KLUMME – Der tales meget om unges afhængighed af smartphones og sociale medier, men de unge kan godt finde ud af deres liv og deres venskaber. Hvis bare de har nogle gode voksne der stoler på dem og viser dem tillid, skriver Ida
, der selv går i 9. klasseDe unge bruger de sociale medier mere end nogensinde. Men hvis ansvar er det egentlig, at de unge bruger de medier for meget?
Nu det er sådan, at “teknologien kan utrolig meget. Det er både dens fordel og dens problem”, som det lød i en artikel i Politiken for nylig om gymnasieelevers voldsomme forbrug af de sociale medier. I artiklen står der også, at hele 10 procent af alle danske gymnasieelever læser, skriver eller tjekker deres sociale medier hvert femte minut i alle døgnets vågne timer, og 22 procent gør det hvert kvarter.
Så tænker jeg uvilkårligt: “hvordan når de overhovedet at lære noget, hvis de bruger alt deres tid på de sociale medier”?
Men igen. Blot at konstatere, at verden ser sådan ud, svarer ikke på, hvis ansvar det egentlig er, at de unge bruger så meget tid på de sociale medier.
Jeg vil sige, at en rigtig ven er en, der altid er der for en. En der er der, når du har brug for det, en der er god at snakke med, når det hele er lidt svært, og en du elsker
De unge har et ansvar for sig selv, men de kan ikke gøre for, at de har fået smidt en iPad i hovedet, inden de overhovedet havde lært at gå. Og det er min fornemmelse, at det tit er tilfældet – at forældre udstyrer også små børn med det nyeste elektronik, enten fordi de ikke skal være bagud eller fordi, det er en nem måde at holde børnene beskæftiget på.
Det er den ældre generation, der har bragt teknoloigien til os, og derfor har de voksne også en del af ansvaret for de unges afhængighed. For vi vokset op i en tid, hvor de sociale medier var en del af den normale hverdag. Vi har ikke levet i en tid, hvor der ingen teknologi var.
Teknologisk afhænighed er ikke forbeholdt de unge
Fordelene ved de sociale medier er klar: vi unge får en anderledes viden foræret og har adgang til viden hele tiden. Der er blevet udviklet en masse måder at komme i kontakt med hinanden på via sociale medier, også hvis du vil i kontakt med et menneske på den anden side af jorden.
Samtidig er det ikke så underligt, ja, det er nærmest klart, at vi er så afhængige af vores teknologi, når den har den vilde funktion og bliver ved med at udvikle sig til at blive bedre og bedre.Man kan blive beruset af, at man har så mange muligheder.
Som ung skoleelev bliver jeg selv ramt af de mange anklager om, hvor meget vi unge bruger de sociale medier, men anklagerne glemmer tit at kigge på sig selv.
Jeg har 422 venner, men alligevel er jeg ensom
Der er en del voksne, som ikke bruger tid på andet end at hakke ned på os unge, mens de selv bruger deres sociale medier lige så meget, hvis ikke mere, end vi gør. Noget siger mig, at det, der bliver kaldt et problem, er fælles for generationerne.
Venskaber og ensomhed
I det nye Youtube hit “Look Up” siger Gary Tyrks,” jeg har 422 venner, men alligevel er jeg ensom.”
Men hvordan definerer man, hvad en rigtig ven er?
Jeg vil sige, at en rigtig ven er en, der altid er der for en. En der er der, når du har brug for det, en der er god at snakke med, når det hele er lidt svært, og en du elsker.
Men kan det ikke også foregå igennem teknologi og sociale medier? Bare fordi din bedste ven ikke sidder ved siden af dig, så er det jo stadig din bedste ven. Det ændrer ikke på noget, om venskabet formidles igennem en skærm eller ansigt til ansigt.
Tryghed, dårlig vane eller ligefrem narko?
Og dog tror jeg, det faktisk betyder noget. Min egen hverdag er fyldt op med mennesker, der går rundt som zombier med hovedet mast ned i deres smartphones. Og det er ikke bare fordi, de taler med deres venner.
Mange higer først og fremmest efter anerkendelse og opmærksomhed – også fra mennesker, der ikke er deres venner eller som de ikke kender eller hænger ud med i den ikke-digitale virkelighed.
Og for dem er det blevet en refleks eller en vane, der giver dem en form for tryghed at tjekke de sociale medier, når de i et kort sekund ikke har andet at lave.
Ulempen ved det, er selvfølgelig, at der er en del, som bliver afhængige af den vane. Nogen eksperter og forskere mener, at det ligefrem kan sammenlignes med at tage stoffer. Man tror ikke, at det påvirker en, men man ender med stille og roligt at blive afhængig, uden at man selv lægger mærke til det.
Og det er de mennesker omkring dig, der holder af dig, som ser dig og bliver påvirket af det.
Vi skal nok finde ud af livet – bak os gerne op
Hvad kan man så gøre ved det?
Jeg har ikke noget svar, der løser alting. Men et godt råd har jeg, som jeg gerne vil dele:
Hvis der er noget, som jeg tror kan hjælpe lidt, så var det, at den ældre generation havde mere tillid til os unge.
Vi skal nok finde ud af, hvad der fungerer for os, og vi skal nok klare os igennem livet. Bare fordi den ældre generation ikke er vokset op med teknologi og sociale medier, behøver de ikke at hakke ned på hverken det og os.
Vi har haft både teknologi og sociale medier som en naturlig del af vores opvækst og hvis vi har gode voksne omkring os, som stoler på os, tror jeg ikke, at teknologien som sådan vil ødelægge vores liv, vores venskaber eller vores fremtid. Men hvis vi føler os “helt alene i verden” og ikke modtager opbakning og tillid i skolen og derhjemme, tror jeg, der er langt større risiko for, at vi ender ensomme; sammen med vores 422 venner.
Topillustration – Al Case, Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her