Nej tak til mere vækst – prisen for den globale opvarmning er for høj

af

Når man ser på de globale udfordringer, menneskeheden står med i dag, massive klimaforandringer og ekstrem ulighed, kan vi så egentlig diskutere økonomisk vækst som en reel løsning – ja overhovedet som en mulighed? Det spørgsmål stiller Franciska Rosenkilde, der mener, at tiden er inde til en samfundsøkonomi uden vækst, som fungerer på økosystemets præmisser.

I det sidste kvarte århundrede er den globale økonomi fordoblet, mens det anslås, at 60 procent af Jordens økosystemer er blevet forringet. Mennesket har på rekordtid afbrændt så mange fossile brændstoffer, som Jorden er millioner af år om at danne, at vi har ændret atmosfærens sammensætning.

I vores iver efter økonomisk vækst og velstand, har vi ignoreret de klimamæssige konsekvenser og står nu med måske uoprettelige klimaforandringer. Niveauet af CO2 og andre gasarter i atmosfæren er så højt, at det har dannet en drivhuseffekt, der opvarmer kloden i stadig stigende grad med ødelæggende konsekvenser.

Polerne smelter hurtigere end antaget og verdenshavene stiger. Næsten 50 procent af livet i havene er udryddet og forskere anslår, at havenes koralreve vil være væk i 2050.

Alt sammen konsekvenser af stræben efter øget vækst og konstant højere levestandard, som har gjort os dybt afhængige af et højt energiniveau til at producere varer og tjenester i et stadig højere tempo

Naturarealer og skove bliver afbrændt for at gøre plads til det industrialiserede landbrug samt den ressourcekrævende husdyrproduktion, som vi har gjort til hverdagskost. Moderne produktionsformer, arealanvendelse og forbrug har efterladt os med radikale indhug i de vigtigste elementer af menneskets naturgrundlag.

Alt sammen konsekvenser af stræben efter øget vækst og konstant højere levestandard, som har gjort mennesket dybt afhængig af et højt energiniveau til at producere varer og tjenester i et stadig højere tempo.

Ekstremt kortsigtet perspektiv

Alligevel hører man ofte fra flere politikere, at ”vi skal have gang i væksten”, for økonomisk vækst har, især siden 90’ernes neoliberalisme, fået massiv status som en nødvendighed og som noget, vi som samfund for alt i verden bør stræbe efter.

Et ekstremt kortsigtet samfundsperspektiv, hvor økonomi og markedstænkning har styret den politiske regeringsførelse og offentlig forvaltning. En samfundsmodel, der har skabt gråzoner for alliancer mellem stat og erhvervsliv, og forsimplet har selvannonceret det som ”konkurrencestaten”.

Her måles kun på, om BNP er højere i morgen end i går. En regeringsførelse, der ensidigt fokuserer på konkurrenceevne og effektivisering, hvilket har medført, at faste beregninger og mål har erstattet kvalitet, værdier, etik, moral og ikke mindst ignoreret de klimamæssige konsekvenser.

Den neoliberale økonomiske væksttanke, har hverken taget hensyn til det økosystem, væksten har lukreret på, eller en fair fordeling af midler og ressourcer til Jordens befolkning.

MERE POV
Genbrug med japansk grundighed

Især indenfor de seneste 15 år er der sket en uholdbar skævvridning af ressourcer, hvor klodens otte rigeste mennesker i dag ejer det samme, som den fattigste halvdel af hele verdens befolkning.

Så når man ser på de globale udfordringer, massive klimaforandringer og ekstrem ulighed, kan vi så egentlig diskutere økonomisk vækst som en reel løsning – ja overhovedet som en mulighed?

Den neoliberale økonomiske væksttanke har hverken taget hensyn til det økosystem, væksten har lukreret på, eller en fair fordeling af midler og ressourcer til Jordens befolkning

For er det ikke netop den nuværende produktionsform og den neoliberale væksttanke, der er årsagen til disse problemer?

Og hvis det faktisk er årsagen, løber det jo én koldt ned ad ryggen ved tanken om konsekvenserne af at forsætte ud ad samme vej. En vej, der udover at udsulte Jordens naturessourcer, dumper otte millioner ton plastik i havene årligt og skaber så ødelæggende klimaforandringer, at dobbelt så mange mennesker i dag er på flugt fra tørke, oversvømmelser og ekstrem fattigdom end pga. krig og konflikter.

Politisk mod savnes

Erkendelsen må føre til et politisk mod og ansvarsfølelse til samfundets bedste. Det må føre til, at vi udvider vores samfundsforståelse fra kun at have fokus på den økonomiske bundlinje til at inkludere en social og miljømæssig bundlinje.

Spørgsmålet er også: Gør den nuværende økonomiske vækststrategi os overhovedet rigere mere? Eller gør den os i virkeligheden fattigere ved at aktivere en destruktiv adfærd, der øger uligheden og udmagrer Jordens naturressourcer.

Hvis det sidste er tilfældet, bør vores økonomiske model i stedet understøtte en kollektiv adfærdsændring, der fremmer en bæredygtig samfundsmodel, hvor vi imødekommer menneskers behov. Fremtiden handler om det fælles bedste, ikke kun hvad der er bedst for den enkelte.

Klodens tilstand kalder med andre ord på, at menneskeheden for alvor begynder at diskutere, hvordan vi kan få en velfungerende samfundsøkonomi uden vækst. En samfundsøkonomi, der fungerer på økosystemets præmisser, og samtidig indtænker fremmelsen af en ligelig fordeling af ressourcer i samfundet.

En sådan samfundsøkonomi kunne eksempelvis bygge på, at velfærdsstaten ikke finansieres af indkomstskatten, men af en beskatning på finansielle transaktioner, aktiemarkedet og afgifter på forurenende adfærd

En samfundsøkonomi, der er baseret på at kvalificere produktionen, frem for at kvantificere den. En samfundsøkonomi, der regulerer afgifter efter bæredygtige valg af, hvad vi vil have mere af – og hvad vi vil have mindre af, i samfundet.

MERE POV
Cruz besejrede Trump – Hillary og Bernie står lige

Benzindrevet transport og produktionen af animalske fødevarer er f.eks. en del af en særdeles klimabelastende adfærd, og skal derfor også prissættes derefter; ikke med det primære formål at gribe ind i den enkeltes frihed, men for at sikre et stabilt klima og fælleskabets fremtid.

En sådan samfundsøkonomi kunne eksempelvis bygge på, at velfærdsstaten ikke finansieres af indkomstskatten, men af en beskatning på finansielle transaktioner, aktiemarkedet og afgifter på forurenende adfærd.

At skabe velstand uden vækst er en erkendelse af, at vi som samfund i dag har de basale behov dækket og ikke bliver lykkeligere af at erhverve flere ting. Det er en erkendelse af, at kloden har begrænsede ressourcer, og at vi ikke kan forbruge mere, end samme klode kan nå at gendanne, hvis fremtidige generationer skal have en chance.

Det er en erkendelse af rigdom som et mangfoldigt begreb, der ikke omhandler økonomi alene, men som også inkluderer menneskelig ligestilling, udvikling og en bæredygtig økonomi, der ikke belaster klimaet, som det sker i øjeblikket.

Topillustration: Frits Ahlefeldt-Laurvig fra flickr: https://www.flickr.com/photos/hikingartist/31881212964/in/album-72157678373344360/

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler. Del os gerne med andre. Du kan også tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal under 'Hold POV.International i live' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også donere til hele POV.International via MobilePay på 40 12 19 68. Vi udkommer uden annoncer og modtager ikke mediestøtte.

Franciska Rosenkilde

Franciska Rosenkilde er 41 år, cand.scient.geo og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Hun er også folketingskandidat for Alternativet og mor til Ella på snart 15 år. Hendes mærkesager er landbrug/fødevarer, sundhed og klima. Hun er stærkt optaget af, hvordan vi alle kan bidrage til en bæredygtig omstilling af samfundet og af hvordan vi politisk prioriterer vores nutid og fremtid - og hvordan vi får aktiveret et fællesskab om netop den grønne omstilling, der i hendes optik er nødvendig for vores (fredelige) overlevelse. Hvis man spørger Franciska, så bør vi stille langt større spørgsmålstegn ved væksten i klimadebatten: "Vi fokuserer for meget og for ensidigt på vækst og for lidt på velstand", siger hun. Franciska bor i København V og arbejder som kok.

Seneste indlæg fra

Gå til Top