TEATER // ANMELDELSE – Det er rollen, stort set alle skuespillere drømmer om, og med 60-års skuespillerjubilæum skal det være Waage Sandø vel undt at tage kongekåben på. Han er mageløs som den forfængelige konge, der for sent indser sin egen dårskab og går til grunde i vanviddet.
Hvis det er alle unge skuespilleres drøm at nå at spille Hamlet, mens de har alderen til det, så må det tilsvarende være den modne skuespillers drøm, at Kong Lear sættes op, mens de både har pondus og kræfter til at bære denne kæmperolle. Man må sige, at tingene flasker sig for Waage Sandø.
På den ene side kan han sikkert som folkekær skuespiller fra tv-serier som Rejseholdet og Krøniken tiltrække et stort publikum. På den anden side har han gennem flere år set stort på det med pensionsalder og fortsat med at levere mindeværdige scenepræstationer. Så, hvis du skal se én klassiker i år …
Der er i denne version af Kong Lear foretaget en elegant beskæring af antallet af roller i forhold til Shakespeares originale tragedie
Der er i denne version af Kong Lear foretaget en elegant beskæring af antallet af roller i forhold til Shakespeares originale tragedie, men handlingen står skarpt med på den ens side kongens deroute og på den anden side dobbeltspil og intriger hos hans to svigefulde døtre. Hvor tragisk det end er, er det også smukt, og der er rig lejlighed til at nyde skønheden i sproget – her i Niels Brunses oversættelse.
Arven efter Kong Lear
Kort fortalt vil den gamle Kong Lear dele sit rige og give det i arv til sine tre døtre som deres medgift. De skal blot fortælle, hvor højt de elsker deres gamle far. Det forstår de to ældste, Goneril og Regan, sig på, mens Lears øjesten, Cordelia, ikke vil gøre sin kærlighed til genstand for en kappestrid.
Det bliver Lear vred over og forviser Cordelia uden medgift. Den trofaste jarl af Kent beder ham tænke sig om, men får samme behandling. Derfor slår Kent og Cordelia pjalterne sammen og forklæder sig som et par gøglere, der senere går i kongens tjeneste. Han opdager nemlig, at Goneril og Regan hurtigt bliver trætte af den gamle mand og glemmer både deres taknemmelighed og deres kærlighed.
Både det bagvedliggende sagn og en tidligere komedie over emnet ender lykkeligt. De onde græder og de gode ler. William Shakespeare forvandlede det til en tragedie, som altså er blevet alle skuespilleres våde drøm at få lov at prøve kræfter med.
Waage Sandø folder hele repertoiret ud
Kong Lear har også det hele. Fra kongens enerådighed, over hans fald og fornedrelse som en slags vagabond sammen med de forklædte Kent og Cordelia, og lige til hans endelige vanvid, hvor han hverken ved, hvem han selv eller andre er. I hvert fald ikke før det er for sent. Se, det er en rigtig tragedie.
Magt, jalousi, vanvid
Waage Sandø folder hele repertoiret ud. Hovmodet og forfængeligheden. Vreden og skuffelsen. Raseriet og vanviddet. Til sidst sorgen.
Man kan sige, at de øvrige skuespillere blot er statister for hans rejse fra hybris til nemesis. Der er dog også saftige replikker til de to ældste søstre – Sara Hjort Ditlevsen og Sidsel Siem Koch – der spiller magtsyge, intrigante og begærlige dronninger i bedste Game of Thrones-stil. For at bruge en moderne sammenligning.
I svig og magtsyge overtrumfes de dog af bastarden Edmund – Brian Hjulmann – der spiller op til dem begge og spiller dem ud mod hinanden. Hans spil som viril forfører understreges af, at alene hans kostume er forsynet med et codpiece, der både beskytter og fremhæver hans manddom. Som en anden Richard III spiller også han dobbeltspil, manipulerer, smigrer og bagtaler.
Uanset hvad forældre måtte sige, så peger en netop offentliggjort undersøgelse på, at jo, de har faktisk deres favoritter
Det går især ud over hans halvbror Edgar, som Edmund får stødt ud i kulden, hvor Edgar – Mathias Flint – også bliver nødt til at gå under jorden som en stakkels tosse. Som dramatikkens love foreskriver, mødes Edgar, der spiller tosset, naturligvis med den nu vanvittige Lear – og hans tjener og nar, som altså også er nogle andre, end de foregiver at være. Det er velspillet og lettere surrealistisk.
Marie Boda har egentlig ikke så meget at arbejde med i Cordelia-rollen, men da den som nævnt er slået sammen med narren, får hans/hendes sandheder fremsagt som gøglervrøvl en anden kant.
For moderne fædre og døtre
Hvis vi skal tale om en moderne tolkning, så er der måske en antydning af demens i Waage Sandøs fremstilling af kongens vanvid. Den mand, han engang var, svinder bort og dukker kun lejlighedsvis op til overfladen. Hans handlinger bliver irrationelle og uforståelige for omgivelserne. Hans vredesudbrud kan være svære at rumme for hans nærmeste.
Det er i hvert fald en slags hverdagstragedie, man kan bruge som reference.
Og uanset, hvad forældre måtte sige, så peger en netop offentliggjort undersøgelse på, at jo, de har faktisk deres favoritter. Det er som regel den ældste, men derudover føler forældrene sig ofte tættest knyttet til deres døtre.
Med begge vinkler formår Kong Lear at tale til os og berøre os som publikum i 2025. Menneskelige følelser har egentlig ikke ændret sig siden Shakespeares tid. Mig bekendt er der heller ikke noget som arvestridigheder, der stadig kan forpeste stemningen i en familie.
Klik dig videre til meget mere kulturstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og