Fie Laursen

Fie Laursen og sugardating – vi retter igen kritikken det forkerte sted hen

i Børn & unge/Digitalt af
INFLUENCERS // KOMMENTAR – “I iveren efter at komme ud med vores harme, blot fordi vi kan, overser vi noget vigtigt: at lovgivningen hverken beskytter følgerne eller dem, der kan udnyttes af systemet. Der er også en platform, som ikke tager ansvar og beskytter den person, der forfølges af negative kommentarer og som heller ikke beskytter de mange tusinde vidner til den hadefulde medfart. Og så er der alle os forældre, der lader vores børn gøre sårbare og triste unge til idoler ved at lade dem følge, like, dele og kommentere i en sådan grad, at en reklame for sugardating overhovedet kan blive et tema”. Lykke Møller Kristensen vil gerne bagom den seneste kritik af influencer, Fie Laursen.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Så er den gal igen. Den kendte influencer, Fie Laursen, reklamerer på Instagram for sugardating og møder hård kritik bl.a. fra Red Barnet.

Forargelsen er berettiget. Men den gør det ikke ok at skrive så grimt om hende eller at vi kollektivt accepterer, at hun får direkte dødstrusler og overvældende mange hadefulde kommentarer til sine opslag

Det er ikke første gang; lad os bare sige, at det er sket før, og at hun før har undskyldt for det. Som hun har undskyldt for mange andre ting. Endda for sit eget jeg, for løgne og sandheder, undskyldninger i slipstrømme på forsvar, forklaringer og så igen et nyt jeg, et gammel jeg, et jeg giver fuck-jeg.

Fie Laursen er den danske influencer, der har fået mest skandale-omtale, og hendes forskellige opslag opnår ikke kun masser af reaktioner hos hendes følgere, men også i udvalgte medier og hos bekymrede voksne. Med god grund.

Sugardating opfattes af mange som prostitution, og eksperter og erfarne sugerdaters advarer om, at sugardating kan ende i prostitution eller sidestilles med prostitution

Således var jeg også en af dem, der advarede om hendes selvmordsbrev i minutterne efter, hun publicerede det sidste sommer – minutter, hvor reaktionerne skiftevis var bekymrede, hånende, hadefulde og i indbyrdes fight. Jeg har også skrevet om det i POV:

Digital adfærd: Der er så meget eksperter ikke forstår – eller formår

Reaktionerne kommer fortrinsvis fra børn og unge, som er hendes primære følgere. Bortset fra dem, der elsker en god historie og noget at kunne forarges over – det gælder i øvrigt også for mange af dem, der følger hende.

I sin reklame for sugardating opfordrer hun direkte sine følgere til at prøve det.

Fie Laursen er ikke kun et godt eksempel på de brodne kar i influencer-verdenen, men også et godt eksempel på, hvor hadefulde følgere kan være

Sugardating opfattes af mange som prostitution, og eksperter og erfarne sugerdaters advarer om, at sugardating kan ende i prostitution eller sidestilles med prostitution. Og eftersom Fie Laursen i sit opslag siger ”make some coins, girls” er der god grund til, at opslaget kan opfattes som reklame for prostitution.

Det har fået andre kendte danskere, der har mange følgere og derfor også er influencere, til at advare mod Fie Laursens reklame.

Herunder X-Factor-vært Sofie Linde, tidligere Vild med Dans-vært samt indehaver af Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph blandt flere andre. De advarer ikke kun imod Fie Laursens opslag om sugardating, men også mod at se hele influencer-branchen som en branche, der reklamerer i strid med god skik. Samtidig advarer de om, at der mangler regler for, hvad man må reklamere for som influencer.

Kritikerne har en vigtig pointe. Der mangler nemlig klare regler for, hvad influencere må reklamere for, ligesom det er afgørende, at man som influencer har en vis fornemmelse for, hvilken indflydelse man har og hvilke kodekser, man bør følge.

Sammen med de kendte, der har advaret mod Fie Laursens opslag, har utallige kommentarer i tråde på sociale medier også afsløret, at voksne brugere og forældre er meget forargede over samme opslag, og derfor er postyret om opslaget blevet spredt vidt og bredt ud på de sociale medier.

Men i stedet for at følge den efterhånden automatiserede strøm af reaktioner, er det på tide at tage fat i det, Fie Laursens opslag burde få os til at tale om.

Lad os starte med det faktum, at influencers som Fie Laursen kun kan være influencers og endda leve godt af det, fordi de har følgere. Det gælder selvsagt også Fie Laursen, hvor det mestendels er ret unge piger, der ser med, læser og spejler sig i det, Fie Laursen og andre deler om deres liv.

Er der en vis risiko forbundet med, at børn og unge, der endnu er under udvikling, og i den udvikling især spejler sig i det, de ser?

Hvorfor lader vi som forældre vores børn følge hvem som helst, når som helst?

Ja, det er der, og eksperter har peget på problemet mange gange.

Men faktum er, at Fie Laursen har flere hundrede tusinde følgere og seere, som fortrinsvis er børn og unge.

En influencer er med andre ord forlængst blevet en magtfaktor, men det er enhver følger efterhånden også.

Og her burde forældrene til de mange børn og helt unge, som følger med, komme langt mere på banen. For hvorfor lader vi som forældre vores børn følge hvem som helst, når som helst?

Hvem tager det ansvar at tale med sine børn om, hvem de følger?

Børn og unge, der følger Fie Laursen er nemlig ikke kun vidner til det, hun deler, men også vidner til andres reaktioner på det, hun deler. Og Fie Laursen er ikke kun et godt eksempel på de brodne kar i influencer-verdenen, men også et godt eksempel på, hvor hadefulde følgere kan være.

Således kan børn og unge læse med, når halvdelen af Fie Laursens følgere skriver, at hun skal dø hurtigst muligt, at de blot venter på, at hun skal dø, at hun nok snart bliver slået ihjel, at alle hader hende etc.

Det ender igen med, at vi voksne vælger den nemme løsning og alle som en kaster ansvaret fra os over på en person, der åbenlyst ikke kan håndtere det

Det fremgår tydeligt, at nogle børn og unge bliver meget påvirkede af de hårde ord, og hvis de formaster sig til at forsvare hende, så bliver de selv angrebet.

Hvem tager det ansvar på sig, som det er at tale om, at det hverken er OK at reklamere for sugerdating eller at true, håne og chikanere en bruger direkte på dennes profil?

Og hvad angår Fie Laursen, så har hun ofte været åben om sine psykiske problemer; hun har også lavet u-vendinger for åben skærm, fortalt om det svære og dumme, hun har været ude i og udstillet sig selv. Hun har dermed også ramt et ungt publikum, der føler med hende og er bekymret for hende.

De unge er derfor ikke kun vidner til en trist skæbne for åben skærm, men også til hvilken skæbne, det fører med sig af had, fordømmelser og ønsker om død. Det er dobbeltkonfekt for nogle af følgerne.

Man kunne endda få den tanke, at det får dem til at føle mere sympati med Fie Laursen end med dem, der advarer mod hende.

Så spørgsmål nummer to: hvem tager det nødvendige ansvar på sig, som det er at nuancere det autentiske overfor det perfekte og at spejle sig i mentale temaer?

Fie Laursen er nemlig ikke kun influencer med en sårbar skæbne – hun er også offer for en SoMe-kultur, der er lovløs, både moralsk og juridisk.

Der er ingen konkrete love på området, der kan sikre, at personer som hende ikke kommer i hænderne på nogle kræfter, som vil udnytte hende til at nå andre sårbare eller nysgerrige unge – f.eks. de unge, der vil afprøve sugardating, kviklån eller plastikkirurgi.

Hvem tager ansvaret for, at det er absolut forbudt at udnytte sårbare personer online? Der er en lovgivning, som hverken beskytter følgerne eller dem, der kan udnyttes af systemet.

Der er en platform, som ikke tager ansvar og beskytter den person, der forfølges af negative kommentarer og som heller ikke beskytter de mange tusinde vidner til den hadefulde medfart

For mens bagmændene kan indkassere en sandsynligvis ret sikker gevinst (se bare på, hvordan salget af forskellige ydelser og produkter stiger, når kendte influencers reklamerer) så har alle rettet deres blik mod den ene person, her Fie Laursen, der lægger ansigt til reklamen.

Men der er afgørende huller i den forargelse, der er blind spots, som risikerer at ende i en negativ spiral og med konsekvenser, som vi endnu ikke kender.

Forargelsen og kritikken af Fie Laursen afslører os dermed ikke kun som skandalefokuserede brugere, der under bekymringens paraply kan tillade os at skrive uhyre grimt om en person for øjnene af de børn og unge, vi så gerne vil opdrage til god tone og sund fornuft online.

I flere tusinde kommentarer på forskellige opslag og tråde på sociale medier udråbes Fie Laursen til skingrende sindssyg, selvmordstruet, forhåbentlig snart død, vanvittig kælling og måtte nogen snart gøre det af med hende – af voksne, forældre, direktøren for det hele. Der er ingen grænser for sprogbruget, når bare vi kan samles om at være forargede.

Forargelsen er berettiget. Men den gør det ikke OK at skrive så grimt om hende. Det er heller ikke OK, at vi kollektivt accepterer, at hun får direkte dødstrusler og overvældende mange hadefulde kommentarer til sine opslag; kommentarer der vel at mærke er rettet til et menneske, der har været åben om sine psykiske problemer

Der er noget bagved, som vi overser i iveren efter at fremstå politisk korrekte og iveren efter at komme ud med vores harme, blot fordi vi kan. Der er en lovgivning, som hverken beskytter følgerne eller dem, der kan udnyttes af systemet.

Der er også en platform, som ikke tager ansvar og beskytter den person, der forfølges af negative kommentarer og som heller ikke beskytter de mange tusinde vidner til den hadefulde medfart.

Og så er der alle os forældre, der lader vores børn gøre sårbare og triste unge til idoler ved at lade dem følge, like, dele og kommentere i en sådan grad, at en reklame for sugardating overhovedet kan blive et tema.

Konklusionen er den triste, at det igen ender med, at vi voksne vælger den nemme løsning og alle som en kaster ansvaret fra os over på en person, der åbenlyst ikke kan håndtere det.

LÆS MERE I POV OM UNGE OG SOCIALE MEDIER FRA LYKKE MØLLER KRISTENSEN HER

Se Fie Laursens farvel til reality TV fra april 2020 her:


Topillustration: Fie Laursen, Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Lykke Møller Kristensen er 47 år og har et langt CV med udgangspunkt i journalistikken som fag og mennesker som interesse. Siden uddannelsen som journalist i 2001 har Lykke faktisk kun haft et fast job, da hun var i 2014/15 var uddannelseschef og brandmanager for International Business College. Ellers har det været livet som freelancejournalist og redaktør, senere forfatter og masser af foredrag, undervisning og rådgivning, Lykke har ernæret sig ved. Hun har desuden taget uddannelse i kommunikation fra DMJX og flere kurser i både Danmark og udlandet, hvor hun også er en del af en international gruppe, der arbejder på at sikre børn online. I de seneste seks år har Lykke dykket ned i den digitale adfærd og kultur og bruger det meste af sin tid på at holde foredrag og lave temadage, der skal styrke os til at blive klogere på området, både hvad angår trivsel, sikkerhed og kommunikation og retningslinjer.

Tidligere har hun været redaktør på helsemagasinet Naturli' og på DBU's store historiske samling af 973 jyske fodboldklubbers historie og af medlemsbladet Jysk Fodbold. Lykke har skrevet artikler for og til de fleste danske dagblade og magasiner og har især skrevet om livsstil og erhverv, branding og kommunikation - ikke mindst efter at hun i 2010 havde eget kommunikationsbureau, hvor hun hjalp med erhvervsudvikling lokalt i Region Syddanmark samt rådgav en lang række virksomheder i strategisk kommunikation.

Hun er desuden forfatter til fire bøger, hvor den seneste: "Dit digitale barn har brug for en voksen” opsummerer det, hun indtil videre har erkendt igennem de år, hun har arbejdet intensivt med digital kultur og adfærd. Nemlig at børn såvel som voksne har brug for nogle at have dialog med omkring den digitale verden. Hun er desuden forfatter til bøgerne: " Børn & Sociale medier,” "Barn nr. 2 – når familien vokser" samt "En der elsker mig" - og en klummesamling om provinsens branding, som hun skrev som fast klummeskribent i regionale medier. Lykke er fra Jylland men storbymenneske i hjertet – evigt splittet mellem længsel efter puls og behovet for ro.

Seneste artikler om Børn & unge