Blomster skal da være fri for gift

af

Det er et paradoks, at noget så naturligt og smukt som blomster er fulde af ‘unatur’ og sprøjterester. Det mener iværksætterne Christina Foss og Marie Holmer, der vil gøre os lige så bevidste om de blomster, vi køber, som om den mad, vi putter i munden. Derfor har de startet en gesjæft som økologiske blomsterproducenter

Unge stauder og sommerblomster pryder marken i Birkerød som grønne perler på blødt bugtede snore. Forårets favne af påskeliljer, tulipaner og anemoner er høstet, og nu venter næste hold blomster på at brede kronbladene ud og sprede deres farvepalet over marken. Hos den lille nordsjællandske blomstervirksomhed Vildevioler er flowet af høstklare blomster ikke konstant, men kommer i bølger dikteret af de forskellige sorters blomstringstid. Og det er der en vigtig pointe i for virksomhedens to stiftere Christina Foss og Marie Holmer:

»Vores blomsterproduktion følger årstidernes gang. De blomster, du køber i supermarkedet eller blomsterbutikken i december, er jo enten dyrket i opvarmede drivhuse eller importeret fra Afrika eller Sydamerika. Begge dele koster dyrt på miljøkontoen, og den praksis vil vi gerne udfordre«, siger Christina Foss.

Vild undren

Derfor har de to veninder startet virksomheden Vildevioler, der er blandt de første i landet til at producere Ø-mærkede snitblomster. Blomsterne dyrker de på et lille stykke jord, som de lejer af den økologiske bedrift Stengården i Birkerød. Vildevioler er halvandet år gammel, og idéen til virksomheden voksede ud af en undren over, at der ikke fandtes økologiske blomster i butikkerne i Danmark:

»Med al den fokus, der er på økologi, undrede vi os over, at man ikke også kunne få økologiske snitblomster. Det er jo paradoksalt, at nogle mennesker skal blive syge af at lave de blomster, der står og pynter på danskernes sofaborde. «

»Vi vidste, at økologiske blomster findes i resten af Skandinavien, så efter en inspirationstur til Norge besluttede vi at starte vores egen produktion herhjemme«, fortæller Christina Foss, der er uddannet miljøplanlægger. Marie Holmer, der har en baggrund som biolog, supplerer:

»Folk tænker ikke over, at den blomsterbuket, som de køber og sætter hjemme i stuen, måske kan være skadelig for både dem selv og dem, der har produceret den. Og det kan være rigtig svært for forbrugeren at gennemskue, hvor blomsterne kommer fra, især når buketterne markedsføres som ‘markstyle’ eller ‘nordiske’, selvom de er dyrket tusindvis af kilometer væk. Vi vil gerne give folk et produkt, hvis oprindelse er til at gennemskue, og som er garanteret fri for sprøjtegifte«.

Fedtforskydning og små penisser

Risikoen for at blive udsat for skadelige stoffer fra supermarkedernes buketblomster er ikke grebet ud af den blå luft. Forskning har vist, at konventionel blomsterproduktion kan have skadelige effekter på miljø og mennesker. Ikke mindst de mennesker, der håndterer blomsterne professionelt – blomsterbindere og gartneriansatte – er i farezonen:

I et studie fra Syddansk Universitet (SDU) fra omkring årtusindskiftet blev der fundet påfaldende fysiologiske ændringer hos børn født af gartneriansatte kvinder, der havde været udsat for sprøjtemidler.

Ændringerne hos børnene grupperer sig inden for tre områder: Dels havde de ved fødslen gennemsnitligt en lavere fødselsvægt end børn, hvis mødre ikke havde været udsat for sprøjtemidler. Dels var der forøget tendens til forandringer på kønsorganerne hos drengene. Og endelig har børnene, der er blevet fulgt fra fødslen og op til udskolingsalderen i 2013, vist et forandret neurologisk udviklingsmønster – også når der korrigeres for socialøkonomiske faktorer:

Forskning har vist, at konventionel blomsterproduktion kan have skadelige effekter på miljø og mennesker.

»Vi fandt blandt andet, at piger, hvis mødre havde været udsat for sprøjtemidler på arbejdspladsen forud for graviditeten, udviklede sig langsommere sprogligt og motorisk end kontrolgruppen. De børn, der blev født med lavere fødselsvægt, udviklede desuden en større fedtkoncentration over tid, hvad der kan øge risikoen for diabetes«, fortæller Helle Raun Andersen, der er miljømediciner ved SDU og hovedkvinden bag studiet.

Endelig fandt forskerne også hos drengene flere ændringer på kønsorganerne end hos befolkningsgennemsnittet – ændringer, der kan øge risikoen for testikelkræft og give nedsat sædkvalitet i voksenalderen. For pigernes vedkommende gik de i pubertet gennemsnitligt et år tidligere end normalt.

Resultaterne fra det fynske forskningsprojekt understøttes af nyere forskningsresultater fra blandt andet USA. Og selvom SDU-studiet undersøgte kvinder, hvis berøring med sprøjtegiftene kom fra deres arbejde, er der ingen grund til at tro, at problematikkerne ikke også kan have betydning for resten af befolkningen:

Prøver fra danske vandboringer viser tilstedeværelse af sprøjtemidler, der for længst er blevet forbudt, lige som man også ifølge Helle Raun Andersen kan finde rester i næsten alle danskeres urin af stoffet chlorpyrifos – et stof, der aldrig har været tilladt til dyrkning af spiselige afgrøder i Danmark.

Biodiversitet og bundlinje

På marken i Birkerød behøver Christina Foss og Marie Holmer ikke frygte sprøjtegiftskader ud over, hvad normalbefolkningen i øvrigt er udsat for. Fraværet af sprøjtemidler i den økologiske bedrift betyder til gengæld, at der må ofres en del mere knofedt på lugning og sneglejagt end i et industrielt gartneri. Men faktisk hjælper naturen ifølge de to iværksættere med at forebygge angreb på blomsterne:

»At dyrke på friland betyder, at man indgår i et økosystem, hvor man har gavn af naturligt forekommende nyttedyr som for eksempel mariehøns. I et gartneri er der oftest ingen mariehøns til at tage bladlusene, fordi sprøjtemidler ikke skelner mellem skadedyr og nyttedyr. Hos os prøver vi både at bruge det omgivende økosystem og at ‘betale tilbage’ til det ved eksempelvis at dyrke sorter, der tilgodeser de insekter og bier, som har brug for pollen og nektar«, forklarer Christina Foss og sekunderes af sin forretningspartner:

»Det er også vigtigt for os at skabe et alternativ til den monokulturelle dyrkning, der er blevet standard i konventionelle gartnerier. Dér er alle kvadratmeter gerne fyldt med én sort, så hvis den bliver angrebet af plantesygdomme eller skadedyr, bliver alle blomster typisk syge. Derfor er man nødt til at sprøjte dem alle både forebyggende, og når skaden er sket. Hos os spreder vi risikoen ved at dyrke mange forskellige blomstersorter i små mængder af hver«, fremhæver Marie Holmer.

Om der er et tilstrækkelig stort marked for blomstervelfærden, må tiden vise.

Indtil videre bliver blomsterduoens unge business drevet frem for fælles sparepenge, og de har givet hinanden tre år til at finde frem til en økonomisk bæredygtig forretningsmodel. Hvis der ikke er overskud i butikken til den tid, må de dreje nøglen om. Men selvom der skal mange blomster igennem på årsbasis, før virksomheden bliver økonomisk rentabel, er de to blomsterpiger fortrøstningsfulde:

»Vi lærer hele tiden noget og bliver løbende bedre til at prioritere vores arbejdsindsats. For eksempel har vi i år valgt at ‘udlicitere’ det meste af buketsalget til en række udvalgte blomsterbutikker, så vi selv kan koncentrere os mere om dyrkningen. Vi tror og håber på, at danskerne er klar til mere økologi også på nonfood-området«, slutter de to grønne iværksættere.

Alle billeder er hentet med tilladelse på Vildeviolers instagram.

Kan du lide POV-formatet, anbefaler vi dig at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du også alle links til vores nye artikler via Facebooks feed. Ønsker du at støtte POV's arbejde, kan du tegne et abonnement til 20 kr. om måneden via PayPal eller MobilePay under 'Støt POV' eller via din netbank. Vores kontonummer er: 3409 12107307. Du kan også støtte POV med en enkelt donation via MobilePay-link under 'Støt POV' eller på 40 12 19 68. POINT of VIEW International bruger ikke banner- eller pop-up-reklamer og har ikke nogen betalingsmur.

Malene Hedegaard
Skribent, cand.mag.

Malene Hedegaard er skribent og cand.mag. Ad labyrintiske stier er hun vandret fra et akademisk udgangspunkt til sit aktuelle journalistiske opholdssted og har undervejs skrevet for bl.a. Weekendavisen, Helse, Kristeligt Dagblad og Euroman. Hun interesserer sig især for mennesker og deres bedrifter og stortrives følgelig i interviewgenren. Malene Hedegaard har rejst i både øst og vest, men er indtil videre altid vendt tilbage til moderskibet. Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende artikler fra hendes hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hendes arbejde via Mobile Pay: 2244 5528. På forhånd og af hjertet tak.

Seneste indlæg fra

Gå til Top