TEATER // ANMELDELSE – Der er en frisk ny tone over Waitress på Det Ny Teater. Det er en ”lille” musical sammenlignet med de udstyrsstykker, vi normalt ser her. Men der er smukke (og ret krævende) sange, humor og et par øjeblikke, hvor vi kan knibe en tåre. Nok så interessant åbner den for en god snak bagefter, for det er ikke bare et lille eventyr.
Egentlig er det ret imponerende, at en amerikansk singer-songwriter skriver en musical til Maria Lucia Rosenberg Heiberg. Eller det skulle man næsten tro, for der er virkelig tale om et perfekt match mellem sangeren og den dominerende hovedrolle som Jenna, titlens Waitress.
Musicalen er baseret på en spillefilm (fra 2007). Det er måske derfor første akt føles lidt hektisk, fordi vi skal have en hel masse forklaret. Her er en hel spillefilms handling, men der skal jo også være plads til sangene. I anden akt er der lidt mere ro over sagerne, og her hæver både sangen og handlingen sig til et lille hverdagseventyr.
Familievold, utroskab og knuste drømme
Der skal sættes streg under ”hverdags”. Her er familievold, utroskab og knuste drømme på bunden af det amerikanske samfund – antagelig et sted i Midtvesten, men det nævnes ikke specifikt. Det ville ikke være helt svært at forestille sig en del Trump-vælgere i dette miljø.
Og her står Jenna så med morgenkvalme og en graviditetstest. Ægteskabet med Earl er ikke lykkeligt, men hun er selv vokset op i et hjem, hvor hendes mor fik bank. Hun ved ikke, hvor hun skal gå hen. Og nu er hun så gravid efter en aften, hvor hun efter eget udsagn blev lidt vild, fordi Earl gav hende noget at drikke (siger hun, men vi kan godt tage en snak bagefter om samtykke).
Samspillet og harmonierne mellem Maria Lucia og Lars Mølsted er en fornøjelse
Som altid begraver Jenna sine sorger og bekymringer i de tærter – pies – som hun hver dag bager til Joe’s Diner, og som stedet er berømt for. Præcis som hendes mor bagte sig gennem sit livs sorger. Maria Lucia synger en del opskrifter – don’t try this at home. Hvad der fungerer i en sangtekst, bliver ikke nødvendigvis vellykket i en ovn.
Tærter skabt af drømme, drømme skabt af tærter
Her finder vi også Jennas drøm. Hendes flugtvej. Hvis hun kan vinde den store, nationale tærtebagningskonkurrence og præmien på 20.000 $ … Veninderne i dineren tilskynder hende. Den knarvorne ejer, der kommer og spiser der hver dag gør det også. Men Earl synes, hun skulle blive hjemmegående.
Det vil sige, han har altså ikke noget imod at lænse hende for dagens drikkepenge. Det med at holde et job er ikke hans stærke side. Jenna prøver at stikke lidt penge til side, som skal dække hendes deltagelse i konkurrencen.
Et andet lyspunkt er hendes nye læge, Dr. Pomatter. Det er også et af lyspunkterne i forestillingen i det hele taget. Samspillet og harmonierne mellem Maria Lucia og Lars Mølsted er en fornøjelse. Der er virkelig gnister mellem dem – og ja, det er så her utroskaben kommer ind i billedet. Dr. Pomatter er ligesom Jenna gift.
Perfekt uperfekte
På den måde er Waitress – som sit forlæg – nok et lille eventyr, men også hverdagsdramatik, hvor ingen af personerne er perfekte. Eller som chefen på Joe’s Diner udtrykker det et sted, ”jeg er lykkelig nok”. Det er jævne folk, der ikke stiler mod stjernerne, men klarer sig med en sød partner og en løn, der kan dække huslejen.
Hvordan skal det dog alt sammen ende?
Selv om Waitress har en smukt afrundet handling og er et musical-eventyr, så runder den nogle emner, som vi sagtens kan gå og diskutere bagefter
Ja, rolig nu: det er en musical. Men vi får altså børstet det værste eventyrstøv af. Det kunne foregå i dag et eller andet sted. Altså bortset fra moden med de sære stumpebukser, som alle går med … var det engang i 90’erne? Eller er vi i et pastelfarvet Neverland á la Tim Burton?
Men det er på en eller anden måde mere virkelighedsnært, og selv om Waitress har en smukt afrundet handling og er et musical-eventyr, så runder den nogle emner, som vi sagtens kan gå og diskutere bagefter.
En musikalsk oplevelse
Og så er det nogle fede sange.
Begge Jennas servitricekolleger, Dawn og Becky, har deres moment i spotlightet. Især Sara Gadborg som Becky får lov at synge igennem. Monica Isa Andersen (Dawn) skal derimod sammen med Sebastian Harris som Dawns kontaktannonce-kæreste Ogie være komisk indslag. Men også absolut velsyngende.
Og Dick Kaysø … er ikke musical-performer. Men han er hyggelig nok som den bryske Joe, der selvfølgelig har et hjerte af guld.
Den er også varm, menneskelig, nærværende
Der er en ensemble-fornemmelse over Waitress, selv om Maria Lucia Heisenberg naturligvis er det strålende midtpunkt.
Varm, menneskelig og nærværende
Waitress er en lille musical i den betydning, at det er et mindre cast, end vi er vant til på Det Ny Teater. Derfor heller ikke med så stor koreografi. Orkesteret har til gengæld fået plads på scenen (om end det ikke indgår i handlingen). At hele det store maskineri er der, er der imidlertid ingen tvivl om. De glidende sceneskift gennemføres gnidningsløst.
Den er også varm, menneskelig, nærværende. Som nævnt – med personer og konflikter, som vi kunne møde i vores hverdag. Det klæder faktisk teatret at nedskalere på denne måde. Resultatet er i hvert fald rå-charmerende, og denne anmelder tøver ikke med de 5 stjerner.
Og takker i øvrigt for ny inspiration til måder at spise tærte på.
LÆS FLERE ANMELDELSER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Waitress spiller på Det Ny Teater til 22. maj
Med: Maria Lucia Rosenberg Heiberg, Monica Isa Andersen, Sara Gadborg, Lars Mølsted m.fl.
Musik og tekster: Sara Bareilles
Manuskript: Jessie Nelson, baseret på Adrienne Shellys film, Waitress
Iscenesættelse: Lisa Kent
Fotos: Miklos Szabo
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
