LITTERATUR // ANMELDELSE – Litteraturanmelder Christine Lind Ditlevsen har læst Ulrikka S. Gernes nye roman, En pige forlod værelset. Det er en talentfuldt skrevet fortælling, især når hun skriver som Tanja – den unge pige, der bliver alt for hurtig voksen, da hun indleder et forhold til en voksen mand.
Jeg kan huske, hvor sværmerisk, jeg var, da jeg var 14-15 år. Jeg læste Lola Baidel, længselsfulde, solnedgangsfarvede digte, og Michael Strunge, der var sort af indebyrd. Jeg fordrømte mig i min dagbog og lavede kærlighedsritualer ved fuldmåne med en veninde, der var ligeså forelsket i forelskelsen som mig. Det kunne have taget en voksen mand en enkelt floromvunden bemærkning at komme til at eje mig med hud og hår.
Og det er, hvad der sker i Ulrikka S. Gernes roman En pige forlod værelset, hvor den 14-årige Tanja i 1980, lidt før min egen tid som teenager, men absolut inden for min forståelseshorisont, møder sine kunstnerforældres ven, Eg, til en reception. Hun bliver betaget, måske ikke så meget af ham, men af hans blik på hende; en voksen, der interesserer sig og taler med hende, som om hun er noget værd.
Et smerteligt ulige forhold
De begynder at skrive breve til hinanden. Han er forfatter og mere end 30 år ældre end hende og skriver om kunst, eksistentialisme, parforhold og krig. Tanja skriver om sin kat, sit violinspil og ting, hun kan lide. Hun skriver ”Jeg kan godt lide at tegne og udtrykke mit indre”, en frase, hun bagefter selv synes, lyder plat. Hun stiller sig så meget på tæer, hun kan intellektuelt, og alligevel – selvfølgelig – er der flere kilometer mellem dem i livsindsigt og erfaring og derfor udtryk.
Denne afstand bliver hele tiden forkortet gennem Egs bejlen til Tanja. Han kalder hende i sine breve og senere, da de mødes, ”kæreste”, ”min elskede”, skriver ”alle smukke dage begynder med et brev fra dig”, han folder sig ud som kunstner og drager hende med ind i en verden, som ser umådelig mere tiltrækkende ud end 8. klasse og lange aftener alene i et stort hus i udkanten af skoven.
Gernes evne til at gå ind i den unge pige med alt, hvad der følger af barnligt blik, dumme tanker, skam, skyld og tossede længsler, er imponerende
Da hun er fyldt 15, har de fuldbyrdet sex, og slut er det med de sværmeriske scenerier. Tanjas første samleje beskrives i pinefulde detaljer, fx hvordan Tanjas mødom er sej, mens Eg er vedholdende med sit lem. Herfra bliver det mere og mere ubehageligt at følge forholdet, som for Eg er et symbol på oprøret mod borgerligheden og behagelig omgang med en ung krop, men for Tanja er en flugt fra sin forældres dårlige ægteskab og barndommen. Forholdet ender selvfølgelig galt. Var hele tiden galt.
Bogen som kunst – ikke vidnesbyrd
Her kunne man passende indsætte en passus om, at dette er en bog til tiden, og at det er godt, at kvinder endelig gør op med overgreb, og det er jo sandt. Men jeg må bare sige, at jeg inderligt træt af at læse skønlitterære bøger, som om de skulle noget bestemt, som om de er skrevet med en hensigt eller med et tema. Som når journalisten spørger forfatteren: ”Hvad vil du med din bog?” Jeg vil da ikke noget, jeg vil skrive! Bøger kan give anledning til debat, fint, men romaner som sådan er skrivekunst.
Denne træthed tager intet fra min læsning af bogen her, tværtimod, for jeg har læst den – og skriver om den – som det stykke litteratur, den rettelig er, og ikke som et vidnesbyrd fra en virkelig verdens rigtige hændelser med ægte menneskers traumer, som skal graves frem og rodes i.
Som roman betragtet synes jeg, den er rigtig god. Godt skrevet, selv om den sine steder henfalder til poetisering. I begyndelsen virker det godt, for Tanjas teenageverden beåndes og forstørres gennem hendes følelse af at blive bedåret, men senere, da Tanja trækker sig, og Eg presser på og begynder at bruge følelsesmæssig afpresning, synes jeg, at sproget passende kunne følge Tanjas voksende affortryllelse.
Drop de solide sløjfer, Gernes
Gernes’ evne til at gå ind i den unge pige med alt, hvad der følger af barnligt blik, dumme tanker, skam, skyld og tossede længsler, er imponerende. Tanja er autentisk levende i den alder, hun har. Det bliver aldrig banalt, og billederne på startfirserne bliver heller aldrig for tykt malet op eller fyldt med tidstypisk interiør.
En gang imellem springes der fremad til et nu, hvor den voksne Tanja prøver at bekæmpe de dæmoner, som forholdet til Eg har kastet over hende. Jeg synes ikke, vi behøver dem. Fejlslagen terapi, gentagne chok over at blive konfronteret med forholdet mange år efter, Egs alderdom og død, opsøgningen af steder, hvor de to var sammen – det bliver til solide sløjfer på plottet, men hellere havde jeg set, at romanen sluttede samtidig med det fysiske forhold, som en frossen kæmpebølge. Det ville have ladet essensen – Tanjas besættelse og opvågnen – stå skarpere.
Ulrikka S. Gernes er digter og har udgivet 11 digtsamlinger, mens En pige forlod værelset er hendes første roman. Jeg har fået lyst til at læse Gernes’ digte og vil også meget gerne læse mere prosa fra hendes hånd.
Læs Christine Lind Ditlevsens anmeldelse af Vilma Sandnes Johanssons debutbog, Tænk ikke på mig.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
