WHISTLEBLOWER // KOMMENTAR – Højesteret har netop dømt whistlebloweren fra Frederiksberg, Bitten Vivi Jensen, for brud på tavshedspligten i Frederiksberg Kommune. Dette til trods for, at hun gjorde det for at oplyse offentligheden om ulovlig og umenneskelig behandling af kommunens førtidspensionssager, og selvom hun efterfølgende har eftervist den ulovlige sagsbehandling, da hun som bisidder og partsrepræsentant har hjulpet over hundrede mennesker i kommunen med at få deres førtidspension. Dommen giver dystre udsigter til fremtidens whistleblowere.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Højesteret stadfæstede 13. januar Landsrettens dom over whistleblower Bitten Vivi Jensen i strafferetssagen om hendes videregivelse af 89 førtidspensionssager fra Frederiksberg Kommune til journalist Ulrik Dahlin på Dagbladet Information i 2016.
Her var hun tiltalt for at overtræde straffelovens § 152, stk. 1 og 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og § 155 om at have misbrugt sin stilling ved at tage sagsakter om borgere med sig hjem til sin private bopæl. Landsrettens dom var fra 2021 og var ti dagsbøder à 500 kroner. Dertil kommer sagens omkostninger.
Sagens indhold
Sagen handler om, at ergoterapeuten Bitten Vivi Jensen, som var ansat som sundhedsfaglig medarbejder i Frederiksberg Kommune, i 2016-2017 havde erfaret et mønster af ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i rehabiliteringsteamet i kommunens beskæftigelsesforvaltning.
Meget syge mennesker blev i årevis forholdt den førtidspension, de for længst burde have haft, og sendt ud i meningsløse ressourceforløb, som gjorde dem mere syge. Det beskrives således af Information i 2017:
”Meningen var kort og godt, at der så vidt muligt skulle være nul tildelinger af førtidspension i Frederiksberg Kommune, uanset om folk sad i kørestol, ikke kunne bruge deres arme, var totalt nedslidte, ramt af cancer, sclerose, parkinson, leddegigt, hjerneskade eller demens. Flere modtog hjemmehjælp. Kommunen sparede op til 8.000 kroner om måneden for en enlig ved at indstille en borger til ressourceforløb i stedet for til førtidspension. Så det var først og fremmest en spareøvelse, som så derudover også var med til at holde liv i en kostbar beskæftigelsesindustri.”
Hun blev stærkt bekymret for og kunne ikke bare se bort fra, at syge borgere med kommunens forhalinger af tidspunktet for en endelig tilkendelse af førtidspension blev kastet ud i deres livs helvede og bragt i en tilstand, der er sammenlignelig med tortur.
Efter forgæves forsøg på at tale sin leder til rette, endte hun med i 2017, i et sidste desperat forsøg på at skaffe retfærdighed til de berørte borgere, at videregive 89 sagsakter til Informations Cavlingpris-vindende journalist Ulrik Dahlin. Det var, mente hun, en nødsituation, hvor hensynet til de syges liv og helbred måtte stå over alle andre hensyn.
Indtrykket af systematisk, ulovlig og umenneskelig sagsbehandling er sevet ud i offentligheden
Det var nødvendigt at overtræde tavshedspligten for at kunne dokumentere kommunens langt større lovovertrædelser: systematisk ulovlig og meningsløs sagsbehandling. Flere beskæftigelsesministre havde afvist enhver kritik af kommunernes forvaltning af loven med henvisning til, at der hver gang bare var tale om “enkeltsager”, og medierne havde sjældent beskrevet, at der var en større systematik og mønster i de mange såkaldte enkeltsager.
Da Information skulle udgive sin artikel om sagen, som blandt andet i anonymiseret form gengiver én af sagerne fra Frederiksberg Kommune, truede kommunen Ulrik Dahlin med politianmeldelse af Bitten Vivi Jensen, hvis Information udgav artiklen.
Bitten Vivi Jensen ønskede dog artiklen publiceret, og Frederiksberg Kommune lykkedes ikke med at lukke munden på Bitten Vivi Jensen. Indtrykket af systematisk, ulovlig og umenneskelig sagsbehandling er sevet ud i offentligheden med Informations artikler og med den omtale af retssagen, der trods alt har været fra en mindre række af trofaste, kritiske medier og via pressemeddelelser fra Ritzau.
Under camouflage af at handle om beskyttelse af borgeres persondata, handler kommunens politianmeldelse af Bittens adfærd altså egentlig om at markere kommunens – den daværende beskæftigelsesforvaltnings ledelses – egen magt. Hvis Information ikke havde publiceret artiklen, havde der ikke været nogen politianmeldelse og dermed heller ingen retssager og domme.
Det er magtfordrejning og fordrejning af tavshedspligtens betydning
Det er magtfordrejning og fordrejning af tavshedspligtens betydning. Der er ingen krænkede borgere i denne sag, men kun en kommune, der vil lægge låg på veldokumenteret kritik af forvaltningen.
Hvis du som læser anklager hende for hendes formelle brud på tavshedspligten, så overvej lige en ekstra gang, hvis interesser hun har søgt at værne. Det er meget syge borgeres overordnede ve og vel, hvorimod kommunen overordnet har gjort alt andet end at tjene sine syge medborgere, når de har stået i deres livs helvede, nogle i flere årtier. Det var ikke kommet frem på anden måde.
Straffelovens § 152 e fastslår således også, at der kan være situationer, hvor tavshedspligten ikke gælder. Det kan være situationer, hvor den pågældende “handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv”.
Højesteretsdommen
Sagen, som var i Højesteret 7. januar, blev ført af specialanklager ved Rigsadvokaten Anne Risager, mens forsvaret blev varetaget af advokat Mads Krøger Pramming.
De fem højesteretsdommere anerkender i dommen, at “… videregivelsen skete til en journalist til brug for medieomtale af spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse og i forbindelse med en aktuel debat om borgeres mulighed for at få tilkendt førtidspension mv.”
Endvidere anerkender de, at videregivelsen fandt sted, fordi Frederiksberg Kommunes sagsbehandling på rehabiliteringsområdet efter Bitten Vivi Jensens opfattelse var ulovlig eller kritisabel. De fandt det dog ikke berettiget, at hun havde givet personfølsomme oplysninger videre til journalisten, idet de lagde vægt på, at “ønsket om at få afdækket sagsbehandlingen hos kommunen kunne være opfyldt på anden måde”.
Som jeg læser dommen, er det de pejlemærker, som whistleblowere og især journalister fremover skal forholde sig til
Oluf Jørgensen, forsker i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Endvidere fandt de det ikke berettiget, at hun havde opbevaret sagsakterne på sin bopæl i en længere periode, uden at det tjente et sagsbehandlingsmål.
Derfor kendte de hende skyldig i at overtræde straffelovens § 152, stk. 1 og 2, om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og § 155 om misbrug af sin stilling til at tage sagsakter om borgere med sig hjem til sin private bopæl.
Oluf Jørgensen, forsker i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder i Berlingske 14. januar dommen meget, meget vigtig og forklarer den med sine egne ord således:
“Højesteret anerkender, at whistleblowerens hensigt var at afdække en praksis, som efter hendes opfattelse var ulovlig eller kritisabel. Man straffer alligevel, fordi der ikke er sket anonymisering. Det vil sige, at hvis Bitten Vivi Jensen havde anonymiseret sagerne, ville sagen stille sig anderledes.”
En sådan praksis vil dog give whistleblowere et problem, eftersom journalister vil efterspørge muligheden for at tjekke oplysningernes rigtighed. “Men så kan journalisten bede whistlebloweren om at tage kontakt til borgerne i sagerne og bede om samtykke. I dette tilfælde kunne det være et udvalgt antal borgere. Som jeg læser dommen, er det de pejlemærker, som whistleblowere og især journalister fremover skal forholde sig til,” siger Oluf Jørgensen.
Bitten Vivi Jensen anfægter Højesterets argumentation: “Retten foreslår anonymisering, færre sager, at jeg skulle have bedt om borgeres samtykke m.m. Dette var ikke muligt. (…) Jer, der er enig i Højesterets dom, har som Højesteret ikke forstået, hvad det vil sige at være whistleblower, og jurister forstår ikke, hvordan journalister arbejder.”
Bitten har kæmpet som en David mod Goliath. Hun har kæmpet med hjerte for de syges ve og vel imod den uretfærdige behandling, som, hun var vidne til, blev borgere til del i Frederiksberg Kommune. Efter at hun gav de nævnte dokumenter til Information, har hun som partsrepræsentant og bisidder frivilligt hjulpet mere end hundrede syge borgere med at få den førtidspension, som de var berettigede til at få, men som Frederiksberg Kommune ville forholde dem. Hun har dermed også i praksis demonstreret, at hun havde ret i sin kritik af systematisk ulovlig sagsbehandling af kommunens pensionssager. Nogle er i øvrigt siden afgået ved døden.
Endvidere har Bitten Vivi Jensen med sin whistleblowing medvirket til den stærke kritik af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, som tidligere beskæftigelsesminister, nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S) stod i spidsen for.
Alligevel tillagde Højesteret ikke hensynet til almenvellet så stor vægt som det påståede hensyn til de borgere, som teoretisk set havde fået krænket deres personrettigheder.
Fremtidens whistleblowere
Højesteretsdommen er den mildest tænkelige i en strafferetssag som denne, hvor strafferammen er op til to års fængsel. Alligevel statuerer dommen, der er den eneste af sin art efter den nye whistleblowerlov fra 2021, at der reelt ingen retssikkerhed er for offentligt ansatte, der vil gøre offentligheden opmærksom på ulovlige eller uhensigtsmæssige forhold i myndigheden. Det gælder, hvad enten det handler om ansattes eller borgeres forhold.
Dommen statuerer, at den offentlige myndighed stort set altid får magten og retten, mens den ansatte og borgeren står med en forfærdelig lille mulighed for at få sin lovhjemlede ret.
Hvem tør under sådanne retssikkerhedsforhold risikere at miste job eller fremtidige karrieremuligheder i sandhedens og medmenneskers tjeneste?
Så hvis man alligevel fremover vil vove at agere whistleblower, skal man forvente, at det, ligesom i Bitten Vivi Jensens tilfælde, vil få en meget høj personlig pris. Hvem tør under sådanne retssikkerhedsforhold risikere at miste job eller fremtidige karrieremuligheder i sandhedens og medmenneskers tjeneste? Jeg tror ikke, at vi ligefrem får flere end hidtidigt til at vove forsøget.
Jeg håber dog, at der også fremover vil være sanddruelige mennesker, der ligesom Bitten Vivi Jensen modigt og uegennyttigt vil gå langt for at hjælpe deres medmennesker, når myndigheder svigter. Det er mennesker som Bitten, der med deres demokratiske og menneskelige lys bringer håbefuldt modspil til den konkurrencestat, der kynisk trænger enkeltmenneskets værdighed og retssikkerhed mere og mere til side til fordel for såkaldte samfundsøkonomiske hensyn.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
