SØREN KRAGH-JACOBSEN // POVCAST – Multikunstneren Søren Kragh-Jacobsen er aktuel med et nyt album, Tranedans. Det er ikke så tit, det sker. Det seneste, Isalena, udkom i 2001. Jan Eriksen har inviteret ham i POV’s studie til en samtale om det nye album og alt det, der kom før. Både filmene og musikken.
“Mine album udkommer tæt. Der er ikke mere end 20 år i mellem dem,” siger multikunstneren Søren Kragh-Jacobsen selvironisk i denne POVcast.
Og sandt er det, at hans bidrag til den danske musikskat er forholdsvis få. Til gengæld er de kendt af mange. De seneste to album, Isalena, (2001) og det nye, Tranedans, har manifesteret Kragh-Jacobsen som sangskriver og formidler med sit eget udtryk og dybde – som et sted mellem en dansk Mikael Wiehe, Leonard Cohen og idolet Charles Aznavour.
Som POV’s Henning Høeg skriver i sin anmeldelse af Tranedans:
“Melodisk hælder Kragh-Jacobsen ofte til den franske chansons brug af sentimentale og diminutive akkorder og uventede tonefølger, der varsomt griber lytteren omkring hjertet. Som få har solisten magt over alle de smukkeste detaljer i det danske sprog. Og albummets imponerende lyrik bærer tydeligt præg af Søren Kragh-Jacobsens talent som filmskaber.”
Kragh-Jacobsens ikoniske – og her giver ordet mening – værker, sangene “Kender du det” og “Hej Claus” og filmen Vil du se min se min smukke navle? er blevet en form for sindbilleder for flere generationer.
Med deres sansemættede setting i svensk natur og med kamera og lyrik i teenagehøjde var sang og film tæt forbundne. Faktisk er Søren Kragh-Jacobsen i tvivl, om Hans Hansens bog eller sangen kom først dengang omkring lejrbålet i hans musikkollektiv i Sverige.
Lyt med her, og du vil bl.a. møde Chopin, Dolly Parton, Jacques Brel, Charles Aznavour, Mikael Wiehe, Evert Taube og Cornelis Wreeswijk.
“Jeg har det godt med hende Mona. Hun har været min flittigst brugte sang. Jeg har det ikke spor dårligt med den, og det har jeg faktisk aldrig haft. Det eneste, der trækker søm ud i dag, er, at det jo er som at løbe en maraton at synge den. Jeg kan aldrig huske mine tekster, men lige med Mona har jeg det, som Otto Brandenburg havde det. Han affotograferede en side, og så kunne han huske den,” siger Søren Kragh-Jacobsen.
Især dogmefilmen Mifunes sidste sang manifesterede Kragh-Jacobsen som international instruktør.
“Jeg synes, det er lidt korrumperende at have masser af succes. Jeg synes, jeg blev drevet rundt i verden i årene efter Dogme på presseture og den slags. Kørte limousiner og vandt Sølvbjørn i Berlin. På en eller anden måde begrænsede det min kreativitet.”
Han fortæller ærligt og humoristisk om sine to spor som hhv. filmmager og musiker, om inspirationen, musikalsk og fra alt det, der foregår omkring ham, musikkollektivet i Sjöryden i Sverige, naturen, rejser, sit private liv.
På det nye album er der bl.a. en sang til Kragh-Jacobsens egen generation, der gennem de seneste fire-fem årtier ofte har stået for skud – ofte under overskriften “I har været r..forkælede”.
”Jeg har ofte hørt, at min generation har fået det hele forærende. At vi har været utrolig heldige. Jeg synes, vi fortjente en sang, der en lille smule handler om, at vi sgu godt han ranke ryggen, når vi engang stiger ned fra den store scene. Det er en hyldest til min generation.”
Lyt med her, og du vil bl.a. møde Chopin, Dolly Parton, Jacques Brel, Charles Aznavour, Mikael Wiehe, Evert Taube og Cornelis Wreeswijk.
Om Søren Kragh-Jacobsen – fra dfi.dk:
Hans to første spillefilm Vil du se min smukke navle? (1978) og den prisbelønnede Gummi Tarzan (1981) fornyede den danske børne- og ungdomsfilm med frisk fabuleren og charmerende præstationer. Guldregn (1986 – først udsendt som tv-serie) og Skyggen af Emma (1988) er raffineret komponerede spændingsfilm for både unge og ældre.
Kragh-Jacobsen var en af de oprindelige dogmebrødre sammen med Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Kristian Levring. Flere af hans senere kritikerroste film handler om børn, men dogmefilmen Mifunes sidste sang (2000) blev den mest kendte internationalt. Filmen vandt Sølvbjørnen ved Berlinfestivalen. Også Isfugle (1984), Skagerrak (2003) og Det som ingen ved (2008) handler om rodløse voksne – den sidste i thrillerform. Drengene fra Sankt Petri (1991) er en 2. Verdenskrigshistorie om den første danske modstandsgruppe, bestående af skoledrenge. Også den engelsksprogede Øen i Fuglegaden (1997) om en efterladt dreng i en jødisk ghetto har 2. Verdenskrig som baggrund.
I nyere tid har Kragh-Jacobsen stået bag film som Det som ingen ved (2008), I lossens time (2013), mens han også har været konceptuerende instruktør på DR’s dramaserie Borgen (2010-13) og episodeinstruktør på første sæson af Bedrag (2016).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her