning.

De store Tech-firmaer er bange for sex
Det mest sandsynlige fremtids-scenario er, at sexdukkerne får naturlige og smidige bevægelser i løbet af 2020’erne, hvilket vil forøge branchens salg betydeligt. Den ultimative sexrobot vil i bedste fald ligge meget langt ude i fremtiden, men i længden vil kunderne ikke nøjes med en chatbot. Det er branchens dilemma. Uden en eller anden form for kunstig seksuel intelligens, kommer branchen aldrig op på de mange millioner af robotter, som spådommen forudsiger.

Når industrien på et tidspunkt sætter sig det mål at udvikle robotter der kan tænke, og som derfor har empati og intuition, bliver de nødt til først at lægge sexforskrækkelsen på hylden. At tænke er i den kontekst også at have “pornografisk indhold”.

Det store spørgsmål er imidlertid: Hvor skal pengene komme fra til den produktudvikling? De 40 små firmaer med tilsammen 10.000 kunder om året kan slet ikke løfte opgaven. Tænk på, at da producenterne af mobiltelefoner udviklede Smartphones, havde de allerede flere hundrede millioner kunder om året, som med glæde finansierede produktudviklingen.

Men her taler vi om “noget med sex”, som de store investorer har berøringsangst overfor. De 40 små firmaer kan ikke engang få lov til at sælge deres software i store netbutikker eller hos Apple og Google, der opfatter det som “pornografisk indhold”. Ikke engang på Twitter kan man få lov til at opføre sig som en person:

Og hvem skal så finansiere udviklingen af den ultimative kunstige intelligens? Branchen er fanget i en Catch-22, hvor de er nødt til at vente på, at andre skal opfinde generel kunstig intelligens. Og det sker ikke inden 2020. Næppe heller inden 2045. På trods af den megen debat om singulariteten, er der ikke noget der tyder på, at store firmaer seriøst arbejder på at udvikle Artifical General Intelligence. De store har fokus på de lavthængende frugter: at erstatte arbejdskraft og at lave selvkørende biler.

Men når industrien på et tidspunkt sætter sig det mål at udvikle robotter der kan tænke, og som derfor har empati og intuition, bliver de nødt til først at lægge sexforskrækkelsen på hylden. At tænke er i den kontekst også at have “pornografisk indhold”.

Topillustration: Fra Futureofsex.net

Kategorier