mm

Amalie Keren Maarbjerg

Amalie er freelancejournalist og videnskabsredaktør på Point of View International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad. På POV skriver hun om kultur og videnskab. Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby. Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468

Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Se alle skribentens artikler

PODCAST: En sommerfortælling

Denne podcast-serie har været længe undervejs, på trods af at hver af de fire kapitler kun varer ca. ti minutter. Det er der to grunde til.

Den første er, at det for mig var en vigtig og personlig historie, og at den derfor måtte fortælles ordentligt. Den anden – og vigtigste –  er at min mormor – som er omdrejningspunktet for historien – døde i februar 2016, kun få dage inden min 30 års fødselsdag. og at det på én eller anden måde ændrede præmisserne for projektet. Fra at have været en refleksion over min barndom blev historien pludselig også til en afsked med min mormor, som jeg holdt utrolig meget af, og et forsøg på at forstå det, vi havde sammen.

Historien består som sagt af fire kapitler og vil blive bragt – et kapitel af gangen – de næste fire fredage. Den er intet lydteknisk mirakel, da jeg hverken har adgang til smart software eller professionelle producere, men slet og ret en god historie – læst højt som min mormor ville have gjort det. Så tag lyttebøfferne på og kompenser for den sommer, vi ikke fik i år med denne lille serie. Jeg håber, du vil føle dig godt underholdt. Kapitlerne vil blive samlet på denne side, efterhånden som de bliver udgivet.

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen

Amalie

——————————————————————————————————————————————————-

KAPITEL 1 – PIGEN MED KAMERAET

I hvilket Narnia bæres væk i en flyttekasse, blomsterne i min mormors vindueskarm visner og der bliver taget en  masse billeder…


KAPITEL 2 – ARKITEKTEN

I hvilket en drøm vender tilbage, en ny tanke opstår og der bliver sendt en vigtig email

KAPITEL 3 – VILDE ULLA

I hvilket vi møder en pige med hestehale og et spørgsmål bliver besvaret

 

KAPITEL 4 – SOMMERNAT

I hvilket vi er til fest, spiller kort og alting dufter a syrener
En Sommerfortælling er fortalt, produceret &  illustreret af Amalie Keren Maarbjerg og præsenteret af Louise Amalie Juul. Musik: Kai Engel, CC, Free Music Archive

Kategorier