mm

Maria Helleberg

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk. Fuldtids skriver siden 1987. Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog. Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det. Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people. Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80erne, med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund. Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix, men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Se alle skribentens artikler

Maria Helleberg: Lille manual til at overleve #metoo

KOMMENTAR – Kære mænd, det er ikke særlig svært at leve i en verden fyldt med kvinder efter #metoo bevægelsen, trøster Maria Helleberg. Det er såmænd nok blot at tænke sig om, når man flirter f.eks. Og har man ikke gjort det i forvejen som mand, er det en udmærket ide at begynde på det, for omtanke gavner faktisk alle relationer hele livet igennem, påpeger hun.

Lad os lige kaste et blik på #metoo og de kritiske røster fra folkedybet. Læser man opdateringer på Facebook, virker det, som om en mængde kunstnere, politikere og erhvervsfolk skulle være blevet outet som krænkere – med navns nævnelse.

Man bliver måske overrasket, men bortset fra en vis ål, der allerede blev outet i en bog i 2013, så er det altså småt med navne i alle kategorier i det danske. De glimrer faktisk snarere ved deres fravær og især når man sammenligner med, hvad der f.eks. foregår i svensk kulturliv. Det går voldsommere for sig i USA, bl.a. fordi der er så stor en magtkoncentration omkring kommerciel kunst – og fordi den amerikanske kønsopfattelse også faktuelt er forskellig fra den danske norm.

Bare rolig, kvinder ved hvor svært det er at få nogen dømt for voldtægt. Især hvis sagen ligger over et døgn tilbage i tiden. Så der vil næppe blive offentliggjort navne.

Ikke desto mindre har den første reaktion fra en del mænd alligevel gået på, at nu kunne ingen dansk mand føle sig sikker, fordi kampagnen drejede sig om (og var vendt mod) alle mænd.

Men med mindre man har voldtaget/krænket et menneske, så er der vist ikke nogen pil, der peger på en. Føler de samme mænd sig også ramt, hvis man taler om pædofili? Incest? Voldoverfald? Røverier?

Åh nej – bliver flirt nu nærmest strafbart?
Så kom påstanden: Nu kan vi ikke længere flirte med en kvinde, vi kan ikke lægge hånden på et knæ uden at risikere politianmeldelse.

Forelskelse og flirt er som regel vidunderlig, men ikke hvis man selv føler sig inderligt frastødt af den flirtende. Sådan er spillet nu endda. Og vidunderlige mænd/kvinder kan tillade sig ret meget. Udemokratisk, men virkeligt

Sexchikane kan imidlertid mig bekendt kun anmeldes, hvis den foregår på ens arbejdsplads. Og hvis man er rendt lun på et andet menneske, er det en god ide at flirte elegant, uden forsøg på at trække vedkommende ind i et lukket rum eller trække tøjet af vedkommende.

Kvindekroppe er ikke en vare, som alle har ret til at”bruge”, og som kvinden skal forsvare imod tyve og røvere.

Forelskelse og flirt er som regel vidunderlig, men ikke hvis man selv føler sig inderligt frastødt af den flirtende. Sådan er spillet nu endda. Og vidunderlige mænd/kvinder kan tillade sig ret meget. Udemokratisk, men virkeligt.

Men alle, vil jeg påstå, kender forskellen på flirt, ros, forelskelse, kurmageri og krænkelse.

Ingen er endnu blevet dømt for at lægge en hånd på et knæ eller sig: hold da op, hvor er du lækker. 

Får man et afslag, kan man jo forsøge at charmere sig tættere på. Og jeg forstår så ikke et kuk af, hvorfor en del mænd hellere vil forsvare voldtægtsmænd (en af de forbrydelser vi straffer hårdest) end de, der har været udsat for overgreb.

Sidste indvending lød: “vi skal nu til at tænke over, hvad vi siger til kvinder”.

Svar: det er nok en god ide, hele livet igennem, i alle relationer. Bare kom i gang.

Selvfølgelig reagerer kvinder med vrede, udmattelse, ironi, hån, spot og ydmygelse, når #metoo af bl.a. DR2 forsøges dækket ved at invitere tre mandlige krænkelses-fornægtere i studiet, som man så i den forgangne uge (se et klip fra den debat her):

2017 har stået i kønsdebattens tegn med #MeToo og fjerdebølgefeminismen. Så skal mændene ikke til at mande sig lidt op? Hør svarene fra Christian Tafdrup, Nima Zamani og Hans Bonde:

Posted by Deadline – DR on Thursday, December 28, 2017

Man kan se hele debatten ved at klikke på dette link: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-12-28#!/

Uden modspil
Jeg ville også gerne engang opleve tre Holocaust-fornægtere eller tre konspirations-tilhængere (nul månelanding, jorden er flad, 9/11 skyldtes Israel) blive inviteret til et debattere et aktuelt emne.

Anbefaler DR2’s Deadline at få en researcher til at læse på nettet hvad f.eks. Højre og Socialdemokratiet mente i 1880erne om kvinders stemmeret. Det er lige så herligt at opleve. Læg citaterne ud eller lad skuespillere læse dem op.

Sagen er at, kvinder reagerer, som man kan i nutiden. En Facebook-ven sammenlignede med arbejderklassens oprør mod lovløshed og blind udnyttelse i slutningen af 1800-tallet.

For kampagnen kommer jo også, fordi kvinder på næsten alle områder, hvor vi kan lovgive, i store dele af verden er blevet et menneske, juridisk set – et menneske med fulde borgerrettigheder. Blot ikke på dette ene område.

Og dem vil kvinderne så have. For at afskaffe en usund kultur må vi først fortælle, hvad vi har været ude for – og i de fleste tilfælde har måttet acceptere uden at kny. Uden at anmelde eller omtale for andre.

Jeg hader ikke mænd. Jeg hader vold, krænkelse, mishandling og andre interpersonelle forbrydelser. Mest fordi de forgifter forholdet mellem dem, der skulle elske, nyde, leve sammen, holde sammen, og ultimativt finde meningen med livet sammen

En af grundene til, at så mange optrædende kunstnere er trådt frem i mange lande, er jo, at de/vi sjældent er beskyttede på samme måde som fastansatte. Som det blev foreslået i en tråd på Facebook, til en kvinde, som frygtede udnyttelse: “sig nej. Find et andet teater”.

Men det er vel ikke sådan, det skal foregå? I USA virker det som om, alle i lang tid har vidst, at diverse producere, skuespillere, dirigenter begik overgreb. De var for “store” til, at man kunne nå dem. Nu nåede man dem så.

Til slut: Ingen, der har læst mere end tre linjer af en af mine bøger, vil tro, at jeg “hader mænd.” Jeg hader vold, krænkelse, mishandling og andre interpersonelle forbrydelser. Mest fordi de forgifter forholdet mellem dem, der skulle elske, nyde, leve sammen, holde sammen, og ultimativt finde meningen med livet sammen.

Topillustration og indsat foto: Pixabay.

Kategorier