mm

Maiken Skeem

Maiken Skeem er 46 år, journalist og kommunikationskonsulent. Sammen med sin familie er hun flyttet tilbage til Danmark fra en fransk landsby tæt på Genève. Maiken har af flere omgange boet i Frankrig, men også i Bangladesh, Cambodja og Myanmar, hvorfra hun har skrevet for danske medier og været konsulent for Folkekirkens Nødhjælp.
Maiken er uddannet cand. mag i fransk og kommunikation. Efter flere år som kommunikationsmedarbejder i både humanitære organisationer og i medico- og medicinalbranchen, er hun nu journalist på fuld tid og med hele hjertet. Her på POV.International skriver Maiken ofte om Frankrig - og gerne om religion, tro, etik og ligestilling.
Kunne du lide, hvad du læste, satte det nogle tanker i gang – er du velkommen til at lægge et bidrag på Mobilepay: +45 2222 2636

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Maiken Skeem
på Mobile Pay: 22 22 26 36

Angel – Adam Clarke

Guds blinde øje

I Frankrig har tre mænd stiftet en forening med et opsigtsvækkende website. De beskylder en katolsk præst for at have udnyttet dem og et ukendt antal andre drenge seksuelt, da de som børn var spejdere. Omkring 50 ofre har meldt sig. Præsten er nu under anklage.

Filmen Spotlight har netop haft premiere. En film, der gengiver en grum historie fra den virkelige verden. Avisen Boston Globes Pulitzer-prisvindende Spotlight-journalister afslørede i 2002 den katolske kirkes systematiske mørkelægning af flere end 70 præsters pædofili-forbrydelser. Afsløringerne sendte chokbølger gennem USA og resten af verden. Kirken slog sig i tøjret og benægtede. Men afsløringen satte en lavine i gang. Titusinder af katolske præsters ugerninger så efterfølgende dagens lys. Siden er adskillige sager poppet op til overfladen rundt omkring i verden. Senest en bemærkelsesværdig sag i Frankrig.

Alt andet end idyl

Sagen, der denne gang vækker opsigt og forargelse, afslører en præsts systematiske misbrug af en flok spejderdrenge i et lille sogn ved Lyon i årene 1970-91. Dengang blev sagerne tiet ihjel. Forbrydelserne foregik ellers lige foran synet på både Gud, kirken og det omgivende lokalsamfund – men alle valgte de at kigge den anden vej eller vende det blinde øje til.

Det, der dengang ikke blev sagt, voksede som årene gik, til hårde knuder i brystet på drengene. I dag har tre af dem besluttet sig for, at det er på tide at forløse knuderne og sætte ord på det usagte.  Alexandre H., François Devaux og Bertrand Virieux stiftede i december 2015 foreningen La Parole Libérée (på dansk ’den fri tale’) og det tilhørende website www.veritegroupesaintluc.fr.

Blegnede farve-fotos på websitet fører os ind i spejdernes univers. Drengenes ansigter er slørede, så man ikke kan genkende dem, men de ser alligevel glade og ubekymrede ud. De er mellem otte og 11 år, på campingtur med spejderne, teltene er slået op og bålet er tændt. En midaldrende herre, hvis ansigt til gengæld ikke er sløret, står mellem dem. Han har kraftige briller på. Fotografierne er fra 70erne. Præsten Bernard Preynat, herren med de kraftige briller, som drengene kaldte for père Bernard, er nu som 70-årig under anklage for dengang at have udnyttet spejderdrengene seksuelt – og den katolske kirke beskyldes for at have fortiet krænkelserne. Under overfladen var campingturene og livet som spejder altså alt andet end skovgrøn idyl i det lille sogn Saint-Luc i byen Sainte-Foy-Lès-Lyon.

Skyld, skam og lidelse

Omkring 50 drenge er i dag identificeret, og mange af ofrene har afgivet deres vidneudsagn på foreningens website, mens andre ikke ønsker at rippe op i fortiden dybe sår.  Vidneudsagnene, som alle er offentligt tilgængelige på sitet, er barsk og hjerteskærende læsning. Voksne mænd i 40erne fortæller om skyld, skam, lidelse og om at vokse op og føle sig anderledes og isoleret på grund af det, som aldrig blev sagt højt. Om ikke at kunne og turde knytte tætte bånd til andre mennesker. De fortæller også om en blind barnetro på kirkens og præstens autoritet, sandhed og godhed – ikke bare en tro, som levede hos børnene selv, men i samfundet generelt. Virkeligheden var hverken god eller sand, men ingen i det lille, franske sogn, havde tilsyneladende modet til at udfordre en veletableret institution.

Præsten er nu under anklage for fire tilfælde af seksuel udnyttelse af mindreårige, og har vedkendt sig forbrydelserne. Men eftersom langt flere end de fire drenge, har været udsat for krænkelser, er foreningens mission at finde frem til hver og en af de drenge, som dengang i deres barndom og spirende ungdom blev krænket af præsten. Det endelige mål er, at præsten står til regnskab for alle sine forbrydelser. Missionen og målet er altså utvetydige, men målet er til gengæld vanskeligt realiserbart: Mange af sagerne er nemlig i dag forældede i henhold til fransk lovgivning. Dog indtil videre med undtagelse af de fire sager, som præsten altså allerede er sigtet for.

Kvalt og fejet ind under gulvtæppet

Det store spørgsmål, som nu melder sig på franskmændenes læber er, om kirken dengang virkelig kendte til krænkelserne? Vidste kirken hvad der foregik i det lille sogn, men blev overgrebene kvalt, fortiet og fejet ind under gulvtæppet som så mange andre sager af samme slags? Ifølge en af grundlæggerne af La Parole Libérée, hjertelægen Bertrand Virieux, som i dag er 44 år, var både kardinalen og kirken vel vidende om forbrydelserne, om  ikke tidligere, så i hvert fald fra 1991. Forældrene til en af foreningens stiftere skrev nemlig det år til kardinalen, Albert Decourtray, som i øvrigt også svarede dem høfligt per brev. Han lovede, at præsten ville blive forflyttet og ikke længere ville have kontakt med børn. Til gengæld måtte forældrene love hverken at tale med pressen eller indgive sigtelse.

Præsten, père Bernard, blev ganske rigtigt skyndsomt forflyttet – men kun for seks måneder senere at dukke op i samme embede, dog i et andet sogn i Loire. Indtil sidsteår, 2015, hvor der blev rejst sigtelse mod ham for krænkelsen af de fire drenge, har han fungeret som præst i skiftende franske sogne. Netop dette forløb er præcis det samme, som skete i Boston.

En sammensværgelse af fortielser

Det handler ikke om at føre krig mod den katolske kirke som institution, understreger de tre stiftere af La Parole Libérée. Det handler mest af alt om at italesætte et tabu. Og så naturligvis om at stille de skyldige til regnskab for deres ugerninger. Det fastslår de både i et interview med det franske magasin L’Obs (Le Nouvel Observateur) og på deres website:
”Vi ved, at der finder overgreb sted i den katolske kirke, og vi ønsker, at bidrage til, at en sammensværgelse af fortielser får en ende. Alle er klar over, at det finder sted, men ingen siger noget (…) vi ønsker, at det skal stoppe, så kirken ikke bliver et fristed for pædofile, hvor de kan operere uden at blive straffet for deres handlinger,” udtaler Bertrand Virieux til L’Obs.

Sagen i egen hånd

Bertrand Virieux forklarer også til L’Obs, at de tre mænd bag La Parole Libérée  på ingen måder gør sig illusioner om, at deres sag kommer til at sætte punktum for en beskæmmende række af pædofili-sager i den katolske kirke. Men det faktum, at de i deres barndom blev krænket, betyder at de gemmer på og kæmper med en dyb vrede. De ser, forståeligt, en stor modsigelse i, at kirken som institution belærer katolikker verden over om, hvad der er rigtigt og forkert samtidig med, at dens præster begår ugerninger af værste skuffe.

Historien om pædofile præster, som ikke kan holde fingrene fra kordrenge, messedrenge og spejdere – og en kirke, som fortier og fejer skidtet ind, hvor ingen ser det – er på ingen måde ny. Et faktum er det desværre, at den katolske kirke i årevis valgte at vende det blinde øje til overgrebene.  I stedet for at rette rampelyset mod forbryderne for at komme overgrebene til livs, forflyttede man – akkurat som i Saint-Luc – de skyldige præster til andre sogne, hvor de kunne forgribe sig på nye ofre.

Men sagen fra Saint-Luc er ikke bare endnu en sag om pædofili i den katolske kirke. Den skiller sig ud, både fordi antallet af ofre er usædvanligt højt – og også, og måske især, fordi de krænkede denne gang trodser lovgivningens begrænsninger og vælger at tage sagen i egen hånd.

Fakta:

  • I årene 2001-2010 har Vatikanet behandlet anklager om seksuelt misbrug af børn mod 3000 præster
  • 400 præster har fået frataget deres funktioner i pave Benedikt XVIs tid som pave (2005-2013)
  • Vatikanet foretog i 2001 en kovending. Her gav pave Johannes Paul Kongregationen for doktrin og tro, ledet af den kommende pave Benedikt, myndighed til at gribe ind over for pædofile præster. Pave Benedikt indførte en politik om nultolerance over for pædofilimistænkte præster, der i princippet skal fjernes fra præstegerningen. Det har dog vist sig svært at gennemføre, fordi hvert land har forskellig lovgivning
  • I december 2013 nedsatte pave Frans en intern kommission, der kan kulegrave pædofilikrisen og udarbejde nye retningslinjer
  • I et interview med den italienske avis Repubblica den 13. juli 2013 taler Pave Frans overraskende åbent om pædofili i den katolske kirke. Han kalder situationen for alvorlig og utålelig, og bedyrer, at han agter at handle for at straffe de personer, der begår overgrebene. Han tilføjer, at pædofili er en ”spedalskhed, der skal stoppes med de midler, det kræver.”

Kunne du lide, hvad du læste? Satte det nogle tanker i gang? Så er du velkommen til at sende et bidrag til Maiken Skeem på Mobilepay: +45 28890345

Foto: Angel – Adam Clarke

www.maikenskeem.com

 

 

 

 

 

 

Kategorier