TEGNESERIER // PREKARIATET – I Instagram- og tegneserieudgivelsen Working Poor skildrer Lars Kramhøft den prekære tilværelse for en ung mand, der forsøger at finde fodfæste i et ulighedspræget København og omegn. I en mørk, men også stærkt humoristisk fortælling viser han, hvordan denne tilværelse gradvis æder sig ind på hovedpersonen og eroderer hans personlige integritet – og ultimativt, hvordan drømme bliver et privilegium.
Den prekære tilværelse i København er i stigende grad et vilkår. Boligmarkedet er overmættet, dyrt og præget af midlertidighed på grund af den stigende gentrificering og det stigende antal boligsøgende studerende i hovedstadsområdet.
Arbejdsmarkedet er også præget af den prekære tilværelse, hvor projektansættelser og løse ansættelser i stigende grad er et vilkår for mange.
Der har manglet dansk litteratur, som konkret viser, hvordan den prekære tilværelse manifesterer sig i de mellemmenneskelige relationer, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte
På kærlighedsmarkedet tilbyder den markedsbaserede app Tinder hele tiden en ny og potentielt bedre kæreste, der blot er et swipe væk. Det er svært at finde fodfæste i København, hvis ikke man kommer fra en privilegeret baggrund eller på en anden måde har kapital til at hjælpe med den prekære tilværelses konsekvenser
Det ovenstående er vigtigt, synes jeg, for at give et overblik over de forudsætninger og økonomiske vilkår, som den prekære tilværelse indeholder.
Blot har der manglet dansk litteratur, som konkret viser, hvordan den prekære tilværelse manifesterer sig i de mellemmenneskelige relationer, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte.
Især er det vigtigt, fordi ulighed gør, at der er brug for kunst, som dels tilbyder genkendelse for det enkelte individ i samme situation (læs: mig som kommende humanist) og dels sætter spot på de forhold, som ikke-privilegerede personer lever under.
Lars Kramhøfts Instagram- og Graphic Novel-serie Working Poor giver et fremragende bud på, hvordan det kan udmønte sig:
View this post on Instagram
Working Poor og den prekære komedie
Kramhøft serie indskriver sig i en voksende litteratur om den prekære tilværelses, hvor Nikolaj Zeuthens Buemundet Guitarfisk – en prekær komedie er det mest oplagte bud på et andet værk. Ligheden er slående, fordi begge romaner skildrer den nutidige forfatters prekære forhold i København.
Den væsentlige forskel på Kramhøft og Zeuthen ligger i, hvilken generation, de skildrer. Zeuthen fortæller om en 40-årig mand i midtvejskrise, der bor i fast ejendom i København og har en fast kæreste, som han dog er i risiko for at miste.
Fortælleren er også selv Working Poor, hvilket bliver en måde at sætte fokus på de alvorlige arbejdsforhold, som den nutidige og ikke-privilegerede forfatter selv lever under
Kramhøft derimod skildrer en yngre generation, hvilket i dette tilfælde er en 30-årig mand, der kommer udefra og skal til at finde fodfæste i en by og et samfund, der er præget af prekære forhold på boligmarkedet, arbejdsmarkedet og kærlighedsmarkedet.
Den centrale forskel er derfor, at Zeuthens hovedperson i overvejende grad lever et privilegeret liv i forhold til det ikke-privilegerede liv, forstået som mangel på økonomisk og social kapital, som Kramhøfts hovedperson har.
Roman eller graphic novel
I Kramhøfts serie manifesterer det sig i en lang større alvor end for Zeuthen, hvilket på et overordnet plan kommer til udtryk i tilgangen til deres værker. Hvor Zeuthens roman er en komedie udgivet på et regulært forlag til en ”normal” romanpris på omkring de 200, er Kramhøfts serie tættere beslægtet med en tragedie og gratis udgivet på instagram og senere udgivet i fysisk format til 40 kroner.
Kramhøfts moderne føljetonagtige tilgang kan selvsagt gå ud over kvaliteten af værket, og det interessante er, at Kramhøfts serie på en gang bliver mere klichéfuld i løbet af fortællingen, men på samme tid viser den en tydelig bevidsthed om brugen af disse klicher igennem overdrivelse og andre greb, hvilket derved afmonterer det klichéfyldte; tilbage står et gennemoriginalt værk.
Fortælleren afspejler den prekære forfatters leveforhold, der er præget af gratis arbejdskraft og en løn, som stort set kun dækker de omkostninger, der er forbundet med arbejdet, hvis det overhovedet gør det.
Forfatteren som Working Poor
Fortælleren er derfor også selv Working Poor, hvilket bliver hans måde at sætte fokus på de alvorlige arbejdsforhold, som den nutidige og ikke-privilegerede forfatter selv lever under, hvor forfatteren i stigende grad er underlagt markedskræfterne.
For hovedpersonen bliver de prekære forhold vist i forhold til de forskellige markeder, som den ikke-privilegerede hovedperson forsøger at navigere i. Særlig tydelig er det i forhold til hans prekære boligsituation, hvor han må underlægge sig andres ønsker og viljer, fordi han konstant lever med risikoen om at blive smidt ud af sin bolig.
Fortællingen viser også, hvordan privilegerede mennesker enten ikke viser indsigt i eller kun har overfladisk indsigt i hans situation, fordi de selv er privilegieblinde (som Kristian Bang Foss har skrevet en hel roman om i Frank vender hjem), hvilket forstærker hovedpersonens prekære tilværelse.
Det prekære liv påvirker hans drømme
Denne afstand er et trist syn, synes jeg, fordi den viser, hvordan Københavns stigende ulighed kommer til udtryk i den distance, der er kommet mellem mennesker, som i stigende grad ikke ved, under hvilke forhold, andre mennesker lever, og derfor bevidst eller ikke-bevidst gør livet sværere for disse andre.
Den prekære kærlighed
Den prekære boligsituation påvirker hovedpersonens arbejdssituation og kærlighedssituation. Kramhøft viser eksempelvis, hvordan hans lave løn indskrænker hans mulighed for at vælge boliger udenfor København, fordi transportomkostningerne vil æde den resterende løn.
Videre påvirker den prekære boligsituation hovedpersonens kærlighedsrelation, fordi denne oplever den samme ydmygelse, som hovedpersonen gør, men i modsætning til ham har vedkommende friheden til at ændre sin situation.
Omvendt påvirker hans arbejdssituation selvfølgelig også hans boligsituation, fordi han må slå sig til tåls med lavtlønnede deltidsansættelser ofte med midlertidighed som vilkår. Kramhøfts roman viser derfor, hvordan alle arenaer påvirker hinanden i en slags korthuseffekt, hvor hovedpersonens prekære liv truer med at rive hele gulvtæppet væk under ham med kort varsel.
Working Poor drømme
Dette har eksistentielle konsekvenser for hovedpersonen, fordi det prekære liv påvirker hans drømme både om at finde en kæreste, som bliver påvirket af hans boligsituation og økonomi, og i forhold til hans forfatterdrømme; her er det slående, hvor forbavsende få gange, hovedpersonen egentlig skriver på en bog. Den prekære situation påvirker med andre ord hovedpersonens tid og frihed til at forfølge sine drømme.
Konsekvensen er, at den i starten så idealistiske og samfundskritiske hovedperson i stigende grad må internalisere markedskræfterne i håbet om at ændre på sin situation. Dette gælder både i forhold til at forfølge sin forfatterdrøm og kærlighedsdrøm, hvor han i stigende grad indoptager de værdier, markedet har.
Her er fællesnævneren en bevægelse mod højere økonomisk kapital i forhold til forfattergerningen og højere social og kulturel kapital i forhold til kærlighedsdrømmen.
På skræmmende vis skildrer Working Poor, hvordan individuelle drømme i stigende grad bliver et privilegium, der er forundt folk med høj social eller økonomisk kapital
Kramhøft viser derved forbindelsen mellem markedet og hovedpersonens integritet, hvor markedet i høj grad bliver en disciplineringsmekanisme, der bevæger hovedpersonen hen imod bestemte begærsobjekter.
Tragisk og nødvendig læsning
Den viser på ægte Houellebecq-manér, hvordan individet langsomt indoptager de markedsbaserede værdier, men til forskel fra Houellebecqs modstandsløse hovedpersoner synes individet dog i Working Poor netop at gøre modstand. Alligevel må han langsomt underlægge sig markedets ønsker og vilje for at undgå fortvivlelse i forhold til sine drømme.
Working Poor giver et skræmmende bud på, hvordan individuelle drømme i stigende grad bliver et privilegium, der er forundt folk med høj social eller økonomisk kapital.
Miniserien er en nødvendig læsning, fordi den igennem tragikomisk humor og indsigt viser, hvordan det markedsbaserede samfund i stigende grad er præget af ulighed og uvidenhed om andres situation og også hvordan den prekære tilværelse fratager det ikke-privilegerede individ sin frihed til at forfølge sine egne drømme og derfor må homogenisere forfatter- og kærestedrømmen for at undgå fortvivlelse.
Selvom det til tider kan være hård læsning, ser jeg frem til, hvordan Kramhøft fortsætter sin behandling af den prekære tilværelse i #3, der udkommer på hans instagram profil @larskramhoft til august og i fysisk format senere på året.
Working Poor er en miniserie på 4 numre, som Lars Kramhøft selvudgiver med støtte fra Tegnerforbundet af 1919.
2/3 af serien lægges op som striber på Instagram hver mandag, onsdag og fredag. Det trykte blad kan købes i specialbutikker som Fantask, Cmykkælderen og Artmonday.
Illustrationer og foto: Lars Kramhøft.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her