
TEATER // ANMELDELSE – Nej, det er ikke Shakespeares Kong Lear, du får præsenteret på Husets Teater. Dejan Cukic kæmper ganske vist for sine berømte monologer, men i virkeligheden handler det om en ung kvinde med … nå ja, Daddy Issues. Scenen og Lear bruges som formidling.
Det kunne lyde fortænkt at trække et kvindeligt syn på faderrollen ned over Kong Lear. Lidt respektløst at blande Steve Martin-versionen af Brudens far ind i det. Men det fungerer. Også at dramaet udspilles i en forstørret sandkasse, hvor far og datter tager nogle helt bogstavelige livtag med hinanden.

Og sådan er det måske altid med far-datter. Far er stolt af sin søn, men … Ødipus. Med døtre er det anderledes. Det er ofte et tæt bånd. Ikke nødvendigvis et sundt bånd. Det handler Kong Lear på Husets Teater så om.
Kong Lear er et skuespil i skuespillet
Kunstgrebet er, at skuespillerne spiller skuespillere, der ikke altid er enige om, hvilket drama de er med i. De diskuterer deres roller, deres replikker, deres fortolkning. Måske lidt nørdet, men utrolig morsomt – ikke mindst takket være Cukic og Nanna Cecilie Bang.

Ovenikøbet er det ikke nogen forudsætning, at du kan din Shakespeare. Alt forklares, alt kan være en joke. Eller et traume. Alle kan være med.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her